Dub er lig med Jamaica. Sådan
havde jeg det. Indtil for ganske nylig. Jeg ved godt, at genren er inkorporeret i nogle former for minimal techno og deslignende, men da jeg aldrig har været videre optaget af denne variant af musik, er det bedste formentlig gået min næse
forbi. I år er der imidlertid kommet en plade, der har fået mig til at se
anderledes på tingene.
Tyske Automat, der består af Jochen
Arbeit (Einstürzende Neubauten, Die Haut), Achim Färber (Projekt Pitchfork,
Prag, Phillip Boa) og Georg Zeitblom (Sovetskoe Foto), debuterede i 2013 med hjælp
fra så fornemme gæster som Lydia Lunch, Blixa Bargeld og Genisis P Orridge. Jeg
kender desværre ikke pladen. Til gengæld er jeg faldet pladask for ’Plusminus’,
som trioen indspillede på vintageudstyr i Berlin over tre dage i januar i år.
Det er der kommet et varmt og nærmest
svimlende album ud af. Et album, som til dels bygger videre på en tradition,
men så sandelig også tager dubben et helt andet sted hen, via Automats baggrund
i europæisk avantgarde musik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar