Blogger Widget

tirsdag den 30. oktober 2012

Nyt fra Halasan Bazar. Psych-sampler fra Moon Glyph.


Et par nyheder før Halasan Bazar kommer forbi Mod Strømmen på torsdag. Jeg begynder med det sidste. Bandets kassette- og plademærke, der tidligere havde hjemme i Minneapolis, men nu har base i Oakland, var i går så venlige at lægge en sampler, ’Opal vol. I & II’, ud med et bredt udvalg af deres kunstnere anno 2012. Den er lige til at hente her.

Opal vol. I

1. Tara King th – Hidden Jack
2. The New Lines – The Fishtown Mathematician
3. Velvet Davenport – Dark
4. Halasan Bazar – Everybody Dies
5. Non-Travellin’ Band – A Midnight Ride
6. Brute Heart – Sonambulist
7. Samantha Glass – Shifting Worlds
8. The Garment District – When Raven Claws the Sky
9. Magic Castles – Sky Sounds
10. Clipd Beaks – This Is Dusk
11. FWY! – Savage Heat
12. Wume – Untitled
13. Deep Earth – It Stands Our Mother
14. Muscle Drum – At Will / At Fault
15. Food Pyramid – Birthday Money

Opal vol. II

1. Treasure Hunt – Skinny Parrot
2. Matthewdavid & Diva – Diva’s Thumb Piano
3. Deep Magic – Untitled
4. M. Sage – Illusory Promenade
5. Zomes – Metacenter
6. Meadowlands – MTTam
7. Beyond – The Commune
8. Angel Eyes – B/M/E
9. Beat Detectives – One Speck
10. Million Brazilians – Dyngia Nomad
11. Future Shuttle – The Silver Line

mandag den 29. oktober 2012

Blues på svenska


Sanglegen Domaredans er kendt i det sydlige og mellemste Sverige. I korte træk går den ud på, at de medvirkende går syngende rundt i en ring. Den person, der er udpeget til domaren, går rundt i midten med et tændt stearinlys, lyser de gående i ansigtet og forsøger at få dem til at grine. Hvis den der bliver illumineret begynder at le, skal vedkommende betale en pant.

”Nu vilja vi begynna en domaredans,
Men domaren är inte hemma!
Och alla de som i domaredansen gå
Deras hjärtan skola brinna!
Alla säga de: hå, hå, hå!
Alla säga de: nå, nå, nå!
Har du drömt om din käresta i natt,
Så skall du mot mig le”

Jeg ved ikke om skildringen af Domaredansen, hjælper til med at beskrive stemingen på Stefan Missios’ debutplade, som, rigtig gættet, hedder ’Domaredans’. Jeg har aldrig selv danset den. Men jeg kan levende forestille mig, at de dansende ser uhyggelige eller ligefrem en smule makabre ud, når deres ansigt bliver lyst op nedefra i et mørkt rum. Og så er det for så vidt bedøvende lige meget, om de står med bedemandsfjæs eller flækker i et grin. Hvorvidt dette siger noget om pladen, ved jeg heller ikke. Om ikke andet, så ved jeg nu hvad Domaredans er for en størrelse.

Missios spiller til daglig piano, harmonika og udvalgte blæseinstrumenter i Göteborg-bandet, Den Stora Vilan. På ’Domaredans’ er pianoet i centrum. Et blueset et af slagsen, vel at mærke. Det er efterår, det er mørkt og det er svensk.  Alt det kan man dog selv tage stilling til, ved at hente albummet kvit og frit og med Missios tilladelse herfra

søndag den 28. oktober 2012

Halasan Bazar i Mod Strømmen


Halasan Bazar er flittige. Næst efter Tumor Warlord er det formentlig det orkester, jeg har set på flest flyers og plakater med omtale af koncerter i København, inden for det seneste halve år. De har også spillet i Sverige og Norge. For et par måneder siden kom deres debutkassette, ’How To Be Ever Happy’, på det amerikanske label, Moon Glyph. Det er folkrock, flippet og syret, med guitarerne hængende helt oppe på brystkassen. Lydmæssigt minder Halasan Bazar om noget H.P. Lovecraft kunne have lavet, men der er også plads til det mere poppede i retning af Strawberry Alarm Clock. Spørger man på den anden side af Atlanten, så går sammenligningerne på svensk progg fra begyndelsen af halvfjerdserne.

Måske dette Psych Pop Mixtape, som gruppen har lavet, kan give lidt af svaret på, hvad de selv finder inspirerende:


Ellers kan man jo altid lytte med på torsdag, d. 1. november, mellem kl. 18-20, på 98.9 FM / 98.8 Hybrid.

lørdag den 27. oktober 2012

Land der Horizonte. Slesvig-Holstein på slump. Onsdag

Udsigt. Hotel Hohenzollern.

En stærk tysk kop morgenkaffe kan sætte gang i det meste. Skyerne hang dog stadig tunge og gråmelerede over Slien, da vi forlod Hotel Hohenzollern for at fordrive en time til halvanden i Slesvig by før Gottorp Slot åbnede. I radioen blev en eksalteret radiovært på NDR ved med at fortælle, at temperaturen ville stige til 22° sidst på ugen. Ellers havde han ikke meget at byde på. Vi nåede at høre brudstykker af The Hollies, Suzanna Vega og Udo Lindenberg, afbrudt af trafikmeldinger, før vi parkerede bilen ved Holm.  

Holm er en gammel fiskerbydel i Slesvig, der minder lidt om Dragør, bare i mindre målestok. Små sammenbyggede huse, der vender ryggen til vandet og front mod en central plads, hvor man måske vil forvente, at der er et idyllisk torv, men her ligger en kirkegård, hvor Holms fiskere er blevet begravet i århundrede. Begiver man sig ned til vandet og ser stik hen over fjorden, har man Haddebyer Noor lige overfor. Mere om det om lidt. Vi var også kort forbi St. Johanniskloster, der har en mindre have med planter og vækster, der er nævnt i Biblen.

Gottorp Slot var overvældende. Turistføreren fortalte godt nok, at det er en god idé at tage madpakke med og sætte det meste af én dag af. Gennem årene er slottet blevet brugt til lidt af hvert. Slesvigbispen har haft hovedsæde der, det har været residens for Gottorpfyrsterne, det er blevet brugt af kongens statholdere i hertugdømmerne, det har været både dansk og tysk kaserne. Efter 2. verdenskrig var det flygtningelejr, senere blev Kiels bomberamte regionalmuseer flyttet dertil.

Som jeg har været inde på tidligere, så kom der i krigens sidste tid ca. en million flygtninge til Slesvig-Holstein. SS-Reichsführer Heinrich Himmler og hans personel, på omkring 150 mennesker, tog tilflugt i Flensborg. Mange almindelige og muligvis lidt for pligtopfyldende, nazistiske embedsmænd tog samme rute og fik senere arbejde i eksempelvis uddannelsesinstitutioner og ved delstatsregeringen i Kiel. I 1950’erne var andelen af offentlig ansatte med en nazi-fortid langt større i Slesvig-Holstein, end i nogen anden delstat i Vesttyskland. 

Vandkunst i barokhaven ved Gottorp Slot

Tilbage til Gottorp. Nydambåden fra begyndelsen af 300-tallet, og de tilhørende artefakter, skulle vi se. Det var ikke kun fordi, at båden efter krigen i 1864 blev en brik i det politiske spil mellem dansk og tysk, og kredse i Danmark, både efter 1. verdenskrig og 2. verdenskrig, forsøgte at få den tilbageleveret. Krigsbåden indtager en hædersplads blandt danske jernalderfund, da det er det ældste kendte rofartøj i Nordeuropa. Det ledte os gennem udstillingsrum med fund fra ældre stenalders rensdyrjægere og samisk kultur, romersk jernalder og tidlig folkevandringstid. Kun en brøkdel af, hvad den arkæologiske del af museet har at byde på. Mine nye vinterstøvler, som jeg havde købt dagen før i Bad Segeberg, var allerede begyndt at gnave. Vi ville også gerne se den enestående Jugendsamling og, ikke mindst, afdelingen med moderne kunst af centraleuropæisk betydning.

Fire timer senere stolperede jeg ud på ømme fødder. Rettelig skal jeg nævne, at vi også lige rundede slottets barokhave, nu vi var der alligevel. Nu manglede bare det obligatoriske besøg i museumsbutikken. Her gik jagten ind på en bog om Berliner-ekspressionisten, Georg Tappert, der er rigt repræsenteret i museets malerisamling. Uden held. Men man kan få St. Pauli merchandise en masse. Sorte T-shirts, sorte badeænder og sorte brødristere, alle med supporternes uofficielle symbol, dødningehovedet. 


Dannevirke ved landsbyen Danewerk

Et stykke øst på ad Bundesstraße 76, syd for Slien, ligger Haddebyer Noor. Ved den vestlige bred lå vikingestedet Hedeby. Knudepunkt for den nordeuropæiske handel. Man finder også et museum, der giver indblik i byens historie. Gottorp Slot var museum nok for den dag. Og, da det var topografien jeg havde lyst til at orientere mig om, passede det glimrende. Altså landskabets naturlige form, placeringen i forhold til verdenshjørnerne, skrænter, vandløb osv. Terrænet, kort sagt. Da det kom til stykket, koncentrerede jeg mig nu mest om de kunstige landemærker. Hvordan Hedeby havde ligget beskyttet inde i noret omgivet af en halvkredsvold, der fortsætter i Dannevirkebefæstningen, som strækker sig femten kilometer ind i landet til marskområderne omkring floderne Trenen og Ejderen. Den naturlige forlængelse af den gamle grænsedragning.  

Hvis jeg ikke havde følt mig forfulgt af sen-navne før, så gjorde jeg det på turen syd om Dannevirke, gennem marsk og småbyer, på vej mod Husum, hovedbyen i Nordfriesland. Her var der firmaer med navne som Auto Clausen, Elektro Thomsen og Stauden Hansen. Hvad ingen af os vidste på det tidspunkt, var, at vi var på vej mod et fint lille hotel og rødspætte og chili-schnitzel på Dragseths Gasthof. Byens ældste restaurant, omtalt første gang i stadsarkivet i 1582, hvor vi arriverede, mens Otis Redding var ved at fløjte de sidste toner af ’(Sittin' On) The Dock Of The Bay’ og som vi forlod mætte, fornøjede og forkælede til ’That’s Amore’ af Dean Martin.

Udpluk af dagens iPod-shuffle.

Kazuya Kosaka & The Wagon Masters - Wagon Master

fredag den 26. oktober 2012

Nils Lassen. Playliste 25. oktober 2012


Spil Dansk med Nils Lassen

1. Mads Hjulmand, Simon Stenspil & Andreas Mumme - Riders Of Depression (2010)
2. (((S))) - Alive/Die (2012)
3. (((S))) - Mesmerized (2009)
4. (((S))) - Swimming In Lava (2012)
5. 500 Feelings - The Long Goodbye (2008)
6. 500 Feelings - Falling (2006)
7. Dreamtones - I’m Not Alone (1996)
8. Bleeder - Little Freak (1997)
9. Aud Wilken - Tired Hangs The Head (1999)
10. Troels Jørgensen - Shine (demo) (2012)
11. Danny Lund - Jack (pre-mix) (2012)
12. Una Skott & Télé Rouge - Television (2012)
13. Kira Skov / Peter Peter - Rotterne Revolterer (2011)
14. Lars Attermann - Stranger In My Home (2012)
15. Jens K & Co. - Det Gyldne Snit (2001)
16. The Gun - Your Love (pre-mix) (2012)
17. James Bjørnholt - My Trembling Guitar (live) (2012)
18. Jørgen Ingmann - Echo Boogie (1960)
19. Before – Alle Fangerne (demo) (2012)
20. Nature™ - Happy Trails (1996)

Galaxy People. Playliste 18. oktober 2012


Af og med Kevin Gjedde og David Peter Jørgensen. De første ti numre er valgt af booker Steffan Remmer Nielsen fra Galaxy People.

1. Cheap Time – Another Time (2012)
2. Bäddat För Trubbel – Inte New York (2011)
3. Chain and the Gang – ’Nuff Said (2012)
4. White Hills – Oceans of Sound (2007)
5. Anders – Hey Hey Bye Bye (2011)
6. Monsters – Voodoo Love (1996)
7. De Høje Hæle – Der er mange, der siger meget uden at sige noget (2012)
8. Psychic Ills – Mind Daze (2011)
9. Hussy – Undefined (2012)
10. Dead Skeletons – Dead Man Trap (2011)
11. The Cortinas – Defiant Pose (1977)
12. The Now – Development Corporations (1977)
13. Thee Headcoats – Nanook of the North (1990)
14. P.J. Bonneman – Hey Ronnie (2008)
15. Night Fever – Transparent (2011)
16. The Adverts – No Time to Be 21 (1978)
17. Moonless – Calling All Demons (2012)
18. Mekons – I’ll Have to Dance Then (On My Own) (1978)
19. X-Ray Spex – Let’s Submerge (1978)
20. Dead Moon – Can’t Help Falling in Love (1988)
21. The Modern Lovers - Pablo Picasso (1976)
22. The Buckinghams – Don’t Want to Cry (1966)
23. Thee Headcoats – Poccahontas Was Her Name (1990)

tirsdag den 23. oktober 2012

Land der Horizonte. Slesvig-Holstein på slump. Tirsdag.

Siegeburg på toppen af Kalkberg.

Der var en snert af efterårssurhed i luften, da vi vågende i Bosau. Der blæste en frisk vind, den lavt hængende morgensol var en smule generende, da vi med ’Alghafiat’ med Amanar på iPoden, kørte syd om Plöner Søen, for at ramme die Käsestraße ved Dersau på den østlige bred. En rundstrækning på mere end 500 km gennem Slesvig-Holstein, hvor små gårdmejerier sælger egnsoste af ko-, fåre- og gedemælk. 

Fra Der Käsehof Biss gik vejen stik syd på mod Bad Segeberg og mere middelalderhistorie. Det var her hertug af Slesvig, Knud Lavard, i 1130 led et forsmædeligt nederlag til grev Adolf 2, da han forsøgte at udstrække rigets grænse til Alberg, det nuværende Bad Segeberg. En afklapsning, der nemt kunne være endt i et langt større opgør, hvis ikke Adolf 2 var død samme år og Knud Lavard i Haraldsted Skov, nytårsdag 1131. I 1134 byggede tyskerne borgen med det sigende navn, Siegeburg, på toppen af Kalkberg, der i dag rejser sig som en 91 m høj kæmpeknold midt i byen. Jeg behøver næppe at fortælle, at Siegeburg gav navn til byen.

Borgen er for længst forsvundet. I dag huser Kalkberg et sommerteater, der hvert år spiller et stykke baseret på den tyske forfatter Karl Mays (1842-1912) fortællinger om Det Vilde Vesten. I år handlede det om Mays folkekære figurer, den tyske emigrant Old Shatterhand og hans blodsbror, apache og høvding for Mescalero-stammen, Winnitou. Kalkberg er også vigtig for Europas bestand af flagermus. Ud af de 22 arter, man finder på disse breddegrader, overvintrer ni arter dybt nede i huler og sprækker i kalkmassiven.

I klart vejr kan man efter sigende se tårnene i Lübeck fra Kalkberg
Klokken var vist ikke mere end 12, da vi forlod Bad Segeberg ad Bundesstraße 206 mod Itzehoe. Da jeg så det første skilt mod byen, begyndte de første linier af Gasolins ’Legenden Om Josha & Ming’; ”Den Hellige Josha fra Itzehoe / han solgte sin sjæl / for at finde ro”, omgående at kværne rundt i hovedet på mig og der blev de resten af dagen. Vi nåede aldrig Itzehoe. Vi drejede nordpå ved Kellinghusen. Byen ligger ved Stör, en biflod til Elben, og er nok mest kendt for fajance og keramik. Til alt held for undertegnede var museet lukket om tirsdagen. Under Den Kolde Krig havde amerikanerne endvidere et større arsenal af atomvåben opmagasineret i Kellinghusen.

Jeg vil ikke kede nogen med de næste mange timer, hvor vi snirklede os ad landeveje, gennem småflækker med navne som Rade, Meezen, Tappendorf og Stafstedt, mellem majsmarker, efter traktorer med høstet majs, så køer og får. Tysk agrikultur. På vej mod Rendsborg. Der er heller ingen grund til at kede nogen med den ellers så omstridte Rendsborg-erklæring, som Landsmødet for de tidligere hertugdømmer Slesvig og Holsten, blev enige om d. 3. juli 1919, få dage efter, at Versailles-freden var underskrevet. Skyerne trak mere og mere sammen, jo længere nordpå vi kom. Da vi nåede Kielerkanalen eller Nord-Ostsee-Kanal, som den hedder på tysk, smådryppede det. De små ti kilometer, vi fulgte verdens mest anvendte kunstige vandvej, gik der både et containerskib og en mindre coaster igennem. Den blev udgravet i årene 1887-1895 og forbinder med sine 98 km og 102 m bredde, Nordsøen ved Brunsbüttel med Østersøen ved Kiel-Holtenau.

Kielerkanalen ved Lohklint
Da vi kørte under Kielerkanalen ved Rendsborg, silede regnen ned.  Det ansporede os ikke til at gøre holdt ved Hærvejen. I stedet gik det lige mod Slevsig, hvor vi fandt logi på Hotel Hohenzollern, der ligesom Zum Frohsinn i Bosau, har været i samme families eje gennem generationer. Dermed ophørte ligheden også. Hohenzollern har sin egen slidte charme med gulmalede vægge, en stor balsal, et enormt akvarium i foyeren, fin spisesal på 1. sal, keglebane i kælderen og en krostue, hvor der sad en flok ældre mænd og spillede Blackjack i et hjørne.

Sluttede dagen af med at se den vanvittige 4-4 kamp mellem Tyskland - Sverige, der afledte denne overskrift morgen efter i en avis, ”Totale Blamage Gegen Schweden”.

Udpluk af dagens iPod-shuffle.

Dissing, Dissing, Las & Dissing - Hymne Til Natten
Harmonia & Eno '76 - Vamos Companeros
West Coast Pop Art Experimental Band - Buddha
Pavement - Unseen Power Of The Picket Fence
Ramones - Baby, I Love You
Miles Davis - Black Satin  

mandag den 22. oktober 2012

søndag den 21. oktober 2012

Land der Horizonte. Slesvig-Holstein på slump. Mandag.


Overskriften fortæller alt om den forberedelse vi havde lagt for dagen, før vi i sidste uge var en tur gennem de tidligere hertugdømmer, nu delstaten Slesvig-Holstein i Nordtyskland. Næsten ingen. Det, der tog længst tid var at tømme min iPod, for så at autoudfylde den igen med et par korrektioner. Alt for lange og alt for korte numre blev slettet. Det samme skete, hvis et band var repræsenteret med for mange sange. Så røg der et par stykker. Det gav plads til fire fuldlængde album, som jeg havde lyst til at dykke mere ned i undervejs. Lad mig lige nævne dem: ’Alghafiat’ med Amanar fra det nordlige Mali, den kommende plade, ’Free Reign’ med electronic-syrehovederne Clinic fra Liverpool, ’World Music’ med svenske Goat og australske Royal Headache debut, der bare bærer gruppens navn.   

Med musikken på plads var det bare at bestille en billet fra Rødby til Puttgarten. Få fat på et detaljeret vejkort. Vi kører efter kort. En GPS er muligvis meget fin, når du skal hurtigst muligt fra A til B, men ikke når man ligger og krydser rundt på små biveje og tager afstikkere mod alle verdenshjørner. Jeg ser og mærker desuden landskabet på en anden måde ved kortlæsning. Giver det mening for andre end mig selv? Derudover anskaffede vi Politikens rejsefører Turen går til Hamburg & Nordtyskland, samt tobindsværket Danmarks Historie. Slesvig og Holstein. Indtil 1830 / Efter 1830 af henholdsvis H.V. Gregersen og Lorenz Rerup. 

Vi blev sat i land på Femern, kl. 11.10. Begav os straks mod Oldenburg, hvor vi drejede vest på ind i landet mod Holsteinische Schweiz. Et kuperet, skovrigt terræn med omkring 200 søer, hvor Bungsberg med sine 168 m er det punkt, der rager højest op. Yding Skovhøj er et par meter højere. Et yndet feriemål for vandre- og cykelturister. Vi er ingen af delene.

Første planlagte stop var Bad Malente, der er kendt for sine mange kursteder. Stoppet angik nu hverken den psykosomatiske klinik eller dialysecentret. Hvis ikke, det var fordi, vi skulle fouragere og ved et tidligere besøg havde været forbi den lokale slagtermester Hans Petersen & Söhne, var vi, til trods for den smukke beliggenhed, nok bare fortsat ad omfartsvejen. Det tog da heller ikke lang tid før vi var ude af byen. Nu med en pakke af Petersens mildt røgede, længe modnede, holstenske katenrauchschinken, et stykke røget filet og en god og fyldig leberwurst til de kommende dages madpakker.

Katenrauchschinken i lange baner

Byerne ligger tæt i denne del af Holsteinische Schweiz. Det tog vist kun et kvarter før vi kørte ind i Plön. En mindre by, der ligger på den nordlige bred af den største af søerne i området, Grosser Plöner See. På en bakke midt i byen tårner Plöner Schloss op. Det nuværende slot blev bygget under Trediveårskrigen i det 17. århundrede og har haft en broget historie. Her har danske konger haft sommerresidens. Kejser Vilhelm sendte sine sønner herop, da det i en periode var marineakademi. Det var ligeledes til disse omgivelser, at den øverstbefalende for den tyske flåde, admiral Karl Dönitz, i april 1945, rykkede dele af Det Tredje Riges centraladministration, og 2. maj meddelte, at Adolf Hitler var faldet og havde udpeget ham som sin efterfølger. Et par dage efter flygtede følget videre nordpå mod Flensborg. Vores agt var at se slottets gamle æblehave. Desværre var den lukket.

Fra Plön gik turen øst om søen, ned til den lille by Bosau. I middelalderen var det meste af det nuværende Holsteinische Schweiz, kendt som det uvejsomme, vilde grænseland, Faldera. Nord for herskede slaverne. Det er det folkefærd vi på dansk kender som venderne (Absalon, Svantevit og Rügen). Syd for gjorde ærkebiskoppen af Hamburg sin indflydelse gældende. Den ældste del af Bosau ligger på en lille tange, der strækker sig ud i Plöner Søen. Den var tidligere en ø, hvor man med sikkerhed ved, at der har stået en kirke siden 1127. En kirke, der med stor sandsynlighed blev bygget på en slavisk helligdom. Det var her præsten Helmold af Bosau, skrev Chronica Slavorum, der handler om omvendelsen og korstogene blandt venderne. Kirken ligger der stadigvæk. 

Grosser Plöner See med slottet i baggrunden. Set fra Bosau

Bosau så mest af alt ud til at være lukket ned for vinteren. Vi fandt dog en kro, Zum Frohsinn. Et foretagende, der viste sig at have været i familien Braasch eje siden 1910. Et efternavn, jeg allerede havde lagt mærke til på kirkegårdsmuren, hvor der var opsat en mindeplade for byens faldende under 1. verdenskrig. To sønner mistede livet. Under aftensmaden, overhørte jeg, en samtale mellem tre gæster ved nabobordet og den unge tjener. En af gæsterne, en ældre dame, spurgte til én Hugo Braasch, som hun kunne huske fra krigsårene 1943-44, hvor hun var blevet sendt til Bosau fra Hamburg, da de allieredes bombadementer tog til over byen. Den unge tjener fortalte, at det var hans oldefar.

I de sidste dage af krigen, modtog det lille samfund omkring 100 tyske flygtninge, der blev indkvarteret i og omkring Zum Frohsinn. Alle på flugt fra Den Røde Hær. Det var ikke et særsyn i Slesvig-Holstein. Ingen anden region i den vestlige zone, modtog en så stor tilstrømning af flygtende. Indbyggertallet steg fra 1.500.000 i maj 1939 til 2.600.000 i 1946. Hvilket resulterede i mangel på boliger, sult, arbejdsløshed og spændinger mellem lokalbefolkningen og de nytilkomne.

Udpluk af dagens iPod-shuffle:

Lindsey Buckingham - Seeds We Sow
New War - Josef's Hands
Ken Stringfellow - Shittalkers
Joe Strummer & The Mescaleros - Shaktar Donetsk
Einstürzende Neubauten - Tanz Debil

lørdag den 20. oktober 2012

Nils Lassen i Mod Strømmen


For knapt en måned siden omtalte jeg Nils Lassens tyske eventyr med (((S))). Jeg nævnte også, at han har 25 års jubilæum i showbiz i år. Det fejrer vi med en eller anden form for kalas i Mod Strømmen, nu på torsdag, d. 25. oktober, lyt med mellem kl. 18-20. 

Undertiden kan arrangementer af den slags være uudholdelige. Ikke, at jeg på nogen måder forestiller mig, det bliver sådan på torsdag. Forstå mig ret, det jeg er ude efter er ikke det tilbageskuende i sig selv, men hovedsagligt det glansbillede, der ofte bliver tegnet af fortiden. Til alt held er Nils Lasen i fuld vigør. Så mon ikke, vi kan se frem til et par velafbalancerede timer i selskab med nyt og gammelt?

Nils Lassen besøgte os for næsten fem år siden:

1. Bo hr. Hansen & Nils Lassen - Hvem Er Jeg? (2007)
2. De Skrigende Halse - Riders Of Depression (1996)
3. 500 Feelings - Falling (2007)
4. Asha Bhosie & Rahul Dev Burman - Aaja Sunle Sada (1992)
5. Bleeder - Little Freak (1997)
6. Danmarks Radios Underholdningsorkester - Fiskerne (1977)
7. J.K. & Co. - Fly (1968)
8. 101 Strings - Flameout (1968)
9. Sparks - Amateur Hour (1974)
10. The Specials - Gangsters (1979)
11. The Only Ones - The Whole Of The Law (1977)
12. The Cure - Lost (2004)
13. Suicide - Frankie Teardrop (1977)
14. El Lasso - My Stereo Is My #1 High (1997)
15. Nature - Yes, It's Possible (1996)
16. Poppy Family - Shadows On My Wall (1971)
17. Dreamtones - No Lilacs, No Lillies, No More (1997)
18. Ning - Machine (1968)
19. Roy Budd - Main Theme (Get Carter) (1971)

fredag den 12. oktober 2012

Rygmarvsmanøvrer. Når rutinen tager over.


En playliste, foromtale af en koncert eller to, som jeg ikke ser, den kommende uges radioprogram, ny plade på vej, Bob Dylan, et billede, et stykke musik (nyt eller gammelt) med en ledsagende tekst (kort eller lang, rippet eller formuleret til lejligheden). Bloggen har efter seks år helt sin egen inerti.

Nu kan nogen måske forledes til at tro, at dette er en gravskrift. Et requiem for bloggen i dens nuværende form. Ingenlunde. Indimellem kan det være svært at holde gejsten oppe, når rutinen tager over. Ikke sådan forstået, at der ikke er emner nok at skrive om. Det er det mindste problem. Kanhænde jeg bare trænger til fornyelse? Til at se verden med nye øjne? Noget andet råmateriale? På den anden side, så ved jeg jo godt, at jeg eksempelvis ikke begynder at dybdeanalysere de seneste hip-hop acts, fodboldlandsholdet eller dissekerer værterne på TV2 News. Mad og mode er også udelukket. Politik til dels.

Jeg holder af de ting, jeg skriver om. Hvis det er uinteressant, ser jeg ingen grund til at beskæftige mig med dem. Hvorfor omtale et dårligt album, når der eksisterer så mange gode? Selvfølgelig kan og skal min skuffelse skinne igennem, når jeg støder ind i noget bras. Det skal dog ikke være det, der driver værket... 

Før dette begynder at minde alt for meget om en programerklæring eller målsætning, som det velsagtens hedder i dag, tror jeg bare jeg vil meddele, at jeg tager på ferie. På gensyn om en uges tid eller mere. Kevin Gjedde og David Peter Jørgensen overtager frekvensen på torsdag, d. 18. oktober.

torsdag den 11. oktober 2012

Shoot From The Hip #6. Playliste 11. oktober 2012


1. Lee Hazlewood - Souls Island (1975)
2. Donnie & Joe Emerson - Give Me The Chance (1979)
3. Hanni El Khatib - Fuck It You Win (2011)
4. De Høje Hæle - Kære Du (2010)
5. Royal Headache - Really In Love (2011)
6. Javier Escovedo - Tonight Is Gonna Be Better (2008)
7. Nikki Sudden - Jet Star Groove (2006)
8. Peter Perrett - Woke Up Sticky (1996)
9. Jonathan Richman - When We Refuse To Suffer (2008)
10. The Andersons - Nobody (2001)
11. Granpaboy - Vampires & Failures (2003)
12. John Doe & Exene Cervenka  - Never Enough (2012)
13. Birds Of Maya - Killer In The Snow (2008)
14. The Setting Son - Terrible Town (2012)
15. The Little Killers - Something Special (2006)
16. Gene Clark - No Other (1974)
17. Country Teasers - Adam Wakes Up (1996)
18. J. Tex & The Volunteers - Look Up Look Down (2012)
19. Dead Moon - I’ll Follow You (2012)
20. Goat - Det Som Aldrig Forandras / Diarabi (2012)
21. John Cale - Cry (2012)
22. Griffin House - Cracking Up (2012)
23. Rocket From The Tombs – Romeo & Juliet (2011)

onsdag den 10. oktober 2012

Aj! Aj! Aj! Av! Av! Av!


”The Same var ett punkband från Sundsvall. Medlemmar var bl.a. Magnus Holmén, Per Kraft, Peter Byström och Tomas Broman.De är kanske mest kända för låten "Kuken i styret" som gjorde att P3-programmet Ny våg fälldes i radionämnden efter att de spelat den”

Kilde: Wikipedia

tirsdag den 9. oktober 2012

mandag den 8. oktober 2012

The Setting Son: ‘Before I Eat My Eyes & Ears’

Coveret er efter sigende et selvportræt af Sebastian T.W. Kristensen

I dag udsender Bad Afro The Setting Son’s tredje album, ’Before I Eat My Eyes & Ears’. En plade, jeg har set frem til, siden gruppen for et stykke tid tilbage meldt ud, at det sidste arbejde nu lå i hænderne på den amerikanske producer Kramer, ham med Galaxie 500, Half Japanese, Urge Overkill, Daniel Johnston m.v. Ikke fordi, jeg omgående kunne få øje på en indlysende forbindelse, men det lød som en spændsigt match. Undervejs gik der dog et-eller-andet galt mellem dem, så bandet har selv taget hånd om produktionen i Orangeriet i København.

Det er de sluppet godt fra. I forhold til ’The Setting Son’ fra 2007 og ’Spring Of Hate’ fra 2009, er udtrykket mere facetteret. I den ene anmeldelse, jeg har læst, bliver ’Before I Eat My Eyes & Ears’, sammenlignet med Emma Acs og The Inbred Family’s debutplade fra sidste år. Det er nok en uafværgelig konsekvens, når bandene er næsten identiske. Jeg ved ikke helt om det holder.

Sangskriver Sebastian T.W. Kristensens materiale læner sig op af en traditionel popstruktur. Umiddelbart befinder vi os i et lyst rum, med muntre og ligefremme upbeat-melodier, flerstemmige harmonier, jangleguitar og en smule Hank Marvin. Men kun umiddelbart, pladen emmer nemlig også af rastløs energi, der måske bliver brugt til at holde det mørke, der er hele tiden ligger på lur, i skak?

En ting, tør jeg dog slå fast med sikkerhed, The Setting Son har hjertet og hukommelsen på rette sted, når de med deres eget originale take på psych-pop, bevæger sig rundt mellem freakbeat, bubblegum og sunshine-pop.

Åbningsnummeret og anden singlen, ’Eat My Fear’:

lørdag den 6. oktober 2012

’En gruppe ved navn Love’. København. Marts 1970

Der er tale om Love mk II, men det fortæller Arthur Lee mere om. Interview og liveoptræden fra Forum. I første del danser Birte Tove topløs rundt. Produceret af Edmont Jensen.

fredag den 5. oktober 2012

Soft Rock med Snake & Jet. Playliste 4. oktober 2012

Thomas Frederiksen og special-soft-rock-gæst Morten Richardt gemmer sig bag America, hvor der ikke var plads til Thor Rasmussen.
1. Crosby, Stills & Nash - Suite: Judy Blue Eyes (1969)
2. Barefoot Jerry - Come To Me Tonight (1971)
3. Seals & Croft - Summer Breeze (1972)
4. Dan England & John Ford Coley - I’ll Stay (1976)
5. America - Riverside (1971)
6. Bobby Charles - I Must Be In A Good Place Now (1972)
7. Carly Simon - You’re So Vain (1972)
8. Eagles - Desperado (1973)
9. Steely Dan - Dirty Work (1972)
10. Fleetwood Mac - The Chain (1977)
11. Fleetwood Mac - Dreams (1977)
12. Blood, Sweat & Tears - Roller Coaster (1973)
13. Colin Blunstone - I Want Some More (1972)
14. Bruce Springsteen - Incident On 57th Street (1973)
15. The Beach Boys - Long Promised Road (1971)
16. America - Sandman (1971)
17. Seals & Croft - Hummingbird (1972)
18. Firefall - Sweet & Sour (1978)
19. Snake & Jet's Amazing Bullit Band - Questions (2012)

torsdag den 4. oktober 2012

onsdag den 3. oktober 2012

Tim Burgess har været et smut i Nashville


Jeg har et svagt punkt for The Charlatans–frontmanden, Tim Burgess. Jeg er ikke klar over, hvor det stammer fra. Mit bedste bud er fra engang, jeg så et foto af ham, hvor han havde en The Flying Burrito Brothers t-shirt på. Mere skal der under tiden ikke til.

I disse dage er Burgess aktuel med sit andet soloalbum, ’Oh No I Love You’. En udgivelse, som tog de første spæde skridt, da han bar Kurt Wagners guitar ud til en ventende vogn efter et show i Manchester for snart ti år siden. Undervejs tog han mod til sig og spurgte Lambchop-sangeren om han ville skrive en sang til ham. Den ene sang, blev til flere, helt konkret til en hel plade, der nu er blevet indspillet i Nashville.   

Udover Wagner, medvirker My Morning Jacket, Clem Snide, R. Stevie Moore, et gospelkor, en strygergruppe, plus et hav af messingblæsere. Allerede her vil den nærværende læser nok stoppe op og tænke: ”Hov, det ligner jo opskriften på en Lambchop-plade”. Og, ja, den fornemmelse er korrekt. Hør blot balladen, ’A Case Of Vinyl’, som Burgess til Rolling Stone, har fortalt handler om:

"'A Case for Vinyl' kind of looks at a relationship like a record collection – whatever happens, the records are kind of there as you left them but the order they're in can give away what's happening emotionally"

Det kan jeg godt skrive under på. 

mandag den 1. oktober 2012

Gnawa-psych og mine utrænede ører


1. oktober og jeg er så småt begyndt at tænke på årets plader. Men hvorom dette er, så kan det album, der har overrumplet mig mest den seneste måned, ikke komme i betragtning, da det blev udsendt sidste år. På den anden side, så ved jeg ærligt talt heller ikke, hvordan jeg skal beskrive marokkanskfødte Aziz Sahmaoui og hans orkester University of Gnawa, der hovedsagelig består af senegalesere.

Gnawa er en sammensmeltning af afrikanske, arabiske og berbiske rytmer med et religiøst overaspekt. Det er lovsang, men bestemt også en cadeau til det dennesidige. Selvom genren oprindelig stammer fra egne syd for Sahara, så nyder den i disse år størst popularitet i det nordlige Afrika, hvor især Marokko og Algeriet går forrest.

Dækker det så Aziz Sahmaoui & University of Gnawa? Nope. Så vidt jeg kan høre er der flere ting på spil. Jeg er novice, husk det nu. Men jeg hører psych og trance (det ligger måske latent i det religiøse?), samtidig er rytmen kompleks med mange overlapninger. Der er chanting og lir på besynderlige instrumenter. Kort sagt, mange af de elementer, der har trukket mig ind i verdensmusikken.  

Her ’Ana Hayou’, som jeg faldt for, da booker Peter Hvalkof præsenterede mig for det i Mod Strømmen, d. 30. august. Aziz Sahmaoui & University of Gnawa optræder i Global på Nørre Allé, nu på fredag, d. 5. oktober.