Blogger Widget

mandag den 26. august 2013

The Beardy Durfs i Mod Strømmen


”Det er jo utroligt provokerende at lave den lyd, for vi prøver ikke at please nogen. Vi kan godt lide, at musikken kan mærkes fysisk i kroppen. Enten hader folk det, eller også elsker de det – der er ingen gylden middelvej. De, der hader os, plejer tit at gå med det samme, de hører lydniveauet. Så det er enten eller med os.”

- The Beardy Durfs til Undertoner.

Et trommesæt fra DDR, hjemmelavede forstærkere, smadrede guitarer, forvrængede vokaler og ombyggede pedaler. Soveværelser, kældre, køkkener og andre lokaliteter. Støj og dissonans. Sådan kunne stikordene for københavnerduoen The Beardy Durfs godt tage sig ud.

Bandet, som består af Peter James Andrews og Kelvin Thomasen, debuterede i foråret med ’A Ton of Bricks’. Kritikerne havde åbenbart lige så svært ved at bestemme sig som publikum. De fleste anmeldelser fra indland som udland, jeg har læst, har dog været på The Beardy Durfs side. Som Sounds XP skrev: “And you can forget lo-fi or even no-fi. The Beardy Durfs have created minus-fi and it sounds brilliant as long as you don't have eardrums that you plan on keeping in working order for the rest of your life”


Lyt med nu på torsdag, d. 29. august, mellem kl. 18-20, på enten 98.9 FM eller stream udsendelsen direkte herfra.

Ingen kommentarer: