Copenhagen Psych Fest. Fredag.

I går var min første dag til Copenhagen Psych Fest. I dag bliver min sidste i denne omgang. Og dén begynder med Lejonsläktet, der af uransagelige årsager ikke spillede i går. Dét gør de så i dag. Byens Lys, kl. 18.00

Jeg har længe haft et godt øje til aarhusiansk Tales of Murder and Dusts støvede udkantsrock. Jeg har aldrig hørt dem live, så jeg begiver mig over mod Loppen, kl. 19.00. Hvis ikke, de lever op til mine forventninger, ja, så lister jeg i Den Grå Hal, som Papir har fået fornøjelsen af at åbne, kl. 19.00. Papir har jeg hørt utallige gange. De skal nok være mænd for at sætte skub i det tidligere ridehus.

Nu begynder det at blive presset. Dead Vibrations, håber jeg at lave et interview med til Mod Strømmen, når de lander fra Stockholm her i eftermiddag. I mangel af en bedre beskrivelse, vil jeg ty til at kalde deres musik for now-psych. Børneteatret, kl. 20.30

Her titelnummeret fra deres kommende ep:

De Underjordiske må snart have nyt materiale klart. Det seneste, jeg husker, der er kommet, er coverversionen af Gnags ’De Vilde Kaniner’. På den anden side, så er Den Grå Hal med et stramt program, måske ikke det rette sted at præsentere nyt for et spændt publikum? Jeg ved det ikke. Jeg iler under alle omstændigheder til deres koncert, der begynder kl. 21.00, efter at have overværet Dead Vibrations.

Så er det tid til Spectrum. Bandet Peter Kember alias Sonic Booms dannede da han forlod Spacemen 3. Siden 1996 har det været det navn som Kemper, har brugt til sine soloprojekter. Guitar og synth i kaotisk, sanselig og tentativ forening. På det seneste har synthesizeren vist overtaget mere og mere. Det glæder jeg mig til. Loppen, Kl. 22.10

Derefter håber jeg at nå lidt af Electric Eye, hvis album ‘Different Sun’, jeg et indlæg tidligere i denne uge, kaldte ét af de bedste fra Skandinavien i år (gårsdagens Mod Strømmen-udsendelse med Øystein Braut kommer op i løbet af i morgen). Når jeg skriver lidt, er det fordi, jeg lige har opdaget, at aarhusianske Yung er kommet på plakaten. Yung der i år har udsendt ‘A Youthful Dream’ på det altid interessante amerikanske pladelabel, Fat Possum. Børneteatret, kl. 00.20

Canadiske Black Mountain fulgte jeg tæt i begyndelsen af deres karriere. Siden røg jeg mere og mere over på hovedmanden Stephen McBeans andet band, Pink Mountaintops. Black Moutains nye album, deres fjerde, der spænder mellem det tunge riff-baserede over popkløgt til alternativ rock, har dog overbevidst mig om, at jeg må høre dem. Den Grå Hal, kl. 00.40

Den Grå Hal:

19:00 Papir (DK)

21:00 De Underjordiske (DK)

22:40 CHILDRENN (DK)

00:40 Black Mountain (CA)

Loppen:

19:00 Tales of Murder and Dust (DK)

20:30 Dean Allen Foyd (SE)

22:10 SPECTRUM (UK)

00:00 Electric Eye (NO)

01:40 The Janitors (SE)

Byens Lys:

18:00 Lejonsläktet (SE)

20:00 Suns of Thyme (DE)

21:30 Red Lama (DK)

23:00 Flowers Must Die (SE)

Børneteatret:

19:10 Sigges Hjørne

20:30 Dead Vibrations (SE)

21:50 Hjortene (DK)

23:10 Catch The Breeze (DK)

00:20 Yung (DK)

01:40 ET Tumason (IS)

Øverste er det Deadpan Interference, der spillede i Byens Lys i går aftes.

Copenhagen Psych Fest. Torsdag.

Jeg er rundtosset. Jeg har ellers en uddannelse, hvis hovedformål er at lære at overskue og sætte system i mange og ofte komplicerede informationer. Nu kan jeg ikke engang læse et program. I går, mente jeg, at have styr på tiderne til Copenhagen Psych Fest. Her til morgen er det straks noget andet. Jeg har lige krydstjekket spilletidspunkterne, som jeg havde noteret mig fra festivalens hjemmeside med deres Facebook-side. Det faldt til dels ud til min fordel. Selvom jeg kommer til at løbe hurtigere, så når jeg forhåbentlig et band mere, end jeg i første omgang havde planlagt.

Og hvad har jeg så tænkt mig at høre? Det er jo nærmest et overflødighedshorn. Bestående af nogle af de mest fængslende og blændende orkestre, Norden har at byde på i disse år. Toppet med internationale kapaciteter, som havde pyntet på enhver dansk festivalplakat i år.

Well, dagens program begynder med semiveteranerne, The Low Frequency In Stereo, i Byens Lys, kl. 19.20. I deres 16-årige levetid er det blevet til fem album. Det seneste, ’Pop Obskura’, så dagens lys til pæne anmeldelser i 2013. De er både blevet kaldt Norges svar på Stereolab og Broadcast. Det er jeg egentlig ret ligeglad med, men jeg vil lige nævne det, hvis der skulle være nogen på linjen, der kan bruge den oplysning til noget.

Her ‘Colette (Subie Subie)’ fra ’Pop Obskura’:

Hernæst lunter jeg over til Børneteatret, hvor Lejonsläktet (billedet øverste) fra Stockholm går på scenen, kl. 20.30. Deres debutplade fra i år, der bare bærer titlen ’Lejonsläktet’, er jeg temmelig pjattet med:

Det valg betyder, at jeg ikke kommer til at høre hele koncerten med engelske Kaleidoscope på Loppen, 21.30. Et band, som forfatter Jan Poulsen priste i høje toner på Facebook i tirsdags:

”Bandet, som IKKE må forveksles med et amerikansk ditto med samme navn, udgav blot to lp’er i slutningen af 1960’erne, Tangerine Dream (1967) og Faintly Blowing (1969), som til gengæld er nogle af periodens bedste med deres ekstremt melodiske sange, pudsigpoetiske tekster, sjove studieeffekter m.m. Farverigt, skævt og pudseløjerligt”

Næste destination er Børneteatret, hvor Göteborg-bandet Lamagaia spiller, kl. 23.00. Under udsendelsen Kommun 2 / Svensk Psych Aften i Mod Strømmen i maj måned, lovede jeg mig selv højt og helligt, ikke at gå glip af dem, da enten Tobias Petterson eller Sven Kruppa spillede ’Mutiny/Deorbit’. Hvilket vil sige, hele side et på debutpladen ’Lamagaius’ fra sidste år. Det er edderfedt. Jo mere, jeg tænker over dét, så var det vist Kruppa, der havde albummet med.

Derefter går det med raske fjed mod Loppen. Telstar Sound Drone har nemlig, ifølge endnu en af ugens Facebook-opdateringer:

“a special treat for those of you who're dropping by our concert…The lineup for this concert will offcourse consist of the TSD core, Sean, Mads S. and Hans. The bass will be handled by founding member Mads Løwe, and furthermore, both Martin Funder and Hobbitten will join us on guitars!”

Tre guitarister. Kan man snart sagt ønske sig mere til den mur af lyd som Telstar Sound Drone arbejder med? Funder spiller iøvrigt et par timer tidligere med Deadpan Interference, mens Hobbitt jo er med i Spids Nøgenhat, der er lørdagens hovednavn. Loppen, kl. 23.10.

Hvis der er mere juice tilbage på tanken, kan det meget vel være, at jeg slutter aftenen af i Børneteatret, kl. 00.40, med We Are Wood fra Göteborg, der udsendte denne lille godbid i begyndelsen af juli:

Dagens program ifølge Copenhagen Psych Fest Facebook-side.

Loppen:

19:30 Damo Suziki's Network With Julie's Haircut (DE)

21:30 Kaleidoscope (UK)

23:10 Telstar Sound Drone (DK)

00:40 Endless Boogie (US)

Byens Lys:

19:20 The Low Frequency in Stereo (NO)

21:00 Deadpan Interference (DK)

22:40 Our Solar System - Vårt Solsystem (SE)

Børneteatret:

19:00 Bug Chaser (DK)

20:30 Lejonsläktet (SE)

21:40 Zeroine (DK)

23:00 Lamagaia (SE)

00:40 We Are Wood (SE)

“They Didn't Like The Look Of The People….”

Sommerradio #3: Besøg af Øystein Braut fra Electric Eye

I de to første sommerudsendelser har omdrejningspunktet været Copenhagen Psych Fest. Det er ikke helt slut. På torsdag sender Mod Strømmen en samtale med guitarist og sanger, Øystein Braut, fra norske Electric Eye, der spiller fredag aften på Loppen. Braut optræder endvidere med The Low Frequency in Stereo, der går på scenen, midt under torsdagens program. Det vil sige, kl. 19.10, i Byens Lys. Der befinder jeg mig formodentlig også.

Hvis man endnu ikke har stiftet bekendtskab med Electric Eyes anden skive, og for mig én af de fedeste plader fra Skandinavien i år, er muligheden her:

Stil ind, torsdag d. 14. juli, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream

Sommerradio #2. Copenhagen Psych Fest #2. Playliste 7. juli 2016

1. Victoria Spivey - Dope Head Blues (1927)

2. Elvis Presley - Mystery Train (1955)

3. Monomyth - ET Oasis (2016)

4. Red Lama - Dar Enteha (2016)

5. Skeppet - Perfekt Skugga (2015)

6. Dean Allen Foyd - Revelation Blues (2012)

7. Sigges Hörna - Green Deserts (2015)

8. Spectrum - Undo The Taboo (1994)

9. The Egocentrics - Blissful Idiot (2011)

10. Skalkeskjul - Søndag Eftermiddag (2015)

11. Narcosatanicos - Ghost Rider (2014)

12. Les Big Byrd - Back To Bagarmossen (2014)

13. Moon Duo - Zero (2015)

14. URAN GBG - Mr. Piggy (2010)

15. Aron - Ud På Landet (2007)

16. Niels Skousen - Jobbet 1 & 2 (1981)

17. The I Don't Cares - Sorry For Tomorrow Night (2016)

Sommerradio #2. Copenhagen Psych Fest #2

Copenhagen Jazzfestival er det ikke. Tværtom eller hur? På torsdag, d. 7. juli, sender Mod Strømmen anden afdeling af den samtale med Kasper Fjord og Uffe Ejlerskov om Copenhagen Psych Fest, som vi begyndte på i sidste uge. Copenhagen Psych Fest foregår på Christiania fra onsdag d. 13. juli til og med lørdag d. 16. juli.

I den første udsendelsen handlede det specifikt om onsdag og torsdag, hvor Loppen, Byens Lys og Børneteatret ligger scene til koncerterne. Fredag og lørdag tager Den Grå Hal også del i festlighederne. Hvilket vil sige, at musikken kommer til at spille fra fire venues. Hvis ikke, vi fik sagt det i første program, så er det altså ambitiøst dét her! Jeg er ikke helt klar over, om de spilletidspunkter, vi nævner undervejs i interviewet stadigvæk holder. 

Her er de rigtige:

Lyt med på torsdag, d. 7. juli, kl. 18.00 på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream

Silver Apples. 1968.

Sommerradio #1. Copenhagen Psych Fest #1. Playliste 30. juni 2016

1. Albert Ayler - New Generation (1968)

2. Melody Fields - Morning Sun (2016)

3. Polyfeen - Lev Livet (live) (2016)

4. Adama - Levitate (2016)

5. Soft Moon - Try (2015)

6. The Orange Revival - Speed (2015)

7. Lamagaia - Seabass (2015)

8. The Setting Son - I Wanna Be Your Boy (2007)

9. Kaleidoscope - (Further Reflections) In The Room Of Percussion (1967)

10. Deadpan Interference - Immaculate (2016)

11. Can - Halleluwah (1971)

12. Our Solar System - Rainbow Bay / Sea Of Nectar / Sea Of Fertility / Lake Of Spring (2015)

13. Telstar Sound Drone - Mad Seeds (2016)

14. STEPP 2 - Ulve for Natten (2016)

15. De Efterladte - Synger Synger (2016)

16. Car Seat Headrest - 1937 State Park (2016)

Sommerradio #1. Copenhagen Psych Fest #1

Det er ikke Roskilde Festival det hele. I morgen, torsdag d. 30. juni, sender Mod Strømmen første afdeling af to, om en af sommerens mest vitale københavnerbegivenheder. Det drejer sig selvfølgelig om Copenhagen Psych Fest, der foregår på Christiania fra onsdag d. 13. juli til og med lørdag d. 16. juli.

Med i studiet er Kasper Fjord og Uffe Ejlerskov fra arrangørgruppen. I den første udsendelse koncentrerer vi os om onsdag og torsdag. Jeg er ikke helt klar over, om de spilletidspunkter, vi nævner undervejs i programmet stadigvæk holder. Hvis ikke, er de rigtige her:

Lyt med kl. 18.00 på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

Ruten er beregnet. Roskilde Festival 2016. 2. del

Jeg glemte noget i går. Glemte er måske ikke det rigtige ord. Jeg har faktisk sat et kryds ud for PJ Harvey i torsdagens festivalprogram. Hvorfor hun ikke kom med i mine anbefalinger, ved jeg ikke. Nu skal jeg ikke begynde at grave for meget i min egen måde at handle og reagere på. Det bliver ganske simpelt for kedeligt. Sådan var det. Ikke desto mindre, har jeg tænkt mig at slå et smut forbi Arena, kl. 20.30. Især efter, at jeg har set denne ti dage gamle koncert fra Moskva:  

Fredag d. 1. juli 2016

Hvis jeg fik Blood Sport med natten mellem torsdag og fredag, møder jeg, formodentlig først op på festivalpladsen, sidst på eftermiddagen. Jeg ankommer dog til noget af en kattepine. Dagens første overlap. Det amerikanske folk-roots-outfit Hurray For The Riff Raff og de italienske afro-beat-funk eksperimenterende C’Mon Tigre. I skrivende stund hælder jeg mest til Hurray For The Riff Raff, som Roskilde har forsøgte at booke af flere omgange. I år er det lykkedes, og de flyver vistnok kun til Europa for dette ene gig. Hurray For The Riff Raff går på, kl. 16.15 på Pavilion, mens man kan høre C’Mon Tigre, kl. 16.30, på Gloria-scenen.

Ellers står dagen ikke i så meget andet end Neil Young & The Promise Of The Real. Eller det vil sige, nu er det så fortvivlende, at Tal National fra Niger spiller på samme tid på Avalon. Dem vil jeg gerne have hørt. Muligheden for at se dem i København på et senere tidspunkt, er nok større end med Young! Jeg har læst anmeldelser af Neil Youngs igangværende sommerturné, der falder ud til begge sider. Med andre ord, jeg har ingen anelse om, hvad der venter publikum. En ting, er jeg imidlertid ganske sikker på. Guitareskapader ad libitum. Neil Young & The Promise Of The Real spiller på Orange, kl. 21.00.

Jeg har også sat et mærke ud for indiedarlingerne Car Seat Headrest. Men da de først er sat på programmet, kl. 02.15 på Pavilion, tvivler jeg på, at jeg har den påkrævede energi til det. Lørdag tegner nemlig til at blive mere end en tolv-timers festivaldag.

Lørdag d. 2. juni 2016

Jeg lægger stille og roligt fra land med den samfundsrevsende reggaeartist Tiken Jah Fakoly fra Elfenbenskysten. Fakoly mål er at få folk til at erkende verdens uretfærdighed og gøre noget ved den. Det lyder jo unægtelig som noget man har hørt utallige gange før. I Fakloys tilfælde er der dog vægt bag ordene. I 2007, blev han således erklæret persona non grata i Senegal, efter at have kritiseret præsident Abdoulaye Wade. Han er også blevet nødt til at flygte fra sit fødeland, fordi han modtog dødstrusler på grund af den politiske observans i teksterne. Arena, kl. 16.00

Derefter skal jeg høre kontemporær countrymusik, som jeg ikke er helt overbevidst om holder. Sturgill Simpson er blevet sammenlignet med Waylon Jennings, Merle Haggard og Willie Nelson. Om de skudsmål har hold i virkeligheden, tjekker jeg på Avalon, kl. 18.00.

Dagen byder formentlig kun på en koncert i Gloria. Kl. 20.30, går colombianske Los Pirañas på scenen. Trioen begyndte som et sideprojekt for medlemmer af Frente Cumbiero og Meridian Brothers, der begge arbejder i spændingsfeltet mellem traditionelle latinamerikanske rytmer, barokke elektroniske lyde og beats, krydret med gak-gak guitar. Los Pirañas har udgivet to skiver, hvoraf jeg kun kender ’La Diversión Que Hacía Falta En Mi País’ fra 2015. Det kan gå hen og blive en virkelig morsom koncert:

Det er ikke mange klokkeslæt, der er blevet offentliggjort fra Escho/Mayhem-scenen. Jeg har dog opsnuset, at Marching Church, der består af en mere eller mindre flydende besætning af folk fra Iceage, hedengangne Lower, CTM med flere, ja, et københavnske allstarband, spiller kl. 21.15. Det vil jeg høre.

En time senere, skal jeg en tur til Detroit. Eller det vil sige Detroit kommer til mig i form af Protomartyr. Et orkester, der har besøgt København tidligere. Uden jeg har hørt dem. Det råder jeg bod på, kl. 22.15 på Pavilion. Gruppen er et sted beskrevet som en krydsning mellem et U.K. postpunk-band og hjembyens stolte garagerock-traditioner.

Det sidste act, jeg med sikkerhed, skal høre på Roskilde 2016, er Sleaford Mods fra Nottingham. Det er også det band, jeg har sværeste ved at beskrive. For hvad er det egentlig? Andet end en mand, der raser mod alt det han hader, som viser sig at være stortset det hele, inklusiv sig selv. Tilsat en trommemaskine og bas. Hvorfor kalder The Guardian duoen for, ”the most compelling live act in music right now”. Det får jeg forhåbentlig at vide på Avalon, kl. 02.00.

Ruten er beregnet. Roskilde Festival 2016. 1. del

Onsdag d. 29. juni 2016

Jeg bliver stamkunde på Gloria. Eller, nu kommer jeg i tvivl, bliver det omkring Escho/Mayhem-scenen, hvor de uafhængige pladeselskaber har deres bod i år? Det har selvfølgelig også noget at gøre med, hvad man sprogligt lægger i ordet stamkunde. Det er vist ikke blevet offentliggjort et program med tidspunkter for Escho/Mayhem endnu. Men alene navnene, der spiller dér, kan få det til at trække i en gammel festivalkrikke. Lad mig bare nævne, Marching Church, Ymers Pizza, Anden Enhed, Frøken Jacobsen, El Hombre Invisible og Puce Mary.

Anyway, min festival begynder med Khun Narins Electric Phin Band. Thailandsk bryllupsmusik for psych- og surfguitar. Det er fedt. Bandet har to internationale udgivelser bag sig. Et fremragende album med fire nummer fra 2014, samt en mindst ligeså god plade fra i år. Gloria, kl. 17.30 .

Roskilde-booker Peter Hvalkof talte varmt om The Orchestra Of Syrian Muciscans, da vi lavede optakt om verdensmusikken på festivalen, tidligere på måneden. Med rette. Den engelske avis, The Guardian, var ellevide med ensemblets åbningskoncert på Pyramid Stage ved årets Glastonbury Festival. Det bliver kæmpestort, det hér. Mere end fyrre musikere fløjet ind fra blandt andet Damaskus, mens andre, som er flygtet fra borgerkrigen, er stødt til. Det hele under ledelse af Damon Albarn. Jeg har set klip fra koncerten i Sountbank Centre i London fra lørdag aften, hvor Bassekou Kouyaté, Bu Kolthoum, Eslam Jawaad, Faia Younan, Julia Holter, Lotfi Bouchnak, Malikah, Mounir Troudi, Noura Mint Seymali, Paul Weller og Rachid Taha gæstede showet. Det bliver interessant at se, hvilke gæster, de tager med til DK. The Orchestra Of Syrian Muciscans åbner Orange Scene, kl. 18.00.

I London spillede The Orchestra Of Syrian Muciscans lidt over to timer, så jeg har masser af tid til at nå en snas af og måske en dans til ghaniske Pat Thomas & Kwashibu Area Band highlife, kl. 21.30, på Avalon. Jeg når ikke det hele. Jeg har nemlig sat mig for at høre pigekvartetten, Hinds, fra Madrid. Skotske venner som The Pastels og Bobby Gillespie har rost bandet. Det borger jo for kvalitet. Jeg kender kun deres glimrende EP fra sidste år, med den storskrydende titel ’Very Best Of Hinds So Far EP’. Musikken er en hybrid af lo-fi, pop og garagerock. Pavilion, kl. 22.15.

To timer senere står jeg i samme telt. Chilenske Föllakzoid (foll-ack-zoid) vil jeg ikke misse. Hvis man kan forestille sig en instrumental udgave af Moon Dou. Og, hvem kan ikke det? Så er man godt på vej.  Lange repetitive, stenede forløb, der kunne være taget ud af en kunstskole et sted i Tyskland for en halv menneskealder siden. Pavilion, kl. 00.15.

Torsdag d. 30. juni 2016

Torsdag kan blive grusom. Tag ikke fejl, jeg holder meget af Roskilde Festvals indendørs klubagtige scene, Gloria. Men hold kæft, hvor kan der blive glohedt derinde. Jeg har aldrig prøvet en indiansk svedtipi, men den kan næppe være varmere end denne scene, hvor jeg har tænkt mig at møde op til tre, måske fire, koncerter på denne forhåbentlig overskyede dag. 

Mueller_Roedelius alias Christoph H. Müller (The Gotan Project) og Hans Joachim Roedelius (Cluster, Harmonia), kan blive fremragende. Ikke alene, har de hver for sig været banebrydende, sammen udforsker de mulighederne mellem solflimrende beats og flydende klaverkompositioner. Jeg står dér, også selvom temperaturen springer skalaen i kviksølvtermometret. Gloria, kl. 14.30.

Et-eller-andet fortæller mig, at jeg skal blive hængende i Gloria til den camerounske singer-songwriter, Blick Bassy. På hans seneste og meget eventyrlystne album, ’Akó,’, finder man både guitar, banjo, kora, cello og trombone. Et sjældent syn fra en afrikansk kunstner. Bassy går på, kl. 16.30. Kanhænde jeg lige kan nå begyndelsen på showet. Destroyer trækker nemlig over på Avalon, kl. 17.00. 2011-koncerten på Roskilde, sidder stadig dybt i mig. Dan Bejars abstrakte og hypersensible udtryksfacon tog simpelthen fusen på mig. Selvom sidste års ’Poison Season’, ikke helt lever op til ’Kaputt’-pladen fra netop 2011, ved man aldrig, hvilke kaniner canadieren trækker op af hatten. 

Den australske sanger og guitarist Courtney Barnett, er en af dem som mange, der ved besked med den slags, peger på, at man skal høre. Jeg håber at få et glimt af hende, når hun går på Avalon, kl. 19.00. Om det så sker må tiden vise. Kl. 22.15, indfinder jeg mig under alle omstændigheder til en omgang adrenalinpumpende hip-hop med Ho99o9 på Pavilion. Dels på anbefaling af Mod Strømmen-medvært Thomas Løppenthin, der i udsendelse om Roskilde 2016, rekommanderede amerikanerne på det kraftigste. Dels på baggrund af videoer som denne:

Torsdagens tre resterende koncerter foregår for mt vedkommende alle indendørs. Bisse må jeg formentlig finde et andet sted at høre. Der bliver run på, når han indtager Gloria-scenen, kl. 22.30. Til gengæld, bliver der formentlig plads til en anden af Løppenthins anbefalinger fra nævnte radioprogram. Australske Diät, der spiller, kl. 00.30, balancerer med en infernalsk energi et sted mellem hardcore og postpunk. Tid til at få blæst knoppen af?

Sheffield-trioen Blood Sport stiftede jeg bekendtskab med for et års tid siden, da de optrådte under Loco Days på Loppen i forbindelse med Copenhagen Jazzfestival. I år er turen kommet til Roskilde Festival. Bandet betegner deres musik med den selvopfundne term aggrobeat, der ifølge et af medlemmerne, Alex Keegan, udspringer af dette dilemma:

”We were always really weary of being these white guys saying we were playing afrobeat. We wanted to tread that line carefully and not take too much directly from it because of the obvious complications of that, and Paul Simon, etc. Obviously Sam's drumming was quite drawn out and polyrhythmic, all these features of African music we were listening to at the time, so we took some ideas and the energy of that and channelled it into our music and created the term aggro-beat as way of crudely summing up that influence mixed with the post-punk, noise and rock elements that we were into”

Blood Sport går på scenen, kl. 02.30.

Ukendt Under Andet Navn. Playliste 23. juni 2016

1. Ukendt Under Andet Navn - Han Er Kunstner (2016)

2. Black Sabbath - Sabbath Bloody Sabbath (1973)

3. Low - Long Way Around The Sea (1999)

4. Ukendt Under Andet Navn - Newton (live i studiet)

5. Ukendt Under Andet Navn - Sukker Efter Regn (live i studiet)

6. Al Green - L-O-V-E (1975)

7. Bruce Springsteen - Atlantic City (1982)

8. Sparks - This Town Ain't Big Enough For Both Of Us (1974)

9. Ukendt Under Andet Navn - Lille Remse (live i studiet)

10. Ukendt Under Andet Navn - Drømmen Om Et Liv (live i studiet)

11. Sufjan Stevens - Fourth Of July (2015)

12. Er De Sjældne - Spurvehøg (2009)

13. PJ Harvey - The Glorious Land (2011)

14. Nils Gröndahl - Du Bist Nicht Da (2014)

15. Cluster - Rosa (1974)

16. Ukendt Under Andet Navn - DNA (live i studiet)

17. Ukendt Under Andet Navn - Hun Er Model (live i studiet)

18. The Fall - No Xmas For John Quays (1979)

19. Max Richter - From Sleep (2015)

20. Ukendt Under Andet Navn - Lysende (2016)

Et møgfald og en kærlighedserklæring

Kraftudladninger fra to af hardcore punkens grand old bands. Det ene dannet i New York i 1980. Det andet dannet i Vancouver i 1978.

”Your Fucked Up, Donald”

 “I Miss The Old New York…”

Ukendt Under Andet Navn i Mod Strømmen

I det tidlige forår, udgav Ukendt Under Andet Navn alias Henrik Olesen, ’Ingen Hunde Hyler Her´, til en meget fin modtagelse. Olesens svævende, lettere døsige og på sin vis melankolske og modne, elektroniske kompositioner, gør ikke så meget væsen af sig ved de første gennemlytninger, men tro mig, efter et par stykker til, er man solgt. Ikke til stanglakrids, men til endnu flere afspilninger.

Da Olesen har været forbi Mod Strømmen et par gange eller tre før, går vi en smule anderledes til værks nu på torsdag, d. 23. juni. Ikke alene, får Olesen, ”følgeskab af musikerne Nils Gröndahl og Solveig Sandnes. Sammen vil vi undervejs i programmet spille helt nedtonede versioner af en håndfuld Ukendt Under Andet Navn sange”, som man kunne læse på Ukendt Under Andet Navns Facebook-side forleden. Han har også udtænkt et forløb, hvor han vil spille sange med ”kunstnere og bands, jeg burde lytte noget mere til".

Stil ind Skt. Hans aften, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream

Dylan. L.A.,16. juni 2016