Blogger Widget

onsdag den 26. maj 2021

Året første Klub Soja

”Bryggens alternative musikklub slår dørene op til en aften med hjemmedyrket weedburner country og udsyret loner folk

Aske Skat & His Psychedelic Country Band er hjemmedyrket weedburner country, vokset direkte ud af den sydfynske undergrund. Musikken passer perfekt til en tilbagelænet sensommerdag i solen. Med sig på scenen har Aske sit Psychedelic Country Band. Et sandt stjernehold af skæve eksistenser fra den danske musikscene. Tilblivelsen af debutalbummet 'Riding Silver Mind' er sket i et tæt samarbejde med Emile. Sammen har de været på en musikalsk rejse, og har med udgangspunkt i country og folk skabt rammerne omkring deres helt eget psykedeliske univers. Aske Skat har skrevet sangene og Emile har hjulpet med at forme og producere albummet, som har fået en utrolig flot modtagelse og hele oplaget af LP’er er praktisk talt revet væk.

På aftenen vil Psychedelic Country Band, udover Aske Skat og Emile bestå af Peter Kohlmetz Møller (Andorra/Tom Bjerg/Aza Falls) på piano og Fender Rhodes, Oscar Lundsteen (Orcas/Fyr) på banjo og elguitar, samt forskellige special guests.

Emile spiller udsyret loner folk, som kalder på fordybelse og eftertænksomhed. Musikken tager afsæt i 1960’ernes singer-songwriter-tradition, båret frem af kunstnere som Nick Drake og Jackson C. Frank. Elegante og melodiske lydbilleder, der flyder gradvist ud i det mystiske og surrealistiske. Sangene er skrevet på både dansk og engelsk, og temaerne spænder fra dystopisk undergang over i hallucinerende naturbilleder.

Debutalbummet 'The Black Spider/Det Kollektive Selvmord' er udgivet på det toneangivende italienske pladeselskab Heavy Psych Sounds. Ud over soloprojektet er Emile sanger, guitarist og sangskriver i det danske psychband The Sonic Dawn. Med bandet har han udgivet fire anmelderroste albums og spillet mere end 200 koncerter på tværs af det europæiske kontinent. Hun er en erfaren musiker med et ekspressivt og flydende musikalsk sprog.”

- fra Klub Sojas Facebook-side

Ingen kommentarer: