Blogger Widget

fredag den 23. april 2021

Shoot From The Hip #9 (2021). Playliste 22. april 2021


1. The Rolling Stones - Jumpin' Jack Flash (1968)
2. Daimi - Jeg Plukker Fløjlsgræs (1970)
3. Jacques Dutronc - Et Moi, Et Moi, Et Moi (1966)
4. Paul Leary - The Shah Revisited (2021)
5. Useless Eaters - Temporary Mutilation (2016)
6. The Lime Spiders - Slave Girl (1985)
7. The Dictators - (I Live For) Cars And Girls (1975)
8. Neil Young & Crazy Horse - Surfer Joe And Moe The Sleaze (live) (1990/2021)
9. Iggy Pop - Candy (1990)
10. Michael Beach - Metaphysical Dice (2021)
11. The Black Jaspers - Born In '77 (2001/2008)
12. The Armitage Shanks - Ambition (1996)
13. Sons Of Kemet ft. Kojey Radical - Hustle (2021)
14. Ali Farka Touré & Toumani Diabaté - Monsieur le Maire de Niafunké (2005)
15. Tom Tom Club - Wordy Rappinghood (1981)
16. Public Image Ltd - Poptones (1979)
17. Ultravox - Artificial Life (1977)
18. XTC - Senses Working Overtime (1982)
19. Lightships - The Warmth Of The Sun (2012)
20. Dinosaur Jr. - Garden (2021)
21. The Beasts Of Bourbon - Hard For You (1988)

onsdag den 21. april 2021

Spændende samarbejde

At anbefale et album med xylofon som hovedinstrument ville for blot få år siden ligge mig meget fjernt. Og så tilmed en ghanesisk variant af en xylofon. Variant er måske et forkert ord, da xylofonen vistnok har sin oprindelse i Afrika. Den er blevet brugt i indvielsesritualer, men også til skræmme aber og fugle væk fra afgrøderne. Der er tale om en såkaldt gyil, den er bygget af trælameller, gedeskin, sejlgarn, en bundramme af træ og hvis lydforstærkning består af flere kalabasser.

Albummet jeg vil fremhæve er ’Nong Voru’ af ghanesiske Alfred Kpebesaane og amerikanske Brittany Anjou, der kom på Chant Records for en måneds tid siden. Anjou vil nogle måske kende, fordi hun optrådte sammen med medlemmer af The Shaggs for ti års tid siden, og derefter var med til at indspille frontkvinden Dot Wiggins comeback-udgivelse ’Ready! Get! Go!’, som udkom på Jello Biafras selskab, Alternative Tentacles, i 2013. Anjou er ligeledes med i den lidt mere eksperimentelle punk-jazzgruppe, Bi Tyrant.

Kpebesaane og Anjou venskab trækker tilbage til 2006, hvor Anjou var taget til Ghana for at blive undervist i gyil og djembe. Kpebesaane var hovedlærer i det halve år, hun befandt sig på skolen. Siden begyndte Anjou selv at undervise i det særegne instrument i Brooklyn, så hun havde ikke glemt håndelaget, da Kpebesaane ud af det blå, ringede hende op i 2017. De blev hurtigt enige om at lave noget sammen. Men i og med, at de befandt sig i New York, ikke Ghana, begyndte de at tilføje elektroniske overdubs, Casio-synth, en specielt tunet bas mv.

 

mandag den 19. april 2021

fredag den 16. april 2021

Junta. Playliste d. 15. april 2021

1. Junta - Timeglassets Tyranni (2020)
2. Sick Thoughts - Poor Boys (2021)
3. Jarlen And The Dreamers - Winter Is Coming (2011/2021)
4. No Nose - Eyes For Miles (kommende plade)
5. The Monoliths - Love Spender (kommende plade)
6. Birds In Flight - Where There's Smoke... (2018)
7. The Kids - This Is Rock'n'Roll (1978)
8. Kollaa Kestää - Kaupunkisissi (1979)
9. Junta - Matando Amanhã (2020)
10. Flere Døde Pansere - Greenham Common (1983)
11. War Of Destruction - Systemer (1983)
12. Iconoclast - Battlefield (Nightmare) (1983)
13. Vorkriegsphase - Scheiss Krieg (1983)
14. The Abused - Loud And Clear (1983)
15. MC5 - Sister Anne (1971)
16. Potential Threat - Don't Conform (1983)
17. Anti Cimex - En Död Soldat (1982)
18. Absurd - Blodig Stad (1983)
19. Enola Gay - Flere Bomber, Mere Magt (1984)
20. Alkibar Gignor - Lahidou (2012)
21. Charles Mingus - Boogie Stop Shuffle (1959)
22. The Easybeats - Friday On My Mind (1966)
23. Black Sabbath - Sabbra Cadabra (1973)
24. The Hammersmith Gorillas - Shame, Shame, Shame (197?)
25. Forster Care - Fleshes/ Snuff You Out (2019)
26. Alambrada - Muerte Preventiva (2021)
27. Junta - O Fim Do Mundo (2020)

onsdag den 14. april 2021

“No. 1 Record is one of the sleepers of 1972”

“In the late Sixties, a Memphis teenager named Alex Chilton won moderate fame and fortune as the lead singer for a sometimes inspired, sometimes insipid recording unit known as the Box Tops. The group was a vehicle for the ideas of producer-writer Dan Penn, and Chilton's raspy, young punk voice was the focal point. After several erratic albums and a couple of downright classic singles, "The Letter" and "Cry like a Baby," Alex tired of being just a mouthpiece. The final Box Tops LP, Dimensions, was a fairly successful attempt at being more than just a singles-making band (although, ironically, two well-made and moderately successful singles, "Soul Deep" and "Sweet Cream Ladies," were drawn from it). But that was merely a last fling; the Box Tops were finished, and Alex Chilton, now writing songs and feeling rather embarrassed about his Top 40 credentials, was on the move. He cleared his throat, packed his guitar, and headed for New York City. When he came to realize that picking and starving in New York wasn't necessarily on a higher karmic level than cutting slick singles in Memphis, Alex headed back home to reconcile his two musical stages and to see what he could get together.

No. 1 Record isn't revolutionary--the group works within the well-defined forms--it's just exceptionally good. There's not a trace of Memphis soul in Big Star: The group seems to have used the California bands of the mid-Sixties--primarily the Byrds and Moby Grape--as models, but there's a brightness on the uptempo tunes that seems Beatles-inspired. Parallels are Badfinger and Raspberries, I guess, but Big Star shows more depth and consistency than either of those. A closer parallel is Todd Rundgren, who's equally adept at evoking the Beatles, California rock, and 1965, but even Rundgren hasn't made a whole album as impressive as this one.

The first side is dominated by rock & roll while the second becomes increasingly reflective and acoustic as it winds down. In both styles, the guitar sound is sharp-edged and full; even the prettiest tunes have tension and subtle energy to them, and the rockers reverberate with power. The rock & roll tracks can be seen as a succession of imaginative guitar and vocal ideas, but "When My Baby's beside Me," "Feel," "Don't Lie to Me" and the rest move so smoothly that you have to be technique-oriented to give the pieces conscious attention. It's on the slower songs that the influences are more noticeable. The oddly titled "Ballad of El Goodo," with modal harmonies and a great McGuinn-style vocal by Chilton, may be the best song here. The even more oddly titled "ST100/6" and "Try Again" sound like the tranquil Grape of "8:05" and "Sitting by the Window," dominated as they are by weary harmonies. And Chilton's unaffected vocal style comes across to best advantage on the quietest tunes, "Sunrise," "Give Me Another Chance" (this one really reinforces the Rundgren parallel), and "Thirteen," a wistful, funny remembrance of junior high.

All the songs I've mentioned carry the Bell-Chilton credit line and all of them are fine. The only unsuccessful track is "The India Song," and that was written by Hummel; it just doesn't fit with the rest of the music. But 10 out of 11 is practically unheard of. No. 1 Record is one of the sleepers of 1972. Well, you've done it, Alex: Your Big Star record even cuts The Box Tops' Super Hits.”

- Bud Scoppa.  Rolling Stone, april 1972

lørdag den 10. april 2021

Yung. Playliste 8. april 2021

1. Yung - Autobiography (2021)
2. Kim Wilde - Just A Feeling (1982)
3. The Replacements - All Shook Down (1990)
4. bob hund - Allt På Ett Kort (1993)
5. Annette Peacock - Questions (1978)
6. Yung - Dismantled (2021)
7. Tom Petty & The Heartbreakers - American Girl (1976)
8. Sickoids - Hope Subsides (2012)
9. Mount Eerie - The Place Lives (2012)
10. Cindy Lee - Heavy Metal (2020)
11. Yung - Lust And Learning (2021)
12. Captain Sensible - Glad It’s All Over (1983)
13. Weed - Thousand Pounds (2015)
14. Glazed Baby - Handgun (1993)
15. Captain Beefheart & His Magic Band - Further Than We've Gone (1974)

torsdag den 8. april 2021

The Glimmer Twins og Little Mick i DR.

Jeg kan ikke huske, hvor mange år siden, det er, jeg hørte den radioudsendelse fra Danmarks Radio fra september 1970, eller rettere udsendelser, for der er reelt tale om to, hvor medlemmer af Rolling Stones præsenterer musik. Jeg havde dem på et kassettebånd, som jeg havde erhvervet mig på et marked i Det Grå Hal på Christiania. Det bånd er for længst forsvundet. Et tip om, at programmerne lå på nettet, ledte mig dog på sporet igen. Tusind tak.

I den første udsendelse disker Mick Jagger op med en række Stones-sange, i den anden har han fået selskab af Keith Richards og Mick Taylor, og så kan det ellers godt være, at der bliver lagt soul- og bluesplader på grammofonen på hotelværelset på Marina i Vedbæk.

Vedkommende, der har uploadet udsendelserne, har byttet om på rækkefølgen, så programmet med soul- og bluesfavoritter kommer først. Det gør ikke noget.

Mississippi John Hurt - Stagger Lee
Barbecue Bob - It Won't Be Long Now (Part 1)
Robert Johnson - Crossroad Blues
Bertha 'Chippie' Hill with Louis Armstrong - Prat City Blues
Muddy Waters - Louisianna Blues
Little Walter - Key To The Highway
Mississippi Fred McDowell - Shake Em' All Down
Little Richard - Lucillie
Howlin' Wolf - Going Down Slow
Chuck Berry - Let It Rock
Elmore James - Sunnyland Train
Otis Rush - So Many Roads
Stevie Wonder - I Don't Know Why
Smokey Robinson & The Miracles - Tracks Of My Tears
Screaming Jay Hawkins - Feast Of The Mou Mou

På optagelsen kommer herefter en række originalversioner af sange som The Rolling Stones har indspillet. Afsluttende med Mick Jaggers udvalg af Stones-numre.

tirsdag den 6. april 2021

’Minnesota Hardcore’

Jeg er ikke et seriemenneske. Jeg vil gerne kunne tale med om de populære serier, men jeg går hurtig død i dem. Henover påsken har jeg fået set de sidste afsnit af HBOs ’Painting with John’. Seks episoder af cirka tyve minutter varighed hver, hvor man følger musikeren, maleren og skuespillerne John Lurie, der maler akvareller og reflekterer over livet, musikken og kunsten. Tankevækkende og morsomt. Men det tog mig ikke desto mindre omkring en måned at se alle afsnittene. Jeg er gået i stå med Netflixs fortæliing om rockmusik i Sydamerika. ’The History of Rock in Latin America’, som serien hedder, tegnede ellers fint, men jeg kom ikke længere end tre eller fire afsnit hen. Med andre ord, skal jeg kunne overskue at se noget til ende. Og dét kan jeg ikke slet ikke med serier, der løber over flere sæsoner. Ikke at ’The History of Rock in Latin America’ gør det, men den begyndte at blive uinteressant jo længere frem i tiden den nåede. Tilbage til påsken. Jeg fik ligeledes set den glimrende svenske dokumentarserie, ’Det stockholmske blodbad - kampen om tronen’. To afsnit. Det var til at overse. 

Den bedste dokumentarserie, jeg så i feriedagene, var dog ’Minnesota Hardcore’. Det tog kun et par dage at sluge de syv episoder + bonusmateriale, om ja, Minneapolis–Saint Pauls punk- og hardcorescene i de tidlige firsere. Herunder kan man selv navigere rundt i de forskellige afsnit.  

fredag den 2. april 2021

Shoot From The Hip #8 (2021). Playliste 1. april 2021

1. 13th Floor Elevators - Slip Inside This House (1967)
2. Blue Öyster Cult - Transmaniacon MC (1972)
3. Rod Stewart - You Wear It Well (1972)
4. Gallery Of Mites - Chocolate Rabbit (2003)
5. Nervous Eaters - Loretta (1976)
6. New Race - November 22, 1963 (live) (1982)
7. Entombed - Seeing Red (2000)
8. Jonas Kroon Och Det Svarta Bandet - På Trottoarer (2021)
9. Small Faces - My Way Of Giving (1967)
10. Elliott Smith - Needle In The Hay (1995)
11. Death In June - Little Black Angel (1992)
12. Pierre Sandwidi - Je Suis Un Salaud (Slow) (197?)
13. B-52s - 52 Girls (1979)
14. Cheryl - Killer Kiss (1981)
15. Valerie June - Pushin' Against A Stone (2013)
16. Miley Cyrus - Angels Like You (2020)
17. Butthole Surfers - The Hurdy Gurdy Man (1991)
18. C.V. Jørgensen - Messe For En Masse (1985)
19. Sweet Apple (with Mark Lanegan) - Wish You Could Stay (A Little Longer) (2013)
20. The Jazz Butcher - Next Move Sideways (1988)
21. The LeBrón Brothers - Let's Get Stoned (1968)