Blogger Widget

mandag den 9. september 2013

Spids Nøgenhat - ’Lolland-Falster’


Et uimodståeligt og stærkt singleforspil fra Spids Nøgenhats nye plade, som får den håbefuld, imødekommende titel, 'Spids Nøgenhat Kommer Med Fred'. Albummet udkommer om halvanden måneds tid på Bad Afro. Først skal roehøsten og hvad der ellers skyder mere eller mindre legalt op af jorden nede sydpå i hus. Nummeret er skrevet af Morten Aron. Videoen er filmet af Adam Olsson.

Emnevalget alene, en cadeau til de ellers uundselige gennemfartsøer Lolland og Falster og de lykkegoder man finder dér, er ganske usædvanligt for tiden. Okay, Allan Olsen gør lidt af det samme for Vendsyssel. Der er imidlertid den forskel, at det er hans hjemstavn. Så vidt jeg ved, har ingen af medlemmerne af Spids Nøgenhat et familiært forhold til Lolland-Falster. Jeg har lagt mærke til, at flere (via facebook, hvor videoen i skrivende stund er oppe på 71 delinger fra Spids Nøgenhats link) forsøger at læse et politisk budskab ind i teksten. Hvis der overhovedet er et sådant, er det for mig at se, ikke det vigtigste. Spids Nøgenhat er, i denne kontekst, hvad de konsumerer af nydelsesmidler. Men alt er selvfølgelig åben for fortolkning.

  
Spids Nøgenhat besøger Mod Strømmen, torsdag d. 24. oktober.

Ingen kommentarer: