Blogger Widget

lørdag den 31. december 2016

Beat 2016 (6 af ?)


Af Peter Hvalkof, booker Roskilde Festival og Global

Der har været mange gode musikoplevelser i 2016. Følgende er ikke listet i rækkefølge og er ikke en ”top of the pops 2016”, men hvad jeg lige i dag synes (i morgen er det sikkert anderledes), der står tilbage som ekstraordinære oplevelser i 2016:

Album:

Punch Brothers: ‘The Phosphorescent Blues’
Elza Soares: ‘A Mulher Do Fim Do Mundo’
David Bowie: ‘Black Star’
Konono No Meets Batida
Paul Bowles: ‘Music Of Morocco’
The Dwarfs Of East Agouza: ‘Bes’
Various Artists: ‘Real Rio’ (rock, pop, noise and electronic music from Rio de Janeiro, compiled by Chico Dub)
Noura Mint Seylami: ‘Arbina’
Ksiezyc: ‘Rabbit Eclipse’
Pascal Comelade + Los Liminanas: ‘Traite De Guitarres Triolectiques: A L'usage Des Portugaises Ensablees’
Aksak Maboul: ‘Onze Danses Pour Combattre La Migraine’

Koncerter:


Maalem Omar Hayat (Mar): Global, d. 13. februar                  
Bixiga 70 (Bra): Global, d. 19.februar                 
Andromeda Mega Express Orchestra (Tysk): Avalon, RF 2016, d. 1. juli                
Los Piranas (Col): Gloria, RF 2016, d. 2. juli                
Margo Price (US): Tønder Festival, d. 25. august
Volosi (Pol): Global, d. 2. september
Romperayo (Col): Bogota, d. 17. september
Bitori (Cap. Ver) & The Kutimangoes (DK): Global, d. 14. oktober
Söndörgö (Ung): Global, d. 28. oktober                
Elza Soares (Bra): Huxleys Neue Welt, Berlin, d. 10. november

fredag den 30. december 2016

Beat 2016 (5 af ?)


Af Hans-Henrik Siig, blog- og programbestyrer.

Teenage Fanclub: ‘Here’

Teenage Fanclub kan deres kram. Bandets varme, guitarbaserede popmusik har en stor plads i mit hjerte. Også når den bliver indadvendt, melankolsk og mørk, som på Fannies nye udgivelse, ’Here’. Alligevel ånder alt på en måde skønhed og en ydmyg taknemlighed over livet i alle dets anstrøg.

Orcas: ’Tunge Sten’

Orcas er et beatorkester, der spiller beatmusik. Orcas er også et smadderfedt liveband. Det er dog ikke altid, at kvaliteter af den slags gør sig på vinyl. Her er det lykkedes til fulde. ’Tunge Sten’ er indspillet i TAPF Studio ude i Vanløse og mastereret af Rune Rask fra Suspekt. Umage parring var min første tanke. Jeg tog frygteligt fejl. Belønningscenteret i min hjerne blev i den grad stimuleret, da pladen efter meget møje og besvær endelig udkom i efteråret.

Less Win: ‘Trust’

Endnu et dansk orkester. Eller hvad? Less Win har rødder i Spanien, Polen og på Tasmanien. Trioen befinder sig i en grumset gråzone af post-punken med en hæsblæsende attitude, som jeg bedst kan beskrive som videre og videre. Ingen ro, ingen hvile, altfavnende, begavede, uforudsigelige…


The I Don't Cares: ‘Wild Stab’

Paul Westerberg er kommet op af kælderen, men han måtte have hjælp. Eller rettere sagt, han har inviteret en gæst ned i kælderen. Og de har haft det sjovt dernede. ’Wild Stab’ er indspillet i løbet af få måneder sammen med Juliana Hatfield. En eller anden, har fortalt mig, at de er kærester, så dét er måske derfor, at udgivelsens rockende, skurrende, til tider snurrige, guitarklingende, seksten lo-fi-sange, generelt lyder gladere og lysere, end Westerberg har gjort i mange år. “I’m Back If You’ll Have Me,”, som det lyder i omkvædet til åbningsnummeret, ’Back’. 

Freakwater: ‘Scheherazade’

Hiss Golden Messengers ‘Heart Like A Levee’, som jeg spillede i Beat 2016, lå længe til, at komme med på denne liste. Men i og med, at jeg besluttede mig for at lave en top-tolv, og jeg kun har plads til et album fra alt-country-universet, faldt valget på Freakwater. Catherine Irwin og Janet Beveridge Bean er ikke ude i noget nyt og epokegørende på deres første album i et tiår. Det er med stor elegance, de fortæller deres dystre og indsigtsfulde historier. Fortællinger fra en forbigangen og brydsom tid. Det hele bliver dog serveret med et skævt og sarkastisk smil. Ikke, at jeg tror, at de har mistet deres tiltro til verden, jo måske lidt…

The Dwarfs Of East Agouza: ‘Bes’

Intet år, uden verdensmusik. Der er faktisk to verdensudgivelser på denne liste. The Dwarfs Of East Agouza fik jeg ikke hørt, da de gæstede Global. Til gengæld har jeg rådyrket og glemt tiden adskillige gange til deres dobbelt-lp, ‘Bes’. Den egyptiske/canadiske trio bygger på Nordafrikas mangefacetterede musiktraditioner. Tilsat et lag syret outsiderock, en spids field-recordings, ethno-folk og allehånde pulserende electronica. Det er fortryllende og transcenderende. 


Telstar Sound Drone: ‘Magical Solutions To Everyday Struggles’

”Det er en mean motherfucker af en rockplade, der går lige i mine flossede nervebaner. Arrogant og ubehagelig. Smuk og eftertænksom.”

Dette skudsmål af Telstar Sound Drones ‘Magical Solutions To Everyday Struggles’, som stod at læse her på siden i marts måned, står jeg stadig ved. Det eneste nye, der er at sige om albummet, er, at det faktisk bare er blevet bedre og bedre.

Narcosatánicos: ‘Body Cults’

Bad Afro har haft et kunstnerisk godt år. Netop nævnte Telstar Sound Drone-plade og Baby Woodrose’ ’Freedom’, hører til de ypperste danske rockplader i 2016. Og så har jeg slet ikke nævnt Narcosatánicos ‘Body Cults’, der kom på selvsamme label i november.

Jeg har tidligere brugt ord, som ”berusende og lidenskabeligt kaos af støj og visioner…forrykte hallucinationer, paranoia og forvrængning af normerne. Saxofon, dissonans og larmende guitarer…tekster, jeg forstår brudstykker af, men som ikke umiddelbart giver nogen mening. Som at bevæge sig gennem en ny og buldrende by, fyldt op af usammenhængende indtryk” om albummet. Narcosatánicos er intet mindre end enestående i dansk sammenhæng.

Leonard Cohen: ‘You Want It Darker’

Jeg tror, det var i et interview med New York Times om ’You Want It Darker’, at Leonard Cohen meddelte, at han var parat til at dø. Siden trak han udtalelsen tilbage og døde. Men god·damned sikken svanesang, han gav eftertiden. ”I'm leaving the table / I'm out of the game”, synger Cohen med sin gravrøst. Jo, tak, det skal jeg lige love for. Terrific salut. 


Noura Mint Seymali: ‘Arbina’

Rising star på world circuit-scenen. Jeg har hørt mauretanske Noura Mint Seymali live flere gange. Seneste på Global i begyndelsen af november. Hvor hendes første internationale udgivelse, ’Tzenni’, måske var en form for minimalistisk ørkenblues, så er ’Arbina’ en mere varieret affære. Der er ekkoer af reggae og vestlig popmusik. Tematisk er det dog stadig et traditionelt album, der er forankret i maurisk kultur, samfundsnormer, religion og spiritualitet. Når det er sagt, så er dét. der trigger mig mest ved Noura Mint Seymali hendes lidenskabelige, rå, udtryksfulde vokal. Manner, den stemme!

Psychic Ills: ‘Inner Journey Out’

Jeg fik ikke hørt Psychic Ills, da de var forbi Musikcaféen i november. Jeg skulle noget andet. Et sted, læste jeg, at ’Inner Journey Out’ har været den sværeste af New York City-duoens nu fem lp’er at afslutte. Psykisk trak den tænder ud, hvilket titlen måske giver et fingerpeg om. Ikke desto mindre, er albummet så tilpas tilbagelænet, tilrøget og sløret, at det skærper alle mine sanser Tak, fordi I gjorde arbejdet færdigt.

Cheena: ‘Spend The Night With…’

Det ærgrer mig, at jeg ikke tog ud at høre Cheena, da de spillede i Mayhem for et par måneder siden. Jeg havde haft besøg af Orcas i Mod Strømmen, jeg havde kun hørt ‘Spend the Night With…’ et par gange, jeg var træt, jeg skulle tidligt op, bla bla bla. New York rock’n’roll anno 1973, punk og glamrock. Hvorfor pokker tog jeg ikke i Mayhem den aften?

Kudos til:

Alejandro Escovedo, Big Mess, Baby Woodrose, Kid Congo & The Pink Monkey Birds, The Love Coffin, Hiss Golden Messenger, Loretta Lynn, De Efterladte, Electric Eye, Gong, Fumaça Preta, John Doe, Richmond Fontaine, Dope Lemon, Field Music, FIR, Teho Teardo & Blixa Bargeld, Marching Church, Allah-Las, Imarhan, Måneskjold, The Pop Group, Lejonsläktet, Jack Oblivian & The Sheiks, Dinosaur Jr., Debre Damo Dinng Orchestra, Dan Stuart, David Bowie, Khun Narin Electric Phin Band, Red Lama, The Rolling Stones, Madness, Elevatorfører, Jakob Skøtt, Iggy Pop, Scott & Charlene's Wedding, Niels Skousen, John Prine, Kel Assouf, Yung, The Goon Sax, Orchestre Poly-Rythmo de Cotonou, Kevin Morby, Ærkenbrand, Mystisk Milits, Thee Oh Sees, Half Japanese, Steve Gunn, Bob Weir, The Lucid Dream, Mudcrutch… 

Beat 2016 (4 af ?)


En kollektiv årsliste fra rockbandet Red Lama, der albumdebuterede med ’Dreams Are Free’ i år.

Internationale:

King Buffalo: ‘Orion’
Radiohead: ‘A Moon Shaped Pool’
David Bowie: ‘Blackstar’
The Brian Jonestown Massacre: ‘Third World Pyramid’
Mogwai: ‘Atomic’
Savages: ‘Adore Life’
Massive Attack: ‘Ritual Spirit’ (EP)
Monomyth: ‘Exo’
Monkey 3: ‘Astra Symmetry’
Elephant Tree: ‘Elephant Tree’
Bossk: ‘Audio Noir’
Seven Impale: ‘Contrapasso’
Mattis Kleppen: ‘El Bokko’
Goat: ‘Requiem’
Nick Cave & The Bad Seeds: ‘Skeleton Tree’
Demonauta: ‘Tierra del Fuego’
Wo Fat: ‘Midnight Comet’
Brant Björk: ‘The Tao Of The Devil’
Kel Assouf: ’Tikounen’
Dawda Jobarteh/Stefan Pasborg: ’Duo’

Danske:

Causa Sui: ‘Return To Sky’
Mythic Sunship: ‘Ouroboros’
Childrenn: ‘Animale’
Tales Of Murder And Dust: ‘The Flow In Between’
Baby Woodrose: ‘Freedom’
The Wands: (EP)
Narcosatanicos: ‘Body Cults’
Øresund Space Collective: ‘Visions Of...’

torsdag den 29. december 2016

’Beruselse’. Hilsen til Jan Sonnergaard. Genudsendelse fra 2004. Playliste 29. december 2016


1. Motörhead - Ace Of Spades (CNN Remix) (2001)
2. Black Sabbath - Sweet Leaf (1971)
3. Steppeulvene - Til Nashet (1967)
4. Young Flowers - Oppe I Træet (1968)
5. Devendra Banhart - The Charles C. Leary (2003)
6. 16 Horsepower - Day Of The Lords (live) (1998)
7. Loretta Lynn - Don't Come Home A' Drinkin' (With Lovin' On Your Mind) (1966)
8. The Mentors - Rock' Em, Suck' Em (1986)
9. The Rolling Stones - Hand Of Fate (1976)
10. Joy Division - Heart And Soul (1980)
11. Harry Nilsson - Without You (1971)
12. R.L. Burnside - Miss Maybelle (2001)
13. The Gun Club - For The Love Of Ivy (1981)
14. Imperiet - ...Når Vodkan Gjort Os Vackra (1988)
15. Bob Dylan And The Band - Million Dollar Bash (1975)
16. Ulla Henningsen - Lukketid (2004)


Beat 2016 (3 af ?)


Af Andreas Bengtsen, guitarist i De Underjordiske, der giver koncert i Pumpehuset i aften sammen med Collider, samt Nils Gröndahl & Mads Gräd. Lorenzo Woodrose er aftenens dj. 

Albums:

David Bowie: 'Blackstar'

Han tog rent ud sagt røven på overtegnede. Et unikt blend mellem groovy bas, dystopiske synths og fantastisk lyrik. Sidste nummer ’I Cant Give Everything Away’ er lyden af mand, der ikke er på vej fra Station to Station, men står ved endestationen. Smuk afsked og hvilken måde at forlade jordkloden på. Han tog røven på os endnu engang. For sidste gang.

Leonard Cohen: 'You Want It Darker'

Jeg har aldrig dyrket Leonard Cohen særlig meget. Dette album ramte mig i efteråret. Det ramte et sted, hvor folk i forvejen var lettere deprimeret over Trump og den skræmmende fremtid der lå forude. Nummeret ’You Want It Darker’ vil jeg nok altid huske for lige præcis den følelse af afmagt og frustration. Fantastisk album.

Unhappybirthday: 'Schauer'

Jeg så dette tyske band i København for et års tid siden. Fans af reverb indsmurte guitarer, langsomme trommer, sørgmodig tysk vokal, instrumentale Lebanon Hanover-referencer, The Cure-referencer, og alt muligt andet godt, vil digge det her!

Narcosatanicos: 'Body Cults'

Jeg har altid været fascineret af dette band. Jeg vil ikke sige jeg er 100% på bølgelængde med stil og musik. Jeg har oplevet stærke koncerter, hvor de fik mig til at føle en kæmpe eufori, men også følelsen af at være i en ækel drøm. Men jeg havde ikke lyst til at vågne. Det er mega-inspirerende! På dette album er produktionen virkelig gennemført. Man kan høre de små detaljer i blæserne, støjen og de tæskende trommer. Unikt band.

Tonstartssbandht: 'God Speed, Mans' EP

Brødrene Andy og Edwin White kommer fra insisterende lo-fi smadderindspilninger. Der bliver dubbet og dubbet flere smadrerguitarer ind i en forvejen alt for overfyldt væg af lyd. Sådan noget elsker jeg. Kompositionerne er lettere poppede nogle gange, men det glemmer man i lydens kaos. På denne EP kommer vokalerne længere frem, hillbilly-guitarene er mere rene, og kompositionerne er udfordrende. Et utroligt spændende lydunivers!

Koncerter:


Kold Front: Drone, d. 28. maj

Dette band fik følelserne frem i mig. Deres smukke blend mellem 80’ernes Neue Deutsche Welle og minimalistisk coldwave akkompagneret med Stine Marie Svendens smukke dansksprogede vokal, gør dem virkelig til et unikt band i den københavnske undergrund.

The Wands: Huset, d. 10. december

Det var ikke 13th Floor Elevators og Baby Woodrose, der åbnede psych-døren for mig for alvor. Det var The Wands. For flere år tilbage hørte jeg basgangen til 'The Door' og jeg var fuldstændig solgt. Jeg flyttede til København og ville lave psychmusik pga. den basgang. Udover, at The Wands er som brødre for mig, var de også det band, der tændte ilden for den neopsykedeliske renæssance i København. De spillede deres sidste koncert d. 10. december 2016! Og hvilken én! Der blev crowdsurfet, grint, grædt og krammet. Fantastisk afsked. Tak for musikken, drenge!

onsdag den 28. december 2016

Beat 2016 (2 af ?)


Af Tobias Birger Mørch Bendixen, guitarist i Big Mess, der albumdebuterede med ’You Know I Care' i år.

Med enkelte undtagelser er dette primært en liste over de bedste ting, der skete i år indenfor punk. Derfor indeholder pladelisten en blanding af albums og 7” EP’er. Der udkommer langt flere punk 7”ere end LP’er, så eftersom punk er min primære genre, giver det ikke mening for mig at udelade dette format.

10. Blood Pressure: ’Need To Control’

Klassisk US hardcorepunk i den lidt hårdere ende – fx lidt henad The Fix. Ikke videre originalt, men hvis man er til old school USHC, er Blood Pressure helt sikkert et af de bedste bands i dag.

9. Cheena: ‘Spend The Night With…’

Dette band har medlemmer fra navnkundige bands som Hank Wood and the Hammerheads, Crazy Spirit og Pharmakon. Cheena lyder dog totalt anderledes end førnævnte. Her er tale om en slags swampy garage-agtig glamrock, der måske kan placeres et sted imellem Stooges, New York Dolls og Gun Club. Spillede desuden en fremragende koncert på Mayhem i løbet af året.

8. Marching Church: ‘Telling It Like It Is’

Mayhem-supergruppens (lol) andet album er noget mere sangorienteret end debuten – og dét er en stor succes! Det er totalt umuligt at genrebestemme denne plade eller dette band, men jeg kan varmt anbefale, at man investerer i pladen og tager ud og ser dem live.


7. Snor: ’Totalna Cisza’ (MC/7”)

Simpel og rå hardcorepunk med tekster på polsk og højtbelagt ekko på vokalen. En vindende kombination for Malmö-baserede Snor, der i øvrigt også har været et virkelig fremragende liveband, hver gang jeg har set dem. Indtil videre har de kun dette ene demobånd ude, der også endte med at blive udgivet på 7” – jeg glæder mig meget til mere.

6. Lumpy & The Dumpers: ‘Huff My Sack’

Første regulære album fra det ultra-tumpede og primitive punkband ovenpå en række virkelig fremragende singler. Albummet lægger sig i nøjagtig den samme helt smadrede stil, og skuffer overhovedet ikke.

5. Rixe: ’Les Nerfs a Vif’ (7”)

Bandet der bragte oi-punk tilbage på landkortet. Helt enkel og lige ud af landevejen umtji-umtji oi, men med super-catchy sange og spillet på den helt rigtige måde og med den rigtige attitude.


4. Sheer Mag:  ’III’ (7”)

Tredje EP i streg med fire lo-fi powerpop hits fra Sheer Mag, der er akkurat lige så fed som de to foregående. Udgiv et album snart!!! (Og kom til Danmark igen, jeg missede jer sidst.)

3. G.L.O.S.S.: ‘Trans Day Of Revenge’ (7”)

G.L.O.S.S. slog benene væk under rigtig mange hardcorepunx (inkl. undertegnede) med deres første demo, der så også endte med at udkomme som 7”. Dels for at være det vel nok hidtil mest gennemslagskraftige HC band med trans-medlemmer og med trans-problematikker som primære emne, og dels for bare at levere noget af det bedste HC i lang tid, sådan helt generelt. Trans Day of Revenge følger perfekt op, og bliver så også desværre det sidste vi kommer til at høre fra dét band.

2. Joyce Manor: ’Cody’

I min bog kongerne af den nuværende emo-scene, leverer et fjerde album, der måske ikke er HELT ligeså hitspækket som det forrige (’Never Hungover Again’), men som stadigvæk er helt helt helt essentielt, hvis man er til emo i den poppunkede ende. Håber VIRKELIG de kommer til DK snart.


1. David Bowie: ’Blackstar’

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at verdens til alle tider bedste rockmusiker døde i år. Der er nok heller ikke så mange, der læser med her, som ikke har hørt albummet ’Blackstar’, som han på ekstremt cool vis lige akkurat nåede at udgive. Men altså: Det er et fantastisk godt album (det bedste han har lavet side ’Scary Monsters’ fra 1980), der på alle måder er hertugens arv værdigt.

Koncerter


1. Gorilla Angreb: K-Town Hardcore Fest + Loppen

Udover band jeg har været på tour med, kunne GA godt være det band jeg har set live allerflest gange. Jeg vil skyde på, at det er et sted over 25 gange. Det er der en grund til – de er efter min mening det bedste danske band, der nogensinde har eksisteret. At se dem live igen efter næsten ti års pause var på alle måder ekstatisk, og levede fuldt op til forventningerne.

2. Una Béstia Incontrolable: Ungdomshuset

Una Béstia fra Barcelona har udgivet dét, der er en rigtig god kandidat til den bedste hardcorepunk udgivelse i dette årti med albummet ’Observant Com El Món Es Destrueix’. De er også et helt fænomenalt liveband, hvilket de igen beviste i Ungdomshuset i starten af året. Una Béstia er et af de mest originale nuværende HC-band, og der skulle være et nyt album på vej snart, hvilket forhåbentligt også bringer dem til Kbh igen. Hvis du ikke kender dem så tjek tjek tjek tjek tjek!!

3. Dinosaur Jr.: Amager Bio

Dinosaur Jr. leverede en virkelig overlegen koncert, tilsyneladende uden at prøve ret meget. Jeg kunne kigge på J Mascis stå helt stille og spille guitar med en Twin Reverb direkte foran sig i brysthøjde i stedet for en monitor i meget lang tid.

4. Rixe: K-Town Hardcore Fest

Som nævnt ovenfor har Rixe virkelig formået at revitalisere Oi-punken for mange. K-Town Hardcore Fest er altid årets højdepunkt for mig. Kombinationen kunne ikke have været bedre.

5. Hurula: Lille Vega

Hurula er en slags soloprojekt for Robert, der har en fortid i en lang række svenske punkbands – blandt andet det helt helt helt fantastiske band Masshysteri. Hurula er noget længere ovre i territoriet omkring Broder Daniel og Håkan Hellström, men stadig med lidt anelser fra ophavsmandens punkdage. Albummet ’Vapen til Dom Hopplösa’ fra i år er lidt skuffende ift debuten, men live var Hurula sindssygt fedt i Lille Vega i år.

Honorable mentions til Snor, Prison, Planet Y, Skizophrenia, Tørsö, Marching Church, Cheena, Los Crudos, Lig, Collider, Hand Of Dust, Kold Front, Jævndøgn, Mariah Carey og mange flere, som jeg har været til dejlige koncerter med i løbet af året.

tirsdag den 27. december 2016

Beat 2016 (1 af ?)


Af Søren Holst Frøkiær, guitarist i No Light, der albumdebuterede med ’Gemini’ i år

Top 10 for 2016.

Car Seat Headrest: 'Teens Of Denial'

“You have no right to be depressed – you haven't tried hard enough to like it”

Ung mand, nu også med band, mange ord og den helt rette blanding af slackerrock og mindeværdige melodier.

Modern Baseball: 'Holy Ghost'

“Days like these i miss listening to records, making coffee together”

Mange ord, emo-feeling, to lige gode sangskrivere og lidt weltschmerz.


Touché Amoré: 'Stage Four'

“Just a simple conversation about nothing much at all
Couldn't keep me in the room, I just kept walking down the hall
But now I understand just what a fool I'd been
No matter what the context, I won't have that time again”

Banalt ja, men samtidig så hjerteskærende når man ved hvad det handler om. Årets absolut bedste album. Jeg har næsten grædt, når jeg har lyttet.

Gojira: 'Magma'

“Time to open your eyes to this genocide, when you clear your mind you see it all”

Miljøpessimisme, mere melodi, mere tightness, mindre blær. Less is more, fristes man til at sige.


Danny Brown: 'Atrocity Exhibition'

“I'm sweating like I'm in a rave, been in this room for three days”

Nedturen er sjældent så godt og ærligt beskrevet, bakket op af en yderst modig hip-hop produktion.

Rising: 'Oceans Into Their Graves'

“From all birth, like all earth, this way all dirt must go”

Rising udløser endelig deres fulde potentiale med ny besætning og de bedste sange de hidtil har skrevet.


Weezer: 'Weezer (White Album)'

“It's gonna be allright, if you're on a sinking ship, California kids will throw you a lifeline”

Hej. Jeg hedder Søren og jeg er Weezer-fan. Heeeej Søren.

Exec: 'The Limber Real'

“A body that rots beats having no body at all, but this head, fuck this head, I would rather have no head instead”

Klaver, stemme, patos. 


Big Mess: 'You Know I Care'

“I'll have fun in my twenties unlike you”

Der kan sættes mange mærkater på Big Mess. Det eneste brugbare er dét, der viser en opadvendt tommeltot!

David Bowie: 'Blackstar'

Behøver vist hverken citat eller forklaring.

mandag den 26. december 2016

’Beruselse’. Til minde om Jan Sonnergaard. Genudsendelse fra 2004 i Mod Strømmen.


”Skal I have nogle flere svampe?”

”Jeg syntes, de smagte af sand”

”Nej, jeg vil hellere have øl”

Årets sidste program er en hilsen til Jan Sonnergaard. En udsendelse, som blev sendt d. 14. oktober 2004. At det overhovedet kan lade sig gøre at sende programmet beror på lidt af en tilfældighed. Dengang optog Mod Strømmen udsendelserne på såkaldte sladrebånd. Optagelserne var ikke tænkt som genudsendelsesegnede. Vi skulle bare have dem på bånd af juridiske årsager. Et eller andet sted, troede jeg, at båndene var forsvundet. Men ved et rent og skært slumpetræf, dukkede de op et par dage efter Jan Sonnergaards alt for tidlige bortgang. Jeg ledte efter cd’en, ‘North By North West’, med firserbands fra Manchester og Liverpool, som jeg ikke havde haft i hænderne længe, da jeg i en kasse nederst i reolen, opdagede en foret kuvert med nogle kassettebånd i. Stor var glæden og forundringen, da jeg fandt ud af, hvad båndene gemte på. Siden har jeg klippet og riet programmet til, så det i dag fremstår i en digitaliseret udgave, med båndsus og hvad der ellers er tilbage af støj og overstyring, fra den oktoberaften for over tolv år siden.

Om selve udsendelsen er der at sige, at temaet ’beruselse’ var Jans indfald. Han inviterede forfatterkollegaerne Nicolaj Stochholm, der lige var hjemkommet fra Damaskus, og Jeppe Brixvold, som ankom via skib og tog fra Fanø.

Stil ind, kl. 18.00, nu på torsdag d. 29. december, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream. Som noget nyt kan man ligeledes fange radiosignalet på Tunein

fredag den 23. december 2016

Acid Folk. Playliste d. 22. december 2016


1. Pat Kilroy - The Magic Carpet (1966)
2. Pearls Before Swine - Another Time (1967)
3. Anders, Birgit, Gini, Charlotte, Michael & Ronnie - På En Lille Asteroide / Bus Nr. 8 (1969/70?)
4. Elektronavn - Flowers (2011)
5. Comus - Diana (1971)
6. Michael Penn - Ocean Night (1974)
7. Rhythm And Bliss - Song Of Earth And Sky (1979)
8. Jeppe Højgaard -  Cirkel (2016)
9. Rex Holman ‎- Here In The Land Of Victory (1970)
10. Ptarmigan - Go Dancing (1973)
11. Jon Dræby - Live In Poland (live) (2011)
12. Oriental Sunshine - Can Anybody Tell? (1970)
13. Perry Leopold - The Windmill (1973)


tirsdag den 20. december 2016

Tema om acid folk i Mod Strømmen


Når jeg hører musikbetegnelsen acid folk, dukker der billeder af det frodige Cornwall i det sydlige England op i hovedet på mig. Druider og keltisk mytologi. Middelalderinstrumenter, technicolor og farvelade. Kong Arthur, nymfer og alfer. Spraglede gevandter, cirkusvogne, kloge kvinder, spåkoner, løse hunde, røgelse og regnbuer, østlig filosofi, offerpladser, euforiserende stoffer, dybe skove, improvisationer, syngende børn, besjæling af naturen etc.

Dette sammensurium af indtryk og forestillinger kommer formentlig på en prøve, nu på torsdag, d. 22. december, hvor Mod Strømmen får besøg af et acid folk-panel, bestående af Jonas Torstensen, Mikael Cygan Hansen, Lars Vinther Schmidt og Peter Ole Pedersen.

Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream. Som noget nyt kan radiosignalet også fanges på Tunein


mandag den 19. december 2016

“Sometimes is easier to be polite, than it is to be rude”


’Getting To Dylan’ er en dokumentar fra 1986, hvor et BBC-hold kæmper en hård kamp for at lave et interview med Bob Dylan, mens han er i gang med at indspille trekantsdramaet, ’Heart Of Fire’. Filmen blev lavet i England og Canada. Den fik en meget dårlig modtagelse. Dylan har senere skrevet dramaet ude af sin værkfortegnelse.

Ikke desto mindre, er det værd at følge tv-crewet, der til sidst får et ret interessant interview i hus med Dylan. Måske især, fordi Bob Dylan selv har betegnet årene i midten af firserne som et absolut lavpunkt i karrieren. Eller som han udtrykker det i selvbiografien ’Chronicles’ om ‘The True Confessions Tour’, som han og Tom Petty and the Heartbreakers var på i 1986; “Tom was at the top of his game and I was at the bottom of mine… I was what they called over the hill”

Desværre er det ikke muligt at dele dokumentaren, men klik her, så dukker den op.

lørdag den 17. december 2016

Beat 2016. Playliste 15. december 2016


1. Kid Congo & The Pink Monkey Birds - We Love You (La Araña Es La Vida)
2. Mountains And Rainbows - Dying To Meet You (Particles)
3. The Dwarfs Of East Agouza - Hungry Bears Don't Dance (Bes)
4. Violent Femmes - Issues (We Can Do Anything)
5. Spacin’ - Titchy (Total Freedom)
6. Kim Salmon - Already Turned Out Burned Out (Slow Burn) (My Script)
7. Hiss Golden Messenger - As The Crow Flies (Heart Like A Levee)
8. Steve Gunn - Full Moon Tide (Eyes On The Lines)
9. Freakwater - Velveteen Matador (Scheherazade)
10. The Julie Ruin - Planet You (Hit Reset)
11. Parquet Courts - Human Performance (Human Performance)
12. The I Don't Cares - King Of America (Wild Stab)
13. Less Win - Where You Lay Your Hand (Trust)
14. Big Mess - One More Year (You Know I Care)
15. Orcas - Jeg Har Glemt Noget (Tunge Sten)
16. Iggy Pop - American Valhalla (Post Pop Depression)
17. Dinosaur Jr. - Be A Part (Give A Glimpse of What Yer Not)
18. Jacob Lyst - Hans-Henrik Siig (ikke udgivet mp3)
19. Loretta Lynn - White Christmas Blue (White Christmas Blue)
20. Tyrannamen - My Concrete (Tyrannamen)
21. Teenage Fanclub - The Darkest Part Of The Night (Here)


torsdag den 15. december 2016

Det sker i dag. Beat 2016 i Mod Strømmen


2016. Annus horribilis for rockmusikken? Ja, men der kommer stadigvæk masser af fænomenale skiver. Bowie, Cohen, Prince, Haggard, Martin med mange flere hørte en anden tid til. De toppede i tresserne, halvfjerdserne og firserne. Det er selvfølgelig trist at miste sin ungdom. At overvære den dø. Men vi har entret et nyt afsnit i rockkulturens historie, hvor ikonerne begynder at falde fra, lidt efter lidt, indtil hele kuldet er væk.

De seneste dage, har jeg omtalt nogle udgivelser, der formentlig ikke havner på min årsliste. I dag vil jeg fremhæve to danske orkestre, der albumdebuterede i år, og som begge lover godt for fremtiden. Begge er godt i gang med den såkaldte svære to’er. Det ene af ensemblerne har faktisk allerede optaget den. Det andet har flere numre klar og går i studiet i det nye år. Begge flirter i øvrigt i større eller mindre grad med musik ude fra den store vide verden. De har også det til fælles, at de begge har besøgt Mod Strømmen i løbet af 2016.

Debre Damo Dining Orchestra har deres ethio-jazz, krautrock, something kørende, med tryk på kørende, som her i ’Ubahn In Addis’. Bandet har lige været i Woodhouse Recording for at indspille deres nye plade med Per Buhl Acs ved roret:


Red Lama debuterede med ’Dreams Are Free’ i år. De stiller op i et klassisk rockoutfit med sanger, to guitarister, bassist, organist, trommeslager og perkussionist. På pladen finder man et ”cover” af den iranske guitarist, sanger og banebryder indenfor rockmusikken i det næststørste land i Mellemøsten, Kourosh Yaghmaei. ’Dar Enteha’ udkom oprindelige som b-side til ’Saraabe Toe’ i 1975:


Nu er jeg endelig fremme ved hensigten med dette indlæg. I aften sender Mod Strømmen Beat 2016. Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

onsdag den 14. december 2016

Skiver, der formentlig ikke ender på min liste over de bedste i år. Beat 2016. Optakt. (5)


Alejandro Escovedo begyndte med at spille punk i San Francisco-bandet, The Nuns. Siden slog han sig på rootsrock med Rank & File og The True Believers. I år udgav han sin tolvte soloplade, ’Burn Something Beautiful’, der umiddelbart lyder som et klassisk Escovedo album. Men, og nu skal der jo være et men, efter tre fine plader med producer Tony Visconti ved roret og et band forankret i guitarist Chuck Prophets lyd, har han på nu slået kludene sammen med Peter Buck fra hedengangne REM og Scott McCaughey fra Young Fresh Fellows og Minus 5. D’herrer har produceret og co-skrevet pladen sammen med Escovedo.

Det har ligesom givet pladen en mere potens atmosfære, hvor Escovedos påvirkninger fra punk og glam træder tydeligere frem. På den anden side fremstår den også mere poppet end forgængerne. ’Burn Something Beautiful’ er et begavet album, der udviser lige dele ærlighed, hjerte og gejst.


tirsdag den 13. december 2016

Skiver, der formentlig ikke ender på min liste over de bedste i år. Beat 2016. Optakt. (4)


Skurrende guitarer og et drømmende udtryk. Ikke ulig Mac DeMarco. Australske Angus Stone lod første gang høre fra sig under pseudonymet Lady Of The Sunshine tilbage i 2009. I 2012 kom et album under hans eget navn. På årets udgivelse, ’Honey Bones’, kalder han sig Dope Lemon. Det er en cool samling af sange. Nuancerede, transcendentale og reflekterende. Den plade hører måske til blandet 2016s bedste?


mandag den 12. december 2016

Skiver, der formentlig ikke ender på min liste over de bedste i år. Beat 2016. Optakt. (3)


Jeg er ikke ude på at fornærme nogen. Slet ikke. Bowies betydning for den moderne rockmusik er evident. Men ’Blackstar’ kommer ikke med på min top 15-20 stykker. Albummet udkom to dage før Bowie døde af leverkræft, d. 10. januar. Anmeldelserne var trykt, men flere kritikere måtte på arbejde igen, i og med der med ét var tale om en dødsmesse. 

The Thin White Dukes sidste værk sat i scene med nogle, for mig, ukendte jazzmusikere fra New York og tildels bygget over hans off-Broadway musical, ’Lazarus’. Jeg ved godt, at David Bowie har eksperimenteret med jazz mange gange tidligere. John Coltrane, Eric Dolphy og The Beat Generation har han selv nævnt som inspirationer. Immervæk. ’Blackstar’ er ikke blandt Bowies fedeste og dén er heller ikke én af de bedste udgivelser fra i år.


søndag den 11. december 2016

Skiver, der formentlig ikke ender på min liste over de bedste i år. Beat 2016. Optakt. (2)


Hold kæft, hvor hørte jeg dette album meget, da det udkom i februar. Dét varede en måneds tid eller deromkring. Siden gik det så som så. Det gik i stå. Og dét er først nu, hvor jeg ser tilbage på 2016, at jeg er kommet i tanke om debutpladen med Heron Oblivion.

Alt omkring pladen var ellers forbilledligt. Bandet består af Ethan Miller (Comets On Fire, Howlin’ Rain og Feral Ohms), Noel Von Harmonson (Comets On Fire, Sic Alps og Six Organs Of Admittance),  Charlie Saufley (Assemble Head In Sunburst Sound) og Meg Baird (Espers). Ét kollektiv, jeg hjertens gerne ville bo i. Desværre forsvandt Heron Oblivion ud i tågerne for mig, som året skred frem. Men dét er der sikkert en god grund til, jeg har bare ikke fundet den endnu...


lørdag den 10. december 2016

Skiver, der formentlig ikke ender på min liste over de bedste i år. Beat 2016. Optakt. (1)


Selvom Dwight Yoakam har valgt at gå tilbage i sit eget sangkatalog og genindspille en række kompositioner + ’Purple Rain’ af Prince til 2016-albummet. ’Swimmin’ Pools, Movie Stars…’, ja, så gør han det med så meget charme, at det har været én af de udgivelser, jeg er vendt tilbage adskillige gange, siden den udkom i september.

Én ting, må man sige om Yoakam, han har aldrig trakteret sin højtelskede Bakersfield-sound som en museumsgenstand. Selv ikke, da hans alt andet end vellykkede forsøg på - som helt ung urban cowboy - at slå igennem i Nashville faldt til jorden, fordi alle pladeselskabsmogulerne ikke mente, at hans musik kunne sælges, solgte han ud. Det var honky-tonk han ville spille og sådan er det stadig.

’Swimmin’ Pools, Movie Stars…’ er et stærkt og kraftfuldt stykke arbejde, der emmer af både lidenskab og sjov. Og til trods for, at Yoakams bluegrass-version af ’Purple Rain’, for flere nok vil tangere en joke, så vrider han, for undertegnede at høre, så megen ensomhed og tab ud af den sang, at det faktisk gør ondt.


fredag den 9. december 2016

Skalkeskjul. Playliste 8. december 2016


1. Skalkeskjul - Motivet Ukendt (2016)
2. The Clash - Jimmy Jazz (1979)
3. The Jam - Start (1980)
4. Kinks - David Watts (1967)
5. Echo & The Bunnymen - Rescue (1980)
6. Pixies - La La Love You (1989)
7. The Coral - Simon Diamond (2002)
8. The La's - I Can't Sleep (1990)
9. Skalkeskjul - Mindevej (2016)
10. Happy Mondays - Step On (1990)
11. The Smiths - Nowhere Fast (1985)
12. XTC - Making Plans for Nigel (1979)
13. The Last Shadow Puppets - The Bourne Identity (2016)
14. Fribytterdrømme - Kosmonauten (2015)
15. Skalkeskjul - Symfonien Til Dagen Der Gik (2016)


onsdag den 7. december 2016

Young og Fannies, mest af alt nok det sidste.


Denne demo fra københavnske Birds In Flight er right up my alley, som det så poetisk hedder.


tirsdag den 6. december 2016

Københavnerpunk på Maximum RocknRoll Radio


Præsenteret af én arrangør af K-Town Harcore Fest og indehaveren af fanzinet, 'Living In The City'. Optaget og produceret i Ungdomshuset på Dortheavej. Udsendelsen blev sendt fredag d. 4. december.

Intro song:

SODS - Copenhagen

Before K-Town Was a Thing…

BRATS - I Do What I Wanna Do
ADS - Waiting for the War
KALASHNIKOV - Famler Sig Frem

The Birth of K-Town Hardcore

AMDI PETERSENS ARMÉ - En Borger Af Samfundet
ASBEST - Astumpet
PARAGRAF 119 - Fingrene Væk
GORILLA ANGREB - København I Ruiner

Mid-2000s Moshpit Fuel

NO HOPE FOR THE KIDS - Suicide City
BOMBEREGN - No Tomorrow
NUCLEAR DEATH TERROR - The Darkest Age
DEATH TOKEN - All Dreams Are Nightmares

New Wave of K-Town Hardcore

DOGMATIST - Small Roads
HALSHUG - Sort Sind
JUNTA - Krigen Kommer Snart Til Europa
THE WAR GOES ON - This Shitty Life
PLANET Y - Sort Verden
BIG MESS - Twenties
MOTH - Synthetic Hands

Outro song:

NIGHT FEVER - New Blood


mandag den 5. december 2016

Skalkeskjul i Mod Strømmen


Jeg er i tvivl om, hvornår jeg hørte om Skalkeskjul første gang. Mon ikke det var sangen, ’Buldrer Afsted’? Eller var det via Fribytterdrømme, der mere eller mindre har adopteret det unge Kolding/Vejle-band? Anyway, jeg kunne godt lide deres take på den dansksprogede rockmusik, der i pressen bliver kaldt psykedelisk, sådan er det jo i disse år. For mig at høre udbreder referencerne sig ikke desto mindre over langt flere stilarter, 70’er aftapning og gang i gaden. Selv skriver bandet, at de er inspireret af ”brugte vinyler, tomme lommer, dårlig kaffe og røg, middelmådige byture, vinterslud i sommerregn, dårlig politik og mudderkast”

De seneste år, har Skalkeskjul spillet et hav af liveshows over det ganske land. I september 2015, udsendte de debut-ep’en ’Hopladi & Gemmeleg’, der i år er fulgt op af album-debuten ’Motivet Ukendt’


Lyt med nu på torsdag, d. 8. december, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream