The Liquid. Playliste 30. januar 2014.

1. Norman Greenbaum - Spirit In The Sky (1969)

2. Giöbia - Introducing Night Sounds (2013)

3. David Bowie - Heroes (1977)

4. David Bowie - Suffragette City (1972)

5. Cream - Crossroads (live) (1968)

6. The Liquid - Hang On, To You Stop! (2013)

7. The Movements - Trapped On Earth (2009)

8. William Onyeabor - Something You'll Never Forget (1977)

9. Gnod / White Hills - Run-A-Round (2010)

10. Jimi Hendrix - Little Wing (live) (1970)

11. Wire - Outdoor Minor (1978)

12. The Liquid - The Therapist (2013)

13. Stockholm Syndrome - The Mediator (2013)

1 The Liquid by Hhsiig123 on Mixcloud

Spids Nøgenhat - 'Mere Lys'

Skousen 70

I dagens anledning et reupload af den udsendelse, som Mod Strømmen lavede med Niels Skousen i 2010. I en periode, hvor Skousen gik og baskede med den fornemme erindringsbog, ’Herfra Hvor Jeg Står’, der udkom i 2011. Eller det bilder jeg mig i det mindste ind. Det er i hvert fald som om, at der bliver prøvet et par historier eller mere af undervejs i programmet.

Stort tillykke til én af landets allerfineste sangskrivere. Ser frem til den nye plade.

1. Niels Skousen - Vi Drømmer Verden (2010)

2. Cream - N.S.U. (1966)

3. The Velvet Underground - I'm Waiting For My Man (1967)

4. Bob Dylan - Drifter's Escape (1967)

5. The Band - Long Black Veil (1968)

6. The Jimi Hendrix Experience - Red House (1967)

7. The Who - Substitute (1966)

8. The Kinks - You Really Got Me (1964)

9. The Rolling Stones - 19th Nervous Breakdown (1965)

10. Niels Skousen - Grænser (2002)

11. Lou Reed - Strawman (1989)

12. David Bowie - Sound & Vision (1977)

13. Blondie - The Tide Is High (1980)

14. Ian Dury & The Blockheads - Hit Me With Your Rhythm Stick (1978)

15. Leonard Cohen - Dance Me To The End Of Love (live) (1993)

16. Tom Waits - World Keeps Turning (2001)

17. Thåström - Långtbort (2009)

18. Niels Skousen - Middelvejen (2010)  

Niels Skousen. Kristi himmelfartsdag 2010 by Hhsiig123 on Mixcloud

The Liquid i Mod Strømmen

”Digte er partiturer, der fremkalder mellemtone, bas og diskant,« siger Nicolaj Stochholm.

En digter kan være nyklassisk funderet som Ursula Andkjær Olsen, hvis mediterende forskydninger og variationer igen minder mig om komponisten Steve Reich, midt i blodet og tabet.

En digter kan også være en hidsig og overspændt saxofon. Som når Lars Skinnebach i sine virtuose stigninger får det mest højspændte og røgfyldte new-yorker-line-up ind på et middagsbord i en solbeskinnet stue i provinsen - med overskridelsen lurende i gardinerne.

Det handler om temperament og betydninger. Det handler om, hvilke billeder man anslår. Om hvornår man så at sige lader billedet gå op, og hvor langt man kan udsætte det. Eller om man varierer i stedet for at opfylde anslaget.”

- Berlingske Tidende

"For allerede efter få, langstrakte guitarakkorder og tunge slag på noget, der lyder som et væltet trommesæt, fylder fornemmelsen af et rockband i sin egen ret lydbilledet på 'Hang On, to You Stop'. Væk er digteren, og dér kommer sangeren – med den samme snerrende desperation, som Nick Cave i starten af 1980’erne bed Berlin i haserne med."

- Politiken 

”Og kan man forestille sig en lyd et sted mellem Velvets, Joy Division og Interpol, så har man »Atlas Interplan«, hvis midterste tredjedel er stærkest.”

- Berlingske Tidende

 “The debut by lauded poet gone musician (again) Nicolaj Stochholm and his two henchmen in The Liquid, is another great addition to the Scandinavian post-punk wave sweeping the nations these years – this one from someone who were actually there the first time.”

- All Scandinavian. The 20 Best Albums of 2013. The Liquid er nr. 3

”Jeg har ingen anelse om, hvem der spiller. Gåden bliver løst. Bag musikken står det italienske band Giobia, og herlighederne i skikkelse af bandets tredje album ’Night Sound’ er netop blevet hjembragt fra Route 66 på Fælledvej, hvor vinyljunkier mødes for at tilfredsstille deres arkaiske laster.

Så springer Stochholm på et øjeblik adskillige årtier baglæns og lander i sin kassettebåndafspiller, hvorfra Burnin’ Red Ivanhoe med Povl Dissing diverterer med ’Wallifanten’ fra 1971. Dengang var Nicolaj 5 år gammel. Musikken er et stof, der blæser tværs hen over tiden, hvis bare ørerne er foldet ud.”

- Politiken

”Digteren kan ikke punke eller rocke…”

- Jyllands-Posten

”Modsat hvad man måske kunne have frygtet, sidder man ikke tilbage med en fornemmelse af at have hørt digteren Stochholm med musikalsk ledsagelse, men derimod af at opleve bandet The Liquid” 

- Gaffa

 Lyt med nu på torsdag, d. 30, januar, mellem kl. 18-20, hvor The Liquid besøger Mod Strømmen. I november kom deres debutplade 'Atlas Interplan'.

Stil ind på enten 98.9 FM eller livestream udsendelsen

David Bowie, Christopher Isherwood og David Hockney

"February 11 (1976). With David Hockney we went to the Forum in Inglewood to see David Bowie. Met him and Angie Bowie after performance".

- fra Christopher Isherwoods dagbøger, ‘Liberation: Diaries, volume three, 1970 – 1983’

Kl. 16.47: Hov. Til min overraskelse ser jeg nu, at Borderline Magazine, der i dag skriver om den nye Knud Odde single, ‘Kanindåb b/w Sorte Faner’, også bruger et billede, hvor Bowie poserer med en forfatter. Det lagde jeg ikke mærke til første gang, jeg lagde vejen forbi tidligere i dag. Eller er det min underbevidsthed, der spiller mig et puds?

“They’ll love them for their minds instead of just their Greek Apollo bodies...”

- 'Rock Scene magazine', september 1976. Fra læserbrevkassen ‘Tips And Advice From Wayne County To You’

US Countryrock med Morten Aron. Playliste 23. januar 2014.

1. The Flying Buritto Brothers - Wild Horses (1970)

2. Crazy Horse - I Don't Want To Talk About It (1971)

3. Neil Young - Running Dry (1969)

4. Wildweeds - Don’t Ask Me How Or Why? (1970)

5. John Stewart - California Bloodlines (1969)

6. Gary & Randy Scruggs - Louisiana Man (1970)

7. Link Wray – Fire & Brimstone (1971)

8. Danny Holien - Colorado (1972)

9. The Byrds - Wasn't Born To Follow (1969)

10. New Riders Of The Purple Sage - Garden Of Eden (1971)

11. Grateful Dead - St. Stephen (1970)

12. Kris Kristofferson - Loving Her Was Easier (Than Anything I'll Ever Do Again) (live) (1970)

13. The Blue Velvet Band - Ramblin’ Man (1969)

14. Hoyt Axton - On The Natural (1969)

15. Grateful Dead - High Time (1970)

16. Country Funk - A Part Of Me (1970)

17. Dillard & Clark - Out On The Side (1968)

18. Red Wilder Blue - Darkness, Darkness (1972)

19. Mordecai Jones - Days Before Custer (1971)

20. Cambridge - Faithless Lady (1977)

Countryrock I by Hhsiig123 on Mixcloud

US Countryrock (1968-1975) med Morten Aron i Mod Strømmen

‘Are You Ready For The Country?’, spurgte Neil Young på ‘Harvest’-pladen i 1972. Det kan I bande på, at publikum var. I årene der kom blev Eagles et af de mest sælgende orkestre, Dr. Hook & The Medicine Show var højtelskede, Linda Ronstadt og Poco var også godt med. Countryrocken havde fået sit gennembrud. Og så har jeg slet ikke nævnt soft rock-bølgen, der jo var en direkte aflægger af sentressernes tilnærmelse mellem rock og country.

Eagles debutalbum fra 1972, indeholder udover de tre top-40 singler ’Take it Easy’, ’Witchy Woman’ og ’Peaceful Easy Feeling’ skæringen ’Train Leaves Here This Morning’. Sangen er krediteret Gene Clark og Bernie Leadon og trækker tråde lukt ind i hjertelandet af countryrocken. Første gang det blev indspillet var til den skelsættende plade, ’The Fantastic Expedition of Dillard & Clark’, fra 1968, hvorpå Bernie Leadons multiinstrumentale evner og karakteristiske vokalharmonier spiller en central rolle. Leadon forlod Dillard & Clark i 1969 og var i en kort periode med i The Flying Buritto Brothers, før han var med til at danne Eagles.

Siden teenageårene havde Leadon bevæget sig i kredse, som fik betydning for countryrockens udvikling. I 1963 spillede han kort i San Diego bluegrass-outfittet The Scottsville Squirrel Barkers, sammen med den kun 18-årige Chris Hillmann. Familien flyttede samme år til Gainesville, Florida, hvor han kom med i den vordende Eagles-leadguitarist Don Felders band, The Continentals, der netop havde mistet deres guitarist og kommende Buffalo Springfield og CSNY superstjerne, Stephen Stills. Gruppen delte i øvrigt ofte scene med Tom Petty og hans tidlige band The Epics, der blandt andet omfattede Bernies bror, Tom Leadon.

Før jeg fortaber mig fuldstændig i anekdoter, forgreninger og guitrapickers, skal Chris Hillman have et par ord med. Han er muligvis den af de mange sidemen, der har betydet allermest for countryrocken udenfor spotlightet. Som nævnt spillede han bluegrass i The Scottsville Squirrel Barkers, siden i The Golden State Boys, der kom til at hedde The Hillman. Det band bestod også af brødrene Rex og Vernon Gosdin. Hillman blev derefter hyret til at spille bas i The Byrds. Han holdt lav profil på bandets to første album, men lærte at forvalte det pund, som er ham beskåret. Både som sangskriver, arrangør, men så sandelig også som en form for vejviser. 

Som med punkrocken, slås fans og andre interessenter om hvem, der udgav det første countryrock-nummer? Flere peger på, at det var ’Time Between’ fra Byrds-pladen ’Younger Than Yesterday, der er skrevet af Hillman. Andre siger, Gene Clarks solodebut med The Gosdin Brothers. Begge udkom i februar 1967 (The International Submarine Band med Gram Parsons optog først deres debutsingle i juni 1967 til Lee Hazlewoods selskab LHI Records). Den diskussion har Hillman aldrig rigtig taget del i, han medvirker såmænd på begge indspilninger.

Da Gram Parsons kom med i The Byrds i slutningen af 1967, fik Hillman endelig den musikalske partner, han havde sukket efter. Sammen fik de Roger McGuinn tændt på Merle Haggard og Buck Ownes og så var vejen ligesom banet for ’Sweetheart Of The Rodeo’. Kort efter, pladen var udgivet, forlod Parsons og Hillman The Byrds og dannede The Flying Buritto Brothers, der med deres banebrydende blanding af honky tonk og rock’n’roll introducerede Cosmic American Music, som Parsons navngav den.

Nu stopper jeg. Men lyt med i morgen, torsdag d. 23. januar, hvor Morten Aron giver et bud på, hvad countryrock er. Måske vi også får mere at vide om det nye countryprojekt, han har gang i, og som gerne skulle udmønte sig i en plade i løbet af året. Det har Borderline Magasin mere om.

Stil ind mellem kl. 18-20 på enten 98.9 FM eller livestream os herfra

Øverste: Al Perkins, Chris Hillman, Stephen Stills og Bernie Leadon

Appalacherne møder krautrocken. Eller sådan noget…

Amerikanske Black Dirt Oak er på et trip. Hvor det fører hen må guderne vide…

Black Dirt Oak er Steve Gunn (GHQ, Desert Heat, Violators), Nathan Bowles (Pelt, Black Twig Pickers), Jimy SeiTang (Rhyton, Stygian Stride, Psychic Ills), Justin Tripp (Georgia), Margot Bianca (Flown, Key Demo), Dave Shuford (Rhyton, D. Charles Speer, NNCK) og Wednesday Knudsen (Pigeons, Sea Donkeys)

Lunch break. Christopher Lee

Apropos alting og ingenting: Verdens første ”skønlitterære” vampyr

Da den unge englænder, Aubrey, møder den mystiske Lord Ruthven i Londons upper-class selskabsliv, aner han ikke uråd. Kvinderne er tiltrukket af Ruthven, men hans kolde grå øjne skræmmer dem også. Aubrey og Ruthven rejser sammen til Rom. Aubrey forlader dog byen, da han finder ud af, at Ruthven har forført en italiensk grevindes datter. Han tager videre til Grækenland, hvor han hovedkulds forelsker sig i en fattig, men fantastisk smuk og uskyldig pige ved navn Ianthe. De tilbringer mange glade timer sammen, udforsker naturen. En dag, fortæller Ianthe, om eksistensen af vampyrer. Jo, mere malende hendes beskrivelse bliver, jo mere begynder Aubrey at spekulere over, om Lord Ruthven kan være én. Og så går det hverken værre eller bedre end, at Ianthe bliver slået ihjel af en vampyr. Aubrey bryder sammen. Kort tid efter dukker Ruthven op i Grækenland, hvor hans pleje og omsorg får Aubrey på benene igen. Herefter rejser d’herrer videre sammen. De bliver angebet af en flok banditter, hvor Ruthven dødeligt såret, beretter Aubrey om sin hemmelighed og får denne til at sværge på, at han hverken vil nævne hans død eller andet han ved om ham, før der er gået ét år og én dag. Retrospektivt går det op for Aubrey, at alle Ruthven har mødt, har endt deres liv i lidelse.  

Aubrey vender tilbage til London og bliver meget overrasket, for ikke at sige opbragt, da han ved en fest møder Ruthven, alive and lickin’. Ruthven minder Aubrey om den ed han har svoret. Senere finder han ud af, at hans søster har forelsket sig i Ruthven. Men vil hun tro ham, hvis han fortæller hende, at han er en vampyr? Aubreys mentale stabilitet begynder gradvist at skride. Han vandrer rundt i byens gader i timevis, han forsømmer sit udseende. Det ender med et nervøst sammenbrud. Huslægen beordrer ham til at holde sengen. På årsdagen for aftalen med Ruthven, hvor Aubrey så småt har fundet sit gamle jeg, går det op for ham, at søsteren skal giftes med Ruthven. Han forsøger at fortælle hende hans hemmelighed, men ordene vil ikke frem. I stedet skriver han et brev, som lægen dog mener vil være klogeste at give hende på senere tidspunkt. På bryllupsnatten bliver hun fundet død. Dræbt af en vampyr. Ruthven er forsvundet.

- plottet i John William Polidoris novelle ’The Vampire: A Tale’.

John Polidori var i en periode Lord Byrons livlæge, hvor han ledsagede digteren på rejser. Ifølge litteraturkendere havde Polidori og Byron det samme temperament. De var begge arrogante og tabte ofte besindelsen, når noget gik dem i mod. Engagementet blev kort og dramatisk, personlighederne stødte, så at sige, sammen. Polidori tog som 25-årige sit eget liv, vistnok på grund af en spillegæld.

 ’The Vampyre' blev udgivet anonymt i 1819. Novellen opstod efter Byron og Polidori i 1816, havde tilbragt en nat sammen med Percy Bysshe Shelley, Mary Shelley med flere, hvor Byron foreslog, at de skulle skrive en gyserhistorie. For Mary Shelley blev det til ’Frankenstein’. I begyndelsen blev 'The Vampire' tilskrevet Byron, den fejl blev dog udbedret. Mange undrede sig da også over, at den aristokratiske vampyrskikkelse havde fællestræk med Lord Byron.

Herunder’ The Vampire: A Tale’

’Merles Just Wanna Have Fun’

Molière eller Balzac havde formentlig givet mig mere kredit på den kulturelle kapitalopsparing. Ja, selv et mindre studie af astrologiens berettigelse - Gud ville næppe have skabt stjernerne, uden at have en særlig hensigt med dem - ville have øget værdien betydeligt mere, end den affære, jeg på seneste har indledt med et avantgarde country/jazzoutfit  fra New York, der spiller instrumentale coverversioner af Merle Haggard.

Selvmodsigende hybrid? Bryan & The Haggards udgav sidste år deres tredje plade, ’Merles Just Wanna Have Fun’. Gruppen består af saxofonisterne Bryan Murray og Jon Irabagon. Jon Lundbom på banjo, Moppa Elliott på bas og Danny Fischer på trommer.  I modsætning til de to første album, har de har nu fået vokal på, de har slået pjalterne sammen med Dr. Eugene Chadbourne, som også spiller dobroguitar. Samarbejdet indeholder tolv numre, herunder versioner af klassikere som ’Mama Tried’ og ’Okie from Muskogee’.

Eugene Chadbourne: “This was what I was trying to do in 1980, get a jazz band to play country and western and get a record label to pay to record it and put it out. The closest I could get to that was Shockabilly and obviously that was a sidetrack. So listening to this is really gratifying! Let’s see if anybody else likes it!”

Der ligger ikke så meget med Bryan & The Haggards feat. Dr. Eugene Chadbourne på nettet. Herunder er det dog muligt at få en smagsprøve. Hvis man gerne vil have lidt mere, hop da 56:48 ind i Shoot From The Hip #1 (2014), hvor vi spiller ’Working Man Medley’

Til slut et par billeder af Dr. Eugene Chadbourne og Kresten Osgood fra oktober 2013, hvor de optrådte i Christianshavns Beboerhus.

Shoot From The Hip #1 (2014). Playliste 16. januar 2014.

1. Baby Woodrose - I Wanna Be Your Man (demo) (2007)

2. Cæsar - Den Tatoverede Dame (1967)

3. Tidsgæst - I Det Hinsides (2013)

4. Lou Reed - Wild Child (live) (1972)

5. The Everly Brothers - Mr. Soul (1968)

6. Peter Belli - Jeg Er Din Dengse I Nat (1968)

7. The Byrds - Hickory Wind (1968)

8. Billy Bragg - Swallow My Pride (2013)

9. Bryan & The Haggards feat. Dr. Eugene Chadbourne - Working Man Medley (2013)

10. The Magnolias - Pardon Me (1989)

11. The Liquid - The Therapist (2013)

12. Slow - Against The Glass (1985)

13. The Monoliths - Big Dog (2013)

14. Naked Prey - The Ride (1986)

15. Willie Nelson & Neil Young - Sail Away (live) (2013)

16. Paul Collins - C’mon Let’s Go! (2010)

17. The Briefs - New Shoes (2000)

18. Toody - Rather Be Your Lover (1985)

19. Wonderland - Far Away (2014)

20. REM - Pop Song 89 (1988)

21. Mikey Dread - Saturday Night Style (1979)

Shoot From The Hip #1 (2014) by Hhsiig123 on Mixcloud

Yobo Dub udsat. ’Black Harmony Killer’

Beklagevis er vi nødsaget til at udskyde dub-programmet med Mads Saabye, guitarist i The Telstar Sound Drone og Baby Woodrose, der skulle være sendt i morgen. Saabye har en mundtlig eksamen og en tour i Tyskland med The Telstar Sound Drone foran sig. Så den står på læsning og band-rehearsal de næste mange dage.

Vi har endnu ikke fundet en ny dato. Helt snydt for dub bliver I dog ikke:

Herunder en ti-minutter lang dokumentar om Jah Stitch fra 2012. 

’Let It Be’ outtake. Poor little doggie

- scan fra min nye coffeetable-bog ’The Replacements. Waxed Up Hair & Painted Shoes. The Photographic History’ af Jim Walsh og Dennis Pernu.