Blogger Widget

onsdag den 30. oktober 2013

Løse ender. ‘Jorden Kalder’ og Green Grass


Det er ikke ofte, at Mod Strømmen kan prale af at være fremme på beatet. Som flere nok ved, er det ”Ryg Dansk Dag” i morgen. Et glimrende tiltag, som vi dog allerede holdt i sidste uge, da Spids Nøgenhat var på besøg. Om De Efterladte har tænkt sig at efterleve dette, når de kommer forbi udsendelsen i morgen, må tiden vise. 

Der er et par spørgsmål fra programmet med Spids Nøgenhat, der står ubesvarede hen. Under præsentation af ’Jorden Kalder’, var vi kort inde på, at det var et digt, der fik Lorenzo Woodrose i gang med at skrive teksten. Ingen af os kunne dog komme i tanke om hvilket. Det var ’Sommerfugledalen’ af Inger Christensen, der skød det nummer afsted. Med det in mente…


Efterfølgende blev Green Grass lagt på pladetallerken. Her fik jeg rodet godt og grundigt rundt i om sangen, ’Du Er Min Allerbedste Ven’, var udgivet som Hasse og William eller under bandnavnet Green Grass? Det spørgsmål besvarede så lige sig selv. I forvirringen fik vi heller ikke fortalt, at Hasse Levy i dag, nok er mest kendt for at have skrevet "Du Skal Ud, Hvor Du Ikke Kan Bunde" til Steppeulvene.

Uden at komme nærmere ind på det, nævnte Hobbitten, at William Skotte Olsen var maler. Dertil kan jeg tilføje, at jeg skam så den vandreudstilling med hans værker, der var forbi Kastrupgårdsamlingen i 2010. Dengang var der næsten ingen grænser for min begejstring. Den stak dog åbenbart ikke dybere end, at jeg under udsendelsen, havde glemt alt om den. C'est la vie…


Spids Nøgenhat spiller i Aarhus og Ålborg, fredag og lørdag. Der er stadigvæk billetter at få.

Ingen kommentarer: