Blogger Widget

tirsdag den 31. juli 2007

Otte sømænd / Ikke et ord om sommervejret

Mindeordene herover har længe givet næring til denne bloggers fantasi. Indskriften er at finde på en sten, der er rejst på kirkegården på den lille ø Nyord, nordvest for Møn. Hvorfor er otte engelske sømænd stedt til hvile her blandt bådsmænd, lodser, fiskere og gårdejere?

Hvis man har haft sin gang i denne del af landet, kender man sandsynligvis til novemberstormen 1872. Hvis ikke, er et godt sted at begynde udforskningen i ‘Stormfloden. Den 13. november 1872. Danmarks Største Strandingskatastrofe’ af Kjeld Ejdorf fra 2002.

Efteråret 1872 havde været usædvanligt mildt. I Nordjylland var der modne jordbær i november. I dagene op mod 13. november blæste en kraftig vestenvind, og omkring Nordsøen og Skagerrak var der meldinger om strandinger og forlis. 11. november sprang vinden om i nordøst, den tog til og toppede med vindstød af orkanstyrke onsdag formiddag 13. november. Det vidtdreven vejrlig pressede vandet fra Østersøen ind mod de danske kyster og var skyld i vandhøjder på op mod tolv fod, hvilket gav uoverskuelige oversvømmelser.
For at undgå kridtklinterne på Stevns og Møn, søgte mange skibe at sigte efter de bløde sandstrande ud mod Fakse Bugt. Det var dog ikke farefrit, da farvandet var spækket med lavvandede grunde og uforudsigelige sandbanker. Det var trods alt bedre at grundstøde, end at blive sønderslået mod de stenede og smalle kyster ved klinterne. I alt forliste eller strandende 91 skibe mellem Stevns og Møn, heraf alene 18 udfor Nyord.
Et af de skibe, der gik ind mod Bøgestrømmen, var den firemastede engelske jernbark Hope af London, der var på vej med fisk fra Fraserburgh i Skotland til Danzig (Gdansk) i det daværende tyske kejserrige. Hvad der egentlig gik for sig derude, ved vi ikke? Og dog , der foreligge en dramatisk skildring fra skipperen på paketten Castor, der nær var tørnet sammen med den store Engelskmand, efter at være sejlet ud fra Nyord på stormflodsdagen.
Skipperen fortalte: “han (kaptajn Finlayson på Hope) havde omsider indset, at han ikke har kunnet klare Landet fra sig, thi pludselig gav han den Ror og kom som et vildt dyr løbende imod Land med Kurs for Boven af os, der stod nord i Styrbords Halse. Vi kunde paa det Tidspunkt ikke komme til at vende og vilde ej heller have kunnet naa det, da vi pludselig ud af Mørket så ham komme - for der var Bras paa. Vi gjorde det eneste, der var at gøre for ikke at blive knust af det store Skib, vi hev Roret op, lindede paa Skøderne og slap saa lige foran ham - vi kunde have naaet ham med en Aare”.
Herefter kan vi kun gisne om, hvordan Hope strandede på Sækkesandet øst for Nyord. Et par dage efter stormen gik et redningshold fra Nyord ombord på Hope, alt hvad det tilsyneladende fandt i live var en skibshund, der var blevet spærret inde på barken. Blandt skibsfartskyndige, er det stadig et mysterium, hvorfor mandskabet trodsede den voldsomme brænding og gik i bådene eller gjorde den nu det?

I 1947, i 75-året for den skæbnesvangre 13. november, udsendte, exam. fiskeskipper og redaktør af Dansk Fiskeritidende, L. Ingemann, bogen ‘Stormfloden 1872’. Den byggede naturligvis på tidligere beretninger, men Ingemann havde også taget turen fra Køge i nord til Nyord i syd, for at få de sidste fortællinger fra øjenvidner og deres efterkommere. Her fik han at vide, at der på Nyord var en talemåde, der blev brugt om visse af øens familier, der efter strandingen af Hope, var kommet til velstand. Det lød “Det er for Engelskmandens Penge”. Ingemann antydede dermed, at der lå en forbrydelse bag at hele besætningen på Hope omkom. Rygterne er formentligt opstået i dagene efter strandingskatastrofen og efterhånden som de døde engelsk søfolk drev i land på Nyord, og især fordi man muligvis fandt to matroser der var bundet sammen.

Ingemann skrev: “og der er det bemærkelsesværdige ved Sagen, at disse Lig var sammenbundne, paataas der. Besætningens øvrige 10 Mand er muligt med Skibets anden Baad kæntret, omkommet og drevet bort. Der har dog været talt og skumlet over Fundet af disse Lig og gransket over, om der endnu ved de første Nyordboere Ankomst skulle have været liv ombord. Der er vel nok ikke noget om Skumlerierne, men det er paafaldende, at to af Bjergerne siden hængte sig”.
Om der er er hold i gætværket er uvist. I en kilde fra 1873 er der imidlertid en beskrivelse af hvordan, der så ud på Nyord og Ulvshale i tiden efter stormen: “Nedstyrtede Skrænter og Træer, Vrag og Sten og Sand paa hidtil frugtbare Jorder, druknede Kreaturer og opdrevne Lig møde Øiet overalt”

En af strandvaskerne, havde Stubbekøbing Avis berettet om d. 3. december 1872. Avisen antog, at den afdøde havde “hørt til Besætningen på Barkskibet Hope af London”, eftersom det engelskklingende navn Alexander Sim var tatoveret på venstre arm.

Om ikke andet, så ved vi altså nu, hvorfor sømænd er tatoverede.

fredag den 27. juli 2007

Don't Look Back

Til trods for, at D.A. Pennebakers film om Bob Dylan ’ Don’t Look Back’ , er filmet under 1965-turnéen i England, havde den først premiere d. 27. juli 1967 i Presidio Theatre i San Francisco. Altså for præcis fyrre år siden i dag.

tirsdag den 24. juli 2007

Tingsliggørelse/Ikke et ord om cykelløb

"God morgen, cykel, kære ven,
med styrets åbne arme
og stive små manchetter på
og klædt i sort fra top til tå,
hør sig mig, hvor går turen hen
i denne sommervarme?"

© Alex Garff (1937)

fredag den 20. juli 2007

Uudholdelig nostalgi

The past is a curious thing” siger George Bowling, den småfede, mavesure og livstrætte fortæller i George Orwells ‘Coming up for Air’ (på dansk ‘En mundfuld frisk luft’) fra 1939. “It’s with you all the time” fortsætter han, “What was it that people had in those days? A feeling of security, even when they weren’t secure. More exactly, it was a feeling of continuity"

Der er mange måder, at snyde sig selv på.

torsdag den 19. juli 2007

That's All Right Mama

I dag for 53 år siden, og i en helt anden verden, udkom Elvis Presley’s første single, That’s All Right Mama på Sun Records. Det er sgu da værd at fejre med et genhør.

(Do The) Wallander Walk

Hvem skulle nogensinde have troet, at den idylliske svenske handels- og søfartsby Ystad, gemte på så mange hemmeligheder? Her er rituelle mord og smuglerreder, kriminalitet med internationale aspekter, suspekte østeuropæere, afrikansk overtro, fundamentale kristne og korrumperede embedsmænd. Tak til kriminalkommissær Kurt Wallander for at rydde op i moradset.Wallanders favorit-restaurant.
Boghandlen på Stortoget, hvor Wallander ofte har sin gang.
Mariagatan 10. Wallanders bopæl.
Ystad er livsfarlig.

mandag den 16. juli 2007

Wallander-effekten

Kanske vi når det i år? At blive en del af de tusindvis af turister, der følger i kriminalkommissær Kurt Wallanders fodspor i den sydsvenske by Ystad.

søndag den 15. juli 2007

"Although they don't show your scars are so old"

I dag ville Johnny Thunders være fyldt 55 år, såfremt han ikke havde junket sig ihjel eller hvad der nu skete den forårsdag i april 1991 i New Orleans.

lørdag den 14. juli 2007

"Sun comes up, it's Tuesday morning"

Hvad er der med ham der John Coltrane, siden han så ofte dukker op i popsange? Læs en smule videre, et par vers nede bliver han nævnt, i dette meget fine Cowboy Junkies nummer fra ’The Caution Horses’ fra 1990.

”Sun comes up, it's Tuesday morning
Hits me straight in the eye
Guess you forgot to close the blind last night
Oh, that's right, I forgot, it was me

I sure do miss the smell of black coffee in the morning,
The sound of water splashing all over the bathroom,
The kiss that you would give me even though I was sleeping,
But I kind of like the feel of this extra few feet in my bed
Telephone's ringing, but I don't answer it
'cause everybody knows that good news always sleeps till noon

Guess it's tea and toast for breakfast again
Maybe I'll add a little T.V. too
No milk! God, how I hate that
Guess I'll go to the corner, get breakfast from Jenny
She's got a black eye this morning, `Jen how'd ya get it?'
She says, `Last night, Bobby got a little bit out of hand'

Lunchtime. I start to dial your number
Then I remember so I reach for something to smoke
And anyways I'd rather listen to Coltrane
Than go through all that shit again

There's something about an afternoon spent doing nothing
Just listening to records and watching the sun falling
Thinking of things that don't have to add up to something
And this spell won't be broken
By the sound of keys scraping in the lock

Maybe tonight it's a movie
With plenty of room for elbows and knees
A bag of popcorn all to myself,
Black and white with a strong female lead
And if I don't like it, no debate, I'll leave

Here comes that feeling that I'd forgotten
How strange these streets feel
When you're alone on them
Each pair of eyes just filled with suggestion
So I lower my head, make a beeline for home
Seething inside

Funny, I'd never noticed
The sound the streetcars make as they pass my window
Which reminds me that I forgot to close the blind again
Yeah, sure I'll admit there are times when I miss you
Especially like now when I need someone to hold me
But there are some things that can never be forgiven
And I just gotta tell you
That I kinda like this extra few feet in my bed"

© Michael Timmins

fredag den 13. juli 2007

Heaven’n’Hell i Mod Strømmen

Næste gang Mod Strømmen går i luften, torsdag 19. juli mellem kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid), bliver det med en leg med begreberne Himmel og Helvede. Vi er ikke ude på, at støde nogen på manchetterne. Måske vi alligevel kommer til det, i og med, at disse to prædikater kommer til udtryk i de Abrahamitiske religioner, der i fundamentale konstellationer ikke er til at spøge med. I korthed, vil vi skiftevis spille numre, hvor de to termer indgår. Lyt med torsdag kl. 18.

torsdag den 12. juli 2007

yoyo oyoy The Festival pt. 3

Hvis du er godt og grundigt træt af Nyhavn- og studenterjazz, har du muligheden for noget andet de næste tre dage.

onsdag den 11. juli 2007

Kongerøgelse eller rettere sagt...

Den engelske dronning Elisabeth II, sendte søndag en personlig hilsen til alle fremmødte ved højtideligholdelsen af 50-året for mødet, 6. juli 1957, mellem den 16-årige John Lennon, og den et år yngre Paul McCartney, ved et kirkestævne i Liverpool. Hun noterede sig bl.a. jubilæet ved at sige, at det var “with much pleasure” og sendte derpå “my best wishes to all concerned for a most enjoyable and successful occasion".

Mangler vi snart mere at fejre i denne såkaldte historieløse tid?

Stones aflyst. New York i stedet i Mod Strømmen.

