Ved nærmere eftertanke, så er det
sidste album, jeg for alvor har hørt med Ben Gibbard, hovedmand i Death Cab For
Cutie, samarbejdet med Jay Farrar fra Son Volt, hvor de på baggrund af en
fælles kærlighed til Jack Kerouacs bog, ’Big Sur’, udgav albummet
’One Fast Move Or I'm Gone’, helt tilbage i 2009. Lyrikken var bygget op omkring Kerouacs prosatekst, der mest af alt handler om at komme sig over et
nervøst sammenbrud forårsaget af sprut. Udgivelsen hørte jeg meget i en
periode, men det er efterhånden lang tid siden, at jeg har sat den på. Sådan
går det ofte. Siden dengang er der kommet et par Death Cab For Cutie-skiver og Gibbards
egentlige solodebut ’Former Lives’ i 2012.
Jeg har lidt på fornemmelse, at
det samme kan komme til at ske med Ben Gibbards nye plade, hvor han fortolker
hele Teenage Fanclubs jingle-jangle, powerpop mesterværk ’Bandwagonesque’ fra
1991. Altså hører det et par gange, hvorefter det mere eller mindre mod min
vilje, forsvinder i den store glemmekasse. Gibbard har flere gange nævnt
Glasgow som den by, han musikalsk føler sig mest beslægtet med, næstefter hjembyen
Seattle, naturligvis.
Herunder beretter Ben Gibbard om,
hvorfor det netop blev ’Bandwagonesque’, han gav sig i kast med at lave og ikke
Emitt Rhodes solodebut, som det ellers havde været planen.
Hele Gibbards ’Bandwagonesque’ er
at finde på youtube. Her et par godbidder…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar