Manden bag ‘Robinson Crusoe’,
Daniel Defoe, er velsagtens den eneste forfatter i verdenslitteraturen, der er blevet
sat i gabestokken for et skrift. Det var et satirisk angreb på kirken, ‘The
Shortest-Way with the Dissenters; Or, Proposals for the Establishment of the
Church’, der bevirkede, at der i januar 1703, blev udstedt en arrestordre mod ham.
Defoe flygtede, men blev pågrebet i maj. Han blev straffet med en bøde, tre gange
i gabestokken og fængsel på ubestemt tid.
Den 29. juli 1703, blev gabestokken
rejst foran Børsen i Cornhill i London. Her stod Defoe fastspændt en time i den
brændende middagshede. Dagene efter flyttede man først stokken til Cheapside og
derpå til Fleet Street, for at så mange af Londons indbyggere kunne få
lejlighed til at beskue misæderen. Rygterne fortalte, at i stedet for at
overdænge ham med rådden frugt, som det var kutyme, så overstrøede mængden ham
med blomster og skålede for ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar