Blogger Widget

onsdag den 13. februar 2008

’Soft The Hard Way’

Hurra. Blæsten er døvet af. Næsten ikke flere netmeninger om storproduktioner og spildte penge. Undertegnede forstår ganske enkelt ikke, at folk gider beskæftige sig med The Storm, når der venter en helt anden støjende og berigende beruselse lige om hjørnet.

Fra 1992 til 1999 udsendte det dansk/tyske rockband 18TH DYE, tre reelle og et leftover album. Nu er der snart nyt fra trioen. Dets nye pladeselskab Crunchy Frog regner 31. marts, som udgivelsesdato for pladen ’Amorine Queen´.

Siden de løfterige år i halvfemserne, hvor bandet turnerede med Yo La Tengo og Stereolab, og opnåede mere publicity i udlandet end herhjemme, har de tre medlemmer arbejdet med designmøbler, tasker og IT. Ligesom det er blevet til indspilninger og tourjob med bl.a. Speaker Bite Me, Niels Skousen, Lise Westzynthius, I Am Bones og Michael Simpson. Hvem der har lavet hvad, lader vi stå hen til den enkelte læser selv at efterforske. Før det, bør I dog ikke snyde Jer selv for 18TH DYE’s nye single ’Soft The Hard Way’. Der er sat kryds i kalenderen.

Ingen kommentarer: