“A calypso infused
mescal. Gothic noir rock and instinctive post punk, that belongs to a desert
shootout death scene.”
- således har Sebastian Hvass
selv beskrevet HVASS’ musik i et interview.
Jeg kan måske følge ham lidt henad
vejen. Da jeg hørte bandet i slutningen af august på H15 i Kødbyen, strejfede de
australske vidder mig. Hvis skudduellen foregår langt pokker i vold ude i den australske
ørken, så er jeg med. Nick Cave var også i mine tanker, han må repræsentere
postpunk. Hvad angår den beduggede mecal-calypso, så tænkte jeg slet ikke i de
baner. Muligvis var der en lille smule gothic noir rock, uden jeg dog umiddelbart
kan sætte fingeren på, hvor det element eksakt kom ind.
Koncerten var HVASS første i år.
Udgivelsen af den nye plade, ’Nightlife’, skulle der gøre stads af. Det blev
der også. Spines og Leisure var inviteret med, men denne aften, var det dog HVASS
improvisationer og brug af et gammelt klaver, som gav bandet en skøn organisk
lyd, der fangede min opmærksom. De spillede også et Dylan-nummer.
Sebastian Hvass har udtalt, at i
forhold til de to tidligere ep-udgivelser, så er ’Nightlife’, et mere bandbaseret
album. Det slipper dog ikke helt en konceptuel idé, som også var en del af
fundamentet på de første plader. Nu drejer det sig om at udforske selvet, også
de grimme sider. Altså undersøge ting, der er/kunne være latent til stede. Dybdepsykologien må jeg vist overlade til
bandet, når de kommer på besøg på torsdag, d, 12. oktober.
’Nightlife’-albummet fra i år
Ingen kommentarer:
Send en kommentar