


Dette er et mindre udvalg af den musik, som denne bloggerkugle, har lagt til side, så det kan blive pakket ned og komme med på landet de næste fire dage.
Undertegnede læste på et tidspunkt, at Brian Jones havde rejst rundt i Skandinavien et år eller to før The Rolling Stones slog igennem. Herover har vi måske beviset på, at han også var en tur i Danmark? En bluse fra Rudolf Rasmussen Sport. Mon Rudolf Rasmussen er identisk med den cykelrytter, der havde sin storhedstid fra slutningen af 1930'erne til slutningen af 1940'erne? Og, som kom ind, som nummer 45 ved landevejsløbet ved De Olympiske Lege i London i 1948.
Når Baby Woodrose træder ind på scenen i morgen aften i Stengade 30, er det også det foreløbig sidste show i København i "laaaang tid", som der står på diverse flyers.
Som nævnt, er temaet i radioudsendelse Mod Strømmen, torsdag d. 1. maj, 'Verden fra mit vindue'. Redaktionen har sat flere restriktioner op for sig selv, idet ord, som verden, kloden, world, earth, globe ect., skal indgå i titlen på de numre, vi spiller.
Til trods for en smule diskrepans i selvindblikket, er der endnu et par elementer, der binder grupperne sammen. Dels namedropper Ramones 10cc i 'It's Not My Place (In The 9 To 5 World)'. Det sker i en længere opremsning af, hvad der foregår på TV om natten. Dels har Graham Gouldman, den ene af sangskrivere i 10cc, der siden midten af 1960'erne har skrevet en lang række populære sange til andre kunstnere, produceret Ramones popeksperiment fra 1981 'Pleasant Dreams', hvorfra 'It's Not My Place (In The 9 To 5 World)' stammer. Noget for noget, så at sige.
Det er ingen hemmelighed, at titlen på torsdag d. 1. majs temaprogram i Mod Strømmen 'Verden Fra Mit Vindue' er neglet fra CV Jørgensens sang af samme navn. Når det er sagt, er 1. maj ikke hvad den har været. Fælledparken er velsagtens mere pariserhjul end Pariserkommune, mere hurlumhej end Ho Chi Minh, mere dåseøl end dundertale. Redaktionen håber, at udsendelsen vil afspejle udviklingen, hvor vi hver især betragter og handler udfra det vi ser fra hvert vort vindue. Just kidding, "Cunts Are Still Running The World".
Enhver, som interesserer sig for musik, kender inspirationkildens skæve veje og vinkler. I disse år er nettet populært, MTV spillede en stor rolle i 1980'erne, radioen går forhåbenligt aldrig af mode. Dertil kommer bøger, blade, venner og familie. For Colin Meloy, sanger og sangskriver i det fine amerikanske poporkester The Decemberists, havde en seks år ældre onkel en central placering. Thi han havde en ferm evne til, at sammensætte kassettebånd, der ramte den modtagelige teenager.
"Everything we do is based on The Replacements" var vist sætningen, som Jeff Tweedy fra Wilco brugte, før bandet ved en koncert i slutningen af 90'erne, kastede sig ud i et overspændt og helt superb medley af The Replacements 'Color Me Impressed' og Ramones 'I Wanna Be Sedated'.




Joakim Thåström synger i ’Brev till 10:E Våningen’ om, at ”Köpenhamn är bra om man inte vill vara med”, og om, at ”Man kan leva ett helt liv här i hemlighet”
De seneste gange Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) har haft besøg, har bandene haft dybe rødder i syrerock og country. Det kan vi næsten stille garanti for, at dansksprogede November, der kigger forbi torsdag d. 24. april, kl. 18-20, ikke har. Tværtom, hvisker vi, eftersom trioen selv nævner inspirationer, som Love Shop, The Smiths, The Jam, Elvis Costello m.fl.
Nu, ser det endelig ud til, at selskabet bag dokumentarfilmen om protopunk-, folkrock- og barokpopbandet LOVE, har fået en distributionsaftale. Filmen har været vist ved særforestillinger i Los Angeles og London. Såfremt alt klapper, kan vi almindelige biografgængere få lov, at se filmen til sommer. Her fortæller Bobby Gillespie bl.a. om ’Seven & Seven Is’. Liverpool orkestret Shack, der var backingband for Arthur Lee på hans tour i 1992, har også noget at sige.
Siger japanske Acid Mother Temple SWR dig noget? Dersom, formoder bloggerkuglen her, også du er bekendt med Akaten, Ruins mv. I så fald, er der ingen grund til at læse videre, fordi så ved du allerede, at Jazz Club Loco har disse navne på plakaten til arrangementet ’Japanese New Music Festival’ på Loppen, torsdag d. 17. april, kl. 21. Hvis ikke, kan du forvente ”syrerock og kosmisk galmandsværk” af allerbedste skuffe. Læs mere her.
Grant Hart, Greg Norton og Bob Mould live i Camden Palace, London, d. 14. maj 1985. 'Every Everything', 'Makes No Sense At All', 'Pink Turns To Blue' og 'Ticket To Ride' for fuld skrue. Herover koncertplakaten fra Carlton Biografen på Vesterbrogade, hvor bandet spillede d. 1. juni 1987. Samme år meddelte Hüsker Dü, at det var slut.
”Men i Hjertet af Quartier Latin raader Paul Verlaine, her er hans Kongedømme. Han kender Kvarteret ud og ind som en Mus sin Rede. Og alle kender og elsker ham, viger til side for père Verlaine, den unge Digtekunsts Fader, den pengeløse Digterheros, der tilbringer Natten vagabonderende mellem Quartier Latins Studenter, for rig i sin Sjæl til at gemme jordisk Gods ud over en Time - for stor og god for Akademiet…”
Onsdag d. 16. april offentliggøre Roskilde Festival dets program. Der er dukket bidder op her og der. Dagen efter, torsdag d. 17. april, mellem kl. 18-20, ser radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) frem mod festivalen, der finder sted fra 3. - 6. juli med warm-up fra 29. juni. Vi kan allerede afsløre, at blandt de navne der er kommet frem, har redaktionen et par favoritter. Glæd jer, det gør vi.
”Erindring er nostalgi
Peter Belli og Baby Woodrose genindspillede for efterhånden fire år tilbage Belli hittet 'Det Du Ka´ Li´' fra 1965. Originaludgaven hedder 'Hey Gyp (Dig The Slowness)', og er med den skotske folksanger Donovan. Af uforklarlige årsager er det forbandet sjældent, at netop det nummer, dukker op på en Donovan opsamling. Sælsomt.
Bob Dylan’s Pulitzer Pris applauderer denne blog med ’Girl From The North Country’ fra en canadisk tv-udsendelse fra 1964.
Country & Western, som det hed før i tiden, har mange underkategorier. Fredag d. 11. april er der stor sandsynlighed for, at Duck & Cover og århusianske JC Hawkins & his Model-A Playboys, når gennem en del af dem, når de står på scenen til Klub Hallbilly i Operaen på Christiania. Det sker fra kl. 21.00.
For et par måneder siden introducerede en god ven, og kender af udsøgt amerikansk musik, denne signatur, for The Mayflies USA fra Chapel Hill, North Carolina. Tænk ikke for meget over USA, det er en prokuratorkneb. Du finder ikke et The Mayflies UK eller for den sags skyld fra noget andet land i verden.
21 January 1980
En nærmere præsentation er næppe nødvendig. Torsdag d. 10. april, mellem kl. 18-20, kommer Baby Woodrose på besøg i radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid). I fjor udsendte bandet et af årets bedste album 'Chasing Rainbows'. I år er Baby Woodrose´s debut 'Blow Your Mind' blevet genudgivet. Det er ikke sket uden problemer, fordi det tyske trykkeri, der skulle trykke coveret nægtede, da det mente det var pornografisk. Baby Woodrose spiller i Stengade 30 d. 30. april.
Før det, gælder det dog Mod Strømmen. Lyt med torsdag, kl. 18.
Will Rigby er nok bedst kendt som trommeslager i den fine powerpopkvartet The dB’s. Bandet, der har fået prædikat af, at være ’the missing link’ mellem Big Star og R.E.M. Rigby har også lavet et par soloplader, ligesom han har spillet sammen med Steve Earle, Matthew Sweet og Laura Cantrell. Her fortæller han om en rejse til Memphis, som han foretog i 1978. Målet var at finde resterne af Big Star.
Hvis man skal sætte navn på en musiker, der er indbegrebet af The Bakersfield Sound, er det Buck Owens. Da Owens stod på toppen af karrieren i midten af 1960’erne, blev den californiske arbejderklasseby, blandt fans, ikke kaldt andet end ”Buckersfield”. Owens slog igennem i begyndelsen af årtiet. I Nashville havde tendensen gennem nogle år været producerstyret, sukkersød country med store strygerarrangementer. Væk var 1950’ernes honky-tonk. Owens Telecaster-drevne guitarlyd appellerede derfor til et publikum, der kunne lide energisk og kantet country. Som koncertplakaten herover giver et vink om tog selv hippierne i San Francisco Owens til sig. ’Loves Gonna Live Here’ blev efter alt at dømme Owens største hit. Han døde d. 25. marts 2006.