Blogger Widget

fredag den 5. juni 2020

The Natural Disasters. Playliste 4. juni 2020


1. Jaimie Branch - Love Song (2019)
2. The Natural Disasters - Without Shelter (2020)
3. Traitrs - Lya (2017)
4. The Natural Disasters - The Wrong Way (2020)
5. Torche - Face The Wall (2010)
6. Minuit Machine - Comedown (2014)
7. Minor Victories - The Thief (2016)
8. Ash Code - Disease (2018)
9. Ballet M. - Among (1982)
10. Deux - Game And Performance (1983)
11. Sonic Jesus - Triumph (2015)
12. The Natural Disasters - Explain The Disaster (demo) (2020)
13. Holygram - Modern Cults (2018)
14. The Natural Disasters - Mountain Of Despair (2020)

onsdag den 3. juni 2020

The Natural Disasters i Mod Strømmen.


Jeg formoder, at der ligger en konceptuel idé bag The Natural Disasters. Måske ikke helt fra begyndelsen, men den har taget form undervejs. Tre album henne. Tre album opkaldt efter naturkatastrofer: ’Terremoto’ betyder jordskælv på spansk, ’Maremoto’ er en tsunami, mens den nyeste udgivelse, ’Tormenta’, har navn efter storm. Ganske vist, kaldte The Natural Disasters altoverskyggende hovedmand Alioscha Brito-Egaña (President Fetch, Java Skull, ex. C.A.P.S.), bandet for TerreMoto ved udgivelsen af den første plade, men ligheden mellem TerreMoto og The Natural Disasters er slående.  Og det gælder ikke kun navngivningen af albummene. Musikken er umiskendelig, dyster gothrock med arvegods fra grupper som Sisters of Mercy, Fields of The Nephilim og Killing Joke.

Lyt med i morgen, torsdag, d. 4. juni, kl. 18.00, på enten 98.9FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

mandag den 1. juni 2020

”… den graciøse, smertelige Ungdom.”


”I Juni Maaned, Fødselsmaaneden, det mest forsonende ved Sommeren, da kommer de andre ogsaa, Kalve, Føl, de bedste af dem. Skovene ikke graa endnu - thi naturligvis er der Skove, og naturligvis er de graa allerede i Juli, selvom sene sommergæster af Vane, eller Konvention, eller vildledt af Solbriller kalder dem grønne. Skovene ikke graa endnu, fordi det har ikke støvet, Forsommeren var fugtig, saa sent som nu lige over Middag regnede det. En velkommen Regn, som fritog En for de obligatoriske Feriefornøjelser, og som skaanede En for Samvittighedsnag, uden Selvbebrejdelser kunne man gaa op paa sit Værelse og rulle Ærmerne ned - sommeroprullede Skjorteærmer, og mellem Oprulningen en Tomme over Albuen og Haandleddet strittede Underarmens Haar, og fik, som altid, Tanken henledt paa Peter Nisser, der i en Roman kalder Tilfældet ”rørende”, hvor det vist blot er reflektorisk. Man gik op og lagde sig paa den høje, solide Træseng, forarbejdet af en lokal Snedker for hundrede Aar siden, og læste tilfældige Tekster, betydningsløse Ting, som løb fulde af Mening.
   For aabent Vindu, thi det var en lun og stille Regn, en smuk Melodi, en Solsort sang ogsaa. Det er en mærkelig Bogsamling, de har staaende paa Hjørnehylden deroppe, over den triste Pigekammerkommode, otte Bøger i alt, tidligere sommergæsters Sammenskrab og Efterladenskaber, eller Familieklenodier? Side om Side med en svensk oversættelse af Simenon, ”Mannen som såg tågen gå förbi”, staar en indbundet, meget slidt Aargang af ”FRI, Illustreret Ugeblad for Drenge” fra 1911. Jamen var der ikke ogsaa noget med en Søn, født udenfor Ægteskabet. Døde han ikke paa Jamaica, af at spise inficerede Bananer? Hvorfor denne totale Mangel, i hele Huset, paa Fotografier af Mænd? Rigeligt af Kvindeportrætter, de sidder med opsat Frisure eller Lagkagehatte eller mærkeligt dristige Smil. Og Yndlingsbilledet, til at forelske sig i, selvom mere end halvandethundrede Aar skiller os: Thomasine Gyllembourg, med Daarbyrøjne, Lokkerne, de nøgne Arme, den graciøse, smertelige Ungdom”

- Frank Jæger. Fra ’Drømmen om en Sommerdag’ fra essaysamlingen ’Drømmen om en Sommerdag og andre Essays’, Gyldendal 1965.

fredag den 29. maj 2020

Shoot From The Hip #3 (2020). Playliste 28. maj 2020


1. The Chills - Aurora Corona (2015)
2. Trouble - Snake Eyes (2017)
3. Sleaford Mods - Jobseeker (2008)
4. Creedence Clearwater Revival - Wrote A Song For Everyone (1969)
5. Donovan - Clara Clairvoyant (1970)
6. Screaming Trees - Nearly Lost You (1992)
7. Stephen Malkmus - Xian Man (2020)
8. Purple Mountains - All My Happiness Is Gone (2019)
9. The Smoking Popes - Let's Hear It For Love (1993)
10. Uffe Lorenzen - Lad Det Gå (2020)
11. The Stranglers - Shah Shah A Go Go (1979)
12. The Residents (feat. Black Francis) - Die! Die! Die! (2020)
13. The Modern Lovers - Pablo Picasso (1976)
14. The Rain Parade - I Look Around (1983)
15. The Whiffs - Dream About Judy (2019)
16. The Cardigans - A Good Horse (2003)
17. Bisse - Kitz-Loch (2020)
18. Connan Mockasin - It's Choade My Dear (2010)
19. The Bevis Frond - Splendid Isolation (1986)
20. Betty Wright - I'm Gonna Hate Myself In The Morning (1968)
21. Judas Priest - Take These Chains (1982)
22. Boujeloud - Mother (2020)
23. The Feelies - Slipping (Into Something) (1986)
24. Wake Ooloo - Rise (1994)
25. Bob Dylan - I Contain Multitudes (2020)


onsdag den 27. maj 2020

Første fortolkning af ’I Contain Multitudes’


Eller det ved jeg jo ikke, men dét er under alle omstændigheder den første coverversion, jeg har hørt af andensinglen fra Bob Dylans kommende plade, ’Rough And Rowdy Ways’. Sangerinden bag er australske Emma Swift, der har optrådt med Robyn Hitchcock, de to gange, jeg har hørt ham live indenfor de seneste par år. Efterårets koncert med Hitchcock på Loppen, er i øvrigt udsat til d. 24. marts 2021.

Anyway, Swift og Hitchcock har været særdeles aktive med online-koncerter under Covid-19. Jeg mener, at de hver onsdag, måske endda mere, livestreamer fra deres hjem i Nashville. Men ikke nok med det. De har også indspillet en ny skive med Dylan-fortolkninger i anledning af hans 79 års fødselsdag, d. 24. maj. ’Blonde On The Tracks’, som de har døbt albummet, er produceret af Patrick Sansone, der har spillet med Wilco, og er ude på Tiny Ghost Records, d. 14. august.

Her ’I Contain Multitudes’. Plus pladens indhold.


Queen Jane Approximately
I Contain Multitudes
One of Us Must Know (Sooner or Later)
Simple Twist of Fate
Sad Eyed Lady of the Lowlands
The Man In Me
Going Going Gone
You're A Big Girl Now

søndag den 24. maj 2020

’Looks Like Science Fiction’

Ifølge op til flere opslag på de sociale medier, var det i går fyrre år siden, at Stanley Kubricks skrækindjagende, psykologiske horrorfilm ’The Shinning’ fik biografpremiere i USA. Efter at have afsluttet filmen kontaktede Kubrick den grafiske designer Saul Bass, så de i fælleskab kunne nå frem til en filmplakat, der med en enkelt formgivning ville give filmpublikummet en forsmag på, hvad der ventede dem i biografmørket. Bass, der tidligere havde arbejdet sammen med Alfred Hitchcock om plakaterne til ’Vertigo’ og ’Psycho’, sendte Kubrick fem forslag med ordene; “I am excited about all of them, an I could give you many reasons why I think they would be strong and effective identifiers for the film”.

Her følger forslagene med Stanley Kubricks håndskrevne kommentarer:







fredag den 22. maj 2020

Forår med Don Stener. Playliste 21. maj 2020


1. Emil Gilels, Amadeus Quartet - Franz Schubert: Piano Quintet In A, D.667. Forellenquintett . 2. Andante (1976)
2. Marconi Notaro - Sinfonia Em Re (1973)
3. Alrune Rod - Bjergsangen (1969)
4. Terry Callier - I'd Rather Be With You (1973)
5. Batteaux ‎- Tell Her She's Lovely (1973)
6. Olesen-Olesen - Ikke Kun I Nordvest (2000)
7. C.V Jørgensen - I Skyggen Som Jeg Plejer (1975)
8. Vilde Græs - Ildeset (2020)
9. The Devil And The Almighty Blues - Never Darken My Door (2015)
10. Psyched Up Janis - Where The Lights Won't Shine (1996)
11. Tim Maia - O Caminho Do Bem (1975)
12. Beefeaters - It Ain't Necessarily So (1967)
13. Steppeulvene - Flip (1967)
14. Creedence Clearwater Revival - Fortunate Son (1969)
15. Heron - Lord And Master (1970)
16. Steppeulvene - Til Nashet (1967)


tirsdag den 19. maj 2020

Forår med Don Stener i Mod Strømmen


De fire årstider ifølge Don Stener aka. Mikael Cygan Hansen synger så småt på sidste vers. Kristi himmelfartsdag skal det handle om forår. Nu er det allerede sent forår. Den første sommermåned juni står lige for døren. Det er med andre ord, på et hængende hår, at vi når denne herlige årstid, hvor vinden gerne skulle være blød og mild. Hvilket den så sandelig ikke har været i de seneste dage, jeg bruger stadigvæk vanter og halstørklæde, når jeg er ude at cykle. I juli 2017 lavede vi en sommerudsendelse, derfra gik vi til efterår i 2018, vinter i 2019, og nu er vi altså nået frem til forår. Et forår, der ret beset skulle vise sig at blive meget underlig, hvis ikke ligefrem surrealistisk.

Lyt med nu på torsdag, d. 21. maj, kl. 18.00, på enten 98.9FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

fredag den 15. maj 2020

Less Win. Playliste 14. maj 2020


1. Less Win - Tunnel (2020)
2. R.L. Burnside - Old Black Mattie (1994)
3. Venom P. Stinger - 26 Milligrams (1988)
4. Restless - Who Do You Think You Are?(2019)
5. James 'Blood' Ulmer - Jazz Is The Teacher (Funk Is The Preacher) (1980)
6. Stelios Kazantzidis - Bleed Bleed (1952)
7. Less Win - The Wild Desires (2020)
8. UT - Evangelist (1987)
9. Culture - I'm Alone In The Wilderness (1977)
10. Los Chunguitos - Carmen (1985)
11. Eddie Noack - Psycho (1957)
12. Nikki Sudden & The Jacobites - Jangle Town (1986)
13. Patty Pravo - Morire Tra Le Viole (1973)
14. Less Win - A Thought To Be More (2016)
15. Less Win - Truths, Like Roses (2020)
16. Paul Westerberg ‎- Dyslexic Heart (1992)
17. Bo Diddley - Elephant Man (1970)
18. Less Win - Passion's Puppet (2020)


tirsdag den 12. maj 2020

Less Win i Mod Strømmen


“Their post-punk influences are clear to see and they are channeling some of the best. On Putting In The Hours and closing song, Wild Desire, they call to mind the best of Punishment of Luxury’s Laughing Academy in the way they twist the guitars around the tight rhythm section of Moller and bassist Patrick Kociszewski. Throughout the whole record, it seems as though the three musicians, all of whom take turns on lead vocal duties, are holding onto a writhing adrenalin in an attempt to avoid an explosion. It’s in that balance on a knife’s edge, the taming of mayhem and reigning of spontaneity, that the band find the energy that results in a powerful record from start to finish.”

- uddrag af Louder Than War’s anmeldelse af Less Wins nye plade, ’Given Light’.