Af forskellige årsager bliver Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) nødsaget til, at aflyse den programsatte udsendelsen torsdag 12. juli om The Rolling Stones. Den skal nok blive sendt på et senere tidspunkt. I stedet for spiller vi musik en masse med kunstnere fra New York City. Lyt med torsdag kl. 18-20.

mandag den 9. juli 2007

Them Rocking Rolling Stones i Mod Strømmen

Torsdag d. 12. juli, mellem kl. 18-20, er radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) helliget The Rolling Stones. Ubevidst kan det have noget at gøre med, at gruppen snart besøger København. Konkret gryede, den ikke særligt originale idé, men ikke desto mindre dybtfølte idé, ved at 2/3 dele af redaktionen hørte en bootleg fra The Rolling Stones American Tour 1972 eller som den også bliver kaldt STP-tour (Stones Touring Party). Der var ingen tvivl, bandet skulle have en udsendelse for sig selv. Stil ind torsdag kl. 18.

søndag den 8. juli 2007

Escapees from Heaven

Under denne overskrift, skrev Patti Smith, d. 27. juni 1974, følgende i The Soho Weekly News om Television.

"Somewhere in the fifties Billy Lee Riley was slicking brillcreme and boys all over the U.S.A. were resting Les Pauls on their hip and scrubbing them like sex. It eats thru the Chez Vous Ballroom 13 Floor Elevator Love Velvet Underground and the Yardbirds live in Persia. It permeates back seats waterfronts the local poolhall traintracks just anywhere that rains adolescents. And for the past six weeks it peaked after midnight every sunday on the bowerie in a dark little soho bar called C.B.G.B. Lousy P.A., long nervous dogs running random, women smoking french cigarettes and mostly boys on the prowl hanging by a thread waiting for Television to tune up.

The tune up is their first number. Like a moslem the boys take their time to tune and they don't apologize. These boys got real short hair totally naked faces and the lead Tom Verlaine has the most beautiful neck in rock 'n' roll. Real swan like. The kind of neck you want to strangle. He strolls up to the mike and drawls, "gotta Count Five number for ya" takes a swan dive and the boys launch into Psychotic Reaction. The music is rigidly maniac. A few non-believers murmur that they look like escapees from some mental ward but those tuned into TV know better. These boys are truly escapees from heaven.

Television's wings are a little twisted but the way they play is nearly perfect. Creating infinite space. Throbbing you over and over like sex. And sexy sexy as hell with songs like Hard on love, One on top of another and Love comes in spurts. Confused sexual energy makes young guys so desirable. Their careless way of dressing; their strange way of walking; filled with so much longing. Just relentlessly adolescent.
Television is all boy. Richard Lloyd, who trades leads with Verlaine, is fresh and pouty. He sings like Arthur Lee with a stomach ache. The one seeming to suffer the most pain. He plays highly emotional fragile and angry. He also spends a lot of time keeping Richard Hell in tune.
Hell raises it. He's real neat, totally Highway 62. Tufted hair perfect shades and a grey-blue gabardine suit reputed to have graced the frame of Raymond Chandler. The way he moves is so insane like a spastic Chuck Berry like as if he strangest spade was doing the split on desolation row. His bass is total trash. A metallic gold fleck piece of shit he got in some pawnshop for $4. He has a driving monotonous way of playing it that comes on real sexy. He's also a real fast mouth spits those jokes from the spleen and keeps them coming.
Billy Ficca keeps the rhythm always smiling and dreaming. He reminds me of Charlie Watts the way he sits behind the band noncommittal sort of glazed over in his own world just drumming while the other guys are pumping their guitars in furious pursuit of the ultimate orgasm. He has an intricate style best described as psychotic calypso. If he loses his rythumn he invents another one. That way he never makes mistakes he just telescopes.
The thing I like about this group is their hunger their desire the way they just get on stage and do it. Immediate tight no flash theatrics. Tom breaks a string he fixes it no apology. Lloyd's strap slips but he beats into that guitar as it drags to the floor. If Hell loses balance he'll lay out and play bass flat on his back. No hesitation. Wrong note so what.
Television is ascending. Sometimes they drive you crazy cause they get out of time yet so close to persian. But they are worth all temperance cause when they hit it you get shot with light you never felt. They transcend every obstacle and heartache and bad night. Someone said one sunday around 3 a.m. closing time these boys are crazy; they are just too insane but me, I heard this funny flapping of wings, and the wild boys the wild boys the wild boys... just smiled. They;re ascending July 3 to Club 82; July 16 t Max's Kansas City."

torsdag den 5. juli 2007

Planen

Det står ned i stænger. For den ene halvdel af denne blogs forfattere venter Roskilde Festivalen forude, med alt hvad det er ensbetydende med. Først og fremmest musikken, men også tiltag, som en trendforsker her til morgen i P1, mente var med til at degradere den såkaldte Roskilde ånd. Det være sig, et købedygtigt publikum, der vil have god og dyr mad, og som samtidig kan gnubbe sig op ad den mudrede pøbel, for at opnå en slags credibility , der åbenbart er i høj kurs. Dem om det.

Hvad angår det centrale, musikken, så begynder festivalen, hvis altså planen holder, for undertegnede med dansk punk. Kl. 17.30 spiller City-X på Odeon. To timer senere står LCD Soundsystem på samme scene. Derefter er det uvist om turen går hjem eller til Skammens Vogn kl. 21 på Spoken Word. Det kunne også blive til en times tid med Speaker Bite Me på Odeon, hvorefter aftenen kunne slutte med etiopiske Mahmoud Ahmed på Cosmopol.

Fredag, ak ja fredag. Det bliver den lange dag og nat. Mange vil nok også mene, at den skitse der er lagt for dagen er ret så bagstræverisk. Kl. 12 spiller The Psyke Project på Odeon, det bliver nok bare til et hurtigt øjekast, før det med ekspresfart går mod Pavilion, hvor skotske Camera Obscura optager scenen fra kl. 13.00. Derpå er der nok mulighed for at høre det sidste af svenske Manda Diao, der spiller på Odeon kl. 14.00. Tiden er så til tre timers helle med indlagt spisepause og formålsløs stolpreren rundt. Kl. 18.00 går det endnu engang løs på Odeon med Roky Erickson & The Explosives, der efter mange år på psykofarmaka og en moderbinding af en anden verden, ifølge bulletinerne kommer i topform. Ovenpå Ericksons forhåbentlige ypperlige koncert, er der en del timer at slå ihjel. Måske driver jeg forbi Beastie Boys og Queens Of The Stongeage på Orange eller det kunne også blive til Dizzie Rascal på Cosmopol. En ting er sikkert kl. 1.00, natten mellem fredag og lørdag, indfinder jeg mig på Cosmopol, hvor resten af fredagensprogram bliver reggae og dub i selskab med Lee ‘Scratch’ Perry, Adrian Sherwood og fabelagtige The Congos.

Lørdag begynder først kl. 14.30. I forstudiet af spilleplanen var Buffalo Tom på Arena kl. 13, godt nok understreget, men populært sagt, skal man jo mærke efter i egen krop. Derfor er det først med The National på Odeon kl. 14.30, at dagen begynder. Derpå venter Holly Golightly kl. 19.15 på Astoria og The Who på Orange kl. 21.30.

Søndag tegner til, at blive rolig og fornøjelig. Kl. 14.00 spiller Rhonda Harris, hvis vinterturné jeg ikke fik set, dets Townes Van Zandt show på Odeon. En time senere kommer der Niels Skousen, Peter Laugesen og T.S Høeg på Spoken Word. Hvorefter Wilco formentlig spiller det grønne telt op kl. 16.00. Årets festivalafslutning bliver kl. 18.30 på Astoria med den engelske folk/electronica gruppe Tunng.

Lover hermed at vende tilbage efter Roskilde for at fortælle om planen holdt vand.

onsdag den 4. juli 2007

Et hak i tuden

Vi kan ikke komme udenom det længere. Den eneste festival, der tæller herhjemme er Roskilde. I søndags åbnede Gorilla Angreb Pavilion Junior. Læs her en opsang til festivalledelsen fra gruppen, der til sensommer mister sangerinden Mai, hvis lidenskab desværre ikke længere ligger i musikken.

Til al held for radioprogrammet Mod Strømmen nåede vi at få besøg af Peter og Mai, mens hun stadig brændte for idéen, fra Gorilla Angreb en torsdag i april 2005.
Dette er playlisten.

1. Gorilla Angreb - Motorsavsmasahahakren (2005)
2. The 13th Floor Elevators - You've Gonna Miss Me (1966)
3. Young Marble Giants - Searching For Mr. Right (1980)
4. Flipper - Nothing (1981)
5. Keggs - Girl (1967)
6. Johnny Moped - No-One (1977)
7. X - Universal Corner (1981)
8. Suicide - Frankie Teardrop (1977)
9. The Real Money Makers - Belli The Wolfman (A Tribute To Da Legend)(2002)
10. Black Randy & The Metrosquad - Trouble At The Cup (1977)
11. Nai Bonet - Jelly Belly (1966)
12. Death Token - Where´s The Anarchy (2004)
13. Huggybear- February 14th (1993)
14. Tiny Tim´s - We Love It (1968)
15. Blondie - Hanging On The Telephone (1978)
16. Chain Gang - Son Of Sam (1979)
17. The Crystals - Then He Kissed Me (1963)
18. Jane Birkin - Di Doo Dah (1973)
19. P.J. Harvey - Man-Size (1992)
20. Deadbeats - Let´s Shoot Maria (1978)
21. Gorilla Angreb - Livstid (2000)

Beatle Beat

Vidste du, at det var George Harrison, der fik Roger McGuinn til at spille på Rickenbacker? Nå ikke, lyt til et telefoninterview med McGuinn her, og få et flygtigt, men interessant indblik i rockhistorien.

tirsdag den 3. juli 2007

Nick Danger

For nogle år tilbage kom albummet ‘Gartner’, hvorpå en række danske digtere, hver på deres facon gav stemme til egen poesi. En af dem, det klappede for på udgivelsen, var Nicolaj Stochholm, som var repræsenteret med numrene ’Blandt Sirener’ og ’Dagsrejse‘.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Stochholm længe har været fritidsmusiker. Bandnavnene har været mange, et af de mere løfterige var Lou Weed. I stilhed, og under navnet Nick Danger, har Stochholm fornyelig lagt et par nye kompositioner ud på nettet. De er at lytte til her.

mandag den 2. juli 2007

Tolv titler

Ordet solkurve har altid haft en vis tiltrækning på undertegnede. Det er dødsensfarligt og kan afstedkomme en afsporing. Derfor kommer her en liste med tolv bogtitler, der har tilknytning til jernbanen.

1. Graham Greene: Toget til Istanbul
2. Agatha Christie: Mord på Orientekspressen
3. Agatha Christie: 4.50 fra Paddington
4. Jonathan Jerv (Nordahl Grieg): Bergenstoget plyndret inat
5. Charles Dickens: Sporskifteren
6. Bohumil Hrabal: En liten jernbanestasjon i krig
7. Gunnar Lunde: Benken ved jernbanestasjonen
8. Vigdis Hjorth: 17.15 til Tønsberg
9. Rolf Jacobsen: Fjerntog
10. Georges Simenon: Mannen som så etter togene
11. Heinrich Böll: Toget var i rute
12. Patricia Highsmith: Billett til helvete

Optegnelsen er nolet fra den norske forfatter og oversætter Jørn Roeims blog aroundbooks, hvor der ligeledes er omtale af danske forfattere, yngre som ældre.

Overraskelser i Mod Strømmen.

Redaktionen på Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) er så småt ved at gå på sommerferie. Vi har endnu et par gange tilbage. Nu på torsdag d. 5. juli, mellem kl. 18-20, vil Ole Sværke spille en stak favoritter, mens resten af teamet finder ny inspiration andre steder.