Blogger Widget

tirsdag den 29. maj 2007

Politik er som narkotika

Denne blogforfatter fører sig frem i flere forskellige musikfællesskaber. Et af dem er Mod Strømmen på Christianshavns Kanal, et andet er en såkaldt Musikklub, som er ja, en musikklub. Det vil sige, at vi er fem personer der mødes jævnligt for at spille musik for hinanden, men ikke kun det, de numre vi har med befinder sig indenfor en bestemt kategori, det være sig ‘Havet‘, ‘Strygere‘, ‘Verdensmusik‘, ‘Navne I Titler’ m.v. Når aftenen er forbi samler vi sammen og brænder en cd med de sange, som vi hver især fandt repræsentative for temaet. Vi har efterhånden nået et antal af musikklubsamlinger, der nærmer sig 15-16 stykker.
For et par år tilbage var temaet ‘Aktuel Politisk Kommentar‘, det emne siger vel sig selv. Hvis ikke, så tjek nedenstående indhold på den cd, vi fik med hjem den aften:
1. Morrissey - America Is Not The World (Per)
2. Tim Hardin - Don’t Make Promises (Ole)
3. The Association - Along Comes Mary (HH)
4. The The - Heartland (Per)
5. Wire - Reuters (Ole)
6. Ebba Grøn - Staten & Kapitalet (HH)
7. Bob Hund - En Som Stretar Emot (Per)
8. Talking Heads - Don’t Worry About The Goverment (Ole)
9. Billy Bragg - The Internationale (HH)
10. The Clash - Straight To Hell (Per)
11. Radiohead - Idioteque (Ole)
12. The Mountain Goats - Letter From Belgium (HH)
13. Daft Punk - Television Rules The Nation (Per)
14. Spacemen 3 - Revolution (Ole)
15. Fountains Of Wayne - Peace & Love (HH)
Grundet afbud var vi kun tre medvirkende. Når det er sagt, skal denne skribent (HH) undskylde overfor musikkammeraterne. To af de numre, jeg havde medbragt, handler nemlig ikke om politik, de handler om stoffer. Ifølge en artikel om Drug Songs på Wikipedia er råstoffet i The Associations ‘Along Comes Mary’ marihuana. Omdrejningspunktet er ikke kronprinsesse Mary og hendes korte vej til dansk statsborgerskab. Hvordan skulle jeg dog nogensinde have troet det? Mary er selvfølgelig synonym for den fede! Det andet nummer er ‘Letter From Belgium’ med The Mountain Goats, hvor essensen er en rygemulig form for amfetamin ved navn Crystal Meth. Ikke regulativer fra EU. Undskyld!

Ingen kommentarer: