Blogger Widget

onsdag den 31. marts 2021

James Joyce i København

   ”Den amerikanske professor Richard Ellmanns biografi om James Joyce er med noter medregnet på 842 sider; men skønt professoren aldrig personligt har truffet forfatteren til ’Ulysses’ og ’Finnegans Wake’, er biografien levende, som var det selveste James Boswell’s ’The Life Of Samuel Johnson’, man sad og læste i. Det kommer af, at Rochard Ellmann har opsøgt alle de mennesker, der har haft kontakt med Joyce, bare de har haft et enkelt lille møde med ham, og det i Dublin, Paris, Triest, Zürich - - og København, hvor Joyce har opholdt sig i tre uger i august og september 1936. De danskere, Richard Ellmann har talt med, viser sig at være: Jørgen Budtz-Jørgensen, Mogens Boisen, J. Max, Kai Friis Møller, fru J. Kastor Hansen, Tom Kristensen, fru. I Martin og sidst med ikke mindst Ole Vinding. Desuden nævnes det, at Ivan Opffer har tegnet Joyce i Paris, uden at der dog gøres opmærksom på, at Opffer i hvert fald er af dansk afstamning. 
   Når James Joyce, der var et sproggeni, havde opøvet sig til at et ubesværet dansk, ikke et norsk som en krap sø, sådan som de syv nordmænd, han gennem årene havde haft til at undervise sig i dansk, havde lært ham det, men blødt moduleret (med en undertone af italiensk dialekt fra Triest), sådan som danskeren J. Max (senere interior decorator i Bredgade) havde lært ham det i Paris, skyldtes det to grunde, for det første, at han beundrede Henrik Ibsen, ja satte ham højere end Shakespeare, og ville læse ham på hans eget sprog, og for det andet, at han følte sig som så inkarneret en dubliner, at det havde en ganske overvældende betydning for ham, at Dublin er grundlagt af danskerne. Nu i 1936, da han var ved at lægge sidste hånd på drømmeromanen ’Finnegans Wake’, som rummer utallige hentydninger til Dublins historie, og som er skrevet i en musikalsk, flertydig stil, sammensat af ord fra talrige sprog, (i afsnittet ’Anna Livia Plurabella’ er der således mange danske gloser), trængte han vel til at leve midt i danske klange. Desuden havde Martins Forlag henvendt sig til ham om at få ret til at oversætte ’Ulysses’ til dansk, og han ville gerne i forbindelse med det, så følgen var, at han og fru Nora Joyce rejste til København de. 18. august.
   Den første, James Joyce traf i København, var ifølge Richard Ellmann mig. Jeg omtales som ”the distinguished Danish writer”, hvad jeg ikke har spor imod, men min roman ’Hærværk’ kaldes Haermerk, og det er tydeligt, at Richard Ellmann har forvekslet med den ’En Anden’. Det er dog ikke så sært. Det var de to af mine bøger, Joyce interesserede sig en smule for. De handler jo om en københavner i København, ligesom hans bøger om en dubliner (eller flere) i Dublin. Det være nu som det vil.
   Derimod er det rigtigt, at jeg tilfældigvis stod inde i Boghallen i ’Politiken’s hus ved siden af en høj, mager dansktalende herre med næsten sorte briller. Denne herre, som blev ekspederet af Harry Scheike, ønskede en bog, som Boghallen desværre ikke havde på lager, men kunne skaffe, og han opgav navn og adresse: James Joyce, Turisthotellet’. Da var der nogen, der spidsede ører. Scheike lagde straks ’Ulysses’ på disken; men Joyce var ærgerlig over at være genkendt, var noget uvillig, og værre blev det, da Scheike for at vise, hvor velassorteret Boghallen var, lagde ’Lady Chatterley’s Lover’ ved siden af. Det bekom ikke Joyce. Da greb Scheike i sin kvide til det middel at præsentere mig for ham uden at ane, at Joyce gik i en stor bue uden om journalister; men Joyce havde heldigvis en eminent hukommelse og var straks klar over, at det var mig, der havde skrevet to kronikker om ham i ’Politiken’ 1931, og vi fulgtes da ned ad Strøget til det høje á Porta på Gl. Torv, hvor han på dansk bestilte en flaske hvidvin. Han spurgte efter et bestemt mærke. Nu ved jeg, at det er den, der har en farve som ”en ærkehertugindes urin”. Den fører vi ikke i Danmark. Og medens der blev serveret, sad han og legede med ordet: bestille. At bestille vin og at bestille noget, det vil sige: arbejde. Dette ord dækkede nøje, hvad han ville i Danmark, drikke vin og få ’Ulysses’ oversat til dansk. Det sidste var jeg meget skeptisk overfor. Jeg kunne ikke gøre det på mindre end ti år, hævdede jeg. Vi bestemte at mødes på á Porta, Kongens Nytorv, næste aften. Han og fruen skulle nemlig i Det kongelige Teater og se ”Coppèlia”. Jeg måtte imidlertid love ham at skaffe mine to kronikker, ikke skrive om ham i bladet og ikke røbe hans adresse for mine journalistkammerater, det sidste var det værste. Jeg fik et helvede på ’Politiken’.
   Fra det høje á Porta gik Joyce ud til Martins Forlag, og da han fik at vide, at oversætterinden fru Kastor Hansen sad i et af værelserne på forlaget, gik han uden videre ind til hende og sagde uden indledning. ”Mit navn er James Joyce. Jeg forstår, det er Dem, der skal oversætte ’Ulysses’, og jeg er kommet lige fra Paris fra at sige Dem, at de ikke må ændre et eneste ord.” Sagen lå imidlertid sådan, at fru Kastor Hansen for tiden var optaget af så meget, at hun ikke turde give sig i lag med det rent ud sagt formidable arbejde foreløbig, og Joyce kom derfor i forbindelse med ”the Danish poet and critic, who translated Eliot’s verse into Danish, Kai Friis Møller”. De to havde meget at tale om. Kai Friis Møller havde i sin ungdom truffet Yeats i Irland, og da Yeats i 1924 kom gennem Danmark for at hente Nobelprisen i Stockholm, havde Friis Møller gjort det kup at rejse til Esbjerg for at interviewe ham dér. (Resterne overlod han til os andre journalister, der stod på banegården i København og kastede os over vort irske offer som ulve, Jeg kan bevidne, at der ikke var meget tilbage). Under interviewet var samtalen kommet ind på Joyce, som dengang stod i sensationens tegn, og Yeats havde da sagt: ”Er det ikke mærkeligt, at Joyce, der ikke har været i Dublin, siden han var en unge mand, kun skriver om Dublin.” Da Friis Møller fortalte Joyce dette, var Joyce kommet til at le og havde sagt: ”Jeg vender aldrig tilbage til Dublin”
   Hverken Friis Møller eller jeg skrev noget ned, - vi måtte ikke interviewe ham, - og vi anede ikke, at vi selv senere skulle interviewes af Richard Ellmann om noget, der var sket for over tyve år siden. Men det må nu siges, at professoren er en pålidelig interviewer. De replikker, Joyce lod falde på Kognes Nytorvs á Porta, medens vi drak hvidvin og ventede på fru Joyce, der var blevet i teatret, fordi der efter ’Coppélia’ blev opført endnu en ballet, er gengivet sådan, som jeg husker dem, især er jeg glad for Joyce’s replik om ’Finnegans Wake’: ”Nu bomber de Spanien. Er det så ikke bedre i stedet for at have lavet en stor spøg, sådan som jeg har gjort”. Så nu kan jeg sidde tilbage med billederne af den høje, halvblinde skikkelse, der i skumringen forsigtigt famlede sig over fra teatret til Magasin du Nord, - han burde have gået med gult armbind, - og af den venlige digter, der skruede de mærkeligste linser på sine briller for at se mit eksemplar af ’Anna Livia Plurabelle’. Og så husker jeg fru Joyce og forstår, at det var hende, der engang under omtalen af ’Ulysses’ pludselig slog om i tysk og udbrød: ”Das Buch ist ein SCHWEIN.”
   Det pudsigste under københavneropholdet var imidlertid, at Ole Vinding fra ’Ekstrabladet’ havde opsnuset, hvor Joyce boede, og præsenterede sig for ham som kunstmaler Ole Vinkær. Joyce, der ikke anede nogen fare, elskede navnet. ”Kær i vin”, sagde han og fik tillid til ham, så de var sammen mange gange, og professor Richard Ellmann skriver bl.a.:
   ”Med Vinding som guide og rejseleder besøgte Joyce og hans hustru mange steder i Københavns omegn, naturligvis også Hamlets borg i Helsingør. Medens de igennem parken ved Frederiksberg, spurgte Vinding: ”Elsker De blomster, Mr. Joyce?” ”Nej, jeg elsker planter, grønne, levende træer og græs. Blomster irriterer mig”. Det begyndte imidlertid at regne, og Joyce vendte sig bebrejdende mod sin kone: ”Hvorfor har du ikke taget en paraply med, Nora?” ”Jeg hader paraplyer”, sagde hun. Vinding holdt med hende og sagde, at paraplyer var komiske, men Joyce smilede og svarede: ”Det synes jeg ikke. Jeg synes, paraplyen er kongelig. Jeg kender en ung adelsmand fra Cambodja, som bor i Paris; hans fader har på grund af sin høje rang ret til at bære syv paraplyer, og min ædle ven spadserer ud med seks paraplyer, oven på hinanden. Ja, paraplyen er et hæderstegn”
   James Joyce udtalte sig frit til Ole Vinding om mangt og meget, om Gide, om Hemingway, om politik og egne værker med det resultat, at Vinding efter Joyce’s afrejse skrev interviewet. Men Vinding er også en gentleman of the press. Før offentliggørelsen sendte han manuskriptet til Joyce i Paris, og da Joyce protestrede, kom det først frem efter Joyce’s død.”

- Tom Kristensen fra ’I min tid. Fra klunketid til øgledage’. Gyldendal 1963

tirsdag den 30. marts 2021

”Listen to "The Boy In The Paisley Shirt" by Television Personalities and you'll get a good idea of what we're about.” Anden del.

Hermed anden og sidste del om kassettebåndsselskabet, Paisley Shirt Records. Første del kan man høre herunder.
 
1. The Mr. T Experience - I Don't Know Where Dan Treacy Lives (2000)     
2. Red Pants - Stickman Loses An Arm (2019)
3. Gilbert Louie Ray - Another One (2019)
4. Max Nordile - Born In A Prison (2019)
5. Hits - Tom From Space (2020)
6. Portabella - Dream Before (2020)
7. R.E. Seraphin - I'd Rather Be Your Enemy (2020)
8. DN0 - They Call It A Bank (2020)                  
9. Flowertown - Lost Dog (2020)                       
10. R.E. Seraphin - Clock Without Hands (2020)
11. Cindy - Plus Ou Moins (2020)
11. Tony Jay - Ice Queen (2020)
12. Burner Herzog - Bob Dylan Is A CIA Man (2020)
13. Burner Herzog - You And I (2020)
14. Present Electric - I Can't Speak (2020)
15. The Lice - Repulsion (2020)
16. Sad Eyed Beatniks - O’Farrell & Leavenworth (2020)
17. The Snogs - Watercolor Boy (2020)
18. Max Nordile - Lunch W Sunglasses (2021)                          
19. Jad Fair - Psychodelic Holiday (2021)       
20. France Profonde - Je Sais Ou Syd Barrett Vit (2021)       
21. Mister Baby - Moonlight Racing (2021)
22. Portabella - Angelic Super Slide (2021)

lørdag den 27. marts 2021

Alice Archives. Playliste 25. marts 2021

Musikken i udsendelsen stammer fra en række videosessions, som spillestedet Alice tilbage i februar lancerede under navnet Alice Archives. Frem til midten af april vil der hver mandag og fredag komme nye videoer op på deres hjemmeside. Den opmærksomme læser vil se, at der mangler titler på flere af numrene, de bliver tilføjet efterhånden som vi finder ud af, hvad det var vi præsenterede.

1. Selvhenter - Japtal (live) (2021)
2. Orhan Özgür Turan - Yağcılar Zeybeği/Al Fadimem (live) (2021)
3. Francesca Burattelli - O’ Cantò (live) (2021)
4. Slim0 - Tamo Daleko (Moonbreak) (live) (2021)
5. Ammar 808 -
6. Caktus - Bellahøj Blomst (live) (2021)
7. Dawda Jobarteh - Hello (live) (2021)
8. Basco feat. Jullie Hjetland - Ræk Mig Faklen (live) (2021)
9. Eyes - Choke/Float/Victim/Them (live) (2021)
10. Nadia Tehran -
11. Astrid Sonne -
12. VIIK -
13. Casper Clausen -
14. EHM - 

tirsdag den 23. marts 2021

”Listen to "The Boy In The Paisley Shirt" by Television Personalities and you'll get a good idea of what we're about.”

I sidste uge, omtalte jeg, kassettebåndsselskabet Paisley Shirt Records fra San Francisco. Da huset vi sender fra stadigvæk er corona-nedlukket, og alle radioredaktionerne ikke har mulighed for lave radio, tillod jeg mig i går at sende et introprogram til netop Paisley Shirt Records. Jeg havde godt nok på fornemmelsen, at jeg ikke kunne nå introen på en enkelt udsendelse, så hvis alt går vel og jeg får taget mig sammen til dét, kommer andet program om selskabet på næste mandag, kl. 18.00.

1. MGMT - Song For Dan Treacy (2010)
2. Television Personalities - The Boy In The Paisley Shirt (1982)
3. Sad Eyed Beatniks - West Portal (2020)
4. The Milky Baskets - Life Is A Simple Request (2013)
5. The Milky Baskets - Two Songs (2013)
6. Black Noun - Frat Punk (2013)
7. Gay Fox - Sweet Jane, Approximately (2014)
8. The Paranoids - Til Now (2014)
9. Party Girl - Nice Noise Guitars (2014)
10. Hair Perfect - Hall And Oats (2014)
11. Wight Lhite - Demons (2014)
12. Volunteer Dad - I Can See My House From Here (2015)
13. Babewatch - Babe City (2015)
14. Annie The Clumsy - You Bastard (2015)
15. Sad Eyed Beatniks - 1017 On A Saturday Night (2015)
16. The GayBoys - Garden Johnny (2015)
17. Sad Eyed Beatniks - Watched Snow Shut Down The City (2017)
18. Hair Perfect - Love The Police (2018)
19. Capitol Subdivision - Weird Kinda Mood (2019)
20. Quad Super Six - I Want To Live On King's Road (2019)

mandag den 22. marts 2021

Yung spiller Springsteen


Yung har indspillet en tyve minutter lang eksklusiv hjemmekoncert for radiostationen KEXP, der har hjemme i Seattle i delstaten Washington i den nordvestlige del af USA.  

Hose It Off (‘Ongoing Dispute’)
Above Water (‘Ongoing Dispute’)
Such A Man (‘Ongoing Dispute’)
Friends On Ice (‘Ongoing Dispute’)
Candy's Room (Springsteen fra ‘Darkness On The Edge Of Town’)

fredag den 19. marts 2021

Tears. Playliste 18. marts 2021

1. Tears - God, Trouble, Pain (2021)
2. The Fall - Victoria (1988)
3. Kiss - Goin' Blind (1974)
4. The Only Ones - Another Girl Another Planet (1978)
5. Mathew Sawyer - Don't Ever Die Johnny (2007)
6. Tears - Drinking (Maybe There Is More To Life) (2021)
7. John Cale - Big White Cloud (1970)
8. The Modern Lovers - Hospital (1976)
9. Jay Reatard - I Know A Place (2007)
10. Cola Freaks - Mig Mig Mig (2010)
11. Babyshambles - Gang Of Gin (2004)
12. The Pogues - A Pair Of Brown Eyes (1985)
13. Tears - When Love Comes Into Question (U Know It Hurts) (2021)
14. Graham Nash - Better Days (1971)
15. Townes Van Zandt - Fare Thee Well, Miss Carousel (1969)

tirsdag den 16. marts 2021

Når det ene fører det andet med sig. Eller hvad man nu siger….

I den seneste Mod Strømmen-udsendelse, Shoot From The #7 (2021), spillede Jan Damage Petersen et nummer af San Francisco-bandet, Cindy. Måske brugte han termen slowcore om det? Jeg kan ikke huske det. ’Seeing Double’, som sangen hedder, fik mig ikke desto mindre til at tænke på den lofi-jingle-jangle-scene, der blomstrer i the Bay Area i disse år. I udsendelsen, nævnte jeg, Kevin Lynns enmandsprojekt Sad Eyed Beatniks, der udgav et fremragende kassettebånd sidste år. Nu viser det sig, at Cindy og Sad Eyed Beatniks udkommer på det samme kassettelabel. Selskabet hedder Paisley Shirt Records, og blev etableret af netop Kevin Lynn tilbage i 2013. Paisley Shirt Records præsenterer sig med et slogan, der omgående fangede min interesse. Det hedder: ”Listen to "The Boy In The Paisley Shirt" by Television Personalities and you'll get a good idea of what we're about.” At Cindy udkom på selskabet var dog gået mig forbi.

Til gengæld er jeg vild med de to kassettebånd som R.E. Seraphin har udgivet på Paisley Shirt Records. Seraphin var tidligere med i bandet Talkies, der udsendte et par album på nu lukkede Burger Records. Begge bånd kom sidste år. Musikken er egentlig meget enkel og ligefrem, mens tekstuniverset er lige dele kynisme og sentimentalitet. Flere har peget på The Feelies i ’The Godd Earth’-perioden, men udgivelserne er ligeledes blevet kaldt Paisley-pop. En etikette, jeg ikke helt kan regne ud, hvad dækker over, og så måske alligevel. Der er masser af bevidste eller ubevidste musikalske referencer til gedigne popbands fra halvfjerdseren og firserne. Deriblandt flere fra den såkaldte Paisley Underground-scene. Paisley Shirt Records har nu vi er ved det rent faktisk udgivet en kompilation med grupper fra selskabet under titlen ’Paisley Overground,’ men det er en helt anden historie.

Fra det første kassettebånd, ’Tiny Shapes’, der kom i marts 2020, kommer her et cover af Lee Hazlewoods ’I’d Rather Be Your Enemy’, som første gang så dagens lys på Hazlewoods breakup-plade ’Requiem For An Almost Lady’, der kom i 1971.

Fra det andet bånd ’A Room Forever’, der udkom juni 2020, kunne jeg have valgt en fortolkning af Dean Wareham, som vi for resten også havde på spillelisten i omtalte ’Shoot From The Hip’. Her kommer dog en af Seraphins egne kompostioner ’A Day’s Work’, der i den grad minder mig om ja, The Paisley Underground. 

mandag den 15. marts 2021

fredag den 12. marts 2021

Shoot From The Hip #7 (2021). Playliste 11. marts 2021


1. Trio Aristos - Bent Sørensen: III. La Gondola Con Il Vestito Dei Fiori (2017)
2. Dr. John - Locked Down (2012)
3. The Kinks - Sunny Afternoon (1966)
4. Reigning Sound - A Little More Time (2021)
5. The Nomads - Where The Wolf Bane Blooms (1983)
6. Hjelle ‎- Det Måste Inte Vara Så Här (2020)                           
7. Pete Shelley - Pusher Man (1981)
8. Nico - I'm Not Sayin' (1965)
9. Jonathan Richman - I Was Dancing In The Lesbian Bar (1992)
10. Narcosatánicos - Mania (2016)
11. Die Kreuzen - In School (1983)
12. The Nubs - Job (1980)
13. Bad Brains - F.V.K. (Fearless Vampire Killers) (1982)
14. Anal Cunt - Crankin' My Bands Demo On A Box At The Beach (2011)
15. Tristan T - Drengen & Trillebøren (1984)
16. Prince Buster - Take It Easy (1967)
17. Doja Cat - Mooo! (2018)
18. Cindy - Seeing Double (2020)
19. The Bangles - Tell Me (1984)
20. Luna - Lovedust (2002)
21. Lungfish - Fearfully And Wonderfully (2003)
22. XTC - Beatown (1978)
23. Trio - Immer Noch Einmal (1983)
24. Death Of Samantha - Looking For A Face (1989)

onsdag den 10. marts 2021

Collins med Fannies

Det må sgu have været mageløst at opleve Edwyn Collins med Teenage Fanclub som backingband. Det kunne man i september 2009, da de spillede til indvielsen af et nyt multihus for samtidskunst i Glasgow. Arrangementet havde trukket flere af byens ansete sønner og døtre af huse. Blandt publikum var Stuart Murdoch fra Belle & Sebastian, Duglas T. Stewart fra BMX Bandits, Stephen Pastel fra ja, The Pastels, Adele Bethel fra Sons and Daughters og Jackie McKeown fra blandt andet The Yummy Fur.

 

søndag den 7. marts 2021

Firserne set med andre øjne

En anderledes og temmelig fed top 100 over de bedste plader fra firserne. Listen er baseret på en afstemning blandt pladeforretningen Plastic Passions kunder. Butikken, der åbnede i 1984, lå på Blenheim Crescent, lige rundt om hjørnet fra Portobello Road i London.

Her listen med de bedste plader, derpå listen med de halvtreds bedste orkestre:



fredag den 5. marts 2021

Boisen T. Hansen. Playliste 4. marts 2021

1. Boisen T. Hansen - Under Sea (2021)
2. Canned Heat - Poor Moon (1969)
3. MX - Trampolin Violin/Tordenknægtkola (2004)
4. This Heat - The Fall Of Saigon (1977)
5. Franktown - Song D (2006)
6. Julien Boire + Theis Boisen Hansen - You Make It What You Want (demo) (2009)
7. Julien Boire + Theis Boisen Hansen - Another Day Down (demo) (2009)
8. P.J. Bonneman - Hey Ronni (2008)
9. Ignatz - He Deals With Love & Her Eyes Glaze (2007)
10. Boisen T. Hansen - Rundt Om Dig Selv (2021)
11. Æmæx - Gloende Kugle (live) (2014)
12. Quiet Spring - Buzz Buzz (2015)
13. Vilde Græs - Under Dine Vinger (2018)
14. Vilde Græs - Tørre Blomster (2020)
15. Boisen T. Hansen - Tjekker Dig (fra kommende udgivelse) (2008-09)

mandag den 1. marts 2021

Pressemateriale til Gas 1

”GASOLIN’

Tilhængere af den danske beatgruppe GASOLIN´s varme og eksplosive musik har længe gået og undret sig over, at der ikke kom en LP med gruppen. Ikke mindst i betragtning af, at det nu er mere end et år siden, den fik sit gennembrud med musikken til den prisbelønnede danske debatfilm ”Ang. Lone”. Det er hidtil kun blevet til tre singler og et 45 minutter langt bånd til Danmarks Radio, men nu er den her, den første LP med GASOLIN´. Og gruppens tilhængere vil forhåbentlig synes, den er den lange ventetid værd. I hvert fald har samtlige fire medlemmer af GASOLIN’ givet alt, hvad de har i sig, for at gøre denne LP så selvstændig og personlig, at den kan hævde sig i konkurrencen med de mange gode danske beatplader, der er kommet i år. Vi synes, at det der lykkedes for Franz Beckerlee, Willy Jönsson, Kim Larsen og Søren Berlev, men lyt selv. De fire gutter har skabt en LP, der må være noget af det ”danskeste”, man kan forestille sig. Den ånder af ægte, københavnsk baggårdsatmosfære og fortæller om de mennesker, der færdes heri. Om barske skæbner, kontaktproblemer, kærlighed, had - og håb. Men den krasse baggårdsrealisme er skildret med en varm forståelse for de mennesker, som miljøet har gjort til sociale tabere. Der er mændene, der drikker sig ihjel foran Kofoeds Skole (som måske netop kunne redde dem ud af suppedasen). Kristoffer fra Vesterbro, som i et øjebliks hævntørst kommer til at dræbe et menneske, men tvinges til at melde sig selv, fordi han intetsteds kan finde fred. Og der er pigen, der tager sit liv efter en abort, fordi hun bliver svigtet. Dagligdags skæbner, som GASOLIN’ bedre end andre kender til, fordi gruppens medlemmer selv bor midt i et slumkvarter nær Christianshavn - med bl.a. Kofoeds Skole som genbo!
   Musikken på GASOLIN’s debut-LP spænder fra fede gyngende rocknumre til stille lyriske ballader. Gruppen har gjort meget ud af arrangementet og har også været 10 dage om at indspille albummet.
   Det er Tin-Tin’s far, Hergé, som har tegnet omslaget. Billedet, som kunne være en gade i en hvilken som helst storby. Det bliver også med dette omslag, GASOLIN’s LP om kort tid udsendes i engelsksproget version til den øvrige verden. Det er lykkedes amerikaneren Skip Malone at oversætte gruppens tekster, så den specielle atmosfære, som pladen rummer, ikke går tabt.
   Det er i november netop to år siden, GASOLIN’ startede - i et lille baggårdslokale på Christianshavn. Efter at have øvet sammen i nogle måneder fik gruppen sin debut i Københavns hidtil eneste beat-undergurndsklub Secret Service Station, som skabet blæst om deres navn med nogle vilde tre-dags ”Boom-In”s, som der stadigvæk tales om i langhårede kredse. Myndighederne så sig nødsaget til at lukke klubben, endnu før at den var kommet rigtig i gang, men dens korte liv var nok til at gøre GASOLIN’s saftige og livsbekræftende musik kendt i en bredere kreds. Gruppen fik snart engagementer over hele landet, og også radio og TV var på tæerne for at sikre sig gruppen til flere udsendelser.
   Men GASOLIN’s egentlige gennembrud kom i sommeren 1970, da gruppen fik tilbudt at skrive musikken til Charlotte Strandgård og Franz Ernst film ”Ang. Lone”. Og GASOLIN greb chancen - og fik succes. AKTUELT skrev bl.a.:
   "Men Charlotte Strandgård og Franz Ernsts talentfulde debutarbejde blev også et gennembrud for dem, man hørte, men ikke så: den københavnske beatgruppe GASOLIN’. De fire medlemmer i orkestret, hvoraf de tre er i familie, havde komponeret en meget gribende og medrivende underlægningsmusik, som gik smukt i spænd med stemingen i filmen…GASOLIN er en af de mest velformulerede og selvstændige danske grupper. Den benytter sig hverken musikalske eller tekstmæssige klichéer.”
   Musikken fra filmen blev udsendt på en singleplade, og få måneder efter udkom ”Silky Sally”. Herefter repræsenterede gruppen Danmark ved Skandinavisk Beatfestival i Stockholm - atter med succes. GASOLIN’ kom med på plakaten ved koncerter med bl.a. Blood, Sweat & Tears, Fleetwood Mac og Ten Years After - og så medvirkede gruppen i farvefilmen ”Skæve dage i Thy” om den historiske sommerfestival i det nordjyske.
   I begyndelsen af 1971 indspillede GASOLIN’ et prøvebånd med ”Johnny The Jackpot” til en ny single og tilbød materialet til flere pladeselskaber. Det blev CBS, der skrev kontrakt med dem 1. april.
   GASOLIN’s debutalbum blev allerede skabt i sommer - på en gård på Mors, hvor Franz, Wili, Kim og Søren boede en måned for at arbejde med nyt materiale - på dansk. Resultatet blev 10 sange, alle lavet i fællesskab med en halv undtagelse. Pladens åbningsnummer ”Langebro” er, hvad melodi angår, lånt fra den engelske folkesang ”Geordie”, som også er indspillet af blandt andre Joan Baez. Men teksten er GASOLIN’s egen. Som resten af denne LP, helt GASOLIN’s egen.
  
Må vi til slut præsentere de fire GASOLIN’ fyre:

FRANZ BECKERLEE (singleguitar, sax, mundharmonika og vokal), 29 år. Spillede i flere år avantgarde-jazz og blev regnet for en meget talentfuld saxofonist. Fik to legater fra tipsmidlerne, men trods anerkendelsen lod han sig lokke af beatmusikken. Dan han startede i GASOLIN’, skiftede han samtidig over til guitar, som nu er hans hovedinstrument.

WILI JÖNSSON (bas, klaver, vokal), 29 år. Spillede oprindeligt klaver og orgel - bl.a. i grupperne Exploding Mushrooms, som var meget anerkendte i musikalske ”inderkredse”, og Peter Bellis ”Seven Sounds” - men da der ikke var brug for tangenter i GASOLIN’ (der er dog klaver på et enkelt af LP’ens numre) lod han bassen blive hovedinstrumentet.

KIM LARSEN (sanger og guitarist), 26 år. Født og opvokset på stenbroen i den indre København blandt rokkere, læderjakker og andet godtfolk. Levede en sikker tilværelse som skolelærer, han lod sig lokke til det mere usikre liv som musikere af Wili, som traf ham i Sofiegården. Har skrevet en roman på 3.000 sider, som dog aldrig er blevet udgivet, og er i øjeblikket i gang med et filmmanuskript. Elsker at synge - også på engelsk. F. eks. ”I Love You Baby, så det plasker”. Musikalsk fortid: to måneder som gårdsanger sammen med ”Druk-Kurt”. (De sang flerstemmigt!)

SØREN BERLEV (trommer), 21 år. Afløste i maj Bjørn Uglebjerg. Har tidligere spillet i grupperne ”Sundance” og ”Dig, mig og Solskin”.

CBS Oktober 1971”

- tyvstjålet fra Facebookgruppen ’Fanklub for dansk rock i 70’erne.