Blogger Widget

onsdag den 8. juli 2020

”En spillelærerinde ville utvivlsomt dåne…”


   ”Højst paradoksalt er det jo at se denne også i kororlig henseende store mand i funktion. Med sært ubændige bevægelser, som om han befandt sig på en glidebane, færdes han over scenen, retter med uventet pertentlighed på et forhæng og stiller sig op med ryggen til salen for at lytte til sine musikere. At han optræder iført kasket kan nok bekræfte det indtryk, at der også i kluntetheden skjuler sig en vis portion koketteri
   Men intet ville være mere fejlagtigt end at tro, at Monk som personlighed blot er koket og som musiker blot kluntet. Det viser sig så snart han sidder ved klaveret.
    En spillelærerinde ville utvivlsomt dåne ved at se disse strittende fingre, disse benspjæt og disse faretruende attentater mod klaverstolens ligevægt. Men ved hjælp af dem frembringer Monk en højt artikuleret og dybt original musik, vidunderlig energisk og levende i det rytmiske, bestandigt overrumplende i de knappe og punktuelle udvikling af disse skarpskårne motiver, som han undertiden endevender med næsten monoman interesse for deres variationsmuligheder. Videre med sans for den talende pause, diskontinuiteten og de abrupte kontrast, som han udnytter ved en så selvfølgelig autoritet. Endelig med dette faste og myndige anslag, der intet mister i langlig præcision, selv om det foretages med underarmen hen over de sorte tangenter.”

- fra Erik Wiedemanns anmeldelse af Thelonious Monks koncert i Odd-Fellow Palæets store sal, d. 17. maj 1961. Information, d. 18. maj 1961. Lånt fra bogen ’Jazzen i blodet’ af Christian Braad Thomsen og Erik Wiedemann.

Koncerten er tilmed en af de få, som Danmarks Radio har bevaret. Den blev udgivet af Storyville under titlen ’Monk in Copenhagen’ i 1996:


søndag den 5. juli 2020

Den originale ’A Trip To Marineville’…


Jeg er ved at læse Nikki Suddens strålende selvbiografi ’The Last Bandit. A Rock’n’Roll Life’. Et monumental værk på over 600 tætskrevne sider, som han nåede at færdiggøre før sin al for tidlige død i 2006, kun 49 år gammel. Sudden var med til at danne Swell Maps i første halvdel af halvfjerdserne, eller det vil sige navnet Swell Maps kom først til senere, i de første mange år skiftede gruppen navn som andre skifter underbukser. Både navnet og titlen på Swells Maps debutplade, havde Sudden og hans bror, Epic Soundtrack, dog kendt til siden midten af tresserne.

Begge stammer nemlig fra en populær science fiction-serie for drenge, som det engelske plademærke Century 21 Records, et underlabel til Pye Records, udgav på vinyl op gennem årtiet. Debutpladens titel, ’A Trip To Marineville’, er også titlen på en Century 21-fortælling, der daterer sig tilbage til 1965. Ja, selv den lydbid, der navngav gruppen og som åbner debutskiven på sangen ’H.S. Art’, ”Say, that’s a swell map”, har brødrene snuppet fra Century 21-pladen:


fredag den 3. juli 2020

Sommerradio #1 (2020). Summergroovin’. Playliste 2. juli 2020.


1. Otto Brandenburg - På En Sommerdag (1970)
2. Cæsar - Brev Fra Sommerlejren (1967)
3. Letta Mbulu - What’s Wrong With Groovin’ (1967)
4. Miles Davis Quintet - You're My Everything (1956)
5. Bee Gees - Jive Talkin’ (1977)
6. Break Machine - Street Dance (1983)
7. Geraldo Pino & The Heartbeats - Heavy Heavy Heavy (1974)
8. Povl Kjøller - Ryge-Reggae (1980)
9. Toy Love - Swimming Pool (1980)
10. Jonathan Richman - Give Paris One More Chance (live) (1988)
11. House Deposit - City Strain (2019)
12. Mental As Anything - Live It Up (1985)
13. Trille - Storebælt (1978)
14. Don Henley - The Boys Of Summer (1984)
15. Smog - Hit The Ground Running (1999)
16. Dave Alvin - 4th Of July (1987)
17. Circle Pit - Honey (2011)
18. New Order - World (The Price Of Love) (1993)
19. Frank Sinatra - Summer Wind (1966)
20. Pink Mountaintops - The Second Summer Of Love (2014)


The Damned can now play three chords. The Adverts can play one. Hear all four of them at...


- annonce i det engelske musikblad Sounds. 21. maj 1977.

onsdag den 1. juli 2020

Summertime Blues #5 (2020)


I mandags vendte jeg tilbage til Radio Bluestimes føljeton om bluesmusikkens historie. Troels Panild fortalte denne gang om tredivernes eskapader. Eller det vil sige, jeg sendte første del. Det er jo sådan, at jeg har klippet i Radio Bluestimes oprindelige udsendelser, og delt de forskellige årtier op i to. Programmerne var, da de blev sendt, helliget et tiår pr. afsnit. Måske er det en kende forvirrende, men sådan har jeg altså valgt at gøre det. Anden afdeling af trediverne kommer på næste mandag.

Jeg spillede også den nye single med Big Mess, plus ét for mig helt nyt hardcore/punkorkester fra Aarhus ved navn Purslane. Derudover peger det næstsidste nummer, The Dramatics med ’Hot Pants In The Summertime’, frem mod årets første sommerradio på selve Mod Strømmen. I morgen kommer en udsendelse med titlen ’Summergroovin’’, som Thomas Løppenthin og jeg lavede for et par uger siden. Stil ind, kl. 18.00.

1. The London Experimental Jazz Quartet - Destroy The Nihilist Picnic
2. Big Mess - Frog Or Fraud   
3. Purslane - Apocryphal        
4. Television Personalities - Say You Won't Cry                       
5. Sex Tourists - Sunbather In Scotland
6. The Rave-Ups - In My Gremlin
7. Lone Justice - Don't Toss Us Away (demo)
8. Marie Daulne - Pour Le Blues
9. Blind Willie Johnson - Dark Was The Night Cold Was The Ground
10. Son House - My Black Mama (Part 1)
11. Ramblin' Thomas - Ground Hog Blues
12. Lonnie Johnson - Man Killing Broad (Man Killing Floor)
13. Leroy Carr ‎- Blues Before Sunrise
14. Peetie Wheatstraw - Peetie Wheatstraw Stomp
15. Walter Davis - Angel Child
16. Henry Townsend - Sick With The Blues
17. Sleepy John Estes - Floating Bridge
18. Buddy Moss - Red River Blues
19. Blind Boy Fuller - Truckin' My Blues Away                         
20. The Dramatics - Hot Pants In The Summertime
21. The Brotherhood Of Sonic Love - Thunderdome


tirsdag den 30. juni 2020

"… naturligvis appellerer hans musik ikke til ethvert gemyt…"


”Men naturligvis appellerer hans musik ikke til ethvert gemyt og enhver livsholdning. Eskapisten vil intet finde hos Charlie Parker, måske endog føle sig frastødt af denne i egentligste og bedste forstand realistiske kunst, som skånselsløst udtrykker det moderne menneskes usikkerhed og tvivl, dets angstfulde ensomhed. Man spiller ikke hans plader nårsomhelst; netop fordi de betyder mest, tages de sjældnest frem. Men samtidig med, at de stiller én ansigt til ansigt med én selv, bringer de den forløsning, som ligger i, at vi ikke er ene om vor ensomhed, at også andre kender angsten og tvivlen. Disse plader er først og fremmest et uafviseligt og dybt sandfærdigt tidsdokument, det er for os vigtigere end en veksel på udødelighed og på eftertidens ærbødighed.

Louis Armstrong lod i sin tid det moderne menneske genopdage den barnlige umiddelbarhed, der levede i det som uforløst mulighed, men hans musik blev også inspiration til flugten væk fra vor situation, ud i den ubekymrede og ansvarsløse leg, hvor man løser problemerne ved at lukke øjnene for dem. Det er Charlie Parkers store fortjeneste, at han har slebet en ny facet i jazzen, som spejler skyggesiden af vor moderne bevidsthed.”
  
- uddrag fra Informations mangeårige jazzanmelder Erik Wiedemanns nekrolog over den amerikanske altsaxofonist, komponist og orkesterleder, Charlie Parker. Information, 17. marts 1955. Her gengivet fra Christian Braad Thomsens og Erik Wiedemanns bog ’Jazzen i blodet’, Gyldendal 2001

fredag den 26. juni 2020

Whistler. Playliste 25. juni 2020


1. Whister - Scanner (2020)
2. Prefab Sprout - Desire As (acoustic) (1985/2007)
3. Jamaika - Op (2019)
4. Chubby And The Gang - The Rise And Fall Of The Gang (2020)
5. Kate Bush - Cloudbusting (1985)
6. Gun Outfit - My Love Is Wanting Me (2013)
7. Whistler - Animal Crackers (demo/råmix) (2020)
8. Caterina Barbieri - Bow Of Perception (2019)
9. Robyn Hitchcock - Mr. Deadly (1986)
10. Amirtha Kidambi's Elder Ones - Decolonize The Mind (2019)
11. Dystopia - Hands That Mold (1994)
12. Kacey Musgraves - Slow Burn (2018)
13. Yves Tumor - Kerosene! (2020)
14. Gigi D'Agostino - Ininterrottamente (Lento Violento e Altre Storie) (2007)
15. Wipers - When It’s Over (1981)
16. Whistler - It’s On Us (demo/råmix) (2020)


onsdag den 24. juni 2020

Whistler i Mod Strømmen


”Whistler er et nyt rockband fra København med tråde til bla. Lower og Marching Church. Med unægtelig forbindelse til rockhistorien fokuserer bandet på simple og umiddelbare kompositioner med melodisk omdrejningspunkt og rytmisk, ekstrovert fremdrift. Whistler er berøringsparat overfor temaer som materiel og metafysisk kollaps og spekulative løsninger på naturproblemet.”

En Soundcloud, en Bandcamp og et demo-kassettebånd er vist alt, som er tilgængeligt med Whistler. Jeg har ikke set et foto af bandet, ikke hørt dem live. Ikke desto mindre, skulle de have optrådt ved opvarmningsdagene på Roskilde Festival, ligesom de skulle have spillet support for det australske band Good Morning på spillestedet Alice. Beskrivelsen af Whistler øverst stammer fra denne koncert, der lig med Roskilde blev aflyst.

 
Soundvenue mener i øvrigt, at Whistler spiller postpunk. Men hvad mener de selv? Dét og meget mere, får vi formentlig svar på, når bandet besøger Mod Strømmen i morgen, torsdag d. 25. juni. Stil ind kl. 18.00 på enten 98.9 FM eller via TuneIn eller den direkte livestream

tirsdag den 23. juni 2020

Summertime Blues #4 (2020)


I går var der ikke et nyt afsnit af bluesmusikkens historie ifølge Troels Panild fra Radio Bluestime. Dagens tema var musik fra år 2000. På næste mandag kommer første del af blues fra trediverne + det løse.

1. Epic Soundtracks - Meet Me On The Beach
2. Natural Man Band - Chemical World         
3. Lavender Flu - Letters To Tiptree
4. Gutter Girls - Love Song
5. House Deposit - IKEA Dreaming
6. Clinic - The Return Of Evil Bill
7. Smog - Justice Aversion
8. Merle Haggard - Thanks To Uncle John
9. Super Furry Animals - Sarn Helen
10. Elliott Smith - Everything Means Nothing To Me
11. Ween - Bananas And Blow                          
12. Muhal Richard Abrams - How Are You?
13. The Hives - Find Another Girl
14. Brad Mehldau - Amsterdam
15. Dave Alvin - A Short Life Of Trouble         
16. Nina Nastasia - A Dog's Life
17. Dwight Yoakam - The Sad Side Of Town
18. Amdi Petersens Armé - Alt Er Ved Det Samme                
19. Whistler - Close-Up
20. Yung - Progress


fredag den 19. juni 2020

Besøg af booker Peter Hvalkof. Playliste 18. juni 2020


1. Kočani Orkestar - Siki, Siki Baba (2002)
2. Balkan Beat Box - Bulgarian Chicks (2005)
3. Konono No. 1 - Paradiso (2004)
4. Justin Adams & Juldeh Camara - Sahara (2009)
5. Bomba Estéreo - Fuego (2008)
6. Hugh Masekela - Grazing In The Grass (1968)
7. Ebo Taylor - Love And Death (1980)
8. Fatoumata Diawara - Sowa (2011)
9. Jagwa Music - Dunia Watu (2012)
10. The Master Musicians Of Joujouka - Up To The Sky, Down To The Earth (2000)
11. Frank Fairfield - Frazier Blues (2011)
12. Yorkston/Thorne/Khan - Song For Thirza (2016)
13. Nils Økland Band - Lysning (2017)
14. The Dwarfs Of East Agouza - Hungry Bears Don't Dance (2016)


onsdag den 17. juni 2020

Summertime Blues #3 (2020)


Ikke så meget nyt under solen. Det meste af udsendelsen var uden mål eller med. Bare den musik, som faldt mig ind. Undervejs kan man dog høre anden del af bluesmusikkens historie. En programserie, Radio Bluestime, som jeg vikarierer for indtil august, påbegyndte i februar, og som jeg har redigeret en smule i og genudsender op til flere årtier af under Summertime Blues 2020. I går blev vi færdige med tyverne. Trediverne følger snart…

1. Dawda Jobarteh - Jeg Gik Mig Ud En Sommerdag
2. The Love Coffin - Seasick
3. Lou Reed - She´s My Best Friend
4. Dane TS Hawk 3 - Blue Pepper
5. Duke Ellington - Kinda Dukish And Rockin' In Rhytm (live)
6. Gun Outfit - Matters To A Head
7. Epic Soundtracks - Something New Under The Sun
8. Blind Willie McTell - Statesboro Blues
9. Barbecue Bob - Barbecue Blues
10. Charlie Patton - Pony Blues
11. Tommy Johnson - Big Road Blues
12. Texas Alexander & Lonnie Johnson - West Texas Blues
13. Memphis Jug Band - Beale Street Mess Around
14. Little Brother Montgomery - Vicksburg Blues
15. Louis Armstrong - St. James Infirmary Blues
16. Jimmie Rodgers - Blue Jodel No. 1. (T For Texas)
17. Michael Kiwanuka - Black Man In A White World
18. Ike Turner & The Kings Of Rhythm - Ghetto Funk                                        
19. Tinariwen (feat. Noura Mint Seymali) - Takount
20. Erik Nervous - Jazz Cunt


Booker Peter Hvalkof i Mod Strømmen


På denne tid af året, har der i mange år været reserveret en dato til et program om Roskilde Festival i Mod Strømmen. Som regel har vi haft besøg af en booker eller to, der har anbefalet koncerter til årets festival. Der er ingenting, der er normalt i år. Men vi skal måske tale en lille smule festival i morgen, hvor Roskilde-booker Peter Hvalkof er gæst. De to timer er dog primært afsat til spillestedet Alice, som Peter Hvalkof var med til at søsætte for snart mange år siden, og hvor han har sidste arbejdsdag d. 1. august.

Lyt med i morgen, torsdag, d. 18. juni, kl. 18.00, på enten 98.9FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

fredag den 12. juni 2020

BlackieBlueBird. Playliste 11. juni 2020


1. BlackieBlueBird - Goodbye In July (2020)
2. The Sandpipers - Louie, Louie (1966)
3. Gillian Welch - Everything Is Free (2001)
4. BlackieBlueBird - What Time Is It? (2020)
5. Ralph Stanley - O, Death (2000)
6. Darrell Scott - You'll Never Leave Harlan Alive (live) (2004)
7. The Louvin Brothers - Satan's Jeweled Crown (1959)
8. BlackieBlueBird - Oh Fever My Fever (2020)
9. Ane Brun - Are They Saying Goodbye (2003)
10. The Swan Silvertones - My Soul Is A Witness (1956)
11. BlackieBlueBird - Flying Too Close To The Ground (2018)
12. Rockers By Choice - Engel (1989)
13. Knud Odde - Tusinde Tårer (2020)
14. Kelly Joe Phelps - Sometimes A Drifter (2012)
15. Gene Clark - No Other (1974)
16. The Poppy Family - Where Evil Grows (1971)
17. Trixie Whitley - I'd Rather Go Blind (2013)
18. Young Marble Giants - Salad Days (1980)
19. The Cranberries - Empty (1994)
20. BlackieBlueBird - Please Don't Go (2018)


onsdag den 10. juni 2020

BlackieBlueBird i Mod Strømmen


Dreampop eller drømmepop? Umiddelbart, synes jeg, at udtrykket er dækkende både på engelsk og dansk. Klemmen, jeg sidder i, er dog, om ordene giver de samme associationer?  Det spørgsmål har jeg endnu ikke fundet svar på. En definition af dreampop lyder, at den udøvende musiker er mindst ligeså optaget af de mentale billeder en række lyde eller måske bedre en række atmosfæriske lydlandskaber, skaber hos lytteren, som de er af melodi og tekst. Om denne indkredsning af genrebetegnelsen giver mening i forhold til BlackieBlueBird bliver interessant at høre.

BlackieBlueBird består af Heidi Frederikke Lindahl på vokal og guitar og veteranen, det må man efterhånden godt kalde Nils Lassen på guitar, bas, mandolin og lap steel guitar. I marts kom duoens anden plade 'Goodbye in July', der fik internationale anmeldere til at tænke på navne som Mazzy Star, This Mortal Coil og Cowboy Junkies. Om der er noget om snakken, kan man selv bedømme herunder. Ellers kan man stille ind på Mod Strømmen nu på torsdag, d. 11. juni, kl. 18.00 på 98.9 FM eller enten via TuneIn eller den direkte livestream.


tirsdag den 9. juni 2020

Summertime Blues #2 (2020)


Tilbage i februar, begyndte Troels Panild, en serie på Radio Bluestime om bluesens historie, eftersom det i 2020 er hundrede år siden, at den første bluesplade udkom. Nærmere bestemt Mamie Smiths ’Crazy Blues’, fra august 1920. Panild har delt udsendelserne op i årtier. Jeg har delt årtier op i to. I gårsdagens Summertime Blues #2, sendte jeg, således første afdeling af blues i 20’erne. Andet afsnit af tiåret kommer mandag i næste uge. Derudover indeholdt programmet blandt andet barokpop-duoen J. Fen Hapens seneste udspil '22 Skidoo', som de, sammen med deres pladeselskab Forlaget Kornmod, holder release for, nu på fredag, d. 12. juni. Det foregår i Sound Station på Gl. Kongevej 94, fra kl. 17.00.

Husk, der er mere Summertime Blues på mandag, mellem kl. 18.00 - 19.30 på Christianshavns Kanal.

1. Little Richard - Brown Sugar
2. J. Fen Hapens - 22 Skidoo
3. Sparks - Sherlock Holmes
4. Writhe - You Led The End
5. Mats Wawa - George Harrison Beatle
6. Ak Dan Gwang Chil - Sajeya (For Small Gods)
7. Albert Severin - Impact
8. Pamela Madsen/Patti Cudd - Red Shoes
9. Mamie Smith - Crazy Blues
10. Ma' Rainey - See See Rider Blues
11. Ida Cox ‎- Wild Women Don't Worry
12. Bessie Smith - St. Louis Blues
13. Clara Smith - Whip It To A Jelly
14. Victoria Spivey - TB Blues
15. Lonnie Johnson - She's Making Whoopee In Hell Tonight
16. Blind Lemon Jefferson - Match Box Blues
17. BlackieBlueBird - Sorry Lives Here No More


søndag den 7. juni 2020

Summertime Blues #1 (2020)


Radio Bluestime er gået senere på sommerferie end de foregående år. Dét vil sige, at Mod Strømmen først begyndte sit sommervikariat 2. pinsedag. Det overordnede emne for den første udsendelse var de 2020-koncerter, jeg nåede at overvære, før landet lukkede ned i marts måned. At programmet først er kommet op i dag, er der ingen god grund til. Jo, måske spillede det gode vejr tidligt på ugen en rolle. Men ellers er der ingen undskyldninger. Udsendelsen burde været lagt på nettet for længst.

I morgen følger Summertime Blues #2, hvor jeg blandt andet har taget mig den frihed at klippe og redigere lidt i et Radio Bluestime-program tilbage fra februar. Der kommer ligeledes et par numre, der ikke blev plads til i Summertime Blues #1. Stil ind, mellem kl. 18.00 -19.30, det sædvanlige sted.

1. Oskar Krusell - Buli Buli
2. Kasper Abild - Bridges
3. Orhan Özgür Turan - Göl
4. Trader - Ghost Town
5. Tears - Broken Smile
6. Brooch - Birds
7. The Soft Walls - No (Personal) Connection
8. Laust Moltesen - Jeg Skubber Sælerne Rundt
9. Nahawa Doumbia - Tou Dibile
10. John Chantler & Johannes Lund - Open Field & Forest
11. Torden Kvartetten - Dødsdromen i Asserbo
12. Birds In Flight - Backward Eyes
13. No Nose - Imanipulator   
14. Glenn Kotche & Bang On A Can All-Stars - Time Spirals
15. Men And Health - Devil In A Suitcase
16. Aron - Kom Ud I Lyset      
17. The Natural Disasters - As Dark As We Bleed


fredag den 5. juni 2020

The Natural Disasters. Playliste 4. juni 2020


1. Jaimie Branch - Love Song (2019)
2. The Natural Disasters - Without Shelter (2020)
3. Traitrs - Lya (2017)
4. The Natural Disasters - The Wrong Way (2020)
5. Torche - Face The Wall (2010)
6. Minuit Machine - Comedown (2014)
7. Minor Victories - The Thief (2016)
8. Ash Code - Disease (2018)
9. Ballet M. - Among (1982)
10. Deux - Game And Performance (1983)
11. Sonic Jesus - Triumph (2015)
12. The Natural Disasters - Explain The Disaster (demo) (2020)
13. Holygram - Modern Cults (2018)
14. The Natural Disasters - Mountain Of Despair (2020)

onsdag den 3. juni 2020

The Natural Disasters i Mod Strømmen.


Jeg formoder, at der ligger en konceptuel idé bag The Natural Disasters. Måske ikke helt fra begyndelsen, men den har taget form undervejs. Tre album henne. Tre album opkaldt efter naturkatastrofer: ’Terremoto’ betyder jordskælv på spansk, ’Maremoto’ er en tsunami, mens den nyeste udgivelse, ’Tormenta’, har navn efter storm. Ganske vist, kaldte The Natural Disasters altoverskyggende hovedmand Alioscha Brito-Egaña (President Fetch, Java Skull, ex. C.A.P.S.), bandet for TerreMoto ved udgivelsen af den første plade, men ligheden mellem TerreMoto og The Natural Disasters er slående.  Og det gælder ikke kun navngivningen af albummene. Musikken er umiskendelig, dyster gothrock med arvegods fra grupper som Sisters of Mercy, Fields of The Nephilim og Killing Joke.

Lyt med i morgen, torsdag, d. 4. juni, kl. 18.00, på enten 98.9FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

mandag den 1. juni 2020

”… den graciøse, smertelige Ungdom.”


”I Juni Maaned, Fødselsmaaneden, det mest forsonende ved Sommeren, da kommer de andre ogsaa, Kalve, Føl, de bedste af dem. Skovene ikke graa endnu - thi naturligvis er der Skove, og naturligvis er de graa allerede i Juli, selvom sene sommergæster af Vane, eller Konvention, eller vildledt af Solbriller kalder dem grønne. Skovene ikke graa endnu, fordi det har ikke støvet, Forsommeren var fugtig, saa sent som nu lige over Middag regnede det. En velkommen Regn, som fritog En for de obligatoriske Feriefornøjelser, og som skaanede En for Samvittighedsnag, uden Selvbebrejdelser kunne man gaa op paa sit Værelse og rulle Ærmerne ned - sommeroprullede Skjorteærmer, og mellem Oprulningen en Tomme over Albuen og Haandleddet strittede Underarmens Haar, og fik, som altid, Tanken henledt paa Peter Nisser, der i en Roman kalder Tilfældet ”rørende”, hvor det vist blot er reflektorisk. Man gik op og lagde sig paa den høje, solide Træseng, forarbejdet af en lokal Snedker for hundrede Aar siden, og læste tilfældige Tekster, betydningsløse Ting, som løb fulde af Mening.
   For aabent Vindu, thi det var en lun og stille Regn, en smuk Melodi, en Solsort sang ogsaa. Det er en mærkelig Bogsamling, de har staaende paa Hjørnehylden deroppe, over den triste Pigekammerkommode, otte Bøger i alt, tidligere sommergæsters Sammenskrab og Efterladenskaber, eller Familieklenodier? Side om Side med en svensk oversættelse af Simenon, ”Mannen som såg tågen gå förbi”, staar en indbundet, meget slidt Aargang af ”FRI, Illustreret Ugeblad for Drenge” fra 1911. Jamen var der ikke ogsaa noget med en Søn, født udenfor Ægteskabet. Døde han ikke paa Jamaica, af at spise inficerede Bananer? Hvorfor denne totale Mangel, i hele Huset, paa Fotografier af Mænd? Rigeligt af Kvindeportrætter, de sidder med opsat Frisure eller Lagkagehatte eller mærkeligt dristige Smil. Og Yndlingsbilledet, til at forelske sig i, selvom mere end halvandethundrede Aar skiller os: Thomasine Gyllembourg, med Daarbyrøjne, Lokkerne, de nøgne Arme, den graciøse, smertelige Ungdom”

- Frank Jæger. Fra ’Drømmen om en Sommerdag’ fra essaysamlingen ’Drømmen om en Sommerdag og andre Essays’, Gyldendal 1965.

fredag den 29. maj 2020

Shoot From The Hip #3 (2020). Playliste 28. maj 2020


1. The Chills - Aurora Corona (2015)
2. Trouble - Snake Eyes (2017)
3. Sleaford Mods - Jobseeker (2008)
4. Creedence Clearwater Revival - Wrote A Song For Everyone (1969)
5. Donovan - Clara Clairvoyant (1970)
6. Screaming Trees - Nearly Lost You (1992)
7. Stephen Malkmus - Xian Man (2020)
8. Purple Mountains - All My Happiness Is Gone (2019)
9. The Smoking Popes - Let's Hear It For Love (1993)
10. Uffe Lorenzen - Lad Det Gå (2020)
11. The Stranglers - Shah Shah A Go Go (1979)
12. The Residents (feat. Black Francis) - Die! Die! Die! (2020)
13. The Modern Lovers - Pablo Picasso (1976)
14. The Rain Parade - I Look Around (1983)
15. The Whiffs - Dream About Judy (2019)
16. The Cardigans - A Good Horse (2003)
17. Bisse - Kitz-Loch (2020)
18. Connan Mockasin - It's Choade My Dear (2010)
19. The Bevis Frond - Splendid Isolation (1986)
20. Betty Wright - I'm Gonna Hate Myself In The Morning (1968)
21. Judas Priest - Take These Chains (1982)
22. Boujeloud - Mother (2020)
23. The Feelies - Slipping (Into Something) (1986)
24. Wake Ooloo - Rise (1994)
25. Bob Dylan - I Contain Multitudes (2020)


onsdag den 27. maj 2020

Første fortolkning af ’I Contain Multitudes’


Eller det ved jeg jo ikke, men dét er under alle omstændigheder den første coverversion, jeg har hørt af andensinglen fra Bob Dylans kommende plade, ’Rough And Rowdy Ways’. Sangerinden bag er australske Emma Swift, der har optrådt med Robyn Hitchcock, de to gange, jeg har hørt ham live indenfor de seneste par år. Efterårets koncert med Hitchcock på Loppen, er i øvrigt udsat til d. 24. marts 2021.

Anyway, Swift og Hitchcock har været særdeles aktive med online-koncerter under Covid-19. Jeg mener, at de hver onsdag, måske endda mere, livestreamer fra deres hjem i Nashville. Men ikke nok med det. De har også indspillet en ny skive med Dylan-fortolkninger i anledning af hans 79 års fødselsdag, d. 24. maj. ’Blonde On The Tracks’, som de har døbt albummet, er produceret af Patrick Sansone, der har spillet med Wilco, og er ude på Tiny Ghost Records, d. 14. august.

Her ’I Contain Multitudes’. Plus pladens indhold.


Queen Jane Approximately
I Contain Multitudes
One of Us Must Know (Sooner or Later)
Simple Twist of Fate
Sad Eyed Lady of the Lowlands
The Man In Me
Going Going Gone
You're A Big Girl Now

søndag den 24. maj 2020

’Looks Like Science Fiction’

Ifølge op til flere opslag på de sociale medier, var det i går fyrre år siden, at Stanley Kubricks skrækindjagende, psykologiske horrorfilm ’The Shinning’ fik biografpremiere i USA. Efter at have afsluttet filmen kontaktede Kubrick den grafiske designer Saul Bass, så de i fælleskab kunne nå frem til en filmplakat, der med en enkelt formgivning ville give filmpublikummet en forsmag på, hvad der ventede dem i biografmørket. Bass, der tidligere havde arbejdet sammen med Alfred Hitchcock om plakaterne til ’Vertigo’ og ’Psycho’, sendte Kubrick fem forslag med ordene; “I am excited about all of them, an I could give you many reasons why I think they would be strong and effective identifiers for the film”.

Her følger forslagene med Stanley Kubricks håndskrevne kommentarer:







fredag den 22. maj 2020

Forår med Don Stener. Playliste 21. maj 2020


1. Emil Gilels, Amadeus Quartet - Franz Schubert: Piano Quintet In A, D.667. Forellenquintett . 2. Andante (1976)
2. Marconi Notaro - Sinfonia Em Re (1973)
3. Alrune Rod - Bjergsangen (1969)
4. Terry Callier - I'd Rather Be With You (1973)
5. Batteaux ‎- Tell Her She's Lovely (1973)
6. Olesen-Olesen - Ikke Kun I Nordvest (2000)
7. C.V Jørgensen - I Skyggen Som Jeg Plejer (1975)
8. Vilde Græs - Ildeset (2020)
9. The Devil And The Almighty Blues - Never Darken My Door (2015)
10. Psyched Up Janis - Where The Lights Won't Shine (1996)
11. Tim Maia - O Caminho Do Bem (1975)
12. Beefeaters - It Ain't Necessarily So (1967)
13. Steppeulvene - Flip (1967)
14. Creedence Clearwater Revival - Fortunate Son (1969)
15. Heron - Lord And Master (1970)
16. Steppeulvene - Til Nashet (1967)


tirsdag den 19. maj 2020

Forår med Don Stener i Mod Strømmen


De fire årstider ifølge Don Stener aka. Mikael Cygan Hansen synger så småt på sidste vers. Kristi himmelfartsdag skal det handle om forår. Nu er det allerede sent forår. Den første sommermåned juni står lige for døren. Det er med andre ord, på et hængende hår, at vi når denne herlige årstid, hvor vinden gerne skulle være blød og mild. Hvilket den så sandelig ikke har været i de seneste dage, jeg bruger stadigvæk vanter og halstørklæde, når jeg er ude at cykle. I juli 2017 lavede vi en sommerudsendelse, derfra gik vi til efterår i 2018, vinter i 2019, og nu er vi altså nået frem til forår. Et forår, der ret beset skulle vise sig at blive meget underlig, hvis ikke ligefrem surrealistisk.

Lyt med nu på torsdag, d. 21. maj, kl. 18.00, på enten 98.9FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

fredag den 15. maj 2020

Less Win. Playliste 14. maj 2020


1. Less Win - Tunnel (2020)
2. R.L. Burnside - Old Black Mattie (1994)
3. Venom P. Stinger - 26 Milligrams (1988)
4. Restless - Who Do You Think You Are?(2019)
5. James 'Blood' Ulmer - Jazz Is The Teacher (Funk Is The Preacher) (1980)
6. Stelios Kazantzidis - Bleed Bleed (1952)
7. Less Win - The Wild Desires (2020)
8. UT - Evangelist (1987)
9. Culture - I'm Alone In The Wilderness (1977)
10. Los Chunguitos - Carmen (1985)
11. Eddie Noack - Psycho (1957)
12. Nikki Sudden & The Jacobites - Jangle Town (1986)
13. Patty Pravo - Morire Tra Le Viole (1973)
14. Less Win - A Thought To Be More (2016)
15. Less Win - Truths, Like Roses (2020)
16. Paul Westerberg ‎- Dyslexic Heart (1992)
17. Bo Diddley - Elephant Man (1970)
18. Less Win - Passion's Puppet (2020)


tirsdag den 12. maj 2020

Less Win i Mod Strømmen


“Their post-punk influences are clear to see and they are channeling some of the best. On Putting In The Hours and closing song, Wild Desire, they call to mind the best of Punishment of Luxury’s Laughing Academy in the way they twist the guitars around the tight rhythm section of Moller and bassist Patrick Kociszewski. Throughout the whole record, it seems as though the three musicians, all of whom take turns on lead vocal duties, are holding onto a writhing adrenalin in an attempt to avoid an explosion. It’s in that balance on a knife’s edge, the taming of mayhem and reigning of spontaneity, that the band find the energy that results in a powerful record from start to finish.”

- uddrag af Louder Than War’s anmeldelse af Less Wins nye plade, ’Given Light’.

Det er fire år siden, at Less Win udsendte deres andet album, ’Trust’. Og fire år siden, de var på besøg i Mod Strømmen seneste. Trioens nye plade 'Given Light' blev indspillet i hedebølgesommeren 2018, men ser dog først dagens lys nu. Eller gør den? Albummet har haft en del udgivelsesdatoer, men nu er den vist god nok. Den kommer senere i maj.

Hvorfor er der gået fire år siden sidste plade? Hvorfor har gruppen ventet to år på at udgive den nye skive? Dele af svarene, tror jeg, jeg kender. Ydermere er dér tilgange til sangskrivningen, der har ændret sig? Hvordan har det været at have så megen tid uden for Less Win? Og hvad er dén tid så gået med?

Lyt med nu på torsdag, d. 14. maj, kl. 18.00, på enten 98.9FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Her playlisten fra oktober 2016, hvor d’herrer var samlet sidst i radiostudiet:

1. Less Win - Bury The Heart (2016)
2. El Niño Miguel - Vals Flamenco (2006)
3. The Laughing Clowns - Holy Joe (1980)
4. Equis - Bolas (2015)
5. Less Win - Haunted Skin (2016)
6. Lounge Lizards - Do The Wrong Thing (1981)
7. Robert Forster - Baby Stones (1990)
8. Jim O'Rourke - Friends With Benefits (2015)
9. Less Win - A Thought To Be More (2016)
10. Camaron De La Isla - Potro De Rabia Y Miel (1991)
11. This Kind Of Punishment ‎- Don't Go (1987)
12. The Bodies - Desperate (2015)
13. Less Win - When You Lay Your Hands (2016)
14. The Blue Orchids - Bad Education (1982)
15. The Drones - You Really Don't Care (2005)
16. Aya RL - Ulica (1985)

fredag den 8. maj 2020

Tvivler. Playliste 7. maj 2020


1. Tvivler - kandidat (2020)
2. Tragedy - Conflicting Ideas (2002)
3. Svin - Maharaja (2014)
4. Tvivler - barn (2020)
5. Kowloon Walled City - The Grift (2015)
6. Daughters - The Reason They Hate Me (2018)
7. Grindermann - No Pussy Blues (2007)
8. The Meters - Cissy Strut (1969)
9. Fugazi - Cashout (2001)
10. Breach - Deadhead (1997)
11. Refused - The Deadly Rhythm (1998)
12. Liturgy - Hajj (2019)
13. Career Suicide - Break Away (2017)
14. Tvivler - vold (2020)


onsdag den 6. maj 2020

”…hvor han halvt i trods, halvt i stimulanspåvirket trance skaber en række spøgelsagtige, skært perforerede og sortrandede sange…”


Jeg har endnu engang været forbi Infomedia. Her en recension af to uundværlige plader, plus ”et kuriosum for samlere”, som anmelderen solidarisk siger om udgivelsen.

Big Star: ‘Third/Sister Lovers’, Big Star: ‘Live’, samt Chris Bell: ‘I Am The Cosmos’.

Anmeldt under overskriften ’Alene på den synkende skude’. Anders Rou Jensen. Politiken, 9. juni 1992. For at undgå unødvendige misforståelser, så er der tale om Ryko cd-udgivelser. 

”Som en underlig, rockhistorisk fællesreference for på den ene side traditionsbundne, amerikanske guitarrock-enegængere som R. E. M. og The Replacements og på denne anden hippe britiske sidelinjenavne som Primal Scream, Teenage Fanclub og This Mortail Coil (der alle tre takkes i covernoterne på ovennævnte udgivelser) finder man gang på gang den kuldsejlede, stærkt kritikerombejlede Memphisgruppe Big Star og dennes dominerende skikkelse, sangeren, guitaristen og sangskriveren Alex Chilton.

Med disse tre udgivelser - den sidste en hidtil uudgiven solo-lp med Big Star s anden drivkraft, Chris Bell, der blev trafikdræbt i 1978 - er der nu mulighed for at forny kendskabet til Big Stars indflydelsesrige appel og rock-sagnomspundne karriere. Big Star s ry hviler nok især på gruppens to første lp er, No. 1 Record (1972) og Radio City (1974), der som følge af koks med distribution og lancering floppede kommercielt. Her var der ellers via en kraftig og begejstret kritikeropbakning lagt op til en storstilet triumf for gruppens helt tids-atypiske, kraftfyldte pop i en kombination af Beatles melodiske linjeføring og en kantet, stødende eller flyvsk dynamisk guitarfriktion. Kendetegn, der næsten er helt forsvundet på Third/Sister Lovers. Her er Chilton nærmest alene tilbage på den synkende skude, hvor han halvt i trods, halvt i stimulanspåvirket trance skaber en række spøgelsagtige, skært perforerede og sortrandede sange, som alligevel både kan være cool som hos Lou Reed, ømt klagende som hos Neil Young og depressivt skønhedssøgende som hos Tim Buckley, Nick Drake og Mark Eitzel. Bidrag som Big Black Car, Kangaroo, Holocaust, Nightime og Take Care er segnefærdige af bitterhed og lede, men via Chilton's sangforedrag, hans akustiske guitar, en serie minimale, men stærkt fordrejede lydeffekter eller underjordiske strygerarrangementer vokser de frem som mørke musikalske blomster gennem sindets sorte huller.

Det er en musik og plade, der aldrig finder et sikkert leje, men som haltende, falmende og krakelerende efterlader sig et spor af en vidunderlig melodisk sans og nerve, der indefra er nedbrudt af alt for mange dårlige trips. Sammenlignet hermed er live-pladen mere et kuriosum for samlere. Atter med Chilton som enerådende personlighed, og atter indspillet på et tidspunkt, hvor løbet var kørt for Big Star som håbefuld gruppe. Det er en ujævn og adspredt musiceren, hvis højdepunkt er Chilton's solo-spot med akustisk guitar foran et desorienteret publikum.

Mere tyngde og substans er der i Chris Bell's efterladte sangkatalog på I Am The Cosmos, der atter viser, hvorledes han, Chilton og Big Star kunne hente ny energi frem af Beatles' på en gang ligefremme og uefterlignelige alkymi. Hos Bell drejet mod en mere traditionel popsangskrivning, der giver efterklange af både Raspberries, Badfinger og tidlig Todd Rundgren.

Men hele tiden med en dunkel, nervøs undertone, der både sætter sig igennem i de mudrede rockbidrag, de prøvende singer/songwriter-indslag og i alle de konfliktfyldte stiløvelser, der lyder som excentrisk popmusik på et langtfra gennemarbejdet demobånd.”

tirsdag den 5. maj 2020

Tvivler i Mod Strømmen


En tvivler er ifølge dansk sprogbrug en ”person der er mistroisk eller usikker, især angående religiøse eller dogmatiske forhold”. Men det er også et dansksproget punk/hardcore band fra København. Kvartetten har udsendt tre ep’ere. I begyndelsen af april kom debutpladen ’Ego’, og derfra begyndte det at gå skævt for gruppen. Allerførst blev deres releasekoncert aflyst, så røg Roskilde-jobbet, og de koncerter de ellers havde aftalt at spille i kølvandet på udgivelsen. Nu tror jeg, de går rundt og tvivler på om den nye släppfest, der er sat til 16. maj i Basement på Enghavevej, overhovedet bliver til noget?

Selvom den fordømte virus har kastet grus i maskineriet, så er ’Ego’ blevet anmeldt en del gange. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor mange pladen er sendt ud til herhjemme og i udlandet. Men det sker efterhånden meget sjældent, at jeg læser en så grundig gennemgang af en dansk punkplade, som Passive/Aggressive har frembragt:

”Det, Tvivler særligt excellerer i, er den her konstante vekslen mellem hardcore punk-bralrende sekvenser, der skralder derudaf, og breaks, hvor melodiske guitarstykker, feedback eller freejazzede rytme-indspil tager tempoet ud, for så straks at vende og blæse i en anden retning. Der sker hele tiden noget nyt, en ny retning, en ny detalje. Konstant aktivitet, men alligevel perfekt afbalanceret mellem det energiske og besindige.”

Anmeldelsen kan man læse i sin helhed herunder.

Her Tvivlers seneste video. Nummeret hedder ‘Forkert’, og sanger Thomas Burø siger til Devilution, at ”Det handler om skyggesiden af den mandlige seksualitet”:


Stil ind nu på torsdag, d. 7. maj, kl. 18.00, på 98.9 FM eller via TuneIn eller den direkte livestream.

mandag den 4. maj 2020

fredag den 1. maj 2020

Orpheus Records. Playliste 30. april 2020


1. Vilde Græs - Tørre Blomster (2020)
2. Elmira - Lady Of The Mountain (2000)
3. Spids Nøgenhat - Det Psykedeliske Tapet (2001)
4. Freed - The End (2003)
5. Morten Barfoed - Active Rain (2009)
6. The Walking Owl - In The Land Of Answers (2003)
7. Aron - Lonely Road To Haunted Ground (2003)
8. Bobb Trimble - Deep Inside My Heart (1986/2002)
9. De Sydfynske Alpedrenge - Your Body Is A Castle (2005)
10. Vilde Græs - Døden Fejer Sin Gang (2020)


onsdag den 29. april 2020

tirsdag den 28. april 2020

Orpheus Records i Mod Strømmen


Allerførst et stort tillykke med de tyve år til Orpheus Records. Dét er én af dagene i denne uge, at pladeselskabet runder en snes år. Selv fejrer de mærkedagen med udgivelsen af Vilde Græs’ anden lp, ’Vestenvind’, der officielt udkommer 1. maj. Umiddelbart vil jeg kalde Orpheus for er et retro-pladelabel, eller sådan, tror jeg, selskabet var tænkt fra Sune Skafte, Nick Hasselby og Morten Larsen side.

I begyndelsen opsøgte d’herrer selv medlemmer af forlængst opløste danske orkestre, for at høre om de lå inde med gamle spolebånd med demo-indspilninger, optagelser fra øvelokalet eller liveoptrædener, som Orpheus kunne få lov at udgive. De gik mest af alt efter syrerock, gerne indenfor den term, de selv kalder ’real people music’. Den betegnelse, har jeg set beskrevet som ”svært kategoriserbar musik, der er lavet af velmenende mennesker med et stort behov for at udtrykke sig og en vis musikalsk kunnen, men uden flair for at levere den kommercielt”. Orpheus begyndte hurtigt at udgive ny musik. Orph 002 er således med Uffe Lorenzen projektet Pandemonica, mens Orph 004 såmænd er ’En Mærkelig Kop Te’, Spids Nøgenhats debutplade.

Men én ting er, hvad jeg forestiller mig. Én anden, hvilke muligheder selskabet reelt har og har haft for at udgive den musik, det brænder for. Dette og meget andet, kommer vi formentlig en helt del  nærmere nu på torsdag, d. 30. april. Stil ind kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via TuneIn eller den direkte livestream. Tak.

søndag den 26. april 2020

'ALPHABETLAND'


“While everyone is social distancing, closing ranks and donning masks while they shop, life can seem somewhat surreal to the senses. Yet, through all of the chaos, one thing is constant, music brings us together. Now, on the 40th Anniversary of the landmark, Los Angeles, and 35 years since the original band have released an album – X, one of the greatest Punk Rock bands in music history, releases ALPHABETLAND today via Bandcamp. The original foursome - Exene Cervenka, John Doe, Billy Zoom, and DJ Bonebrake have now made the album available for fans to purchase and by adapting to this moment, X continues to embody the same spirit they did when they began in 1977.”