Noget om nye og gamle helte

Saul Williams, Baloji, Linton Kwesi Johnson og Tim Wells i The British Library i London, fredag d. 15. maj.

Saul Williams verbale færdigheder er et rimeligt nyt bekendtskab for mig. Det er først med 2011-albummet ’Volcanic Sunlight’, at jeg forstod, hvad jeg var gået glip af, siden han slog igennem med ’Amethyst Rock Star’ i 2001, der såmænd var produceret af Rick Rubin. Williams er først og fremmest digter med en hang til poetry slam, men han gør sig også indenfor rap, hip-hop, mere karske musikforedrag, spoken-word, skuespil og så skriver han til aviser og magasiner. Han har indspillet med Nine Inch Nails og Allen Ginsburg og læst op på mere end 300 universiteter verden rundt. Hvorfor pokker er jeg ikke stødt på ham på et tidligere tidspunkt?

Til juli udgiver Saul Williams sit sjette album ’Martyr Loser King’. Her en forsmag i form af et makkerskab med Emily Kokal fra Warpaint.

Den fransksprogede verdensrapper Baloji, der er født i Comgo, men nu er bosiddende i Belgien, burde faste lyttere af programmet eller læsere af bloggen kende. Én god ven og fast vært, var i al fald ikke det mindste i tvivl, da han tørt konstaterede, at Mod Strømmen vist er den eneste danske radiostation, der spiller Baloji jævnligt, da jeg satte hans samarbejde med Konono N°1, ’Karibu Ya Bintou’ på, i en Shoot-udsendelse i februar i år. Det er vi stolte af.

Veteranen, dubpoeten mv. Linton Kwesi Johnson aka LKJ, behøver jeg ikke at præsentere. LP’en ’Bass Culture’ fra 1980 hører jeg stadigvæk mindst én gang om året. Tiden er måske snart kommet?  

Den hvide dude er punkdigteren, Tim Wells. Ham kender jeg ikke meget andet til end, at han elsker reggae og soul.