Det er fire år siden, at Less Win udsendte deres andet album, ’Trust’. Og fire år siden, de var på besøg i Mod Strømmen seneste. Trioens nye plade 'Given Light' blev indspillet i hedebølgesommeren 2018, men ser dog først dagens lys nu. Eller gør den? Albummet har haft en del udgivelsesdatoer, men nu er den vist god nok. Den kommer senere i maj.

Hvorfor er der gået fire år siden sidste plade? Hvorfor har gruppen ventet to år på at udgive den nye skive? Dele af svarene, tror jeg, jeg kender. Ydermere er dér tilgange til sangskrivningen, der har ændret sig? Hvordan har det været at have så megen tid uden for Less Win? Og hvad er dén tid så gået med?

Lyt med nu på torsdag, d. 14. maj, kl. 18.00, på enten 98.9FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Her playlisten fra oktober 2016, hvor d’herrer var samlet sidst i radiostudiet:

1. Less Win - Bury The Heart (2016)
2. El Niño Miguel - Vals Flamenco (2006)
3. The Laughing Clowns - Holy Joe (1980)
4. Equis - Bolas (2015)
5. Less Win - Haunted Skin (2016)
6. Lounge Lizards - Do The Wrong Thing (1981)
7. Robert Forster - Baby Stones (1990)
8. Jim O'Rourke - Friends With Benefits (2015)
9. Less Win - A Thought To Be More (2016)
10. Camaron De La Isla - Potro De Rabia Y Miel (1991)
11. This Kind Of Punishment ‎- Don't Go (1987)
12. The Bodies - Desperate (2015)
13. Less Win - When You Lay Your Hands (2016)
14. The Blue Orchids - Bad Education (1982)
15. The Drones - You Really Don't Care (2005)
16. Aya RL - Ulica (1985)

fredag den 8. maj 2020

Tvivler. Playliste 7. maj 2020


1. Tvivler - kandidat (2020)
2. Tragedy - Conflicting Ideas (2002)
3. Svin - Maharaja (2014)
4. Tvivler - barn (2020)
5. Kowloon Walled City - The Grift (2015)
6. Daughters - The Reason They Hate Me (2018)
7. Grindermann - No Pussy Blues (2007)
8. The Meters - Cissy Strut (1969)
9. Fugazi - Cashout (2001)
10. Breach - Deadhead (1997)
11. Refused - The Deadly Rhythm (1998)
12. Liturgy - Hajj (2019)
13. Career Suicide - Break Away (2017)
14. Tvivler - vold (2020)


onsdag den 6. maj 2020

”…hvor han halvt i trods, halvt i stimulanspåvirket trance skaber en række spøgelsagtige, skært perforerede og sortrandede sange…”


Jeg har endnu engang været forbi Infomedia. Her en recension af to uundværlige plader, plus ”et kuriosum for samlere”, som anmelderen solidarisk siger om udgivelsen.

Big Star: ‘Third/Sister Lovers’, Big Star: ‘Live’, samt Chris Bell: ‘I Am The Cosmos’.

Anmeldt under overskriften ’Alene på den synkende skude’. Anders Rou Jensen. Politiken, 9. juni 1992. For at undgå unødvendige misforståelser, så er der tale om Ryko cd-udgivelser. 

”Som en underlig, rockhistorisk fællesreference for på den ene side traditionsbundne, amerikanske guitarrock-enegængere som R. E. M. og The Replacements og på denne anden hippe britiske sidelinjenavne som Primal Scream, Teenage Fanclub og This Mortail Coil (der alle tre takkes i covernoterne på ovennævnte udgivelser) finder man gang på gang den kuldsejlede, stærkt kritikerombejlede Memphisgruppe Big Star og dennes dominerende skikkelse, sangeren, guitaristen og sangskriveren Alex Chilton.

Med disse tre udgivelser - den sidste en hidtil uudgiven solo-lp med Big Star s anden drivkraft, Chris Bell, der blev trafikdræbt i 1978 - er der nu mulighed for at forny kendskabet til Big Stars indflydelsesrige appel og rock-sagnomspundne karriere. Big Star s ry hviler nok især på gruppens to første lp er, No. 1 Record (1972) og Radio City (1974), der som følge af koks med distribution og lancering floppede kommercielt. Her var der ellers via en kraftig og begejstret kritikeropbakning lagt op til en storstilet triumf for gruppens helt tids-atypiske, kraftfyldte pop i en kombination af Beatles melodiske linjeføring og en kantet, stødende eller flyvsk dynamisk guitarfriktion. Kendetegn, der næsten er helt forsvundet på Third/Sister Lovers. Her er Chilton nærmest alene tilbage på den synkende skude, hvor han halvt i trods, halvt i stimulanspåvirket trance skaber en række spøgelsagtige, skært perforerede og sortrandede sange, som alligevel både kan være cool som hos Lou Reed, ømt klagende som hos Neil Young og depressivt skønhedssøgende som hos Tim Buckley, Nick Drake og Mark Eitzel. Bidrag som Big Black Car, Kangaroo, Holocaust, Nightime og Take Care er segnefærdige af bitterhed og lede, men via Chilton's sangforedrag, hans akustiske guitar, en serie minimale, men stærkt fordrejede lydeffekter eller underjordiske strygerarrangementer vokser de frem som mørke musikalske blomster gennem sindets sorte huller.

Det er en musik og plade, der aldrig finder et sikkert leje, men som haltende, falmende og krakelerende efterlader sig et spor af en vidunderlig melodisk sans og nerve, der indefra er nedbrudt af alt for mange dårlige trips. Sammenlignet hermed er live-pladen mere et kuriosum for samlere. Atter med Chilton som enerådende personlighed, og atter indspillet på et tidspunkt, hvor løbet var kørt for Big Star som håbefuld gruppe. Det er en ujævn og adspredt musiceren, hvis højdepunkt er Chilton's solo-spot med akustisk guitar foran et desorienteret publikum.

Mere tyngde og substans er der i Chris Bell's efterladte sangkatalog på I Am The Cosmos, der atter viser, hvorledes han, Chilton og Big Star kunne hente ny energi frem af Beatles' på en gang ligefremme og uefterlignelige alkymi. Hos Bell drejet mod en mere traditionel popsangskrivning, der giver efterklange af både Raspberries, Badfinger og tidlig Todd Rundgren.

Men hele tiden med en dunkel, nervøs undertone, der både sætter sig igennem i de mudrede rockbidrag, de prøvende singer/songwriter-indslag og i alle de konfliktfyldte stiløvelser, der lyder som excentrisk popmusik på et langtfra gennemarbejdet demobånd.”

tirsdag den 5. maj 2020

Tvivler i Mod Strømmen


En tvivler er ifølge dansk sprogbrug en ”person der er mistroisk eller usikker, især angående religiøse eller dogmatiske forhold”. Men det er også et dansksproget punk/hardcore band fra København. Kvartetten har udsendt tre ep’ere. I begyndelsen af april kom debutpladen ’Ego’, og derfra begyndte det at gå skævt for gruppen. Allerførst blev deres releasekoncert aflyst, så røg Roskilde-jobbet, og de koncerter de ellers havde aftalt at spille i kølvandet på udgivelsen. Nu tror jeg, de går rundt og tvivler på om den nye släppfest, der er sat til 16. maj i Basement på Enghavevej, overhovedet bliver til noget?

Selvom den fordømte virus har kastet grus i maskineriet, så er ’Ego’ blevet anmeldt en del gange. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor mange pladen er sendt ud til herhjemme og i udlandet. Men det sker efterhånden meget sjældent, at jeg læser en så grundig gennemgang af en dansk punkplade, som Passive/Aggressive har frembragt:

”Det, Tvivler særligt excellerer i, er den her konstante vekslen mellem hardcore punk-bralrende sekvenser, der skralder derudaf, og breaks, hvor melodiske guitarstykker, feedback eller freejazzede rytme-indspil tager tempoet ud, for så straks at vende og blæse i en anden retning. Der sker hele tiden noget nyt, en ny retning, en ny detalje. Konstant aktivitet, men alligevel perfekt afbalanceret mellem det energiske og besindige.”

Anmeldelsen kan man læse i sin helhed herunder.

Her Tvivlers seneste video. Nummeret hedder ‘Forkert’, og sanger Thomas Burø siger til Devilution, at ”Det handler om skyggesiden af den mandlige seksualitet”:


Stil ind nu på torsdag, d. 7. maj, kl. 18.00, på 98.9 FM eller via TuneIn eller den direkte livestream.