Country Funk 1969-1975

Mange vil med rette nok spørge, hvad Country Funk er? Min første indskydelse var, at genren måske var opfundet til lejligheden. Jeg er i al fald ikke stødt på betegnelsen før. Og så måske alligevel…

Men for nu at begynde et sted, så dækker stilen over en kort, intens og meget frugtbar periode i amerikansk musik. Som med den bedste country, giver sangene den lille mand, blue-collar arbejderen (her især fra Sydstaterne) stemme og beskriver hverdagsproblemer, som ubetalte regninger, realkreditlån osv. Racediskrimination, gudfrygtighed og drømmen om det arkadiske Syden, stikker også dybt og ligger nærmest som et åbent, blødende sår i flere af sangene. 

Hvad angår musikken, så skal vi, udover country, have fat på Muscle Shoals og Stax, soul og funk, fede hornarrangementer, det skiftevis legende og melankolske. Med andre ord, en underlig sammenblanding, som jeg næsten ikke kan anbefale nok.

1. Dale Hawkins – L.A. Memphis Tyler Texas

2. John Randolph Marr – Hello L.A., Bye-Bye Birmingham

3. Johnny Adams – Georgia Morning Dew

4. Mac Davis – Lucas Was a Redneck

5. Bob Darin – Light Blue

6. Jim Ford – I’m Gonna Make Her Love Me

7. Cray Fox – Hawg Frog

8. Link Wray – Fire and Brimstone

9. Bobby Charles – Street People

10. Cherokee – Funky Business

11. Tony Joe White – Stud Spider

12. Dennis the Fox – Piledriver

13. Larry Jon Wilson – Ohoopee River Bottomland

14. Bobbie Gentry – He Made a Woman Out of Me

15. Gritz – Bayou Country

16. Johnny Jenkins – I Walk On Gilded Splinters

De Høje Hæle, Bäddat För Trubbel, Tumor Warlord og Dead Skeletons

Det er ikke fordi, jeg har ledt efter en anledning, men nu hvor jeg har én, vil det da være tosset ikke at bruge den. Her er den nye video fra De Høje Hæle, hvor de leger med lowbudget science fiction-genren i ’Der Er Mange Der Siger Meget’ fra ’Kold & Træt & Bange’. Hvorfor så det? Ganske enkelt fordi, Hælene nu på torsdag, d. 20. september, spiller sammen med Bäddat För Trubbel og Tumor Warlord i KB18.

Svenske Bäddat För Trubbel, har jeg set et par gange på festivaler henover sommeren. Første gang var en skuffelse, anden gang en fryd. Hvordan mon det så bliver, når bandet er i sit rette element i en mørk klub på Vesterbro? Tumor Warlord, der selv kalder deres stil for ”Heavy Danish sci-fi synth-punk” og rummer tidligere og nuværende medlemmer af Cola Freaks, Kværn, Mig & Min Ven, Hellroute 16, The Great Veil, Spider Babies m.v., havde vi besøg af i Mod Strømmen i februar. På det tidspunkt havde de lige udsendt singlen, ’Subway Gas Attack’. Efter sigende har de et fuldlængde album klappet og klart.

Dead Skeletons

Til slut, skal jeg have de islandske mørkemænd Dead Skeletons med. Desværre nåede jeg ikke at se dem på årets Roskilde Festival. Jeg var mæt, da de gik på kl. 3.00, natten mellem lørdag og søndag. Ifølge de øjenvidner, jeg har talt med, var det fuldstændig overstrømmende. Mon ikke, det bliver det samme i Pumpehuset, på søndag, d. 23. september, når Dead Skeletons lukker op for det ægyptiske mørke med repetitive, tunge, psykedeliske grooves, der sender mig lukt ind i det overnaturlige med spøgelser, hjemsøgte huse, død, forfald, galskab og skjulte forbandelser. 

Tiden er rund

Retrofuturistisk hilsen fra Den Stora Vilan. ’För långt ut’ indvarsler forhåbentlig et nyt album allersnarest.  

Kala-OK i Mod Strømmen

’Reminiscence Of A Bodily Blues’ med Kala-OK (Kala'oukei) er én af de mest interessante, skæve og originale plader, der er kommet i år. Mere eller mindre kan ikke gøre. Den stikker i mange retninger. Ikke mindst østpå. Kala-OK begyndte egentlig som et soloprojekt for trommeslager Kristian Mondrup, da han for nogle år tilbage flyttede til Kina. Udover at lære kinesiske gloser, fik han tiden til at gå med at lege med en mængde samples, der blev grundsporet til den fine debutplade. Hjemme igen hev han fat i nogle gode folk omkring det unge plademærke Tambourhinoceros, blandt andet Christian Rohde (Treefiht For Sunlight) og Nicolai Koch (Oh No Ono og Choir Of Young Believers), som har givet albummet et ekstra pift.

Riget i Midten har jeg været forbi, men Mondrup vil nok heller ikke løbe fra, at han også holder af The Beatles, da det var allermest inspireret af indiske musik. ’Misbelieve Me’ peger under alle omstændigheder i den retning:

  Misbelieve Me by Kala-OK

Torsdag d. 27. september spiller Kala-OK sammen med Spillemændene i Kulturhuset på Islands Brygge. Før det kommer Mondrup forbi radioprogrammet Mod Strømmen. Det sker torsdag, d. 20. september, mellem kl. 18-20 (98.9 FM/98,8 Hybrid)

Roll On, Bob…

Et forsøg på at brygge nogle sætninger sammen om den nye Dylan plade, som jeg sprogligt og helt konkret har sværmet om de seneste fjorten dage. Nedenstående var det det blev til. Jeg har opgivet, kastet håndklædet i ringen. Det er en skøn plade…

”En ny Dylan udgivelse skaber altid kommers. Tramper han rundt i den samme gamle surdej? Matcher lyrikken forne tider? Nu har Jeg efterhånden haft ’Tempest’ snurrende på min iPod i over en uge. Den har været med mig på cykel og i bil. Og, det har ikke givet mig definitivt svar på nævnte spørgsmål.

Efter den første gennemlytning, tog min bedre halvdel mig i at gå og nynne gamle danske revyslagere, måske ubevidst inspireret af introen til åbningsnummeret, ’Duquesne Whistle’. Én jazzet sag, som angiver stemingen på pladen, der, som jeg læste et sted, er pre-rock eller mere rammende pre-Dylan. En sunken kulturarv kan man også sige. Det er et konglomerat af blues, rockabilly, folk og country. En linie, han udstak med ’Time Out Of Mind’ fra 1997 og instinktivt har fulgt siden. Hvilket samtidig vil sige, at jeg mener, at det er omsonst at sammenligne sangene på ’Tempest’ med noget tidligere end 1997. For lige at vende tilbage til ’Duquesne Whistle’, så har jeg ikke hørt ham synge bedre i mange år.

I en hurtig vending, kan pladens ti numre deles op parvis.’Early Roman Kings’, som var den første sang, jeg hørte, er, efter flere afspilninger, og til trods for, at Dylan vistnok rister ansvarsløse bankfolk over en sagte ild, en bedaget og kedelig omgang Dylanske blues, som er ligeså fad, som første gang jeg hørte den. At jeg sætter den op mod allerede nævnte ’Duquesne Whistle’, kan muligvis forekomme søgt. Men ’Duquesne Whistle’, var den anden skæring, jeg stiftede bekendtskab med, og det gav mig alligevel tro på, at der var noget at komme efter på ’Tempest’.

Det ønske fik jeg allerede opfyldt med albummets andet track, kærlighedsballaden ’Soon After Midnight’. Hvor Dylan med et glimt i øjet eller er det et vink til kritikken, synger “I’m searching for phrases, to sing you praises”. Temaet fortsætter i den smukke ’Long And Wasted Years’, der kredser om tabt kærlighed. Et emne, som han har besunget mere hudløst før, men ikke desto mindre stadig mestrer.

’Narrow Way’ og ’Pay In Blood’ emmer begge af countryblues. Længe virkede de også som langstrakte ligegyldigheder. ’Pay In Blood’ er imidlertid så småt ved at sætte sine spor. I halvtredsåret for sin egen debutplade og hundredeåret for verdenshistoriens mest beskrevne skibsforlis, kom Dylans narrativ om…”

Ukendt Under Andet Navn. Playliste 13. september 2012.

1. Ukendt Under Andet Navn – Mindre Er Mere (2012)

2. Joy Division – Heart & Soul (1980)

3. Underworld – Dark & Long (1994)

4. Cabaret Voltaire – Messages Received (1980)

5. Deutsch Amerikanische Freundschaft - Kebab-Träume (1980)

6. Kliché – International Klein Blue (1982)

7. Moral – A Frame Of Mind (1984)

8. Ukendt Under Andet Navn – Newton (2012)

9. Brian Eno – Sparrowfall (Part 1,2,3) (1978)

10. The Durutti Column – Never Known (1981)

11. Dub Tractor – Wait (2003)

12. Ukendt Under Andet Navn – Hjertet (Anders Remmer Remix) (2012)

13. Lars Hug – Hen Over Himlen (1984)

14. Pluto – Dit Navn (2003)

15. Er De Sjældne? – Spurvehøg (2009)

16. Young Marble Giants – The Taxi (1980)

17. Kraftwerk – Ohm Sweet Ohm (1975)

18. Ukendt Under Andet Navn – Sangen Synger Sig Selv (2012)

Ukendt Under Andet Navn by Modstroemmen on Mixcloud

Halasan Bazar: ’How To Be Ever Happy’

Lige en anbefaling af københavnske Halasan Bazar debutkassette, ’How To Be Ever Happy’, der er ude på det amerikanske selskab Moon Glyph. Bandet, der blandt andet tæller tidligere medlemmer af The Hogliners, lægger sig et sted mellem Love, psykedelisk tresserpop og American Cosmic Music. Der ligger de godt.  

“I think that your entire life is a process of sorting out some of those early messages that you got”

”Som genfødt Springsteen fan. Google David Remnicks artikel om Bruce i The New Yorker. Den bedste jeg har læst. Både for indsigt i Bruces verden og for kuriosa. Hvem ville have gættet på, at Bruces nyeste passion er de russiske klassikere og at favoritten er ’Brdr. Karamazov?’”

- sms modtaget i dag kl. 15.09.

Jeg kan kun give afsenderen ret. Læs selv den sytten sider lange artikel. Overskriften er et citat af Springsteen, som jeg har haft på lager et stykke tid, men først fundet anvendelse for i dag. Det samme gælder for billedet, hvor Springsteen poserer sammen med Dion Dimuccis tourband i anden halvdel af halvfjerdserne.

Ukendt under andet navn i Mod Strømmen

’Ekskursion’ kalder Ukendt under andet navn, pseudonym for Henrik Olesen, sit andet ep-udspil. I titlen ligger der selvfølgelig en betydning eller måske en genvej til albummet. Jeg ved det ikke, men det og meget andet, spørger jeg nok Henrik Olesen om, når han besøger Mod Strømmen nu på torsdag, d. 13. september, mellem kl. 18-20, på 98.9 FM/98.8 Hybrid.

Pladen har fået en fin modtagelse. Senest skrev Berlingske Tidende, at Olesen ”skaber en svævende, melankolsk tonet popmusik med synths og analoge rytmebokse, hvor repeterede figurer og smukke melodistykker er indvævet, og teksterne synger smukt med” Jeg har selv brugt ordene, at det ”drejer det sig om at ramme den rette stemning. De første gange, jeg hørte ’Ekskursion’, foregik det i en bil i hektisk trafik. Det vil jeg ikke anbefale. Det er straks noget andet en regnvejrsmorgen i et sommerhus. Tæt på naturen og det uundvigelige.”

Henrik Olesen har tidligere besøgt radioprogrammet. Det var tilbage i november 2007, hvor han havde taget de første spæde skridt i retningen af en solokarriere med den ene af siderne på Olesen-Olesen svanesang, ’Kain Og Abel’. Dengang havde han en lille overraskelse med fra arkivet. En sang, som burde være en fast ingrediens på enhver seriøs opsamling af danske nyrock-klassikere, nemlig ’The Song Deconstructed’, som brødrene Olesen udgav under navnet Skizo Kids i januar 1984. Måske noget lignende sker på torsdag?

The Song Deconstructed - Tryk på playknappen for 'The Song Deconstructed' 

Playlisten fra 2007.

1. Olesen-Olesen - Drømmen Om Et Liv (2007)

2. Ramones - Sheena Is A Punk Rocker (1977)

3. Joy Division - Transmission (1979)

4. Kraftwerk - Radioaktivität (1975)

5. Suicide - Ghost Rider (1978)

6. Skizo Kids - The Song Deconstructed (1984)

7. Yo La Tengo - Season Of The Shark (2003)

8. Olesen-Olesen - Til De Efterladte (2007)

9. Gillian Welch - Revelator (2001)

10. Olesen-Olesen - Den Slags Fik Man Tæsk For Dengang I Min By (2007)

11. Konfus - Når Du Sover (2007)

12. The Velvet Underground - Stephanie Says (1968)

13. The Go-Betweens - Cattle And Cane (1982)

14. The Flaming Lips - Do You Realize? (2002)

15. Teitur - Syner (2005)

16. The National - Fake Empire (2007)

17. Olesen-Olesen - Historie (Kort Fortalt) (2007)

18. Brian Eno - The Big Ship (1975)

On Trial: ‘A House Is Not A Motel’

Som jeg sidder her, mens Simone Aaberg Kærns tankevækkende og intense film, ’Smiling In A Warzone’, om hendes rejse i et gammelt lærredsklædt fly til Afghanistan, flimrer henover tv’et i den ene ende af stuen, og jeg børster de sidste krummer fra et tebirkes af min bluse og ned på gulvet, i den anden ende, har jeg det som om, at jeg lige har forladt Loppen efter den flintrende smukke mindekoncert for Ralph Rjeily. Musikken sidder stadig i kroppen på mig.

Indenfor de seneste timer er der begyndt at dukke billeder og ord op. Blandet andet dette klip med gendannede On Trial, der spillede Love’s ’A House Is Not A Motel’, ved tre-tiden i nat.    

'Uden Titel III'

”Verden er mere

og mindre kompliceret

end den altså er.

Og lige med ét

er det mange år siden

dette blev skrevet.

Når jeg er borte

lover jeg dig at blive

som det er sagt her.”

- ’Uden Titel III’ fra Henrik Nordbrandts nye digtsamling '3½D'. Neglet fra papirudgaven af Politiken, torsdag d. 6. september. Læs anmeldelsen, der i avisen blev recenseret under hovedet 'Knarvorne dødedigte', men på nettet af en eller anden grund går under 'Der er knald på Nordbrandts nye sortkantede digte'.

Shiny Darkly. Playliste 6. september 2012

1. Shiny Darkly - Into The Shade (2012)

2. Suicide - Girl (1977)

3. Television - Elevation (1977)

4. Iggy & The Stooges - Shake Appeal (1973)

5. Cure - Prayers For Rain (1989)

6. Patti Smith Group - Rock’n’Roll Nigger (1978)

7. Spaceman 3 - Losing Touch With My Mind (1986)

8. Joy Division - Disorder (1979)

9. Nick Cave & The Bad Seeds - Jack The Ripper (1992)

10. Gnags - Slingrer Ned Ad Vestergade (1983)

11. Neu! - Negativland (1972)

12. Shiny Darkly - Bury Us (2012)

13. The Smiths - How Soon Is Now (1984)

14. John Maus - …And The Rain (2011)

15. A Place To Bury Strangers - Deadbeat (2009)

16. Thee Oh Sees - Robber Barons (2011)

17. The Doors - Strange Days (1967)

18. Shiny Darkly - He's Suicidal (2012)

Shiny Darkly. 6. september 2012 by Modstroemmen on Mixcloud

Miss Atomic Bomb 1957

”Funked-out space rock”. Moon Duo: 'Sleepwalker'

’Sleepwalker’ er det første nummer på Moon Duos kommende album,’Circles, der gerne skulle være på gaden, d. 2. oktober. Den mystiske, dragende og lidt skræmmende guru, bliver spillet af den canadiske garagerocker, King Khan, mens parret Ripley Johnson og Sanae Yamada, der udgør Moon Duo, er de to dj’s, der styrer musikken bag aerobicklassen. Sidstnævnte består i øvrigt af et hold frivillige tyskere.

'Sleepwalker' kan downloades frit herfra.   

Museumsgenstand

Rockmusikken er kommet på museum. I disse år indkøber og -samler ansatte artefakter i stor stil. Der bliver sat udstillinger op. Lad mig bare nævne Den Gamle By i Aarhus, hvor man fra, d. 22. september, kan se et udpluk af Jørgen Angels rockfotografier fra perioden 1966-1983. Fotosamlingen bliver senere en permanent del af museet.

Jeg kender ikke, de kriterier de danske museer arbejder ud fra, når de skal dække populærkulturen fra den nærmeste fortid. Men hvis man besøger The Rock Annex, en filial af Rock and Roll Hall of Fame & Museum i Cleveland, Mercer Street 76 i New York, og bliver tissetrængende, så er det formentlig en dårlig idé at lade vandet i dette originale urinal fra spillestedet CBGB. Uanset hvem, der så end må have hældt vandet fra kartoflerne deri i årenes løb.