”skriv til mig, så jeg
kan få et mere medieret forhold til os
skriv, at min naivitet
er så dyb, at den er diabolsk
skriv, at en følelse
af midlertidighed gennemløber dig som
glæde og frygt
skriv, at din søn en
dag vil købe en pool og rede
spindelsvævstyndt hår
over sin måne
skriv, at hvepse
drikker klorvand af den pool allerede
skriv, udførligt om
nonnernes citronhøst
skriv, at jeg dufter
af din barndoms sæbe
skriv, at fortørnelse
gør mig trøsket
skriv, om Sokrates og
hans fårede omgivelser
skriv, at jeg er for
troskyldig i min angst
skriv, at ingen død
kan skræmme idyllen, som selv er død
skriv, at du vendte
dig i sengen for at se et lyn
skriv, at kun mit
sortsyn kan se kontinuitet
skriv, at solen
skinner som en godkendelse af alt, hvad alle er
skriv, at du vågnede
som en fjer
skriv, at du gerne
ville indrømme, hvis ikke du fandtes
skriv om ingen i
koøjet, kun hav
skriv, at du sidder og
venter på en gynge i parken
skriv, at du ikke vil
sove og aldrig dø
skriv, at jeg skal
køre gennem saltmarker for at finde dig,
passere et
hvidt saltbjerg
skriv, at dér vil du
vente, ved det turkise hav
skriv, at der ikke vil
være tekst mellem bølgetoppene, der vil
være virkelighed
skriv, at jeg skal
skynde mig”
- fra digtsamlingen ’I Nat Bar Jeg Caligula’ af René Jean Jensen. Gyldendal 2019
Ingen kommentarer:
Send en kommentar