Blogger Widget

onsdag den 1. august 2018

Sommerradio #5 (2018): AvernaX med Jacob Stadil og Myre Knudsen


Sover jeg eller er jeg vågen? Arrangørerne af den lille festival AvernaX, der foregår i dagene 9. - 12. august, må knibe sig i armene. Det er nemlig en utrolig historie om en drøm, der går i opfyldelse. Munke Strand på Avernakø i det sydfynske øhav lægger lokation til all-inclusive festivalen, der kunne melde udsolgt efter blot to døgn. Musikken betyder åbenbart ikke så meget for publikum, da der vist kun var offentliggjort to navne, da de 600 billetter blev sat til salg. Og så alligevel. Deltagerne stoler formentlig på bookingudvalgets musikalske præferencer. Hvilket de roligt kan gøre, der er nemlig noget for enhver smag, så at sige. Det kommer udsendelsen i morgen i høj grad til at handle om.

For at komme i den rette stemning, kommer her en video fra AvernaX 2017, produceret af Fyens.dk


Stil ind i morgen, torsdag d. 2. august, kl. 18.00 på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Ingen kommentarer: