Søndag var ikke min. Mandag blev
det heller ikke. Min tanke var ellers at få armbånd på og dingle ud til
Rising-scenen på campingområdet for at høre Molly (billedet øverst er taget fra scenekanten under Mollys
koncert), De Underjordiske og The Entrepreneurs. Sådan blev det ikke.
I går havde jeg forskellige ærinder i byen, så det var helt efter manusset, at
jeg ikke dukkede op. Desto mere klar er jeg til i dag.
Ved en hurtig hovedregning har
jeg sat kryds ved 26 koncerter. Nogle krydser betydelige større end andre, vel
at mærke. Markeringerne er fordelt med et show på Apollo, otte på Pavilion, fem
på Avalon, tre på Orange, fem på Gloria og fire på Arena.
I dag onsdag (1. juli) bliver min
første koncert cali-punk af fineste skuffe. Off!, hvis numre ungefær varer et sted mellem et til halvandet
minut, spiller på Avalon, kl. 17.30. Det kommer bestemt ikke til at gå stille
af sig. Jeg vil også gerne slå et slag eller tre for Posh Isolation-kvartetten Communions, som jeg nok ikke når noget
særligt af, fordi de spiller kl. 18.00 på Pavilion. Til gengæld er jeg tilbage
på Avalon, når hasteindkaldte Bob Hund
bliver sluppet løs, kl. 19.00. En time senere er jeg garanteret i vildrede om,
hvad jeg har lyst til. Det syv-personers store australske band, King Gizzard & The Lizard Wizard,
trækker i mig, selvom de plader jeg har hørt med dem, virker temmelig
ufokuserede. Det er somom, at de vil alt for meget. Men det kan de selvfølgelig
rette op på i en livesituation, de går på Pavilion-scenen, kl. 20.00. Samtidig
spiller den mauritanske historiefortæller Noura
Mint Seymali på Gloria. Hendes udmærkede Glitterbeat Records-album, ’Tzenni’,
fra 2014, har jeg rost tidligere. Mon jeg ikke trods alt ender med at høre Seymali?
Det har jeg al fald en aftale om og så behøver jeg heller ikke at bevæge mig
nogen vegne bagefter. Det sidste kryds, jeg har sat i dag, er nemlig ved det
norske spaced-out psych-orkester Electric
Eye, der sætter strøm til instrumenterne, kl. 22.00.
Torsdag (2. juli) har jeg
markeret hele otte koncerter. Allerede, kl. 12.00, sparker Sarabi fra Kenya dagen i gang på Pavilion med en fuldfed
sammensmeltning af afrikanske stilarter med masser af gang i slagtøj af alskens
afskygninger. Roskilde Festivalens mangeårige sprechstallmeister Kim Menzers
søn, Thomas Regius Menzer, har vist både produceret og indspillet det
otte-personer høje orkesters debutplade i sit studie i Nairobi. Siden den
mangefacetterede guitarist Steve Gunn
blev offentliggjort, har der ikke været tvivl i mit sind. Det skal jeg høre,
kl. 14.00, på Pavilion. Kl. 16.00 ramler koncerterne igen sammen. Skal det være
”The Queen of Desert Blues”, som
festivalen kalder Khaira Arby eller Jupiter & Okwess International, som
jeg har hørt er det fedeste funkband i verden for øjeblikket? De spiller
henholdsvis på Pavilion og Arena. Hvis jeg vælger sidstnævnte, når jeg ikke
argentinske Chancha Via Circuitos
fusion af elektronica og cumbia på Apollo, kl. 17.00. Derefter skal jeg slå
tiden ihjel indtil kl. 23.00, hvor fænomenale Kaisai Allstars giver den med tommerfinger-orgel og heksekunstner
på Avalon. Aftenen slutter enten af med vanvidsekscesser fra det sydafrikanske
rave-uhyre Die Antwoord på Orange,
kl. 01.00, eller voodoofordærvede, polyrytmer med Chouk Bwa Libéte fra Haiti på Gloria på samme tidspunkt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar