Blogger Widget

lørdag den 30. december 2006

Gabba Gabba New Year. It's Alive!!!

Nytårsaften 1977-78. Vi befinder os i Rainbow Theater i London. På scenen står The Ramones. Bandets sæt består af 28 klassiske numre fra dets tre første album: 'Ramones', 'Ramones Leave Home' og 'Rocket To Russia'. Dem får de fyret af på under én time, kun afbrudt af Dee Dee Ramones nedtælling til næste sang - "one-two-three-four!", og Joey Ramone, der brokker sig over en dårlig kylling vindaloo (indisk karryret), som han har fået tidligere på aftenen.

Kom godt ind i det nye år!

torsdag den 28. december 2006

John, Paul, George & Ringo


Det engelske musikmagasin NME flikkede i sommeren 2005 en liste sammen over de bedste soloting med The Fab Four.

John Lennon:

1. Cold Turkey
2. Instant Karma
3. Working Class Hero
4. It’s So Hard
5. How Do You Sleep?
6. New York City
7. Well (Baby Please Don’t Go)
8. Bless You
9. #9 Dream
10. Fame – With David Bowie
Paul McCartney:

1. Junk
2. Every Night
3. Maybe I’m Amazed
4. Uncle Albert/Admiral Halsey
5. My Love
6. Arrow Through The Heart
7. Warm And Beautiful
8. Some People Never Know
9. I’m Crying
10. Single Pigeon George Harrison:

1. What Is Life
2. Bangle Dash
3. My Sweet Lord
4. While My Guitar Gently Weeps
5. Give Me Love (Give Me Peace On Earth)
6. Party Seacombe
7. Pure Smoky
8. If Not For You
9. Woman Don’t You Cry For Me
10. Try Some Buy Some

Ringo Star:

1. Back Off Boogaloo
2. It Don’t Come Easy
3. Early 1970
4. I’m The Greatest
5. You’re Sixteen
6. Photograph
7. Sunshine Life For Me (Sale Away Raymond)
8. Goodnight Vienna
9. Devil Woman
10. Snookeroo

På dette link er der lister i alle afskygninger.

One Of A Kind

Alt i mens disse linier bliver skrevet, står tusindvis af mennesker i kø udenfor Apollo Teateret i Harlem, New York City. De venter på, at sige et sidste farvel til James Brown, der ligger på lit de parade på den scene, hvor han debuterede tilbage i 1956.

Hvil i fred, James Brown.

onsdag den 27. december 2006

De Forenede Stater i Mod Strømmen (3)

Torsdag d. 28. december holder Mod Strømmen juleferie. Vi vender tilbage d. 4. januar med frisk mod og tro på det gode i mennesket.

Vi begynder året med tredie og sidste afdeling af temaet om de amerikanske stater. Vi sluttede d. 14. december af med at spille en sang til Texas, næste stat i køen bliver Utah. Det vil også sige, at der snart ikke er flere stater tilbage i vor alfabetiske rækkefølge, når det sker, har vi samlet noget bonusmateriale. Glæd jer.

Her er playlisten fra d. 14. december:

1. The Dictators - The Minnesota Strip (1978)
2. Bob Dylan - Mississippi (2001)
3. Low - Missouri (1999)
4. Frank Zappa & The Mothers - Montana (1973)
5. Josh Rouse - Dressed Up Like Nebraska (1998)
6. Pere Ubu - Nevada! (1989)
7. Sonic Youth - New Hampshire (2004)
8. The Standard - Monks In New Jersey (2004)
9. Rick Danko - New Mexico (1977)
10. Billy Joel - New York State Of Mind (1975)
11. Divine MAGgees - North Carolina (2005)
12. Thrush Hermit - North Dakota (1997)
13. Crosby, Stills, Nash & Young - Ohio (1971)
14. J.J. Cale - If You're Ever In Oklahoma (1972)
15. Loretta Lynn with Jack White - Portland Oregon (2004)
16. Matthew Friedberger - The Pennsylvania Rock Oil Co. Resignation Letter (2006)
17. Ike & Tina Turner - Sweet Rhode Island Red (1974)
18. Gil Scott-Heron & Brian Jackson - South Carolina (Barnwell) (1976)
19. Kinky Friedman & The Texas Jewboys - Rapid City, South Dakota (1974)
20. Silver Jews - Tennessee (2001)
21. The Raveonettes - Somewhere In Texas (2005)
22. Lucinda Williams - American Dreams (live) (2005)

søndag den 24. december 2006

It's one of the most disgusting, foul things I've seen - by any illiterate retard - in a long time.

Tilbage i november omtalte denne blog filmen om modellen Edie Sedgwicks liv 'Factory Girl'. Filmen er her kort før premieren løbet ind i uventede problemer, og for den sags skyld dejligt meget publicity.

Bob Dylan har via advokat, forsøgt at få filmen udsat, fordi den ifølge rygterne skulle lade skinne igennem, at han indirekte var skyld i Sedgwicks heroinmisbrug og selvmord i 1971. Selv om Dylan ikke bliver nævnt i 'Factory Girl', skulle portrættet af sangeren 'Danny Quinn' have så mange sammenfald med Dylan, at det vil stå enhver biografgænger åbenbart. Smag bare på navnet! I filmens originale drejebog hed figuren tilmed Dylan.

Også Lou Reed, der bliver spillet af forsangeren fra Weezer, Brian Bell, har langet ud efter filmen. Efter at have læst manuskriptet, sagde han til New York Daily News. "It's one of the most disgusting, foul things I've seen - by any illiterate retard - in a long time".

God jul og tak for kaffe!

torsdag den 21. december 2006

One Day It Will Please Us To Remember Even This

Et af de mest populære juleeventyr i den angelsaksiske del af verden er Charles Dickens 'A Christmas Carol'. Dickens skrev stykket tilbage i 1843. Onde tunger har siden forfægtet, at Dickens spekulerede i julen, da han skrev eventyret, eftersom han skulle have en gæld dækket, som han havde bygget op for at opretholde et pænt borgerligt hjem. Og den går jo ikke, når andre mener, at Dickens var en af de første som offentligt tog standpunkt for socialhjælp, og at hans bøger var en grund til at datidens bourgeoisi fik øje på de kummerlige forhold, som de fattige levede under. De fleste af os, kender Dickens hovedperson i 'A Christmas Carol' Ebenezer Scrooge, hvis ikke, så ved vi alle hvem Joakim von And er. I engelsksprogede lande er han navngivet Scrooge McDuck.

Som det er kotume med de store fortællinger er 'A Christmas Carol' blevet fortolket og omskrevet i et omfang, som vist kun bliver overbudt af Biblens beretning om Jesus fødsel. Det er også en af disse genfortællinger dette blogindlæg til dels kommer til at have som omdrejningspunkt. Helt præcist skal vi have fat i filmen 'Scrooged' fra 1988, hvor Bill Murray spiller den griske og tyranniske tv-producer Frank Cross (Ebenezer Scrooge).

I rollen, som den første af julens tre ånder, der besøger Frank Cross i løbet af julenat, ser man den tidligere frontfigur i The New York Dolls, David Johansen. Han spiller en taxichauffør, der viser Frank Cross, hvordan han har levet sit liv og hvilke eftersmæk hans gerninger har haft. Når det er sagt, ender det amerikanske julelystspil godt. Frank Cross kniber en tåre og får den kvinde, som hele tiden har kunnet se mennesket bag den undertrykkende rigmand.

På det tidspunkt filmen gik i de amerikanske biografter, kunne et andet medlem af The New York Dolls, Sylvain Sylvain, ikke helt se de samme fremtidsmuligheder. For Sylvain må det have været grotesk, at se David Johansen spille taxichauffør og køre rundt i New Yorks gader i en Yellow Cab, når det var sådan han tjente sine penge. I tre et halvt år i firserne risikerede Sylvain liv og lemmer i denne bestilling.

Her atten år efter filmen havde premiere, har Johansen og Sylvain igen fundet sammen i The New York Dolls. De har tilmed udgivet albummet 'One Day It Will Please Us To Remember Even This', der i det engelske musikmagasin Mojo's kåring af årets bedste udgivelser, har fået en plads indenfor top 30. Se det er et juleeventyr. Glædelig jul.

tirsdag den 19. december 2006

1955 vs. 2005

Mange af os, har det svært med statistik. Af og til hjælper den os dog til, at få udarbejdet nogle festlige lister. På internetsiden Acclaimed Music har de sat sig for, at lave årslister over de mest anerkendte album og numre, helt tilbage til 1900-tallets begyndelse. Det har de gjort efter et dybtgående udregningssystem, som vil fylde for meget at beskrive her. Læs mere på ovenstående link.

Her er imidlertid en lille godbid. Først de ti mest skattede numre fra 1955, og til sammenligning ditto fra 2005.

1955

1. Little Richard - Tutti Frutti
2. Chuck Berry - Maybellene
3. Elvis Presley - Mystery Train
4. Bo Diddley - Bo Diddley
5. Muddy Waters - Mannish Boy
6. The Platters - The Great Pretender
7. "Tennessee" Ernie Ford - Sixteen Tons
8. Fats Domino - Ain't That A Shame
9. Ray Charles - I've Got A Woman
10. The Platters - Only You (And You Alone) 2005

1. Amerie - 1 Thing
2. Kanye West - Gold Digger
3. Madonna - Hung Up
4. Gorillaz - Feel Good Inc.
5. Franz Ferdinand - Do You Want To
6. Arctic Monkeys - I Bet You Look Good On The Dancefloor
7. The Game feat. 50 Cents - Hate It Or Love It
8. Damien Marley - Welcome To Jamrock
9. LCD Soundsystem - Daft Punk Is Playing At My House
10. Antony & The Johnsons - Hope There's Someone

mandag den 18. december 2006

Loco Jul

Her følger et opråb til alle jer, der her i uge 51, skal ud for at høre musik. Gå ikke glip af dette arrangement:


MUSKETER FESTIVAL 2006 i ZUM BIERGARTEN - TIRSDAG, ONSDAG, TORSDAG 19. – 21. DECEMBER - KL. 22, ENTRÉ 50 KR.

"Kraftcenteret i dansk jazz, Kresten Osgood, er sammen med sit band ’Og Hvad er Klokken’ og Jazz Club Loco ophavsmændene til en lille, obsternasig tre-afteners-festival med musikalske musketerer på tværs af generationer og med en uhørt mangfoldighed af musikalsk bagage.

”De medvirkende er alle folk som jeg opfatter som moderne musketerer. Bevæbnet med musik, forsvarer de os mod ligegyldighed, middelmådighed og selvtilstrækkelighed, tre af menneskets mindre flatterende egenskaber som bliver dyrket i dagens Danmark. Denne festival har til formål at hylde de musketerer, gamle som unge, som har viet deres liv til at sprede kærlighed og groove til det danske folk. Vi vil synge og spille på livet løs. Ikke i protest, men i kærlighedens navn.Et budskab der transcenderer genrer, karrierer og alder.” - Kresten Osgood.

Optrædende: Kasper Tranberg / Jonas Struck / Gisli / Emil de Waal / Per Kristensen /Prins Nitram / Jeppe Skjold / Je m’appelle Mads / Bounty Niller / Sture Ericsson / Mark Solborg / TS Høeg / Peter Danstrup / Søren Kjærgaard /Anders Holst / Mads Mouritz / Torben Steno / Johan Olsen / Bill Gross /Nanna Lüders / Anders Banke / Frida Asmussen / Søren Siegumfeldt / Niclas Knudsen / Jon Meinild / Niels Præstholm / Rune Funch / Søren Eriksen m.fl. & the band: Og hvad er klokken: Jesper Løvdal – Thomas Vang – Kresten Osgood"

Beat 2006

Året sidste program på Mod Strømmen Christianhavns Kanal bliver en gennemgang af de bedste album fra 2006.

Fra redaktionens side, kan vi med næsten sikkerhed allerede sige, at der ikke er plads til de tre udgivelser der topper Musikprogrammet på DR2’s liste fra i år, nemlig:




1. Muse - Black Holes & Revelations
2. Razorlight – Razorlight
3. Guillemots – Through The Windowpane

Måske Mod Strømmens årsliste fra 2005 kan give et praj om, hvilken afart af musik vi bevæger os indenfor:

LCD Soundsystem - LCD Soundsystem
Various Artists - Sunday Nights. The Songs Of Junior Kimbrough
Stephen Malkmus - Pencil Rot
Deerhoof - The Runners Four
Black Mountain - Black Mountain
Blood On The Wall - Awesomer
Clap Your Hands Say Yeah! - Clap Your Hands Say Yeah!
The Chris Stamey Experience - A Question of Temperature
Ordkløver - Byen Buldrer
Isolee - Wearemonster
Thåström - Skebokvarnsv. 209
Sufjan Stevens - Come On Feel the Illinoise
Animal Collective - Feels
Bob Dylan - No Direction Home
Kirsten Ketsjer the Rock Band - Jeg skal snart ind
Clientele - Strange Geometry
Big Star - In Space
Bugpowder - Autoabsence
Anthony & the Johnsons - I Am a Bird Now

Hvis ikke, så lyt med torsdag d. 21 fra kl. 18-20 på 98.9 FM / 98.8 Hybrid.

