Blogger Widget

mandag den 26. januar 2015

Fødselsdagskalas i Mod Strømmen


Musikåret 2015 er endnu ikke begyndt for mig. Eller det vil sige, jeg har hørt det nye album med The Waterboys, ’Modern Blues’, som Gaffas kritiker var ude efter og kaldte ”håbløst” og ”gumpetungt”, en enkelt gang. Spørg mig ikke om hvorfor, jeg undertiden læser anmeldelser fra Gaffa. Jeg ved det ikke. Og jeg orker ærligt talt ikke at finde en forklaring. Mit ene lyt til The Waterboys, fortalte mig en helt anden historie.

Dét er ikke fordi, jeg ikke har hørt musik i årets første måned. Men jeg har haft fat i en masse gammelt skrammel. Dels til udsendelsen ’De nøgne og de døde’, dels til det program vi sender på torsdag, d. 29. januar, kl. 18.00. Det træffer sig nemlig således, at jeg netop den dag fylder 50 år. Nu har jeg skrevet det, selvom jeg overhovedet ikke bryder mig om at runde et halvt århundrede. Jeg skal ikke plage nogen med de tanker, der er løbet gennem hovedet på mig, det seneste stykke tid. Ikke at de har været depressive og tungsindige. Jeg synes bare ikke det er morsomt.

Tilbage til torsdagens udsendelse. For et par år siden fik Nils Lassen og Troels Jørgensen mig til at smide masken.  På nær numrene med Wonderland og Anders Wallin, præsenterede jeg nedenstående i det program.

1. New York Dolls - Jet Boy (1973)
2. BLO - Preacherman (1972)
3. Malouma - Yarab (2008)
4. Toots & The Maytals - Monkey Man (1969)
5. XTC - Neon Shuffle (1978)
6. The Only Ones - Oh No (demo) (1977)
7. Problem - De E Okey (1978)
8. Black Randy & The Metro Squad - Trouble At The Cup (1977)
9. Pere Ubu - Feuksley Ma'am, The Hearing (2013)
10. Wonderland - Far Away (demo) (2013)
11. Anders Wallin - Ballet Of The Wolves (live) (2013)
12. C.V. Jørgensen - Til Skaberens Fulde Tilfredshed (1990)
13. Gene Clark - White Light (demo) (1970/2013)
14. Bobby Charles - Small Town Talk (1972)
15. The Rolling Stones - Happy (1972)
16. Javier Escovedo - Tonight Is Gonna Be Better (2008)
17. Bob Dylan - Watching The River Flow (1971)

Det mente jeg egentlig var dækkende. Thomas Løppenthin og Jan Damage Petersen var slet ikke samstemmende. "Dét der", fik jeg at vide, tegnede ikke et rigtigt billede af mig. "Dét var alt for meget med fokus på Mod Strømmen". Set på afstand, kan jeg godt være tilbøjelig til at give dem ret.

Lyt med nu på torsdag, kl. 18 – 20, på enten 98.9 FM eller den direkte livestream.

Ingen kommentarer: