’Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom’ er titlen på Jan Sonnergaards debutroman. Den står til udgivelse 15. oktober hos Gyldendal. I den anledning kommer Sonnergaard forbi radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), torsdag d. 8 oktober. Det træffer sig således, at hvert kapitel bliver indledt med en tekstbid fra en sang, der på den ene eller anden måde handler om atomkrig. Uden at løfte sløret for meget, kan vi røbe, at Suicide er på dagsordenen og at David Bowie vil figurere for tredje uge i træk på Mod Strømmens playliste. Lyt med fra kl. 18.00.
Sæt i øvrigt kryds i kalenderen, onsdag d. 14. oktober, hvor journalist, forfatter og samfundsdebattør Rune Lykkeberg vil interviewe Sonnergaard ”om den nukleare apokalypse, menneskehedens undergang og planetens totale udslettelse”. Det går for sig fra kl. 20 i LiteraturHaus i Møllegade, København N. Senere vil redaktionen på Mod Strømmen forsøge at dj’ede dig gennem ruinerne. Mere om arrangementet, når dagen nærmer sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar