Toronto Bust & Recordings

Historien om den blinde pige, der reddede Keith Richards røv, efter han var blevet snuppet med 22 gram heroin + det løse i Toronto i februar 1977, kan man vist ikke tygge mere drøv på. I stedet vil vi fokusere på nogle få timer af den måned eller mere, hvor Richards blev holdt tilbage i Canada. Politiet havde inddraget hans pas, der var flere retsmøder og han stod overfor en dom, der i værste fald kunne give syv års fængsel.

En nat før domsforhandlingerne var ved at gå ind i sidste fase, gik Richards i studiet med Ian ’Stu’ Stewart, der var blevet i Toronto for at holde ham med selskab, mens den faste stab i og omkring The Rolling Stones, i et nu havde fundet andre gøremål rundt omkring på kloden. Sammen indspillede de fem countrysange, som Gram Parsons havde lært Richards. De mange år med smøger, stoffer, alkohol, plus dage og nætter i streg uden søvn, havde haft effekt på Richards 33-årige røst. Hvis man kan forestille sig en til tider øreskingrende fistelstemme med anstrøg af noget irret, hvor forlorne tænder og luftveje, ødelagt af kokain, også forøvede sit, har man ramt plet.

At de fem valgte numre ligeledes lå indenfor det, man lidt mølædt kan rubricere som klagesange, gav optagelserne troværdighed eller ’autenticitet’, som det hedder, hvis man har været forbi en højere læreanstalt. ’Worried Life Blues’, handler om en mand, der ikke har salt til et æg. ’Say, It’s Not You’, er en sang om en mand, der trygler sin elskede om at benægte, at hun har været i seng med det meste af byen, som han har hørt rygter om. I ’She Still Comes Around’ sygner en mand hen i savn. ’Sing Me Back Home’, drejer sig om de sidste timer på dødsgangen, mens ’Apartment No. 9’, handler om en mand, der sidder tilbage ene og forladt.

For at gøre en lang historie kort, så klarede Keef frisag ved at gå i behandling og spille to velgørenhedskoncerter for Det Canadiske Blindeinstitut. Udover The Rolling Stones, optrådte Richards med det til lejligheden sammensatte band, The New Barbarians, der bestod af Ronnie Wood, Ian MacLagan, Stanley Clarke, Bobby Keys og Ziggy Modeliste. I 1979 tog The New Barbarians på en USA-turné, for at promote Wood’s soloplade ’Gimme Some Neck’. På repertoiret var der, dels Wood og Jagger/Richards kompositioner, dels klassisk rock’n’roll, R&B, blues og country, såsom allerede nævnte ’Apartment No. 9’ af Bobby Austin og Johnny Paycheck. God fornøjelse.