Lang weekend på landet

Dette er et mindre udvalg af den musik, som denne bloggerkugle, har lagt til side, så det kan blive pakket ned og komme med på landet de næste fire dage.

Rudolf Rasmussen Sport

Undertegnede læste på et tidspunkt, at Brian Jones havde rejst rundt i Skandinavien et år eller to før The Rolling Stones slog igennem. Herover har vi måske beviset på, at han også var en tur i Danmark? En bluse fra Rudolf Rasmussen Sport. Mon Rudolf Rasmussen er identisk med den cykelrytter, der havde sin storhedstid fra slutningen af 1930'erne til slutningen af 1940'erne? Og, som kom ind, som nummer 45 ved landevejsløbet ved De Olympiske Lege i London i 1948.

Sidste chance, København

Når Baby Woodrose træder ind på scenen i morgen aften i Stengade 30, er det også det foreløbig sidste show i København i "laaaang tid", som der står på diverse flyers.

Her er følger playlisten fra den dag Baby Woodrose gæstede radioprogrammet Mod Strømmen.

1. Baby Woodrose - Chasing Rainbows (2007)
2. Black Sabbath - Snowblind (1976)
3. American Blues - If I Were A Carpenter (1968)
4. The 13th Floor Elevators - Livin On (1968)
5. Neil Young - After The Goldrush (1970)
6. Michael Yonkers Band - Boy In A Sandbox (1968)
7. The Druids Of Stonehenge - Speed (1968)
8. Dead Moon - 40 Miles Of Bad Road (2001)
9. Nervous Eaters - Just Head (1975)
10. The Jelly Bean Bandits - Generation (1967)
11. The Beach Boys - God Only Knows (1966)
12. The Illusions - Wait Till The Summer (1966)
13. The Fallen Angels - Something New You Can Hide In (1968)
14. On Trial - Long Time Gone (1999)
15. Comets On Fire - Jaybird (2006)
16. The Love Exchange - Meadow Memory (1968)
17. Roky Erickson - Sweet Honey Pie (1975)
18. Wooden Shjips - Losin' Time (2007)
19. The Dovers - She's Not Just Anybody (1966)
20. Monster Magnet - Pill Shovel (1991)
21. Jacques Dutronc - Á La Queue Les Yvelines (1970)
22. Poppy Family - No Blood In Bone (1971)

For god ordens skyld, skal vi oplyse, at billedet herover, er taget af fotograf Magnus Cederlund.

Umage parring

Som nævnt, er temaet i radioudsendelse Mod Strømmen, torsdag d. 1. maj, 'Verden fra mit vindue'. Redaktionen har sat flere restriktioner op for sig selv, idet ord, som verden, kloden, world, earth, globe ect., skal indgå i titlen på de numre, vi spiller.

Et par eksempler kan være 10cc's 'The Worst Band In The World' og Ramones 'It's Not My Place (In The 9 To 5 World)'. Umiddelbart er der intet, der sammenkobler 10cc's prog-pop med Ramones. Og dog, begge sange handler nemlig om, ikke at høre til den almindelige arbejdsstyrke. 10cc synger "We've Never Done A Days Work In Our Life", hos Ramones hedder det "Don't Wanna Be A Working Stiff, Lose My Identity". Emnevalget er i sig selv velkendt i populærmusikken. Ikke desto mindre, er gruppernes tilgang til emnet forskellige. 10cc's er dobbelttydig, her spiller dets engelske baggrund formentlig ind, mens det er et fait accompli for Ramones.Til trods for en smule diskrepans i selvindblikket, er der endnu et par elementer, der binder grupperne sammen. Dels namedropper Ramones 10cc i 'It's Not My Place (In The 9 To 5 World)'. Det sker i en længere opremsning af, hvad der foregår på TV om natten. Dels har Graham Gouldman, den ene af sangskrivere i 10cc, der siden midten af 1960'erne har skrevet en lang række populære sange til andre kunstnere, produceret Ramones popeksperiment fra 1981 'Pleasant Dreams', hvorfra 'It's Not My Place (In The 9 To 5 World)' stammer. Noget for noget, så at sige.

Verden fra mit vindue i Mod Strømmen

Det er ingen hemmelighed, at titlen på torsdag d. 1. majs temaprogram i Mod Strømmen 'Verden Fra Mit Vindue' er neglet fra CV Jørgensens sang af samme navn. Når det er sagt, er 1. maj ikke hvad den har været. Fælledparken er velsagtens mere pariserhjul end Pariserkommune, mere hurlumhej end Ho Chi Minh, mere dåseøl end dundertale. Redaktionen håber, at udsendelsen vil afspejle udviklingen, hvor vi hver især betragter og handler udfra det vi ser fra hvert vort vindue. Just kidding, "Cunts Are Still Running The World".

Stil ind på 98.9 FM eller 98.8 Hybrid på torsdag, kl. 18.

Let It Be

Enhver, som interesserer sig for musik, kender inspirationkildens skæve veje og vinkler. I disse år er nettet populært, MTV spillede en stor rolle i 1980'erne, radioen går forhåbenligt aldrig af mode. Dertil kommer bøger, blade, venner og familie. For Colin Meloy, sanger og sangskriver i det fine amerikanske poporkester The Decemberists, havde en seks år ældre onkel en central placering. Thi han havde en ferm evne til, at sammensætte kassettebånd, der ramte den modtagelige teenager.

Det var dog ikke alle båndoptagelser, som Colin Meloy modtog fra onklen, der gik lige ind. Demobåndet med nogle af onklens venner fra universitetet, The Headhunters, fik hurtigt plads på reolen. Meloy havde lige opdaget Scritti Politti. Det gik dog ikke værre end, at The Headhunters efter et stykke tid fik en chance til. Da B-siden var ved at løbe ud, begyndte der som ved et trylleslag at ske ting og sager. Som bonusfyld lå der nemlig fire numre, 'Pray For Rain' med Guadalcanal Diary, 'Hardly Getting Over It' med Hüsker Dü, 'Superman' med R.E.M og 'I Will Dare' med The Replacements. Endnu før den sidste tone var klinget ud i 'I Will Dare' var han fortabt. Hvem var The Replacements, hvad havde det lavet af plader og hvilket album stammede nummeret fra?

Mange år senere, skulle Colin Meloy ikke bruge megen betænkningstid, da han blev spurgt, om han ville skrive et bind til bogserien 33 1/3. Plader med Robyn Hitchcock og The Smiths var under overvejelse, men det var 'Let It Be' med The Replacements, der havde betydet mest for ham under opvæksten i Montana. Læs bogen. Forvent dog ikke sjældne facts om bandet, ej heller dybdeanalyse af sangene, men en stilfærdig og vedkommende historie om formative år.

"Can you stand me on my feet?"

"Everything we do is based on The Replacements" var vist sætningen, som Jeff Tweedy fra Wilco brugte, før bandet ved en koncert i slutningen af 90'erne, kastede sig ud i et overspændt og helt superb medley af The Replacements 'Color Me Impressed' og Ramones 'I Wanna Be Sedated'.

The Replacements Deluxe

I morgen genudgiver Rhino Records de fire første Replacements plader med massevis af bonusmateriale. Noget er hørt før. Andet ikke.

Nyt på ’Sorry Ma, Forgot To Take Out the Trash’: "Raised in the City," live, 1980 (demo), "Shutup," live, 1980 (demo), "Don't Turn Me Down," live, 1980 (demo), "Shape Up," live, 1980 (demo), "You Ain't Gotta Dance," studie (demo), "Get on the Stick," studie (demo), "Oh Baby," studie (demo), "Like You," outtake, "Get Lost," outtake, "A Toe Needs a Shoe," outtake, "Customer," alternate take, "Basement Jam," rehearsal, "If Only You Were Lonely".

’Stink’ bonus: "Staples in Her Stomach," outtake, "Hey, Good Lookin'," outtake, "(We're Gonna) Rock Around the Clock," outtake, "You're Getting Married," solo (home demo)

Og ’Hootenanny’: "Lookin' for Ya", "Junior's Got a Gun," outtake (rough mix), "Ain't No Crime," outtake, "Johnny Fast," outtake (rough mix), "Treatment Bound," alternate version, "Lovelines," alternate vokal, "Bad Worker," solo (home demo)

Sidst ’Let It Be’: "20th Century Boy", "Perfectly Lethal," outtake, "Temptation Eyes," outtake, "Answering Machine," solo (home demo), "Heartbeat (It's a Lovebeat)," outtake (rough mix), "Sixteen Blue," outtake - alternate vocal.

Ett helt liv i hemlighet

Joakim Thåström synger i ’Brev till 10:E Våningen’ om, at ”Köpenhamn är bra om man inte vill vara med”, og om, at ”Man kan leva ett helt liv här i hemlighet”

Gid det var så nemt!

November i Mod Strømmen

De seneste gange Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) har haft besøg, har bandene haft dybe rødder i syrerock og country. Det kan vi næsten stille garanti for, at dansksprogede November, der kigger forbi torsdag d. 24. april, kl. 18-20, ikke har. Tværtom, hvisker vi, eftersom trioen selv nævner inspirationer, som Love Shop, The Smiths, The Jam, Elvis Costello m.fl.

Find kanalen på torsdag kl. 18.

Love Story

Nu, ser det endelig ud til, at selskabet bag dokumentarfilmen om protopunk-, folkrock- og barokpopbandet LOVE, har fået en distributionsaftale. Filmen har været vist ved særforestillinger i Los Angeles og London. Såfremt alt klapper, kan vi almindelige biografgængere få lov, at se filmen til sommer. Her fortæller Bobby Gillespie bl.a. om ’Seven & Seven Is’. Liverpool orkestret Shack, der var backingband for Arthur Lee på hans tour i 1992, har også noget at sige.

Hvis man ikke kan vente, så er Scorsese’s Stonesfilm ’Shine A Light’ i danske biografer fra i aften. Dyrk denne kendisparade fra den røde løber, da der onsdag var forpremiere. Den siger mere end ord.

Den psykedeliske evighedsmaskine.

Siger japanske Acid Mother Temple SWR dig noget? Dersom, formoder bloggerkuglen her, også du er bekendt med Akaten, Ruins mv. I så fald, er der ingen grund til at læse videre, fordi så ved du allerede, at Jazz Club Loco har disse navne på plakaten til arrangementet ’Japanese New Music Festival’ på Loppen, torsdag d. 17. april, kl. 21. Hvis ikke, kan du forvente ”syrerock og kosmisk galmandsværk” af allerbedste skuffe. Læs mere her.

Hüsker Dü

Grant Hart, Greg Norton og Bob Mould live i Camden Palace, London, d. 14. maj 1985. 'Every Everything', 'Makes No Sense At All', 'Pink Turns To Blue' og 'Ticket To Ride' for fuld skrue. Herover koncertplakaten fra Carlton Biografen på Vesterbrogade, hvor bandet spillede d. 1. juni 1987. Samme år meddelte Hüsker Dü, at det var slut.

Godmorgen

1964. The Rolling Stones er de slemme drenge. Kan de sælge morgenmadprodukter?

Strejftog

”Men i Hjertet af Quartier Latin raader Paul Verlaine, her er hans Kongedømme. Han kender Kvarteret ud og ind som en Mus sin Rede. Og alle kender og elsker ham, viger til side for père Verlaine, den unge Digtekunsts Fader, den pengeløse Digterheros, der tilbringer Natten vagabonderende mellem Quartier Latins Studenter, for rig i sin Sjæl til at gemme jordisk Gods ud over en Time - for stor og god for Akademiet…”

- Sophus Claussen. Uddrag fra ’Antonius i Paris’ (1896) I 1892 foretog Claussen en rejse til Paris. Hans oplevelser sendte han hjem til Politiken i artikelform. Disse blev senere omskrevet til omtalte bog. Paul Verlaine døde i 1896.