GospelbeacH er aflyst

Jeg har faktisk gået rundt og glædet mig til at høre GospelbeacH i Ideal Bar, nu på mandag. Men det, er jeg åbenbart én af de eneste, der har. Koncerten er i al fald blevet aflyst på grund af manglende interesse, går jeg ud fra. Samme indifference finder man ikke på den anden side af Sundet. Bandet spiller nemlig dagen efter på Folk å Rock i Malmø, der ikke har problemer med at trække publikum til. Det er ikke første gang og helt sikkert ikke sidste gang, at det sker. For et par år siden, var jeg i Malmø for at høre Freakwater, der var på tour med deres fremragende comeback-plade, ’Scheherazade’. Selvom de overnattede og tilbragte det meste af deres tid i København, var der ingen spillesteder her i byen, der havde turde at binde an med deres dystre alternative countryrock. Den hjælpsomme og fornuftige læser vil selvfølgelig bare foreslå, at jeg tager til Malmø på tirsdag, mens den mere grove og ubønhørlige vil tilføje, hvis du er så forhippet på at høre GospelbeacH og ikke kan tirsdag, så kan du indfinde dig i Gøteborg lørdagen efter.

Nevermind, jeg får ikke hørt GospelbeacH i denne omgang. Spørgsmålet er om jeg nogensinde får hørt dem live?  Det skal imidlertid ikke forhindre mig i, kort at beskrive, hvad det er jeg går glip af. Allerførste går jeg glip af en flok undergrundsveteraner fra den amerikanske vestkyst, der spiller et blend af folkrock, solskinspop, countryrock, for ikke at nævne Paisley Underground og beslægtede stilarter. Et sted, har jeg set bandet beskrevet som softrock, hvilket må tilskrives en doven eller uvidende kritiker.

Jeg stod desværre først på bandet ved dets andet album, ’Another Summer Of Love’, der kom sidste år. I dag ville jeg ønske, at det var sket tidligere, fordi GospelbeacHs debutplade, ’Pacific Surf Line’, der blev udsendt i 2015, lige er den tand bedre. Jeg ved ikke om guitarist og sanger Brent Rademaker og trommeslager Tom Sanford, begge fra Beachwood Sparks, der havde skrevet alt materialet til debuten, før GospelbeacHs egentlige dannelse, var mere fokuserede, da de begyndte samarbejdet. Hvorom alting er, så virker ’Pacific Surf Line’ mere gennemarbejdet end det andet album. For at ende line-uppen, så fik Rademaker og Sanford nogle gamle venner med. Neal Casal fra Beachwood Sparks, samt Kip Boardman og Jason Soda fra The Watson Twins backing-band.

Fornyelig lagde GospelbeacH et nyt nummer ud. ’Dreamin’’, som det hedder, er indspillet under ’Another Summer Of Love’-sessionen, og læner sig op ad The Byrds-traditionen, med lignende vokalharmonier, jangle-guitarer, mellotron og hele balladen.