The Black President

”Fela was singing in Yoruba. You couldnt’ understand anything he was saying, but the music was getting better and better. He was getting deeper into his African roots. But when I asked him what he was saying in his songs, he said he was talking about what he likes in his soup”

- Sandra Smith, tidligere medlem af Black Panther Party.

I slutningen af 1960’ern var USA på vej mod en forandring, der aldrig kom. Den sorte musik og kunst søgte inspiration i Afrika. Borgerrettighedsgrupper ville skabe en sammenhængende sort bevidsthed ved at finde tilbage til de rødder, som den sorte befolkning, havde mistet, da den som slaver blev ført til landet. Ingenlunde vidste borgerrettighedsforkæmperne, at det i høj grad også virkede den anden vej.

Nigeriansk Fela Kuti, foregangsmand indenfor den stilart, der senere har fået etiketten, Afrobeat, var en af dem. Under en turné i 1969 i USA, mødte han nævnte Sandra Smith. Hun tog ham under sine vinger og fik ham til, at læse historiebøger, hvor perspektivet var afrikansk, ikke europæisk. Hun introducerede ham for Nikki Giovanni’s digte, Eldridge Cleaver’s ’Soul On Ice’ og Malcolm X’s selvbiografi, ligesom hun udvidede Kuti’s musikalske horisont ved at spille Miles Davis, Nina Simone og en masse politiskfunderet funk.

Mange år senere huskede Fela Kuti, hvordan Smith, havde påvirket ham. ”Everything fell into place. For the first time, I saw the essence of blackism.”. Her spinder Fela Kuti en ende over musik og politik. Og på dette sted en koncertoptagelse af ’MOP’ også kendt som ’Movement Of The People’. 27 minutters panafrikanisme.