"Sammy Davis jr. har overhovedet ikke svaret på et tilbud om 175.000 kr."

Søndagens tekst er af Lester Bangs

“I do believe there are cyclical changes and it’s funny because people last year were saying “Rock is dead” and all that. Nothing ever quite dies, it just comes back in a different form. I know that in the late 60’s people were saying “Jazz is dead” that rock had completely wiped out Jazz O. K. , meanwhile now here we are like 15 years later Stanley Clark and all these people are selling tons of records. I hate Stanley Clark, but I have to admit he’s playing Jazz whether I like it or not. Or like in the early 70’s when we had the reaction against acid rock and all the fuzz tone, and feedback, and the noise. And you had James Taylor and everyone went acoustic and that.  Things do go in cycles so I never believe rock was really dead it was really finished or had it, it just comes back in a different form. But as far as this stuff being really new, really different that’s something else again. Even the Sex Pistols were playing old Chuck Berry licks.”

- uddrag af radiointerview med rockkritikeren Lester Bangs. 13. maj 1980.

Selvom følgende interview med Lester Bangs, som den australske radiojournalist Sue Mathews lavede til en række udsendelser om musikkritik, har cirkuleret på nettet siden slutningen af halvfemserne, har det først fanget min opmærksom i går via fantastiske Dangerous Minds:

Her en udskrift af hele interviewet.

Liv i Bed Wettin' Bad Boys?

Australske Bed Wettin' Bad Boys har ligget stille al for længe. Det må efterhånden være to år siden, at debutalbummet ’Ready for Boredom’, så dagens lys. Et album, der var en lise for enhver punk/pubrock rock’n’roller. Måske er de ved at rejse sig fra briksen? De har spillet nogle job i hjemlandet indenfor de seneste måneder og været forbavsende aktive på deres blog.

Om der en ny plade på vej, tør jeg ikke spå om, bare håbe på. Allerede for et års tid siden, meddelte internetmediet Mess + Noise, at Bed Wettin' Bad Boys i løbet af 2014 ville udsende en opfølger til debuten, med titlen ’Abstract Emotion’. Dét kendte de fire Sidney-poder dog intet til!

Indtil videre er her ‘Have You Ever’ fra et show, hvor Bed Wettin' Bad Boys var support for Total Control og Parquet Courts:

I får sgu også lige ‘Sally’ fra debuten:

Infuse Huddle. Playliste 15. januar 2015

1. Infuse Huddle - 4 Efforts In 20 Years (2014)

2. Andrea Dance - Transformation (demo) (2014)

3. The Sisters Of Mercy - Lucretia My Reflection (1988)

4. The Spits - No Place To Live (2002)

5. Ariel Pink - White Freckles (2014)

6. Green Day - Welcome To Paradise (1994)

7. Infuse Huddle - Ass & Elbow (2014)

8. Girlseeker - Lonely Hours (2012)

9. Frank Zappa - Don't You Ever Wash That Thing? (live) (1973)

10. Scooter - Nessaja (live) (2002)

11. Scott Henderson, Steve Smith & Victor Wooten - Snake Soda (1988)

12. Mark Gormley - Little Wings (2009)

13. Thindies - Four Chords (demo)(2008)

14. Alexander & The Melody - Travel (2014)

15. Infuse Huddle - Peace Corps (2014)

16. BBG - EOW (2010)

17. Bryan Adams - Run To You (1984)

Infuse Huddle by Modstroemmen on Mixcloud

’The Disciples’

Afledt af et billede, som jeg lagde ud af Rod Stewart-fans på Facebook, kommer her en række diehard followers fra James Mollisons fotobog, 'The Disciples', der udkom i 2008.

Iron Maiden:

The Cure:

Merle Haggard:

Morrissey:

Bob Dylan:

Se flere billeder.

Infuse Huddle i Mod Strømmen

”Det er punk, der er smæk på, og der er stadig langt til næste topplacering ved DM i Rock. Til tider klinger det af tidlig Sods/Sort Sol, navnlig Alexanders stemme har en klang der tangerer en ung Steen Jørgensen. Men på ’Infuse Huddle’ fortager det hele sig ikke i forudsigelig post punk sortsind, og undervejs sniger der sig både indie- og midt-90’er alternative-tendenser ind. Nå, ja, og HITS, for det kan Infuse Huddle også.”

- uddrag af Thomas Løppenthins (Borderline Magazine) anmeldelse af Infuse Huddles debut-LP, der kom på Mastermind Records / Sexy Records i december sidste år.

Alexander Fnug Olsen har spillet større eller mindre roller i Sexdrome, Love Fuel og Girlseeker. Sidstnævntes 2012-udgivelse, ’1-800-Greed’, både bjergtog og forvirrede mig. Synth og guitar, iørefaldende melodier, og dog alligevel, så fjernt fra dét man almindeligvis forbinder med sådan én sammensætning. 

Nu står Alexander Fnug Olsen i spidsen for Infuse Huddle, der vil noget helt andet end Girlseeker. Eller vil de nu også det? Er de to alen af samme stykke, selvom instrumenteringen hedder guitar, bas og trommer i det nye ensemble? Det får vi måske at vide på torsdag, d. 15. januar, hvor trioen gæster Mod Strømmen.

Lyt med, kl. 18 – 20, på enten 98.9 FM eller den direkte livestream.

“A good old country baptizing…”

El-ledningerne og træerne udenfor mit vindue er begyndt at røre på sig. Det regner. Det er ikke vildt på nogen måder. Endnu. Der er et lavtryk på vej. Det er ikke meget, jeg har været udenfor i dag. Jeg har hentet en pakke i en postbutik. Købt mælk, ost og fisk. Vasket gulv, støvsuget og taget opvasken.

Ellers er dagen gået med at gennembladre gamle kunstbøger, høre Rod Stewart (han fylder 70 i dag) og The Faces. ‘Truckers, Kickers, Cowboy Angels: The Blissed Out Birth of Country Rock. 1966-68, Vol. 1’ har også været forbi anlægget. Det ene tog det andet. Som mange sikkert ved, så er titlen fra denne 2014-compilation, nolet fra Gram Parsons sang, ’Return Of The Grievous Angel’, fra hans andet soloalbum ’Grievous Angel’, der blev udgivet posthumt i 1974. Året efter Parsons alt for tidlige død.

Men som sagt, det ene tog det andet. Da jeg i et afsnit om amerikansk kunst i mellemkrigsårene, faldt over John Steuart Currys maleri, ’Baptism In Kansas’, fra 1928, kom jeg til at tænke på ’Country Baptizing’ fra ’Live 1973’ med Gram Parsons & The Fallen Angels:

Og sådan har jeg befundet mig i min egen lille verden i dag…

Strickers Kompagni. Playliste 8. januar 2015

1. Strickers Kompagni - Tirra Lirra (2014)

2. Brigitte Fontaine - Le Chant Des Chants (1974)

3. Brigitte Fontaine - Château Intérieur (2006)

4. Robin Williamson - The Signs For Wich Our Fathers Died (2011)

5. Elvis Presley - He'll Have To Go (1977)

6. Robin Williamson - The Dancing Of The Lord Of Weir (1972)

7. Strickers Kompagni - Marwa (2014)

8. Lotus Krokus - Et Eventyr (2006)

9. John Jacob Niles - Go Away From My Window (live) (1957)

10. Strickers Kompagni - Frøet Og Spiren (live i studiet)

11. Klaus Nomi - The Cold Song (1981)

12. Ivan Rebroff - Lied Des Mephisto (1968)

13. Strickers Kompagni - Tinsoldatens Rejsesang (live i studiet)

14. Pervaiz Akhtar - Main Vi Janaau Djook (2009)

15. Incredible String Band - You Know What You Could Be (1967)

Strickers Kompagni by Modstroemmen on Mixcloud

A boy from Tupelo. Elvis Presley 80

Hjemme hos Stones

“It was the summer of 1965 and the Rolling Stones were riding high with their third No1 hit, The Last Time. The money was starting to roll in. Mick Jagger, Brian Jones and Keith Richards decided to move out of the ‘squalid’ flat they shared in ‘an unfashionable part of Chelsea’ and rent their own homes.”

Læs videre og se flere billeder her…

Strickers Kompagni i Mod Strømmen

Psychedelic Folk beskriver blandt andet Niss Strickers, alias Strickers Kompagni, 2014-udgivelse, ‘Tinsoldatens Rejsesang’, således :

“…as a troubadour of stories, succeed with his new project to give us that idea of a magical story, a story of life perhaps but seen from the atmosphere perspective of a fairytale, a fantasy, where the values of its encounter add mystery to the events and localisations, the storytelling itself, with instruments like harp, picking, sitar, flute, picking a very bit of percussion create that atmosphere…”

Af mangel på bedre ord, vil jeg kalde albummet en form for rejsecyklus. Stricker kommer forbi et digt af Alfred Lord Tennyson, årets hjul, Paris, raga mv. Før det hele måske ender, hvor det hele begyndte?

Niss Stricker har tidligere været gæst i Mod Strømmen. Tilbage i 2010 kom vi blandt andet forbi Ravi Shankar, Lotus Krokus (som Stricker spiller med), Joan Baez, Furekåben og Bifrost. Hvor turen går hen denne gang, kan jeg ikke svare på, men Niss Stricker tager sin keltiske harpe med. Og så er han nok også god for en historie eller to, Stricker rejser nemlig også rundt som historiefortæller.

Lyt med nu på torsdag, d. 8. januar, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

William Skotte Olsen. Kløvermarken, 1966

Hvilke kunstnere blev spillet flest gange i Mod Strømmen i 2014?

Smågrossister, boghandlere og mange andre, tæller i disse dage deres lagerbeholdning op. Et sådant drøjt stykke arbejde, er det selvfølgelig ikke muligt at lave med et radioprogram. I stedet kan jeg fortælle, at vi ialt spillede 943 numre fordelt over 52 udsendelser i det forgangne år. Det giver rundtregnet et gennemsnit på atten sange pr. program.

Herunder følger de grupper/kunstnere, der er blevet spillet to gange eller mere. I sagens natur er de gæster, vi har haft i løbet af 2014, rigt repræsenterede. Liveoptrædener i radiostudiet er også talt med.

To gange:

Alrune Rod, Axemen, Baby In Vain, Big Star, Black Bananas, De Høje Hæle, Dead Rat Orchestra, Deep Purple, Deerhunter, Dengue Dengue Dengue, Dirty Beaches, Dragontears, Drowned Session, Echo & The Bunnymen, Elvis Costello, Erik Enocksson, Fanfare Ciocărlia, Get Your Gun, Grateful Dead, Gringos, Half Japanese, Hayvanlar Alemi, Hiss Golden Messenger, Howlin' Wolf, Hyldemors Grønsagligheder, Jake Holmes, Janis Joplin, Jeppe Beldring, John Cale, Johnny Thunders & The Heartbreakers, Jupiter & Okwess International, Kevin Morby, King Tuff, Kinks, Kliché, Kraftwerk, Kris Kristofferson, Led Zeppelin, Leonard Cohen, Link Wray, Lou Reed, Naked Prey, National Wake, Papir, Paul McCartney, Peter Belli, Pinkunoizu, Primal Scream, Purling Hiss, Roxy Music, Scott Walker, Skammens Vogn, Steely Dan, Steve Gunn, Sun Kil Moon, Swans, Söndörgő, Television, The Allah-Las, The Church, The Dove Is Dead, The Flaming Sideburns, The Isley Brothers, The Love Coffin, The Ricochets, The Temptations, The Velvet Underground, The Violent Femmes, Thee Oh Sees, TiãoDuá, Tom Petty & The Heartbreakers, Tubeway Army, White Fence, William Onyeabor, Wire, X.

Tre gange:

Baby Woodrose, Captain Beefheart And The Magic Band, Ekkofabrikken, Lower, Meridian Brothers, New Riders Of The Purple Sage, Siba, Sink Ships, Sods/Sort Sol, Sonic Youth, Spids Nøgenhat, Talking Heads, Ted Lucas, The Doors, The Liquid, The Replacements, Tidsgæst, Total Control, Total Heels.

Fire gange:

Atomfax, De Underjordiske, Deadpan Interference, Goat, Narcosatanicos, Nick Cave & The Bad Seeds, Nils Gröndahl, The Binnacle List, The Byrds, The Monoliths.

Fem gange:

Grævling, Kvindebandet, Magnus Knudsen, Myreskær, Quiet Spring.

Seks gange:

Anders Stub, David Bowie, The 1^st.

Syv gange:

Dirty Grass, Neil Young, Shiny Darkly, The Rolling Stones.

Otte gange:

Black Seagull.

Elleve gange:

Bob Dylan.

Godt gemt, næsten glemt

“The only way you can find these records is to actually travel. I'd get in my car and drive across the country looking for records. Music in the Sixties and Seventies, especially in Canada, was very regional. In a town like Regina in the province of Saskatchewan, a band might've cut a record in the late Sixties and that record never left the city. There just wasn't access to distribution. I've been doing it for the last 15 years, or more, hitting the road and digging up these records. I love artists like Leonard Cohen and Joni Mitchell and Gordon Lightfoot dearly, I have all their records, but there's more.”

- fra et interview med Kevin ’Sipreano’ Howes i Rolling Stone.

Plademærket Light in the Attic har gjort det igen. Udgivet sidste års bedste reissue eller hvad det nu hedder, når der er tale om en opsamling med musik af marginaliserede folkefærd - indianere og inuitter - fra den canadiske side af den nordamerikanske grænse. Desværre opdagede jeg albummet for sent til, at det kom med i Mod Strømmen-udsendelsen, 2014 i genudgivelser mv.

Just omtalte Kevin ’Sipreano’ Howes har møjsommeligt indsamlet materialet til ‘Native North America: Aboriginal Folk, Rock, and Country 1966-1985’, der i flere tilfælde udmærker sig ved at være fuldt på højde med eller endog bedre, end de forbilleder, som de lokale musikanter og orkestre, lod sig inspirere af. Det være sig, Woody Guthrie, Neil Young, Bob Dylan, Creedence Clearwater Revival, Phil Ochs, Buffalo Springfield, Hank Williams, Hank Snow m.fl.

Et par numre fra opsamlingen:

  

Til slut ‘Silent Inuit’ med Willie Trasher. Sangen er ikke at finde på opsamlingen, men det er trods alt ham, der poserer med et våben foroven.

2014 i Mod Strømmen. En lydcollage. Playliste 1. januar 2015.

1. Donnie & Joe Emerson - Ooh Baby Yeah (demo) (1980)

2. The Telstar Sound Drone - Feel It (2014)

3. Juul Andreassen - Nu Rinder Solen Op Af Østerlide (1960)

4. Getatchew Mekurya & His Saxophone - Ambassél (1972)

5. Fribytterdrømme - Tag Noget (2014)

6. Arto Lindsay - The Prize (1999)

7. The Twisteroos - In The Gutter (2006)

8. RP Boo - Speakers R4 (2013)

9. Magnus Knudsen - Ræven & Hjorten (live) (2014)

10. Synd & Skam - Kategori (2013)

11. Hellroute 16 - Gator Bait (2000)

12. The Love Coffin - Sheets Of Ice (2015)

13. We Like We - Anticipation (2014)

14. Bob Dylan - Slow Train (1979)

15. Quiet Spring - A Dying Fire (live) (2014)

16. De Underjordiske - Trold (2014)

17. Niels Skousen - En Bid Af Det Hele (2014)

2014 i Mod Strømmen. En lydcollage. by Modstroemmen on Mixcloud

Indeholder lyd fra følgende udsendelser:

Anders Stub / Drowned Session / Shiny Darkly / Copenhagen Psych Fest (med Anne Marie Taul de Neergaard og Kasper Fjord) / World Music. Roskilde 2014. (med Peter Hvalkof) / Gutter Island 2014 (med Jon Terje Østberg) / Lower / Magnus Knudsen / Atomfax / Krigsguden smider masken (med Jens Kofoed-Pihl og Thomas Løppenthin) / The Love Coffin / Nils Gröndahl / Papir / De Underjordiske.