Blogger Widget

lørdag den 30. november 2013

fredag den 29. november 2013

Rising. Playliste 28. november 2013.


1. Rising - Vengeance Is Timeless (2013)
2. Deep Purple - Speed King (1970)
3. Black Sabbath - Sabbath Bloody Sabbath (1973)
4. Iron Maiden - Still Life (1983)
5. Mercyful Fate - Come To The Sabbath (1984)
6. Thin Lizzy - Got To Give It Up (1979)
7. Black Flag - Rise Above (1981)
8. Converge - Dark Horse (2009)
9. Kylesa - Scapegoat (2009)
10. Morbid Angel - Rapture (1993)
11. Autopsy - Twisted Mass Of Burnt Decay (1991)
12. Lord Mantis - Perverter Of The Will (2012)
13. Nick Drake - Pink Moon (1972)
14. Neil Young - Comes A Times (1978)
15. Morbid Angel - God Of Emptiness (1993)

onsdag den 27. november 2013

Var min private kuffert pakket…


…og jeg selv kunne bestemme. For slet ikke at tale om økonomisk råderum, tid, osv. I ved, hvad jeg mener. Ja, så, havde jeg booket mig ind på et hotel i Utrecht i Holland, hvor Le Guess Who?-festivalen finder sted de næste dage.

Her spiller en del navne, der lige har besøgt København eller er på vej. Bland disse Meridian Brothers, Neko Case, Cheap Time, Linda Perhacs, Crystal Stilts, Yo La Tengo og Wooden Shjips. Dertil kommer Lower, The Fall, Connan Mockasin, Destroyer, Terakaft, Hanni El Khatib, Eric Copeland, Night Beats m.fl.

I weekendens anledning, har sidstnævnte sat et mixtape sammen, for det amerikanske musikmagasin, Under The Radar.

1. Bombino: Tar Hani (My Love)   
2. The Cure: 10.15 Saturday Night
3. Duane Eddy: Stalkin'
4. El Abranis: Athedjaladde 
5. The Golden Dawn: Starvation   
6. The Electric Banana: It'll Never Be Me  
7. The Great Society: Grimly Forming 
8. Wanda Jackson: Funnel Of Love  
9. The Velvet Underground: Lady Godiva's Operation  
10. Spacemen 3: Losing Touch With My Mind



Overskrifen er lånt fra C.V. Jørgensens ’Pak Dit Grej’, hvor det lyder:

”Var min private kuffert pakket
tog jeg til Amsterdam
& var jeg fuld lige nu ville jeg være ædru
hvis jeg nåede frem til Amsterdam”

tirsdag den 26. november 2013

Interview med Eblis Álvarez fra Meridian Brothers.


”…et hardcore genreclash. På den ene side er det legende og let. På den anden avantgardistisk og udsyret. Der er en hårfin balance mellem gammelt og nyt. Farfisa, obskur surfguitar og næsten alle former for elektronik går i ét.”

Et af mine forsøg på at fange Bogotá-orkestret Meridian Brothers lyd med ord. I dag ville jeg nok have føjet endnu et par betegnelser til. Det anliggende overlader jeg imidlertid trygt til hovedmanden Eblis Álvarez. Meridian Brothers er på en tre uger lang Europa-tour for tiden. På fredag kommer de forbi Global på Nørre Allé. I min mere eller mindre slørede optik, er der intet at betænke sig på. Ud ad døren, ud i kulde, ind ad døren, ind i varmen.

I sommer lavede jeg et interview med Eblis Álvarez. Det foregik et par timer før bandet gik på scenen ved årets Roskilde Festival. Heri tegner han blandt andet en skitse af Meridian Brothers og fortæller, hvorfor han taler dansk. Sangene, der er flettet ind undervejs, er Meridian Brothers egen ’Los Falsos Reyes Magos’ fra pladen ’Meridian Brothers VII’, som udkom i 2011. Samme åbner den anbefalelsesværdige opsamling, Devoción (Works 2005 - 2011), som engelske Soundway Records udsendte tidligere i år. Det andet nummer, som Álvarez selv ønskede at høre, er ’El Compadre’ med Velandia Y La Tigra fra ’Oh Porno’-albummet fra 2010. Velandia Y La Tigra er et colombiansk rockorkester af den tungere slags. Ikke heavy-metal, hardrock er nok den rette etiket. Bandet har dog stadigvæk en helt anden indgangsvinkel til rockmetien, end man sædvanligvis hører på disse breddegrader. God fornøjelse.


mandag den 25. november 2013

Rising i Mod Strømmen


Tre medlemmer blev til et, og et blev til to. Tiden efter indspilningerne af københavnske Risings nye album 'Abominor', har været aldeles turbulent. Heldigvis tog guitarist og sangskriver Jacob Krogholt beslutningen om, at pladen skulle ud alligevel, og har derfor startet pladeselskabet 'Indisciplinarian'.

Om tiden før og under indspilningerne af 'Abominor' var lige så turbulent, melder historien intet om, men faktum er, at de er kommet op med en mere vred og dyster lyd, end vi tidligere har hørt fra dem. Overskriften er stadig sludge-metal, men lyden er langt mere rå, og kan sommetider lede tankerne hen på crust-punk koryfæer såsom Amebix og Tragedy, uden dog at bandet mister deres flair for gode melodier og klassiske metal-riffs.

At Krogholt er en af den danske metal-scenes allerbedste riff-smede, er endnu engang tydeligt at høre, og derfor en stor fornøjelse, at han har besluttet sig for at køre bandet videre med bandets tidligere trommeslager Martin Niemann.

Det forlyder, at de to allerede er i gang med at skrive nye numre. Det og meget andet, fortæller de med sikkerhed mere om, når de gør deres entré i Mod Strømmen studiet på torsdag, d. 28. november.

Lyt med mellem, kl. 18-20, på 98.9 FM eller stream programmet direkte.

Tak til Jan D. Petersen og Thomas Løppenthin

lørdag den 23. november 2013

The Liquid, Tee Vee Pop, Synd & Skam og ‘The Replacements Live Archive Project’.


Lige en anmærkning, før jeg kommer for godt i gang. Jeg er ikke den rette at spørge, når det gælder The Liquids debutalbum, ’Atlas Interplan’. Jeg har fulgt bandet på tæt hold gennem flere år, været gennem navnetransformationer og besøg hos numerolog med dem, hørt spæde demoer, liveudgaver og alternative takes. Jeg har sågar drukket øl sammen med dem og er vist også kommet til at røbe et par småting, som de ikke var klar til at offentliggøre, her på bloggen. Nej, jeg er ikke den rette at spørge. Slet ikke, hvis man forventer et objektivt svar.

The Liguid består i dag af Nicolaj Stochholm, sang og bas, Laust Ovesen, guitar, plus Tore Klitgaard på trommer. Det fortæller jeg kun, fordi jeg har hørt bandet i andre konstellationer. Titlen på albummet er nappet fra Philip K. Dicks roman, ’UBIK’, fra 1969, hvor Atlas Interplan er navnet på den interplanetariske rustvogn, der transporterer halvt-levende fra de fjerneste steder i galasken til et sanatorie i Schweiz, hvor deres sjæle bliver holdt i live i jerntanke. Nu, hvor jeg alligevel er kommet så langt, kan jeg vist godt tillade mig kort at bemærke, at indspilningerne af de ni skæringer foregik over tre hektiske dage, lige før årsskiftet 2012-13, i NovoPop Studiet i Valby.  

Hvis The Liquid bare tilnærmelsesvis kommer i nærheden af det bid og den snert, de spiller med på ’Atlas Interplan’, er der lagt op til et releaseparty af den filterløse slags, nu på onsdag, d. 27. november. Det begynder, kl. 20.00, i KB18 i Kødbyen. Gratis entré.

Det danske pigepunkband Tee Vee Pop udsendte to kassettebånd, en 7” og medvirkede på Nosferatu Festival-pladen. That’s it. Nu har et fransk label genudsendt båndene og singlen på lp’en, ’The Only Years’. Det samarbejde, samt den københavnske scene i årene omkring 1980, fortalte sangerinde Xenia Foss, Jan Sneum, om for nogle uger siden. I anden time har Garagen besøg af kollektivet Synd & Skam, der af flere bliver nævnt som det vigtigste band herhjemme for tiden. Den konklusion har jeg besvær med at følge. Jeg har forsøgt, men orkestret fanger mig ikke.


Til slut et link af Deadhead-agtige proportioner; 'The Replacements Live Archive Project'.

fredag den 22. november 2013

torsdag den 21. november 2013

The Hedgehogs. Playliste 21. november 2013


1. Cold Sun - South Texas (1970/72)
2. Cosmonauts - What We Worry (2013)
3. Roky Erickson - Don’t Shake Me Lucifer (1980)
4. The Emperors - I Want My Woman (1965)
5. Sir Henry & His Butlers - Pretty Style (1967)
6. Kasper Dons - En Sommerdag (2014)
7. The Hedgehogs - Sevant Chant (2012)
8. The Hedgehogs - Make Me Wanna Cry (2014)
9. Moloko Velocet - Empty Streets Of L.A. (2009)
10. Ishoku Sokuhatso - Sora To Kumo (1974)
11. Red Crayola - Hurricane Fighter Plane (1967)
12. The Hedgehogs - The Cosmic Gnod (live) (2013)
13. 3AM - The Calling (2013)
14. The Hedgehogs - Can't Find Myself (2014)
15. Lillebror - Kunst (2013)

onsdag den 20. november 2013

’Tidsgæst’. En form for pladeanmeldelse.


Mellem os, så ved jeg ikke, hvordan jeg skal gribe dette indlæg an. Eller det vil sige, det formelle har jeg styr på, men når det kommer til, hvad der rent faktisk foregår på dobbeltalbummet ’Tidsgæst’, siver det langsomt ud af hænderne på mig.

’Tidsgæst’ er Sigurd Djurhuus svendestykke. Så er det sagt. Siden slutningen af firserne, er Djurhuus dukket op i adskillige københavnske bandsammenhænge, med hver deres approach til at lave musik og med et spænd der går fra surf, garage, jazz, impro, prog, Balkan, klezmer til you-name-it. Mange vil nok huske Swing Of Sahara, der for seks-syv år siden delte sig op i to, Høflig Afvisning og Klezmofobia. Djurhuus fortsatte i førstnævnte. Samtidig kom han ind i familien omkring Morten Aron, der havde brug for folk, så han kunne optræde med sit solomateriale. Tre år blev det til med Aron & The Blackbeacon Orkestra. 

Djurhuus var ligeledes med i den kortlivede garagerock-kvartet Dirty Grass med Aron, Henrik ’Hobbitt’ Klitstrøm og Claus Rosenblad, (Dirty Grass, har jeg nævnt tidligere, pladen udkommer til januar), der var dannet på resterne af Ghost Rocket. Hvis man ikke kender Ghost Rocket, kan jeg på det kraftigste anbefale at anskaffe sig gruppens eneste single, stofhymnen ’Drug Freedom’. Bad Afro ligger vistnok stadigvæk inde med en del eksemplarer.

Det var i disse år, at kimen til ’Tidsgæst’ blev sået. Dels i samtaler om middelalderens og renæssancens trylleviser med Jesper Lund, som Djurhuus spillede med i Swing Of Sahara. Dels fordi han igen fik smag for syre- og folkrocken gennem bekendtskabet med Aron. Trylleviserne er befolket af genfærd, elverfolk, havmænd, havfruer, bjergmænd, alskens naturånder og af uforklarlige forførelser og omskabelser fra menneske til dyr og tilbage til menneske igen. Kræs for psykoanalysen. De kan dog være ganske lange i spyttet.

Aron legede også med det okkulte og paranomale og ikke mindst stemmerne fra dybet i denne periode. Tænk bare på albummet, 'Djævlens Horn', der kom i 2007. Titelnummeret taler for sig selv. Albummet indeholder desuden kompostioner som ’Den Sorte Ged’, ’Hun Er Ikke Noget Menneske’ og ’Djævlebarn’. Sidstnævnte kommer her i en livesession fra Christianshavns Kanal fra 2008, med Aron på guitar og sang, Søren Pilegaard på keyboard og Sigurd Djurhuus på bas og fodtambourin. Bag produktionen står Martin Kern, som dengang var vært på den daværende søndagsredaktion Low Cut Radio, i dag Virus Radio:


I 2010 flyttede Djurhuus til Sverige, og det så længe ud til, at samtalerne om projektet ’Tidsgæst’, skulle forblive samtaler. Han kunne imidlertid ikke helt slippe det og begyndte i det små at samle en masse beretninger sammen. Beretninger, der har det til fælles, at de alle tager afsæt i det overnaturlige og langt henad vejen er blevet afskrevet som indbildning og hallucinationer af den etablerede videnskab. Det være sig spøgelseshistorier, gysere fra århundredeskiftet, weird-tales fra 1950'erne, sci-fi, okkultisme, hypnose, kemiske eksperimenter og hvad der elles hører til genren. Derpå fandt han gamle skitser, lydeksperimenter og andre løse stumper frem fra gemmerne og begyndte at indspille.

Og nu til den vanskelige del. Den, der siver ud af hænderne på mig. Den 86 minutter lange dobbelt-LP, åbner med to instrumentalnumre ’Portal’ og ’Oneionaut’, som slår tonen an. "The owls are not what they seem", som The Giant påpeger overfor Agent Cooper i et drømmesyn. ’I Det Hinsides’ fortæller Djurhuus om en mand, der gør alt for at undgå at sove. ”Kaffe, piller, høj musik … ensomme ture på kryds og tværs af byen”. Man kan lyve overfor sig selv i vågen tilstand, men ikke når man sover. Det tilbagevendende mareridt, stemmerne der kommer nærmere, så snart søvnen ankommer. Nedslag mellem tid og sted. I ’Dødsridt’ kan man nærmest fornemme den ramme lugt af frygt og koldsved, der pibler frem.


Pladen er bygget op, så lytteren kan begynde på enhver af de fire sider. Der er ikke en fortløbende historie og med de indlagte pauser, kan man fordøje fortællingerne og de uhåndgribelige og cinematiske instrumentalnumre i sit eget tempo. I titelsangen ’Tidsgæst’, første skæring på side to, møder vi en fortabt sjæl, fanget mellem to verdener. ”Adskilt af en afgrund af tid og rum der ikke kan overskrides af noget levende”. ’Hver Søndag’ er en klassiske spøgelseshistorie om et ældre ægtepar, der sidder ventende på en bænk ved en kirkegårdsmur eller gør de nu også det?

Musikalsk bevæger Djurhuus sig ind og ud af stort set alle de subgenrer af syrerock, som man kan forestille sig. ’Uopklaret Sag nr. 2431-b’, et af ’Tidgæst’ måske mest ambitiøse numre, begynder med en oplæsning af berørte sag, underskrevet af ”Undersøger v/politiet, EHC. 14. marts 1933, Politikreds København”. Om en ansat ved universitet, der er forsvundet på gådefuld vis. Og som i sin lejlighed opbevarede en del effekter, der intet havde med hans matematiske forskning at gøre. Deriblandt en ægformet kugle, som ikke blev nævnt i rapporten, men som udsendte ”et svagt flakkende, pulserende lys”, der senere blev sat i forbindelse med nogle mystiske dødsfald.

’Tidsgæst’ er på sin egen skæve facon en hyldest til det uforklarlige. Til en verden som de fleste undertrykker i det daglige. Fortid, nutid og paralleltid. Varsler og forudanelser, mørke som lyse. En vej til det ubevidste.

Til slut en opfordring til at bakke op om crowdfunding, for hvem der ikke havde været nogen plade. ’Tidsgæst’ kan købes i Route 66 på Fælledvej og Insulamusic i Blågårdsgade.

’Okkult Tyranni’, som der ikke blev plads til på albummet:

tirsdag den 19. november 2013

Hvis ikke på en valgdag, hvornår så?


Graffiti/budskab. Thorvaldsensvej, København. Via Facebook-ven. 

mandag den 18. november 2013

The Hedgehogs i Mod Strømmen


Så er der besøg fra Ålborg. Byen, der gennem tiden, har udklækket en række fortrinlige rockorkestre. Ingen nævnt, ingen glemt. The Hedgehogs albumdebuterede med ’Our Minds Dyed Yesterday’ i 2012. Før det havde de udsendt ep’en ‘The Extended Play Sessions’, som gav dem job sammen med bl.a. Dragontears, Tyvek, Spider Babies og The Setting Son. Bandet rammer på de bedste skæringer, ikke kun, nerven fra On Trial og Baby Woodrose, men trækker også formidabelt på traditionen fra garage- og psychrockens gyldne år i Austin, Texas, i årene 1965-66.


Siden har The Hedgehogs udsendt ep’en ’The Heights,’ der består af indspilninger fra øvelokalet og liveoptagelser, der mere end antyder, at bandet er på vej i en ny og mere stenet retning. Om det holder stik, får vi formentlig at vide nu på torsdag, hvis orkestret altså har tænkt sig at præsentere lytterne for den nye single, som er på vej? Jeg lever i håbet.

Stil ind på 98.9 FM eller stream udsendelsen direkte, kl. 18-20, torsdag, d. 21. november. 

søndag den 17. november 2013

lørdag den 16. november 2013

’En Sommerdag’: ”Det er det du ser fra skyggen af dit træ…”


Vi har alle en måde at komme gennem de mørke måneder på. Jeg sover. I nat henved ni timer. Det er måske fjorten dage siden, hvis ikke mere, jeg seneste har fået øjne før vækkeurets kimen. Jeg klager ikke, Jeg savner bare mine stille, lyse timer, før byen for alvor vågner, hvor jeg gennem køkkenvinduet kan høre morgenfuglene og morgentogene varme op på rangerterrænet ved Ingerslevsgade. Med Niels Skousen ord fra ’Bare Vi Får Kærligheden Med’ fra Skousen, Ingemann & Møller-pladen, ’Lykkehjulet’, der kom i 1976, så ved jeg også, at ”Det er noget vi kommer over / Det er ikke noget der varer ved”.

Her til morgen har jeg fundet lise i den unge ålborggenser Kasper Dons sang, ’En Sommerdag’. Billedet stammer fra den in-store koncert, han gav ved receptionen for det nye Spids Nøgenhat-album i Rama Records i Ålborg. Nummeret udkommer som single på Levitation Records på den anden side af nytår.

fredag den 15. november 2013

“Dream of my yesterdays and tomorrow…”


Mere er der ikke at sige om dagen i dag.

torsdag den 14. november 2013

She Talks. Playliste 14. november 2013


1. She Talks – Before I Turn (2013)
2. Serge Gainsbourg/France Gall – Les Sucettes (1966)
3. Bob Dylan – Mississippi (demo) (1997)
4. Joni Mitchell – Amelia (1976)
5. She Talks – Miles Away (2013)
6. Eric Clapton – I´ll Make Love To You Anytime (1978)
7. Television – Venus (1977)
8. The Long Ryders – Looking For Lewis & Clark (1985)
9. The Louvin Brothers – Wreck On The Highway (1960)
10. The Byrds – Ballad Of Easy Rider (1969)
11. She Talks – Real White Key (2011)
12. Kate Bush – Symphony In Blue (1979)
13. Aksel Schiøtz – Im Wonderschönen Monat Mai (1946)
14. She Talks – Windows Open (2013)
15. The Jesus And Mary Chain – Sowing Seeds (1985)
16. The Flying Burrito Brothers – Christine’s Tune (1969)
17. Everything Everything – Kemosabe (2013)
18. Bob Dylan – Gonna Change My Way Of Thinking (1979)

tirsdag den 12. november 2013

Mantraer og erklæringer. ’Live & Let Live’


De medvirkende behøver vist ikke yderligere præsentation. På vokal, tale er nok det rigtige ord eller rap som han selv ville udtrykke det, er det LSD-guruen, Timothy Leary. Stephen Stills og John Sebastian spiller guitar. Hendrix er med på bas, mens Buddy Miles tager sig af trommerne. ’Live & Let Live’ åbner lp’en ’You Can Be Anyone This Time Around’, der udkom i 1970. 

Med sådan en besætning er det sikkert nogen, der forventer at blive blæst væk. Det sker ingenlunde. På andre vil ’Live & Let Live’ virke fuldstændig outdatet og temmelig fjollet. Ikke desto mindre, fungerer det som et førsteklasses dokument over en efterhånden fjern fortid, hvor avantgarden gik rundt i den vildfarelse, at musikken og stofferne kunne ændre verden:

mandag den 11. november 2013

She Talks i Mod Strømmen


I pædagogisk tænkning arbejder man med anerkendelse som essentiel i forhold til identitetsskabelse, selvrealisering og socialt samspil. Jeg ved ikke om teorien, omfatter anerkendelse fra ånds- og fagfæller. Hvis den gør, så kan She Talks nok ikke få et bedre skudsmål end det Wonderland-medlemmerne samstemmigt gav bandet i sidste uges udsendelsen i Mod Strømmen. Det er nu ikke kun fra kollegaer, at gruppen modtager overordentlig positiv omtale. Flere singler har været i rotation på bl.a. DR, ligesom der har været anerkendende nik fra internationale medier.

She Talks albumdebuterede i 2011 og udsendte i begyndelsen af oktober deres anden plade med titlen ’Heroine’. Det musikalske fundamentet er stadig pop- og rockmusik som den blev spillet i 1960’erne og 1970’erne. Der har imidlertid sneget sig flere elektroniske remedier ind, hvilket har givet ’Heroine’ et mere søgende anstrøg. Uden det dog interfererer med gruppens grundtanke om, at det er sangskrivningen, lyrikken og vokalen, som skal holde det hele oppe.

På orkestrets egen side er der en morsom liste med tyve sangskrivere/forbilleder. Måske den kan give et hint om, hvilken retning programmet tager på torsdag, d. 14. november? Stil ind på 98.9 FM eller stream os, mellem kl. 18-20.

“1. Hank Williams – because he smiles through tears when he is very lovesick
2. Woody Guthrie – because he has recorded “Do Re Mi” and “Oregon Trail”
3. Bob Dylan – because he’s much older now than when (and before) he was younger than that now
4. Tom Verlaine – because he sings and plays and writes in a grandiose manner 
5. Gram Parsons – because he can be quite soft in no time if it looks like he’s a bit of an asshole  
6. Lennon/McCartney – because they were lucky enough to find Ringo Starr and George Harrison
7. David Bowie – because he sings like a lout on Honky Dory
8. Jagger/Richards – because they made a great band with a little help from an awkward drummer  
9. Ladytron – because they usher in a new epoch devoid of feelings
10. Kim Larsen – because he almost made it in America
11. Pet Shop Boys – because they are much better than most people think they are
12. Jimi Hendrix – because his first four studio albums are outstanding
13. Kate Bush – because she associates love with red…ah
14. Manu Chao – because he has recorded “Bixo” and “Me Llaman Calle”
15. Lou Reed – because he has a deep voice and talks and sings a lot like Butthead
16. Robert Johnson – because he has recorded “Hellhound on My Trail”
17. Eric Clapton – because he suddenly became cool when he went on rehab
18. Joni Mitchell – because she’s a little bit greater than Neil Young and almost as ugly
19. Sune Wagner – because he was psyched up and mediocre in the beginning but keeps on getting better
20. Michael Jackson – because he deserves to be mentioned even if it means the disregarding of Ramones”

søndag den 10. november 2013

lørdag den 9. november 2013

Wonderland: 'Far Away'


Torsdag. Klokken har lige passeret 20.00. En lang dag for Wonderland er så småt ved nå sin ende. Timerne før har bandet været gæster i Mod Strømmen. Mens udsendelsen bliver lagt ned på cd, pakker vi sammen og tørrer behørigt overfladerne af. Endnu mangler fremvisningen af videoen til ’Far Away’ på KGB 3. Selvom vi har valgt den lige vej gennem byen - Knippelsbro, Købmagergade, Frederiksborggade og Nørrebrogade - evner vi at tabe hinanden undervejs. Alle når dog med forskellige intervaller frem. Baren er stopproppet. Her opstår der forbigående panik, fordi tasken med videoprojektoren er væk, kortvarigt overvejer vi at tage tilbage til Christianshavn for at undersøge om den stadig står dér. Heldigvis dukker den op.   

’Far Away’ anslår lidt det samme tema som ’Cities’ af Talking Heads. Drømmen eller længslen efter en by at slå sig ned i. Fortrinligt illustreret af de flimrende blålige farvetoner, som instruktøren Adam Olsson, benytter. At optagelserne af bandet så igen bliver filtreret gennem vand, giver bare yderligere næring til det stof som drømme nu engang er lavet af:

fredag den 8. november 2013

Wonderland. Playliste 7. november 2013


1. Wonderland - Here’s The Love (2013)
2. Fleetwood Mac - The Chain (1977)
3. Booker T. & The MG’s - Hip Hug Her (1967)
4. Hole - Celebrity Skin (1998)
5. Phantom Of Montgomery - Either I Do (demo) (2013)
6. The Doors - Not To Touch The Earth (live) (1969)
7. Beck - Sexx Laws (1999)
8. Wonderland - Beam Me Up (2013)
9. The Good The Bad - 042 (2012)
10. Phantom Of Montgomery - Ridiculous (demo) (2013)
11. The Setting Son - Terrible Town (2012)
12. Ty Segall - Thank God For Sinners (2012)
13. Wonderland - Far Away (2013)
14. The Love-In - Daddy (demo) (2012)
15. José - Get My Kicks (2008)
16. Sonic Youth - Youth Against Fascism (1992)
17. Wonderland – Alabama (2013)


torsdag den 7. november 2013

Blank Generation. The Movie


“At the end of 1977 I was approached about playing the lead in a 35 mm color feature film to be called Blank Generation, written and directed in New York by a German named Uli Lommel, about at musician in the CBGB scene…I didn’t know anything about the people involved in the movie, but their credits looked good. Lommel was young, only five years older than me, but he’d been part of the badass German director Rainer Werner Fassbinder’s circle in Munich for a decade, mostly as an actor…”

Således angriber Richard Hell anekdoten om, hvordan han kom til at spille en central rolle i kunstfilmen ’Blank Generation’, i selvbiografien ’I Dreamed I Was A Very Clean Tramp’. Forhåbentlig er dette også en god anledning til, at jeg selv får set hele filmen, i stedet for kun at hoppe frem og tilbage mellem de pissefede liveklip med The Voidoids i deres absolutte prime!