Tak for i år.

tirsdag den 12. december 2006

Hank vs. Stalin

Af og til er det passende at markere en skæringsdato eller andet på nogle hændelser. Hvis fx countrymusikken begyndte den dag, hvor den første countryplade blev indspillet, har vi en nøjagtig dato, nemlig 30. juni 1922. Selv om de tolv numre, den texanske violinist Eck Robertson lagde ned på lakplade for Victor Talking Machine Company, først blev udsendt nogle år senere, så blev han immervæk den tidligste hvide agrare musiker fra Sydstaterne, der blev optaget.

Tematisk handlede countrysangene i de første årtier om ting, der havde tæt tilknytning til hjemmet. Det kunne være moderkærlighed, begær efter at blive elsket af den eneste ene, desperation over ikke at blive elsket af den eneste ene og dødens uundgålighed.

Anden Verdenskrig ændrede imidlertid billedet. Flere countrystjerner foldede pænt sømmeligheden sammen og blev en del mere udfordrende i sproget, mange vil nok mene patriotiske. Carson Robinson indbød lytterne til at ”Get Your Gun And Come Along (We’re Fixin’ To Kill A Skunk)” eller ”We’ve Gotta Slap That Dirty Little Jap”. Johnny Bond tilskyndede til at sende en snotklat i ”Der Fuehrer’s Face”.

Efter krigens afslutning føj skældsordene og fornærmelserne også klækkeligt. Fjenden var dog blevet en anden. Spørg bare Lulu Belle & Scotty, der skrev og indspillede den selvforherligende ”I’m No Communist”, der i alt dens ros til privat ejendomsret, også besang senator McCarthys jagt på anderledes politisk funderede i U.S.A., ”Who’s American And Who’s A Low-down Red”.

Den kolde krig blev også demonstreret andre steder. Little Jimmie Dickens sørgede over at ”They Locked God Outside The Iron Curtain”. I samme bibelske dur sang både Pee Wee King og Red River Dave om ”Red Deck Of Cards”, der var en slags svar til den religiøst betonede ”Deck Of Cards, som T. Texas Tyler havde haft et stort hit med. Andre gav, som Roy Acuff i sangen ”Advice To Joe”, Josef Stalin en alvorlig reprimande. Selv Hank Williams sang med, under synonymet Luke The Drifter, udsendte han ”No, No Joe”. Der med ordene ”You’re Acting Like A Clown” bød den sovjetiske diktator op til en dance macabre.

Frygten for den altødelæggende atomkrig var ligeledes et emne i countryteksterne. The Louvin Brothers spurgte i sangen "The Great Atomic Power" om vi åndeligt havde forberedt os på ”horrible destruction”? Svaret brødrene forærede var ”Give Your Heart And Soul To Jesus, He Will Be Your Shielding Sword”. Johnnie & Jack så Guds enbårne søn i et andet lys, da de sang "Jesus Hits Like An Atomic Bomb", mens The Buchanan Brothers tog teksten et stykke videre, og huskede os alle på "There Is A Power Greater Than Atomic" og at "If He (Gud) Strikes Us With His Mighty Power, Not Just Some But Everyone Must Die".

For god ordens skyld, skal det nævnes at oliemaleriet af Hank Williams og Josef Stalin er lavet af Jon Langford, der måske mest er kendt som et af de oprindelige medlemmer af punkbandet The Mekons.

fredag den 8. december 2006

De Forenede Stater i Mod Strømmen (2)

Torsdag d. 7. december afviklede Mod Strømmen første afdeling af temaet om de amerikanske stater. Vi nåede til og med Michigan, den næste stat i den alfabetiske rækkefølge bliver altså Minnesota.

Lyt med torsdag d. 14. december mellem kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid)

Herunder følger playlisten fra torsdag d. 7. december

1. John Coltrane - Alabama (live) (1963)
2. The Softies - Alaska (1995)
3. Public Enemy - By The Time I Get To Arizona (1991)
4. Bruce Springsteen & The E-Street Band - Mary Queen Of Arkansas (1973)
5. Lane Hardin - California Desert Blues (1935)
6. Johnny Cash - You Wild Colorado (1965)
7. Jesus H Christ & The Four Hornsmen Of The Apocalypse - Connecticut's For Fucking (2006)
8. George Thorogood & The Destroyers - Delaware Slide (1977)
9. Muddy Waters - Deep Down in Florida #2 (1981)
10. Van Morrison - Georgia On My Mind (2002)
11. The Rivieras - Let's Go To Hawaii (1965)
12. The B-52's - Private Idaho (1981)
13. The Handsome Family - The Giant of Illinois (1998)
14. The Jackson 5 - Goin' Back To Indiana (1971)
15. The Autumn Defense - Iowa City Adieu (2003)
16. Brenda Lee - Kansas City (1968)
17. Elvis Presley - Kentucky Rain (1969)
18. Chuck Berry - Oh Louisiana (1971)
19. The Missouri Compromise - Creation of Maine (2004)
20. Sidney Bechet - Maryland, My Maryland (1952)
21. Willard Grant Conspiracy - Massachusetts (2001)
22. The Red Hot Chili Peppers - Especially In Michigan (2006)
23. Allen Ginsberg / Tom Waits - America (1992)

onsdag den 6. december 2006

Loose Fur: Born Again In The USA

Som lovet i et tidligere indlæg, vil der her i løbet af december, dukke et par enkelte anbefalinger op om nogle af årets albumudgivelser, der enten er glemt eller ikke bliver berørt i forbindelse med statusregnskabet for i år.

Denne gang gælder det Loose Fur's andet album ”Born Again In The USA”, der blev sendt på gaden i marts. Nogen vil sikkert kalde Loose Fur for en form for supergruppe, hermed forstået, at trioens medlemmer alle er etablerede musikere i andre sammenhænge. Det hele begyndte i 2000, hvor Jeff Tweedy (Uncle Tupelo, Wilco m.m.) stod og manglede nogen at spille sammen med ved Chicago’s Noise Pop festival. Han inviterede multiinstrumentalisten, soloartisten og produceren Jim O’Rourke (Sonic Youth, Red Crayola m.m.) Tredjemanden blev en af O’Rourke’s gode venner, trommeslager Glen Kotche, som siden hen også er kommet med i Wilco.

I 2003 kom debutalbummet ’Loose Fur’, som gruppen faktisk havde indspillet i løbet af 2000. I forhold til ’Born Again In The USA’ er den første plade langt mere et eksperiment. Mange anmeldere har dog stadig givet 'Born Again In The USA', det lidet flatterende prædikat progressiv rock. Enten har de ikke hørt pladen eller også er de vidende om, at O'Rourke var manden, der fik Thurston Moore fra Sonic Youth til at elske tre-dobbelte Yes album. Progressiv i glosens betyding fra 1970'erne er albummet ikke.

Selv om pladen visse steder har reminiscener af at være jammet i gang i studiet, er det dog den fingerspitzgefuel for gode melodier, originale arrangementer og fængslende produktion, som både Tweedy og O'Rourke besidder, der i sidste ende får pladen til at løfte sig fra det ordinære. Et nummer som 'Hey Chicken' med dets riffindledning, og den easy-going countrysang 'The Ruling Class', er begge kompostioner, der kunne have pyntet på mange af de album, som diverse musikmagasiner haler frem fra 2006. Måske tilmed 'The Ruling Class' er årets bedste enkelstående nummer?

mandag den 4. december 2006

Love aka Sugar

Hvis du slæber rundt på en næsten ubærlig længsel efter smækre 1960'er guitarriff , en smule blues, garagerock, soul og punk, skal du tage forbi Loppen på Christiania, torsdag d. 7. december 2006, kl. 21.00. Her spiller The Magic Bullet Theory, der i november udgav albummet Love aka Sugar.

Den følgende anbefaling er fra det norske internet musikmagasin Musiq.

"Danmarks kommende storhet slipper seg løs med massevis av spilleglede, anstrenger seg tilsynelatende uten at det på noe sett bekoster kvaliteten på det som leveres. Alle låtene tikker inn på normal radiotid, bortsett fra det gedigne høydepunktet If You Want Love ( You've Got It) (4.32) – en melodiøs, sprudlende sak – med koring, blåserekke og 60-talls gitarriffing står i sentrum for suksess. Tidvis dukker det opp søramerikanske vibber der sola står høyt på himmelen og alle de fine menneskene danser bekymringsløst på stranden. Og da kan man trygt si at en har det deilig! Det er alltid hyggelig å stifte bekjentskaper med fremadstormende band fra nabolandene. Dette er et av disse, så definitivt. ”Love aka Sugar” anbefales av ren kjærlighet!"

fredag den 1. december 2006

Erklæring omkring Faderhusets overtagelse af Ungdomshuset

Ordret følger her en tilkendegivelse fra en række danske forfattere:

Følgende forfattere vil gerne bakke op omkring den vurdering af Faderhuset, som borgerrepræsentationen i København foretog i 2000:

- Faderhuset er en useriøs køber af Ungdomshuset.

Det er en fejl, at Faderhuset har fået accept til køb af huset ved at ”maskere” sig som Human A/S. Det krænker retsbevidstheden, at der er maskeringsforbud for nogen, mens andre kan opnå, hvad de vil ved at camouflere deres identitet i virksomhedsgevandter.

Hvis det skulle være en del af en normaliseringsproces at lade religiøse sekter med konfrontationskurs og tvivlsomme hensigter få lov til at overtage byen, foretrækker vi at leve i et samfund, som ikke er normalt.

Underskrivere, som alle læser op i Ungdomshuset, den 6.12

14:00 Christina Hesselholdt
14:12 Kasper Schulz
14:24 Lars Frost
14:36 Martin Snoer Raaschou
14:48 Nikolaj Stockholm
15:00 Asbjørn Auring Grimm
15:12 Sissel Bergfjord
15:24 Kenneth Krabat
15:36 Vagn Remme
15:48 Peter Laugesen
16:00 Maja Lucas
16:12 Lars Bukdahl
16:24 T.S. Høeg
16:36 Kasper Schulz
16:48 Egil Dennerline
17:00 Jonathan S. Nielsen
17:12 Thomas Krogsbøl
17:24 Arko Højholt
17:36 Peter Dyreborg
17:48 Trisse Gejl
18:00 Hans Otto Jørgensen
18:12 Gerd Laugesen
18:24 Michael Lee Burgess
18:36 Glenn Christian
18:48 Rolf Steensig
19:00 Maja Elverkilde
19:12 Bo Hr. Hansen
19:24 Jan Sonnergaard
19:36 Niels Henrik Svarre Nielsen
19:48 Flemming Røgilds
20:00 Shadi Angelina Bazeghi
20:12 Vagn Steen
20:24 Kristina Stoltz
20:36 Sternberg
20:48 Peter Adolphsen
21:00 Kristiane Hauer
21:12 Peter-Clement Woetmann
21:24 Christian Yde Frostholm
21:36 Katrine Marie Guldager
21:48 Mette Moestrup
22:00 Lars-Emil Woetmann
22:12 Seimi Nørregaard
22:24 Claus Handberg Christensen
22:36 Frank Langmack
22:48 Astrid Saalbach
23:00 Jonas Gulstorff
23:15 Pablo Henrik LlambiasUnderskrivere, som desværre ikke kan læse op den 6.12

Kirsten Thorup
Ib Michael
Ursula Andkjær Olsen
Anita Egelund
Morten Søndergaard

torsdag den 30. november 2006

De Forenede Stater i Mod Strømmen

Velvidende om, at redaktionen Mod StrømmenChristianshavns Kanal kan blive anklaget for, at efterabe Sufjan Stevens livsprojekt, om at lave et album om enhver af de 50 stater i U.S.A, vover vi alligevel pelsen.

De næste par gange vi går i luften, helt præcis d. 7. december og 14. december, og måske d. 4. januar 2007, alt efter om vi er nået temaet igennem, spiller vi numre, hvor alle stater bliver repræsenteret med en sang, hvor navnet på staten indgår i titlen. Researcharbejdet har været kolossalt, men nu skulle vi være på plads. For at lette det en smule for os selv, gør vi det alfabetisk. Alabama bliver altså den stat som får det først ord, og hvis alt går vel slutter vi af med Wyoming om nogle uger.

Vi har fundet i spandevis af sange om Californien, Louisiana, Kentucky, Georgia mv., men hvor mange finder man egentlig om Wisconsin, for ikke at nævne Connecticut eller Missouri? Vi er samtidig bevidste om, at enhver pligttro texaner vil elske, at høre en version af ”Beautiful, Beautiful Texas”, men sådan spiller klaveret ikke, vi har så vidt muligt undgået for meget hjemstavnsromantik.

Lyt med til første program i rækken torsdag d. 7. december, kl. 18-20 på Mod Strømmen (98.8 FM eller 98.8 Hybrid). God fornøjelse.

onsdag den 29. november 2006

Archie Bronson Outfit: Derdang, Derdang

Det er ved at være den tid på året, hvor vi gør status. Har 2006 været et godt år? Plademæssigt har det i hvert fald. Ikke fordi denne blogskribent har tænkt sig, at gennemgå årets signifikate udgivelser én efter én, det gider han nemlig ingenlunde. Alt efter om tiden er til det frem mod det nye år, vil der dog alligevel dukke nogle artikler op om nogle af de album, som ikke er blevet overhypet.

I marts udkom den britiske psykedeliske/blues/rock trio Archie Bronson Outfit's andet album 'Derdang, Derdang'. Det er indspillet i Nashville og produceret af Jacquire King, som tidligere har arbejdet for bl.a. Tom Waits og Kings Of Leon. Gruppen debuterede på Domino Records med indspilningen 'Fur' i 2003.

Selv om 'Derdang, Derdang' umiddelbart har rødder i blues og garagerock fra 1960'erne, formår Archie Bronson Outfit at undgå de fælder, som slige inspirationer kunne have sat for bandet. Det evner ganske enkelt, ved hjælp af bas, guitar og trommer, at bygge noget nyt op omkring det gamle kildemateriale. Albummet besidder ingen centrale numre med hitmulighed. Sange, som den stille pulserende, nærmest Mo Tucker lignende opbyggede 'Cuckoo' og 'Dead Funny', som den efterhånden allestedsnærværende Four Tet også har haft fingerne i ved et senere remix, bør man dog fremdrage blandt mange, der alt i alt gør 'Derdang, Derdang' til et sjældent formfuldendt værk.

tirsdag den 28. november 2006

Alan McGee Speaks

På den engelske avis The Guardians hjemmeside, er det muligt at oprette sin egen blog. Sådan en har Alan McGee, stifter af Creation Records, et af 1980- og 1990’ernes uundvigelige indielabels. Det er morsom læsning. I dag får Robbie Williams prygl!

mandag den 27. november 2006

Watch That Man

Blandt adskillige musikelskere er der ingen tvivl om, at David Bowie er en original, stilskabende og især selviscenesættende kunstner. Hvis man læser sig en smule ind i den store rockhistorie, skal man ikke bladre mange sider frem, før værker, som ”Hunky Dory” fra november 1971 og ”The Rise And Fall Of Ziggy Stardust And The Spiders From Mars” fra juni 1972, bliver hævet til skyerne. Langt hen af vejen er de to album fornemme eksempler på glitterrocken, måske endog nogle af de bedste indenfor kategorien. Alligevel kan man godt sætte spørgsmålstegn ved det stilbrydende.

Det er nu ikke det kompleks, som bliver taget op til behandling i dette blogindlæg. Nej, vi skal beskæftige os lidt med det billede, som medierne før i tiden tegnede af David Bowie, og som stadigvæk kan poppe op når talen falder på denne mand, nærmere bestemt som opportunisten, kamæleonen eller The Man Who Fell To Earth.

Bowie har aldrig lagt skjul på, at han nærede en anselig beundring for, hvad der skete i New York, især det som fandt sted i og omkring Andy Warhols værksted The Factory. På ”Honky Dory” finder man nummeret "Andy Warhol", og for efterhånden seks år siden, da albummet ”Bowie At The Beep: The Best Of The BBC Radio Sessions 1968-72” udkom, fik man mulighed for at høre nogle fremragende fortolkninger af The Velvet Undergrounds sange ”Waiting For The Man” og ”White Light/White Heat”. For ikke at glemme, at David Bowie også havde en stor andel i, at Lou Reed kom i rotation igen, efter han havde forladt The Velvet Underground. Bowie producerede, som det nok er de fleste bekendt, Transformer-pladen.

Før Bowie begyndte at betale af på gælden til New York, havde han imidlertid søgt anden inspiration i den store by. En del af hans påklædning og sceneshow kom ikke ud af ingenting. Det er der nu sjældent noget der gør, men hvis man skal tro alskens, især britiske, biografier om Bowie, så var han på dette tidspunkt af sin karriere én enegæner i showbiz. Det kan denne bloggrifler ikke sidde overhørigt, især ikke når det band som biograferne lader gå i glemmebogen, er The New York Dolls.

The New Dolls var fem store drengerøve, der mest af alt ville ligne en pigepopgruppe fra midten af 1960'erne. Det var især bandets look, som den professionelle kamæleon og tidligere mimiker David Bowie, tog til sig. Ikke hermed sagt, at New York Dolls, fik Bowie til at eksperimentere med de feminine sider, det gjorde han allerede, snarere at han efter at have mødt New York Dolls begyndte at bruge en del mere make-up. Sylvain Sylvain, guitarist i bandet, husker fra en koncert i The Mercer Arts Center i New York i begyndelsen af 1972, hvordan Bowie var kommet op til dem efter de havde spillet, og havde spurgt om, hvordan de fik deres hår til at sidde sådan og om hvor de havde købt deres damestiletter mv.

Ligeså interessant er det, at Bowie, efter at have været på en tur sammen med David Jo aka. David Johansen, sanger i New York Dolls, downtown Manhattan, gik hjem og forskansede sig i sin rumkapsel og skrev sangen "Watch That Man" om oplevelsen.

Ifølge Nina Antonias biografi "Too Much Too Soon" om The New York Dolls gik det nogenlunde sådan for sig:

"Being genial host, the Dolls thought Bowie might want to take an evening stroll. David Jo: "We were on Third Street and The Bowery, it was a pretty rough spot, and David Bowie does not want to be there. Then a big truck stopped at the light and the driver leans out and says to me 'Hej baby, I want to eat your cunt' and I'm going 'Well, you're just going to have to suck my dick, motherfucker.' Well Bowies knees are going, and he's like 'David, don't, please don't provoke him, David, please' and I'm yelling at the truck driver ' C'mon, get out of that truck you motherfucker!"

Og hvad er det så Bowie synger i "Watch That Man"? "Yeah, I was shaking like a leaf / For I couldn't understand the conversation."


lørdag den 25. november 2006

Mørke

Når selv en af de mange metrologer på en af vor nationale TV-stationer, begynder at fremsige Henrik Nordbrandts kvad "Året har 16 måneder: November" fra digtsamlingen "Håndens Skælven i November" fra 1986, er der ikke andet at gøre end, at råbe ud i stuen, køkkenet, soveværelset, børneværelset eller hvor man har valgt at se vejrudsigten; "Hej, det er trængt ind!"

Ikke et ondt ord om Henrik Nordbrandt. Det skulle da lige være, at denne blogskribent savner en opfølger til hans politiske thriller fra 1983 "Finckelsteins Blodige Bazar".

I stedet for at gå den velmenende metrolog i bedene, kommer her en mindre sentens fra Søren Ulrik Thomsen, som i dette tilfælde rækker langt ud over november.

Han kan ikke se
en hånd for sig
men han kan
mærke den
i mørket.

Tjek iøvrigt Janus Kodals underholdende billedeserie side A Paradise Of Poets, hvor fotografiet af Søren Ulrik Thomsen er nappet fra.

fredag den 24. november 2006

Sha La Las i Mod Strømmen

Torsdag d. 30. november får redaktionen Mod Strømmen på Christianshavns Kanal besøg. Denne gang gælder det garage-pop outfittet Sha La Las, der snart er aktuel med ep’en ”I Want To Sha Sha In Your La La”. Inspirationen finder bandet i den klassiske popmusik. Hvordan ville Sha La Las verden have set ud, hvis de ikke havde haft Elvis Presley, Brian Wilson, John Lennon, Paul McCartney og Phil Spector? Det og meget andet får vi måske svar på torsdag. Lyt med fra kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid).

tirsdag den 21. november 2006

Punkrock

Nu på lørdag d. 25. november er der punkrock i Ungdomshuset, Jagtvej 69, 2200 København N. Det kan hænde, at det bliver sidste gang at vi oplever det gamle hus i topform. Entréen er sølle 40 kr. Og hvad får man så for pengene? Fra Pittsburgh, Pennsylvania kommer Caustic Christ, fra Småland/Skåne kommer Sista Sekunden, fra Argentina/Berlin kommer Riots Not Diets og fra indre Nørrebro Gorilla Angreb. Det hele begynder kl. 21.00.

For god ordens skyld, er det Gorilla Angreb, vi ser foran Det Hvide Hus i Washington, DC.

søndag den 19. november 2006

The Train Is Coming....

Siden verdens første offentlige jernbanestrækning åbnede mellem Stockton og Darlington i nordøst England i 1825, er toget blevet et af mange billeder på den industrielle revolution, der fandt sted i 1800-tallet. Måske er toget ligefrem symbolet på den nye tids fart og tempo. Vi kender alle Jules Vernes ”Jorden Rundt På Firs Dage”, hvor en del af den hæsblæsende handling udspiller sig i et tog. Teknikfetichisten Johannes V. Jensen skriver i essayet ”Folkekarakteren” fra 1907 om, at ”Den moderne verden er ved sine jernbaner og dampskibe, ved hele sit tekniske fællesskab, blevet et stort rige, en civiliseret steppe, hvor alle folkeslag rører sig frit imellem hverandre". Og sådan kan man blive ved med at finde eksempler indenfor bøger, film og musik.

Ikke mindst i USA, hvor toget vel nærmest er et symbol på frihed. Sagt på en anden måde, så var det toget de sorte rejste med, når de forlod Syden og bomuldsmarkerne, til fordel for livet i en nordøstlig industriby, hvor gaderne, ifølge overleveringen, flød med guld. For mange af dem, blev det vejen til både himlen og helvedet. Toget er også en allegori på hvilke muligheder, som fattige emigranter og arbejdssøgende, havde for at komme rundt i det store land, især under depressionen i 1930'erne. Dertil kommer, at toget frem for alt er en sexuel metafor.

Her i oktober udkom albummet "Black Diamond Express To Hell", hvorpå Ozit - Morpheus Records har samlet en lang række blues-, jazz-, hillbilly-, R'n'B- og Rock'n'Roll sange, hvor toget er i centrum. Det er et interessant udvalg:

1. Rev. A.W. Nix - Intro: Black Diamond Express To Hell
2. Frank Hutchinson - Hell Bound Train
3. Washboard Sam - Flying Crow Blues
4. The Dixon Brothers - Beyond Black Smoke
5. Norfolk Jubilee Quartet - When The Train Comes Along
6. Pee Wee King - Railroad Boogie
7. Vernon Dalhart - Wreck Of The Old 97
8. Cousin Joe Pleasant - Pullman Porter
9. Ma Rainey - Traveling Blues
10. Drifting Cowboys - Orange Blossom Special
11. Grayson & Whitter - Train 45
12. Bobby Crown & The Kapers - One Way Ticket
13. Jesse James - Southern Casey Jones
14. Duke Ellington - Daybreak Express
15. Pink Anderson & Simmie Dooley - C. C. And O. Blues
16. Jimmy Forrest - Night Train
17. Darby & Tarlton - Lonesome Frisco Line
18. Al White - Johnny B Goode
19. King Solomon Hill - Gone Dead Train
20. Carter Family - Engine 143
21. Sammy Price - Box Car Shorty And Peter Blue
22. The Blue Sky Boys - Life's Railway To Heaven
23. Sonny Thompsom - Late Freight
24. Carver Boys - Brave Engineer
25. 'Billiken' Johnson And Fred Adams - Sun Beam Blues
26. Cousin Leroy - Waiting At The Station
27. Nora Lee King - Cannonball
28. Eugene Fox - Sinner's Dream
29. Rev. A.W. Nix - Outro: Black Diamond Express To Hell



Idéen med sange som handler om tog, har vi også leget med på radioprogrammet Mod Strømmen. I maj 2006 sendte vi udsendelsen "Play A Train Song". Som det kan ses af nedenstående playliste, var der ingen sammenfald med "Black Diamond Express Way To Hell"

1. Ike & Tina Turner - The Loco-Motion (1969)
2. Tiny Bradshaw - Train Kept A Rollin' (The) (1953)
3. Little Junior's Blue Flames - Mystery Train (1953)
4. James Brown & The Famous Flames - Night Train (1961)
5. The Pyramids - Train Tour To Rainbow City (1967)
6. The Monkees - Last Train To Clarksville (1967)
7. Dillard & Clark - Train Leaves Here This Morning (1968)
8. The Doobie Brothers - Long Train Runnin' (1973)
9. Joe Ely - Boxcars (1978)
10. The Clash - Train In Vain (1979)
11. Robert Johnson - Love In Vain (1937)
12. The Rolling Stones - Silver Train (1973)
13. The Velvet Underground - Train Round The Bend (1970)
14. Jerry Garcia & Merl Saunders - It Takes A Lot To Laugh, It Takes A Train To Cry (live) (1973)
15. Bob Dylan - Slow Train Coming (1979)
16. Ryan Adams & The Cardinals - Trains (2005)
17. Todd Snider - Play A Train Song (2004)
18. Gladys Knight & The Pips - Midnight Train To Georgia (1973)
19. Solomon Burke - Fast Train (2002)
20. Meade "Lux" Lewis - Honky Tonk Train Blues (1927)
21. The Delmore Brothers - Dis Train Am Bound For Glory (1954)
22. Johnny Cash - Train Of Love (1958)
23. Crosby, Stills & Nash - Marrakesh Express (1969)
24. Neil Young - Train Of Love (1994)
25. Gun Club - Black Train (1981)
26. The Ethiopians - Train To Skaville (1967)
27. Little Eva - The Loco-Motion (1962)

lørdag den 18. november 2006

Sådan Keef!


Caufield i Mod Strømmen

Her hvor vi snart skriver 2007, ser det endelig ud som om, at der er ved at ske noget for danske Caufield. Ifølge sekstetten, er der en ny single på vej i januar og et album i marts næste år. 2005 var et virkeligt godt år for bandet. Nummeret "The Best" lå etter på Det Elektriske Barometer, Ep'en "Production Is Your Downfall" blev kåret til Månedens Demo i musikbladet Gaffa og senere blev Caufield, af samme blad, udvalgt til at spille ved årets Starfighter-finale på Skanderborg Festivalen. Hvad det så end er?

Det kan vi måske få svar på, når Caufield gæster Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) torsdag 23. november kl. 18.00 - 20.00. Hvad kan vi så forvente os af musik i udsendelsen? Bandet er ikke blege for at udpege den engelske postpunk, som en af dets vigtigste inspirationskilder. Mon ikke mørkemændene fra Joy Divsion dukker op, for ikke at nævne The Cure og det mere dansable New Order. Lyt med torsdag 23. november fra kl.18.00.

onsdag den 15. november 2006

“Poor Little Rich Girl”

Natten mellem 15. - 16. november 1971 forlod Edie Sedgwick denne verden. Von hørensagen vil vide, at The Velvet Undergrounds ”Femme Fatale”, plus Bob Dylan numrene ”Just Like A Woman”, ”Leopard Skin Pill-Box Hat” og "Stuck Inside Of Mobile With The Memphis Blues Again”, skulle være inspireret af Edie Sedgwick. Samtidig er der rygter om, at Dylan har undladt, at meddele Sedgwick, at han var gift med Sara Lownds, da hun i begyndelsen af 1966 lagde kraftig an på ham. Hun blev edderrasende. Om de nåede at fuldbyrde forholdet, melder historien intet om. En ting er der imidlertid ingen tvivl om, Edie Sedgwick er at finde på indercoveret til Blond On Blonde pladen, der kom i 1966.

Sedgwick stammede fra en rig, hvid, amerikansk familie. I familietræet finder man indflydelsesrige politikere, rækkende helt tilbage til George Washingtons præsidentdage i slutningen af det 18. århundrede. Edie Sedgwick var født og opvokset i Californien. Denne fortælling tager dog først sin begyndelse, da hun dukker op i miljøet omkring popkunstikonet og tidligere reklametegner Andy Warhol´s værksted ”The Factory”. I 1965 og til dels 1966 var den velformulerende og fagre model Sedgwick og den åbenlyse bøsse Warhol, så at sige, ”the talk of the town” i de glamourøse kunstcirkler i New York. Sedgwick deltog ligeledes i en række af Warhol´s første kunstfilm. Der var dog et aber dabei, ved al denne minglen ved fester og galleriåbninger, der var utroligt mange stoffer i omløb og Sedgwick holdt sig ikke tilbage. Nærmest tværtimod!

I løbet af 1966 begyndte Sedgwick´s stjerne at dale hos Warhol eller var det omvendt? Gætterierne om, hvad der egentlig skete mellem de to har været mange. Nogle mener, at Sedgwick ikke var tilfreds med det parti som Warhol, havde udtænkt til hende i multimedieshowet The Exploding Plastic Inevitable. Muligvis fordi Warhol i gådefulde Nico havde fundet en omsættelig erstatning for Sedgwick. Andre finder, at det var af økonomiske årsager, at de gik hver sin vej.

I tiden efter bruddet med Warhol forsøgte Sedgwick sig i modelverdenen igen, ligesom hun drømte om en karriere i Hollywood. Stopklodsen blev junk. Flere, der i denne periode var tæt på Sedgwick, fortæller at et typisk morgenmåltid for hende var en pølse fyldt op med speed! Hun havde forhold til forskellige mænd, hvor det, der bandt dem sammen var kærlighed til stoffer, ikke til hinanden. Fra slutningen af 1966 begyndte hendes ophold på afvænningsklinikker, psykiatriskeafdelinger og alskens behandling. Familien havde jo penge. I 1971 døde hun kun 28 år gammel. På dødsattesten stod der, at det var en akut sovemiddelforgiftning, som tog livet af hende. Hvil i fred.


Hvis alt går efter planen, er der snart premiere på filmen Factory Girl, som handler om Sedgwick´s år med Warhol.

søndag den 12. november 2006

Post-Roskilde 2006


Når radioprogrammet Mod Strømmen går i luften torsdag 16. november kl. 18-20 (98.8 FM/98.9 Hybrid) på Christianshavns Kanal, kommer det til at handle om årets Roskilde Festival.

Vejret var med os alle i år og det var musikken så sandelig også. Der er vist ingen tvivl om, at udbuddet var et af de bedste i mange år. Fra danske The Unit på Pavilion Junior scenen til amerikanske The Raconteurs. Fra svenske Jenny Wilson til lamsebenet Jenny Lewis. Fra Thåström til Dylan og alle de andre udøvende, der gav os noget at tage hjem på. Hvordan oplevede redaktionen på Mod Strømmen festivalen, lyt med torsdag kl. 18.00

fredag den 10. november 2006

Let’s Have A Soul Vacation!

Der er godt nyt i dag fra Berlin. Lukas Scherfig, hovedmanden i The Movement, der for øjeblikket er bosiddende i den tyske metropol, er så småt begyndt at lave en soloplade. Efter sigende bliver det et soulalbum. Hør et par numre her.

onsdag den 8. november 2006

Primal Scream på svensk P3.

Tidligere i år markerede Primal Scream dets 20 års jubilæum med pladen Riot City Blues. Et album som efter mange gennemspilninger henover sommeren og ind i efteråret, har taget karakter af en sjælden godbid. En af årsagerne kan være, at Riot City Blues egentlig også er en slags hyldest til bandets inspirationskilder. En del af disse orkestre står ligeledes i zenit her på siden. Nævnt i flæng er det The Stooges, MC5, New York Dolls og ikke mindst The Rolling Stones, som det lød i slutningen af 1960’erne.

I forbindelse med udgivelsen af Riot City Blues turnerede Primal Scream flittigt i sommer. Lørdag d. 1. juli spillede bandet, mens England blev slået ud af Portugal ved fodbold-VM, en af Roskilde Festivalens allerbedste koncerter, som det fredag d. 10. november er muligt at høre på Svensk P3, kl. 21.03.

tirsdag den 7. november 2006

Barliv med Jan Sonnergaard. Mod Strømmen torsdag d. 9. november 2006.


Den 21. oktober havde skuespillet L.O.D.P.C.O.F. (Liv Og Død På Café Olfert Fischer) premiere på Mammutteatret. Stykket er skrevet af Jan Sonnergaard, som torsdag d. 9. november kommer forbi Mod Strømmens studie fra kl. 18.00 – 20.00 (98.9 FM / 98.8 Hybrid) på Christianshavns Kanal.

Teamet for udsendelsen er ”Barliv”, med hvad det indebærer af druk, liderlighed, råddenskab og måske skyld og skam. Udsagn som også er ledemotiver i L.O.D.P.C.O.F. ”Stykket er fra min side tænkt som en parodi på de rollespil, forskellige klasser og professioner foretager i det eneste tilbageværende offentlige rum i Danmark: Baren” har Jan Sonnergaard selv sagt om forestillingen. Undervejs i programmet vil samtalen blive krydret med musik, der på den ene eller anden måde har referencer til Barlivet.

Hvis der er nogen, som kunne tænke sig at vide, hvor fotografiet af Jan Sonnergaard er fundet. Så gå ind på digteren Janus Kodals side A Paradise Of Poets. Her kan du finde hele billedekavalkader af danske forfattere og digtere på druk. Dog ingen af vores gæst, lyt med på torsdag 9. november.

søndag den 5. november 2006

Ti års fødselsdagsfest.

I 1996 var ambitionen indenfor det næste tiår, at udgive 50 vinylsingler med beskidt rock'n'roll fra Norden. I dag ti år efter er det blevet til op mod 100 udgivelser. Pladeselskabet vi tænker på er danske Bad Afro. På fredag d. 10. november og lørdag d. 11. november festligholder selskabet sig selv med to koncerter i henholdsvis Stengade 30 og på Loppen på Christiania.

Fredag i Stengade står den på Baby Woodrose, der vist ikke behøver yderligere præsentation, efter at bandet brød gennem til mainstreamen med P3-guldprisen for nogle år tilbage. Derudover spiller det ålborgensiske punkrockband Columbian Neckties og en-mandsprojektet The Seventh Son. For sidstnævnte er der tale om debut-koncert. Det første album med The Seventh Son's psykedeliske rock skulle være på gaden først i 2007.

Lørdag er festen flyttet til Loppen, hvor finske Detroit-garagerock-begejstrede The Flaming Sideburns og ligeledes finske Slideshaker, samt de københavnske veteraner i On Trial og århusianske The Defectors, sætter stikket i.

Begge dage er der desuden mulighed for at opleve en række dj's. Hvis pladeselskabsboss Lars Krogh skulle finde på at stille sig bag pulten, kunne det være at hans sætliste vil indeholde nogle af disse numre:

1. Ella Fitzgerald - Sunshine Of You Love (1969)
2. The Box Tops - The Letter (1967)
3. The Music Explosion - A Little Bit 'O' Soul (1967)
4. Peter Belli & Les Rivals - Det Du Kan Li´ (1965)
5. Mitch Ryder - Liberty (1967)
6. Aretha Franklin - Since You´ve Been Gone (1968)
7. The Detroit Cobras - Cha-Cha Twist (2004)
8. Baby Woodrose - Disconnected (2003)
9. Viva Vertigo - Viva Viva (2004)
10. Sweatmaster - I Am A Demon And I Love Rock´n´Roll (2002)
11. The Black Keys - Girl Is On My Mind (2004)
12. Charles Caldwell - Hadn't I Been Good To You (2004)
13. The White Stripes - Fell In Love With A Girl (2002)
14. Kings Of Leon - Spiral Staircase (2003)
15. Jet - Are You Gonna Be My Girl (2003)
16. The Libertines - What A Waster (2002)
17. The Dirtbombs - Get It While You Can (2004)
18. Lee Hazelwood - I Move Around (1966)
19. Public Enemy - Fear Of A Black Planet (1990)

Sådan så playlisten i alt fald ud, da Lars Krogh besøgte Mod Strømmen i november 2004. God fornøjelse.

fredag den 3. november 2006

Cristóbal Colón

Uden egentlig grund er tre varianter af det samme kendte kobberstik at se herunder.