Sweet Black Angel

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at én af bidragsyderne til denne blog, igen og igen har måtte erkende, at The Rolling Stones ubetinget er yndlingsbandet. Kære læser, hvis du ikke deler denne veneration, så tænd for fjernsynet, læs avisen, gå en tur, snup opvasken eller skynd dig videre på nettet, for her kommer en smule Stones-trivia.

På andendagen af The Rolling Stones herostratiske berømte 1972-turné i USA, blev Angela Yvonne Davis efter 15 måneders forvaring løsladt mod kaution. Du er måske en smule i tvivl om, hvad Davis har med Stones at gøre? Det var det måbende publikum i Seattle også, da Jagger retorisk spurgte, "Who got free today?", og selv, efter at havde indtaget en skolemester lignende position på scenen, besvarede spørgsmålet, "Angela Davis got free today. Fuckin' great...".

Hvorfor disse indgangsord? Som det formentlig er nogen bekendt, er tredje nummer på side to på "Exile On Main Street" fra 1972, og lige udkommet da Jagger sagde nævnte ord, Sweet Black Angel eller bare Black Angel, som der står på coveret af mit trætte, slidte eksemplar af dobbelt-lp'en. Her er fortællingen om sangen.

Angela Davis var ung, smuk, sort, kommunist, bogerrettighedsforkæmper og filosofilærer ved University of California. De fem første af ovenstående udsagn var på ingen måde usædvanlige for datidens sorte kvinder. At hun så samtidig havde studeret hos bl.a. Habermas og Adorno på Göethe-instituttet i Frankfurt og derved havde opnået ansættelse ved University of California, var et alenlangt skridt for en pige, der var vokset op i et sort middelklassemiljø i Birmingham, Alabama.

Davis fik ikke lang tid som universitetslærer. Samme år som hun blev ansat, 1969, blev hun afskediget. Tilsyneladende pga. hendes tilknytning til det nordamerikanske kommunistparti. Spekulationerne omkring hendes fyring har været mange. Efter amerikanske forhold var Angela Davis en yderliggående tænker, hun forblev dog ikke ved skrivebordsteorierne. Aktivt forsøgte hun at sætte spotlight på fængselssystemet og det store antal sorte politiske fanger i USA.

Sagen, der først sendte Davis under jorden og som siden hen kulminerede med en rettergang, som utallige anså som et forsøg på justitsmord, blev kendt som Soledad Brothers sammensværgelsen. Dels fordi den hændelse der udløste miseren foregik i Soledad-fængslet i Californien, dels fordi den involverede tre Black Muslims, der sad indespærret samme sted. Brødre i ånden, så at sige!

Kort fortalt, så blev en hvid fangevogter myrdet i Soledad-fængslet og ifølge fængselsmyndighederne var drabet hævn for tre Black Muslims, som var blevet slået ihjel tidligere. Anklagen mod de tre indsatte var dog så tyndbenet, at der straks opstod et stærkt opinionspres udefra om at få de tre til at gå fri for mordet. Bag dette stod bl.a. Angela Davis. Om det var Davis engagement i demonstrationerne eller om de amerikanske federale myndigheder bare havde ventet på en mulighed for at sætte hende fast, skal være usagt. Ihvertilfald blev hun eftersøgt og senere fængslet for at have været med i planlægningen af drabet. Efter 15 måneder i fangenskab, viste det sig imidlertid, at anklagemyndighedens vidner modsagde hinanden og sagen smuldrede.

Til dem af jer, der nu mener, at vi er kommet for langt væk fra rock'n'roll, så er navnet på et af de garagerockbands fra Detroit, der fik fortjent presse i kølvandet på The White Stribes gennembrud, the Soledad Brothers. Kom ikke her og sig, at tingene ikke hænger sammen.

"She's a gal in chains, but she keeps on pushing. Would you do the same?"