tirsdag den 5. november 2013

Nyt fra Dead Skeletons


I disse dage retter mange astronomer, og andre med interesse for himmellegemernes bevægelser, teleskobsigtet mod sydøst på nattehimlen og stiller skarpt omkring Mars, hvor der er chancer for at iagttage kometen ISON. Sidst på måneden når den det indre af solsystemet og så er der mulighed for, at se den med det blotte øje. Eksperter taler endog om, at ISON bliver en af de kraftigste kometer man nogensinde har kunnet se fra jorden. Den skulle være mere lysstærk end fuldmånen. Hysteriske sekter forudser Menneskesønnens genkomst eller Dommedag, om man vil. Der er også flere, der mener, at ISON brænder ud til ingenting.

Jeg har ingen anelse om, hvilke forventninger Dead Skeletons har. Okay, bandet vil nok blive skuffede, hvis ISON viser sig at være en fuser, eftersom de har planlagt udgivelsen af det første nummer fra deres kommende ep, ’Dead Comet’, efter tilsynekomsten af kometen. Videoen blev lagt på nettet 31. oktober.

søndag den 3. november 2013

Wonderland i Mod Strømmen


Torsdag d. 7. november står i Wonderlands tegn. Tilgiv mig, det salvelsesfulde ordvalg. Jeg kunne ikke finde på andet. På den anden side, så er det måske meget dækkende. Om formiddagen bliver Wonderland præsenteret i P6 Beat. Kl. ca. 17.50, har kvartettens nye video, ’Far Away’, urpremiere i baren Kronborggade 3. Den er filmet, riet og klippet af Adam Olsson, der også står bag Spids Nøgenhats blændende ’Lolland-Falster’ m.fl. Præcis kl. 18.00, går Mod Strømmen i luften med Wonderland som gæster. Besøget vil man kunne høre på KBG3, som udskænkningsstedet med det udsøgte udvalg af øl, hedder blandt venner. Under udsendelsen er øllerne vistnok på huset/bandet. Når vi er færdige på Christianshavn, rykker hele banden til Kronborggade. Flere oplysninger her.

Men hvem er Wonderland? Hvis man stadig kan bruge frasen om, at der bliver hvisket i krogene, når det gælder internettet, ja, så er det netop, hvad der er blevet om Wonderland, gennem det seneste lille års tid. På den behagelige måde, forstås. Gruppen befinder sig et sted mellem Yo La Tengo og The Vaselines, og som med begge disse band, tager musikken undertiden en sensitiv drejning. Wonderland vedkender sig formentlig også, uden større sværdslag, arven fra tresserne.


Lyt med på torsdag, d. 7. november, mellem kl. 18-20 på 98.9 FM eller stream udsendelsen direkte.

'Far Away' bliver udsendt som single af Levitation Records til januar.

Foto: Rasmus Jensen/Adrian Sølberg

lørdag den 2. november 2013

fredag den 1. november 2013

De Efterladte (Spil Dansk Dag). Playliste 31. oktober 2013


1. De Efterladte - Alting Om Igen (2013)
2. Gasolin' - Se Din By Fra Tårnets Top (1972)
3. Niels Skousen - Ryvangen (2006)
4. Electro Juice - CYOB (2009)
5. CV Jørgensen - Flimmer Fra En Fjerner (2002)
6. Olesen-Olesen - Drømmeseng (2003)
7. Mads Mouritz & Hælerne - Put Dig Med Mig (2012)
8. Ræv Hund Bjørn - Natur (2012)
9. CS Nielsen - Sometimes At Night (2012)
10. North Ship - Murder River (2013)
11. Larsen & Furious Jane - In the Surf (2011)
12. Bo Hr. Hansen & Nils Lassen - Træet (2007)
13. De Efterladte - Du Fandt Ikke Dig Selv (2013)
14. Peter Laugesen & Mind Spray - Hunden I Bilen (2001)
15. Kliché - Aldrig Mere (1980)
16. Jatoma - Ma10as (2010)
17. Starfuckers - Blaffersangen (live) (1978)