Blogger Widget

lørdag den 8. december 2018

Deadpan. Playliste 6. december 2018


1. Deadpan - Country Walker (2018)
2. Ramones - I Just Want To Have Something To Do (live) (1978)
3. Jane's Addiction feat. Diamanda Galás - Sex Is Violent (1994)
4. Freda Payne - I Get High (On Your Memory) (1977)
5. Broadcast ‎- Man Is Not A Bird (2003)
6. Marianne Faithfull - Why'd Ya Do It? (1979)
7. Before - Some Hands (live) (1982)
8. Shiny Darkly - Perfect (2018)
9. Vessel - Red Sex (2014)
10. Deadpan - Beat Me Up (2018)
11. Massive Attack - Karmacoma (1994)
12. Paul Weller - Green (2012)
13. Delta 5 - Mind Your Own Business (1979)
14. Ecstasy In Order - Sunshine Boys (2015)
15. Nirvana - Ain't It A Shame (1989)
16. Deadpan - Crashing (2018)
17. Renegade Soundwave - Renegade Soundwave (Leftfield Remix) (1996)


torsdag den 6. december 2018

Morgensang


Da jeg slog øjnene op her til morgen, en halvtimes tid før vækkeuret var sat til at ringe, var det med en sang på læben. En sang, inspireret af så forskellige navne som David Essex og Devo. I løbet af dagen er den poppet op, op til flere gange.

Det er ikke fordi, jeg prøver at tale udenom, men jeg kan oprigtigt talt ikke huske, hvornår jeg seneste har hørt ’Making Plans For Nigel’" med XTC. Denne underlige hybrid mellem dub, postpunk og munter popmusik, der var ét af de første numre som bassisten Colin Moulding skrev, som chefsangskriveren Andy Partridge, for alvor tog seriøst. ’Making Planes For Nigel’ blev udsendt i september 1979 som førstesinglen fra XTC-albummet, ’Drums And Wires’. BBC tog sangen, der bliver fortalt fra et forældreperspektiv, og handler om at få sat sønnen, Nigel, godt i vej med en livstidsansættelse hos - den på det tidspunkt statejede virksomhed - British Steel, til sig. Hvilket resulterede i, at XTC spillede for fulde huse resten af året.


tirsdag den 4. december 2018

Deadpan i Mod Strømmen


Fra det støjende til det dansable. Fra guitarexcesser til elektroniske vibes. Deadpan Interference er blevet til Deadpan. For et par år siden, så det ellers ud som om, at Deadpan Interference var endegyldig fortid. Efter at have huseret den københavnsk undergrund i nogle år, gik der forlydender om, at bandet var gået i opløsning. Nogle af medlemmerne dukkede op i nye konstellationer. Hvilket bar yderligere ved til rygtebålet. Nu viser det sig, at tiden er brugt til at genopfinde bandet. Med andre ord, havde det brug for en tænkepause, et pusterum eller hvad det nu hedder?

Martin Funder, Max Cosnier og Sofie Westh, der udgør den gamle kerne i orkestret, begyndte så småt at arbejde med et nyt udtryk. Ind fik de sanger og tekstforfatter Arsene Survie fra Syringe, samt Christian Skibdal fra ikke længere eksisterende The Wands på guitar og synth.

Her de to tracks fra det nye Deadpan, som gruppen allerede har lækket. De er begge at finde på ep’en ’Fool Moon’, der kommer på fredag.



Fredag, d. 7. december, er ligeledes dagen, hvor gruppen holder reception ’Fool Moon’, der er produceret af Oliver Volz fra Shiny Darkly og bliver udsendt på det franske plademærke Third Coming Records. Releasen begynder kl. 18.00 i Route 66, Fælledvej 3, 2200 Kbh. N.

Før det kommer bandet dog forbi Mod Strømmen. Lyt med nu på torsdag, d. 6. december, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Journalindsigt


Recept på lægeordineret medicin, udskrevet til Elvis A. Presley dagen før, at han blev fundet livløs på badeværelse i hjemmet på Graceland.


mandag den 3. december 2018

'Gay Boys In Bondage'


“When I was with the R&B outfit Drug Addix, Stiff Records paid for some demos to be done with the band, but they didn’t really like them. When they heard that I'd eventually left [Drug Addix] they called me & said: "We'd like you to come & play us anything you’ve got." I said: "I thought you didn't like the demos", and they said: "We hate the band, but we quite like you". When they asked if I had any songs, I said: 'Oh yeah, loads!', even though I didn't at all. Then I thought: "Oh God, I'd better write something before I go in to see them." And that's when I wrote "They Don't Know". I went round with a cassette, singing to an acoustic gutar. They liked it & signed me.”

- Kirsty MacColl i bogen ‘Be Stiff: The Stiff Records Story’ af Richard Balls 2014.

Citatet herover kan måske forlede visse til at tro, at dette indlæg, skal handle om ’They Don’t Know’, MacColls uforlignelige debutsingle fra 1979. Niksen-biksen. I stedet skal vi forbi The Drug Addix, orkestret MacColl var korpige i. Hun optrådte under pseudonymet Mandy Doubt. Bandet optog i 1978, en demo med fire sange. Om det er de indspilninger som Stiff Records betalte for, men ikke ville udgive, ved jeg ikke? 

Hvis det er sådan, så blev de udsendt af et andet engelsk pladeselskab, Chiswick Records, under titlen ’The Drug Addix Make A Record’ samme år. 7"er-ep’en består netop af fire demotracks, uden nogen form for studieefterbearbejdning. Mest af alt, fordi selskabet formentlig havde en formodning om, at nummeret 'Gay Boys In Bondage' kunne skabe en smule furore. Det skete ikke.


søndag den 2. december 2018

Koden er knækket (5 af ?) Glasgow


Mens Jan Damage Petersen og jeg er ved at forberede årets nytårsudsendelse, der på papiret har fået titlen ’Fra pubrock til powerpop’, er der herunder mulighed for at nyde den Spotify-liste, Jan D har sat sammen fra vores seneste tema om Glasgow.

I forhold til programmet, der blev sendt tilbage i april, mangler der tre sange. Streamingtjenesten har åbenbart ikke The Pastels med ’Heaven's Above!’ fra 1982, Paul Quinn & Edwyn Collins ‘Pale Blue Eyes’ fra 1984 og Paul Quinn & The Independent Group med ‘Punk Rock Hotel’ fra 1992.