”I en sky af tung røg…”

Mens jeg skrev overskriften, kom jeg pludselig i tvivl om Orcas debutplade fra sidste år, hedder ’Tung Røg’. Det gør den selvfølgelig ikke. Den bærer titlen ’Tunge Sten’, og det er så vidt, jeg ved, ikke det samme. 

Desuagtet har trioen fornyelig udsendt en skidegod video til ’En Sky Af Tung Røg’, der blander blandt andet festlige filmklip fra 1960'erne og billeder af Orcas anno 2017.

”I get tired quickly when I smoke pot / I'm not too smart and I'm not too cute”

Henover påsken har jeg støvet mine Stanley Brinks-filer af. Jeg havde næsten glemt hans lidt Jonathan Richman-agtige tilgang til musikken. For pokker, Stanley Brinks er fremragende. Og så spiller han tilmed på årets Fanø Free Folk Festival.

Her ‘Things Ain't What They Used To Be’ fra ‘Stanley Brinks And The Wave Pictures’, der udkom i 2008.

Hunger. Huset i Magstræde. 16. marts 2017

Jeg rodede lidt rundt i mine computerfiler i går. Der fandt jeg minsandten en stribe, månedgamle fotografier fra aarhusianske Hungers koncert i Musikcaféen. Både fra før og under, og så er der såmænd også en sætliste. Nu nærer jeg bare et håb om, at de snart udsender dén debutplade, der har været undervejs meget, meget længe efterhånden…

Først sætlisten:

Tommy Heisz og Peter H. Olesen. Playliste d. 13. april 2017

1. Townes Van Zandt - (Quicksilver Daydreams Of) Maria (1968)

2. John Lee Hooker - That's My Story (1960)

3. Mellemblond - Riv (2013)

4. Al Green - Get Back (1973)

5. Joakim Thåström - Alltid Va På Väg (2015)

6. Gillian Welch & David Rawlings - Black Star (live) (2006)

7. Nick Cave & The Bad Seeds - Higgs Boson Blues (2013)

8. Frank Ocean - Futura Free (2016)

9. Föllakzoid - El Humo (2009)

10. Louis Armstrong & His Orchestra - Saint Louis Blues (1929)

11. C.V. Jørgensen - Tobaksvejen (1977)

12. Billie Holiday - Summertime (1936)

13. Olesen-Olesen - Finland (1998)

14. Vince Guaraldi Trio - Linus & Lucy (1964)

Debre Damo Dining Orchestra på international udgivelse

Da Debre Damo Dining Orchestra besøgte Mod Strømmen den første dag i julemåneden sidste år, fortalte de, at de skulle medvirke på ’Beyond Addis Volume 2 : Modern Ethiopian Dance Grooves Inspired By Swinging Addis’. Det er dog først nu, at jeg har hørt kompilation, som JJ Whitefield fra The Whitefield Brothers har sat sammen.

På ’Beyond Addis Volume 2’, figurerer der, som det også var tilfældet på det første album i serien, et bredt udsnit af unge bands fra vesten, der er fascineret af etiopisk musik, og gør deres for, både at forny den og inkorporere den i det udtryk, de arbejder med. Debre Damo Dining Orchestra bidrager med deres selvudgivende debut-single, ’Yesega Wat’, fra 2014.

Debre Damo Dining Orchestra var i studiet med Per Buhl Acs i december 2016, og så vidt jeg kan forstå, går bandet nu utålmodigt og venter på at få det nye album, ’DDDO 2’, hjem fra et pladepresseri i Tyskland.

’Beyond Addis Volume 2: Modern Ethiopian Dance Grooves Inspired By Swinging Addis’ indeholder:

1. The Malcouns – ‘Kingdom Of D'mt’           

2. The Daktaris – ‘Musicawi Silt’                       

3. The Sorcerers – ‘Cave Of Brahma’             

4. Debre Damo Dining Orchestra – ‘Yesega Wat’                   

5. Jungle By Night – ‘Ethiopino’                        

6. Onom Agemo And The Disco Jumpers – ‘Cool Runnings’                           

7. Tezeta Band – ‘The Viper’

8. Akalé Wubé feat. Manu Dibango – ‘Anbessa’                    

9. Transgressors – ‘The Biz’   

10. Les Freres Smith – ‘Zilzil’ 

11. The Whitefield Brothers – ‘Safari Strut’ 

12. Cosmic Analog Ensemble- ‘Stuzzicadenti’                          

13. The Malcouns – ‘Followed Path’

14. Anbessa Orchestra – ‘Lions’

Sig nej!

Manchester-støjensemblet Gnod, må kandidere kraftigt til årets bedste pladetitel

Postkort fra Rangoon Island

Jeg skal ikke længere tilbage end søndag. Der, syntes jeg, at Beachwood Sparks med deres flagrende twangpop og smukke harmonier var verdens fedeste orkester. I dag står sagen ganske anderledes til. Vi skal om på den anden side af kloden, nærmere bestemt til et skur i en baghave et sted i Sydney. Her blev The Rangoons debut-kassette, ‘A Postcard From Rangoon Island’, optaget. På daværende tidspunkt bestod bandet af Emma Ramsay, Ela Stiles og Jay Cruikshank, der henholdsvis også spiller i Holy Balm, Roamin’ Catholics og Home Run. Siden er der blevet skiftet lidt ud i besætningen. Emma Ramsay har forladt gruppen og ind er kommet Hannah Berzins, fra nævnte Holy Balm, og Jaz Brooking, der sammen med Stiles, driver Paradise Daily Records, der udsender The Rangoons.

Tilbage til debut-kassetten. At beskrive det som en skizofren smeltdigel er måske for meget sagt. Men det er under alle omstændigheder uforudsigeligt. Åbneren ’The Bath Of Rangoon Island’ fylder nærmest derudad med en form for stream-of-conscious spokenword, hvor fløje og noget der minder om polynesisk guitarspil, binder det hele sammen. Eller gør instrumenterne nu også det? ’Two Minds’ og ’Crimewave’ er mere retlinede rocknumre, men man skal ikke lade sig bondefange. Nedenunder udspiller der sig et virvar af disortion, chants og vanvittige tekststykker. ’Lunatic/Shadow’ kan man med en vis rimelighed betragte som to numre. Det er også den komposition, der har fået flest ord med på vejen i de anmeldelser, jeg har læst af ’A Postcard From Rangoon Island’. Sangen begynder som et popnummer, der ikke rigtig ved, hvad det vil, ambivalent er nok det rigtige signalement, for så at gå over i et rent adrenalin outburst.

Hvis man gerne vil høre mere The Rangoons, kan jeg anbefale bandets 7”-debut, ’CBT Asylum’ / ’Cult Of Thorns’, hvor jeg selv begyndte. Jeg har lyttet så meget til singlen på min iPad, at jeg ikke længere kan høre numrene via denne, da der åbenbart er restriktioner for, hvor mange gange, man må spille sangene fra et devise.

Skærtorsdag med digterne Tommy Heisz og Peter H. Olesen i Mod Strømmen

”Billedet flimrer, asfalten smuldrer, fliserne flytter sig. Jeg må holde balancen, en dag til, jeg må holde mig på benene. Treogtyve dage siden reservatet faldt, siden manuskriptet brændte i hænderne på mig. Byens lyde overstyrer. Denne ringen for mine ører, den konstante hylen og de evindelige båndsløjfer, båndsløjfer, båndsløjfer igen. East End Boys og West End Girls er blevet til West End Boys og East End Girls, og der kommer altid en sporvogn og en skytsengel til. Og så de fugle, nogen må stoppe de fugle. Den tostemmige tavshed. Røgsløret. Oktobers revnede drømme. Planeternes poler. Magneternes tovtrækkeri. Giv nu slip.”

- fra Tommy Heisz' nye digtsamling, ’Kviksølv Dagdrøm’.

Der bor tre til fire andre forfattere i NV.

Jeg har ikke mødt dem endnu. Kan man

ligefrem tale om at jeg undgår visse gader?

Hvilke muligheder har jeg når vi en dag

uundgåeligt mødes i kvarteret. Afmålt nik

med hovedet, hjertelig hilsen eller skal vi

alle bare lade som ingenting?”

- ’Territorium’ fra Peter H. Olesens nye digtsamling, ’Frederiksborgvej og andre digte’.

Det er med tyk streg under ordet digtere, at Tommy Heisz og Peter H. Olesen besøger Mod Strømmen skærtorsdag. Afsættet er alene d’herrers nye digtsamlinger og arbejdet med dem. Om vi kommer forbi andet må tiden vise.

Stil ind, d. 13. april, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream. Man kan også fange udsendelsen på Tunein.

“Razzle, Dazzle, Drazzle, Drone,

….Time For This One To Come Home...”

Note til mig selv. Før og efter Tamikrest. Global, d. 7. april 2017

Før

1. ’Songwriters On The Run’ / Robert Forster

2. ’Hercules’ / Aaron Neville

3. ’Maria Da Vila Matilde’ / Elza Soares*

4. ‘Lady Scarface’ / Lydia Lunch

5. ‘Cosmic Funk’ / Lonnie Liston Smith & The Cosmic Echoes

6. ‘I Tcho Tchass’ / Akofa Akoussah

7. ‘Baka Of The Future’ / The Dwarfs Of East Agouza

8. ’Mit Lille Reservat’ / C.V. Jørgensen*

9. ’Kan Ati Fettun Isani Infedhani’ / Ali Mohammed Birra

10. ‘See No Evil’ / Television

11. ‘Across The Universe’ / The Beatles

12. ‘It's All Right’ / Van Morrison

13. ‘Better Change Your Mind’ / William Onyeabor

14. ’Fingers’ / Cyclopean

15. ‘Tefla Madlouma’ / Mariem Hassan*

16. ‘Mary, Don't Take Me On No Bad Trip’ / Fugi

Efter

1. ‘Do Do Wap Is Strong In Here’ / Curtis Mayfield

2. ‘Yambadi Mama’ / Konono N°1 & Batida

3. ‘Wawa’ / Lizzy Mercier Descloux

4. ‘We're So Cool’ / Au Pairs

5. ‘The Nips Are Getting Bigger’ / Mental as Anything

6. ‘Nakupenda Sana’ / Orch. Conga Internationale*

7. ‘If You've Got It, You'll Get It’ / The Headhunters

8. ‘Around And Around’ / Framus Five*

9. ‘You Are My Witness’ / The Black Hippies*

* Sange, hvor gæster, band-staff eller personale var forbi dj-pulten for at høre, hvem artisten var.

Afenginn. Playliste 6. april 2017

1. Afenginn - Tabbouleh Rasa / Rasende Tabul (2016)

2. Mike Oldfield - Tubular Bells (1973)

3. Valgeir Sigurdsson - Dreamland (2010)

4. Sigur Rós - Varðeldur (2012)

5. Bob Dylan - Jokerman (1983)

6. Jethro Tull - Baker Street Muse (1975)

7. The Clash - Rudie Can't Fail (1979)

8. Hedningarna - Höglorfen (1997)

9. Alamaailman Vasarat – Hajakas (2012)

10. Afenginn - Axiom (2016)

Tradition og fornyelse. Tamikrest på Global i morgen aften

Tendensen har længe været at beskrive Tamikrest som Tinariwen-light. Det er unfair overfor begge parter. Tamikrest nye plade, ’Kidal’, der er opkaldt efter den by, hvor bandet fandt sammen, har fået vildt gode anmeldelser.  Flere af dem fremhæver, at Tamikrest i modsætning til netop Tinariwen forsøger at forny ørkenbluesen. Eller ørkenrocken for at være mere præcis, fordi det er her, at man finder forskellen på de to Mali-bands. Tinariwens rødder er dybt forankret i en bluestradition, mens Tamikrest inkorporerer et moderne rockudtryk, ja, de arbejder sågar med dub og reggae.

Anyway, hvis man ikke har hørt Tamikrests nye album, så er muligheden herunder. Tidligere på ugen meddelte Global, at der er få billetter tilbage til koncerten i morgen aften, hvor Tamikrest indleder deres månedlange Europa-tour, så nu handler det om at være vaks ved havelågen.

Østerbro-tilstande på Vesterbro.

Det er ikke noget nyt. Det har været sådan længe. Ifølge statistisk materiale er antallet af biler på Vesterbro og i Kongens Enghave forøget med over 60 % fra år 2000 – 2014. Og så tør jeg slet ikke tænke på, hvad stigningen har været de seneste tre år. En fordel har det imidlertid. Jeg hører mere musik.

Tag eksempelvis i går aftes, hvor vi havde et ærinde langt ude på Amager, og først var hjemme ved ni-tiden. Da cirkulerede vi rundt i kvarteret i lige så lang tid, for at finde en parkeringsplads, som det normalt tager at køre til Hillerød eller Køge. Og dét er netop her, at en brændt cd fra Mod Strømmens 1977-udsendelse kommer ind i billedet.

Min medvært, Jamie Mason, havde tre cd’ere med musik fra dette år med til programmet. En med punk/new wave og to med mere konventionel musik. De har ligget i bilen i godt og vel fjorten dage, og jeg havde reelt ventet, at punk/new wave-samlingen ville køre på repeat i cd-afspilleren. Sådan gik det ingenlunde. I stedet blev det blanding herover. Og tro det eller ej, jeg har nydt det.

Afenginn i Mod Strømmen

”Da Kim Nyberg under en turné i Australien med bandet Afenginn kom til skade med sit ben, måtte han blive i flere uger på Tasmanien. Fanget langt fra hverdagen begyndte han at tænke. Han og det populære folkband Afenginn skulle i en ny og mere symfonisk retning inspireret af klassisk musik. Heldigvis havde han på Tasmanien adgang til et klaver, så han begyndte at arbejde.”

- således indleder Tranquebar Rejseboghandel i Borgergade 14, deres beskrivelse af deres arrangement Musikpassiar #4. Nu på onsdag, kommer Kim Nyberg forbi, for at fortælle mere om tilblivelsen af Afinginns seneste værk ’Opus’, der udkom sidste år. Et værk, der har været medvirkende til at bringe det gamle bastard-etno-punk orkester ind på de bonede gulve. Musikforlæggerne i Danmark har nomineret Kim Nyberg til Carl Prisen i kategorierne ’Årets komponist inden for roots’ og ’Årets talentpris’. Jeg mener også, at albummet allerede har modtaget hæder ved et par afholdte prisuddelinger. Bandet spiller ligeledes Roskilde og Tønder, og er yderligere at opleve på Global, d. 29. april.

Jeg skal desværre noget andet på onsdag. Ellers kunne jeg have forberedt mig til, at Kim Nyberg besøger Mod Strømmen, nu på torsdag, d. 6. april. Nu må jeg benytte mig af det forhåndenværende, såsom denne lille film:

Og ‘Opus’:

Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream. Man kan også fange udsendelsen på Tunein.

Strejftog i Jan Sonnergaards pladesamling med børnebogsforfatter Søren Nordstrand. Playliste d. 30. marts 2017

1. John Cale - Rosegarden Funeral Of Sores (1979)

2. Sparklehorse - Knives Of Summertime (2006)

3. Love Shop - Weekender (1997)

4. Iggy Pop - Turn Blue (1977)                           

5. Siouxsie And The Banshees - There’s A Planet In My Kitchen (1983)    

6. The Hypnotist - The House Is Mine (Westbam Remix) (1992)

7. The Mentors - S.F.C.C. (1986)                      

8. Roxy Music - In Every Dream Home A Heartache (1973)

9. Sparks - Never Turn Your Back On Mother Earth (1974)

10. Unknown Gender - Boys/Girls (1982)

11. Dirty Beaches - Speedway King (2011)   

12. Can - Vitamin C (1972)

13. Motörhead - Ace Of Spades (acoustic) (2010)                 

14. Bauhaus - Third Uncle (1982)