Land der Horizonte. Slesvig-Holstein på slump. Tirsdag.

Siegeburg på toppen af Kalkberg.

Der var en snert af efterårssurhed i luften, da vi vågende i Bosau. Der blæste en frisk vind, den lavt hængende morgensol var en smule generende, da vi med ’Alghafiat’ med Amanar på iPoden, kørte syd om Plöner Søen, for at ramme die Käsestraße ved Dersau på den østlige bred. En rundstrækning på mere end 500 km gennem Slesvig-Holstein, hvor små gårdmejerier sælger egnsoste af ko-, fåre- og gedemælk. 

Fra Der Käsehof Biss gik vejen stik syd på mod Bad Segeberg og mere middelalderhistorie. Det var her hertug af Slesvig, Knud Lavard, i 1130 led et forsmædeligt nederlag til grev Adolf 2, da han forsøgte at udstrække rigets grænse til Alberg, det nuværende Bad Segeberg. En afklapsning, der nemt kunne være endt i et langt større opgør, hvis ikke Adolf 2 var død samme år og Knud Lavard i Haraldsted Skov, nytårsdag 1131. I 1134 byggede tyskerne borgen med det sigende navn, Siegeburg, på toppen af Kalkberg, der i dag rejser sig som en 91 m høj kæmpeknold midt i byen. Jeg behøver næppe at fortælle, at Siegeburg gav navn til byen.

Borgen er for længst forsvundet. I dag huser Kalkberg et sommerteater, der hvert år spiller et stykke baseret på den tyske forfatter Karl Mays (1842-1912) fortællinger om Det Vilde Vesten. I år handlede det om Mays folkekære figurer, den tyske emigrant Old Shatterhand og hans blodsbror, apache og høvding for Mescalero-stammen, Winnitou. Kalkberg er også vigtig for Europas bestand af flagermus. Ud af de 22 arter, man finder på disse breddegrader, overvintrer ni arter dybt nede i huler og sprækker i kalkmassiven.

I klart vejr kan man efter sigende se tårnene i Lübeck fra Kalkberg

Klokken var vist ikke mere end 12, da vi forlod Bad Segeberg ad Bundesstraße 206 mod Itzehoe. Da jeg så det første skilt mod byen, begyndte de første linier af Gasolins ’Legenden Om Josha & Ming’; ”Den Hellige Josha fra Itzehoe / han solgte sin sjæl / for at finde ro”, omgående at kværne rundt i hovedet på mig og der blev de resten af dagen. Vi nåede aldrig Itzehoe. Vi drejede nordpå ved Kellinghusen. Byen ligger ved Stör, en biflod til Elben, og er nok mest kendt for fajance og keramik. Til alt held for undertegnede var museet lukket om tirsdagen. Under Den Kolde Krig havde amerikanerne endvidere et større arsenal af atomvåben opmagasineret i Kellinghusen.

Jeg vil ikke kede nogen med de næste mange timer, hvor vi snirklede os ad landeveje, gennem småflækker med navne som Rade, Meezen, Tappendorf og Stafstedt, mellem majsmarker, efter traktorer med høstet majs, så køer og får. Tysk agrikultur. På vej mod Rendsborg. Der er heller ingen grund til at kede nogen med den ellers så omstridte Rendsborg-erklæring, som Landsmødet for de tidligere hertugdømmer Slesvig og Holsten, blev enige om d. 3. juli 1919, få dage efter, at Versailles-freden var underskrevet. Skyerne trak mere og mere sammen, jo længere nordpå vi kom. Da vi nåede Kielerkanalen eller Nord-Ostsee-Kanal, som den hedder på tysk, smådryppede det. De små ti kilometer, vi fulgte verdens mest anvendte kunstige vandvej, gik der både et containerskib og en mindre coaster igennem. Den blev udgravet i årene 1887-1895 og forbinder med sine 98 km og 102 m bredde, Nordsøen ved Brunsbüttel med Østersøen ved Kiel-Holtenau.

Kielerkanalen ved Lohklint

Da vi kørte under Kielerkanalen ved Rendsborg, silede regnen ned.  Det ansporede os ikke til at gøre holdt ved Hærvejen. I stedet gik det lige mod Slevsig, hvor vi fandt logi på Hotel Hohenzollern, der ligesom Zum Frohsinn i Bosau, har været i samme families eje gennem generationer. Dermed ophørte ligheden også. Hohenzollern har sin egen slidte charme med gulmalede vægge, en stor balsal, et enormt akvarium i foyeren, fin spisesal på 1. sal, keglebane i kælderen og en krostue, hvor der sad en flok ældre mænd og spillede Blackjack i et hjørne.

Sluttede dagen af med at se den vanvittige 4-4 kamp mellem Tyskland - Sverige, der afledte denne overskrift morgen efter i en avis, ”Totale Blamage Gegen Schweden”.

Udpluk af dagens iPod-shuffle.

Dissing, Dissing, Las & Dissing - Hymne Til Natten

Harmonia & Eno '76 - Vamos Companeros

West Coast Pop Art Experimental Band - Buddha

Pavement - Unseen Power Of The Picket Fence

Ramones - Baby, I Love You

Miles Davis - Black Satin  

'Tidens Tog'. Nyt nummer fra Skousen

Land der Horizonte. Slesvig-Holstein på slump. Mandag.

Overskriften fortæller alt om den forberedelse vi havde lagt for dagen, før vi i sidste uge var en tur gennem de tidligere hertugdømmer, nu delstaten Slesvig-Holstein i Nordtyskland. Næsten ingen. Det, der tog længst tid var at tømme min iPod, for så at autoudfylde den igen med et par korrektioner. Alt for lange og alt for korte numre blev slettet. Det samme skete, hvis et band var repræsenteret med for mange sange. Så røg der et par stykker. Det gav plads til fire fuldlængde album, som jeg havde lyst til at dykke mere ned i undervejs. Lad mig lige nævne dem: ’Alghafiat’ med Amanar fra det nordlige Mali, den kommende plade, ’Free Reign’ med electronic-syrehovederne Clinic fra Liverpool, ’World Music’ med svenske Goat og australske Royal Headache debut, der bare bærer gruppens navn.   

Med musikken på plads var det bare at bestille en billet fra Rødby til Puttgarten. Få fat på et detaljeret vejkort. Vi kører efter kort. En GPS er muligvis meget fin, når du skal hurtigst muligt fra A til B, men ikke når man ligger og krydser rundt på små biveje og tager afstikkere mod alle verdenshjørner. Jeg ser og mærker desuden landskabet på en anden måde ved kortlæsning. Giver det mening for andre end mig selv? Derudover anskaffede vi Politikens rejsefører Turen går til Hamburg & Nordtyskland, samt tobindsværket Danmarks Historie. Slesvig og Holstein. Indtil 1830 / Efter 1830 af henholdsvis H.V. Gregersen og Lorenz Rerup. 

Vi blev sat i land på Femern, kl. 11.10. Begav os straks mod Oldenburg, hvor vi drejede vest på ind i landet mod Holsteinische Schweiz. Et kuperet, skovrigt terræn med omkring 200 søer, hvor Bungsberg med sine 168 m er det punkt, der rager højest op. Yding Skovhøj er et par meter højere. Et yndet feriemål for vandre- og cykelturister. Vi er ingen af delene.

Første planlagte stop var Bad Malente, der er kendt for sine mange kursteder. Stoppet angik nu hverken den psykosomatiske klinik eller dialysecentret. Hvis ikke, det var fordi, vi skulle fouragere og ved et tidligere besøg havde været forbi den lokale slagtermester Hans Petersen & Söhne, var vi, til trods for den smukke beliggenhed, nok bare fortsat ad omfartsvejen. Det tog da heller ikke lang tid før vi var ude af byen. Nu med en pakke af Petersens mildt røgede, længe modnede, holstenske katenrauchschinken, et stykke røget filet og en god og fyldig leberwurst til de kommende dages madpakker.

Katenrauchschinken i lange baner

Byerne ligger tæt i denne del af Holsteinische Schweiz. Det tog vist kun et kvarter før vi kørte ind i Plön. En mindre by, der ligger på den nordlige bred af den største af søerne i området, Grosser Plöner See. På en bakke midt i byen tårner Plöner Schloss op. Det nuværende slot blev bygget under Trediveårskrigen i det 17. århundrede og har haft en broget historie. Her har danske konger haft sommerresidens. Kejser Vilhelm sendte sine sønner herop, da det i en periode var marineakademi. Det var ligeledes til disse omgivelser, at den øverstbefalende for den tyske flåde, admiral Karl Dönitz, i april 1945, rykkede dele af Det Tredje Riges centraladministration, og 2. maj meddelte, at Adolf Hitler var faldet og havde udpeget ham som sin efterfølger. Et par dage efter flygtede følget videre nordpå mod Flensborg. Vores agt var at se slottets gamle æblehave. Desværre var den lukket.

Fra Plön gik turen øst om søen, ned til den lille by Bosau. I middelalderen var det meste af det nuværende Holsteinische Schweiz, kendt som det uvejsomme, vilde grænseland, Faldera. Nord for herskede slaverne. Det er det folkefærd vi på dansk kender som venderne (Absalon, Svantevit og Rügen). Syd for gjorde ærkebiskoppen af Hamburg sin indflydelse gældende. Den ældste del af Bosau ligger på en lille tange, der strækker sig ud i Plöner Søen. Den var tidligere en ø, hvor man med sikkerhed ved, at der har stået en kirke siden 1127. En kirke, der med stor sandsynlighed blev bygget på en slavisk helligdom. Det var her præsten Helmold af Bosau, skrev Chronica Slavorum, der handler om omvendelsen og korstogene blandt venderne. Kirken ligger der stadigvæk. 

Grosser Plöner See med slottet i baggrunden. Set fra Bosau

Bosau så mest af alt ud til at være lukket ned for vinteren. Vi fandt dog en kro, Zum Frohsinn. Et foretagende, der viste sig at have været i familien Braasch eje siden 1910. Et efternavn, jeg allerede havde lagt mærke til på kirkegårdsmuren, hvor der var opsat en mindeplade for byens faldende under 1. verdenskrig. To sønner mistede livet. Under aftensmaden, overhørte jeg, en samtale mellem tre gæster ved nabobordet og den unge tjener. En af gæsterne, en ældre dame, spurgte til én Hugo Braasch, som hun kunne huske fra krigsårene 1943-44, hvor hun var blevet sendt til Bosau fra Hamburg, da de allieredes bombadementer tog til over byen. Den unge tjener fortalte, at det var hans oldefar.

I de sidste dage af krigen, modtog det lille samfund omkring 100 tyske flygtninge, der blev indkvarteret i og omkring Zum Frohsinn. Alle på flugt fra Den Røde Hær. Det var ikke et særsyn i Slesvig-Holstein. Ingen anden region i den vestlige zone, modtog en så stor tilstrømning af flygtende. Indbyggertallet steg fra 1.500.000 i maj 1939 til 2.600.000 i 1946. Hvilket resulterede i mangel på boliger, sult, arbejdsløshed og spændinger mellem lokalbefolkningen og de nytilkomne.

Udpluk af dagens iPod-shuffle:

Lindsey Buckingham - Seeds We Sow

New War - Josef's Hands

Ken Stringfellow - Shittalkers

Joe Strummer & The Mescaleros - Shaktar Donetsk

Einstürzende Neubauten - Tanz Debil

Nils Lassen i Mod Strømmen

For knapt en måned siden omtalte jeg Nils Lassens tyske eventyr med (((S))). Jeg nævnte også, at han har 25 års jubilæum i showbiz i år. Det fejrer vi med en eller anden form for kalas i Mod Strømmen, nu på torsdag, d. 25. oktober, lyt med mellem kl. 18-20. 

Undertiden kan arrangementer af den slags være uudholdelige. Ikke, at jeg på nogen måder forestiller mig, det bliver sådan på torsdag. Forstå mig ret, det jeg er ude efter er ikke det tilbageskuende i sig selv, men hovedsagligt det glansbillede, der ofte bliver tegnet af fortiden. Til alt held er Nils Lasen i fuld vigør. Så mon ikke, vi kan se frem til et par velafbalancerede timer i selskab med nyt og gammelt?

Nils Lassen besøgte os for næsten fem år siden:

1. Bo hr. Hansen & Nils Lassen - Hvem Er Jeg? (2007)

2. De Skrigende Halse - Riders Of Depression (1996)

3. 500 Feelings - Falling (2007)

4. Asha Bhosie & Rahul Dev Burman - Aaja Sunle Sada (1992)

5. Bleeder - Little Freak (1997)

6. Danmarks Radios Underholdningsorkester - Fiskerne (1977)

7. J.K. & Co. - Fly (1968)

8. 101 Strings - Flameout (1968)

9. Sparks - Amateur Hour (1974)

10. The Specials - Gangsters (1979)

11. The Only Ones - The Whole Of The Law (1977)

12. The Cure - Lost (2004)

13. Suicide - Frankie Teardrop (1977)

14. El Lasso - My Stereo Is My #1 High (1997)

15. Nature - Yes, It's Possible (1996)

16. Poppy Family - Shadows On My Wall (1971)

17. Dreamtones - No Lilacs, No Lillies, No More (1997)

18. Ning - Machine (1968)

19. Roy Budd - Main Theme (Get Carter) (1971)

Rygmarvsmanøvrer. Når rutinen tager over.

En playliste, foromtale af en koncert eller to, som jeg ikke ser, den kommende uges radioprogram, ny plade på vej, Bob Dylan, et billede, et stykke musik (nyt eller gammelt) med en ledsagende tekst (kort eller lang, rippet eller formuleret til lejligheden). Bloggen har efter seks år helt sin egen inerti.

Nu kan nogen måske forledes til at tro, at dette er en gravskrift. Et requiem for bloggen i dens nuværende form. Ingenlunde. Indimellem kan det være svært at holde gejsten oppe, når rutinen tager over. Ikke sådan forstået, at der ikke er emner nok at skrive om. Det er det mindste problem. Kanhænde jeg bare trænger til fornyelse? Til at se verden med nye øjne? Noget andet råmateriale? På den anden side, så ved jeg jo godt, at jeg eksempelvis ikke begynder at dybdeanalysere de seneste hip-hop acts, fodboldlandsholdet eller dissekerer værterne på TV2 News. Mad og mode er også udelukket. Politik til dels.

Jeg holder af de ting, jeg skriver om. Hvis det er uinteressant, ser jeg ingen grund til at beskæftige mig med dem. Hvorfor omtale et dårligt album, når der eksisterer så mange gode? Selvfølgelig kan og skal min skuffelse skinne igennem, når jeg støder ind i noget bras. Det skal dog ikke være det, der driver værket... 

Før dette begynder at minde alt for meget om en programerklæring eller målsætning, som det velsagtens hedder i dag, tror jeg bare jeg vil meddele, at jeg tager på ferie. På gensyn om en uges tid eller mere. Kevin Gjedde og David Peter Jørgensen overtager frekvensen på torsdag, d. 18. oktober.

Shoot From The Hip #6. Playliste 11. oktober 2012

1. Lee Hazlewood - Souls Island (1975)

2. Donnie & Joe Emerson - Give Me The Chance (1979)

3. Hanni El Khatib - Fuck It You Win (2011)

4. De Høje Hæle - Kære Du (2010)

5. Royal Headache - Really In Love (2011)

6. Javier Escovedo - Tonight Is Gonna Be Better (2008)

7. Nikki Sudden - Jet Star Groove (2006)

8. Peter Perrett - Woke Up Sticky (1996)

9. Jonathan Richman - When We Refuse To Suffer (2008)

10. The Andersons - Nobody (2001)

11. Granpaboy - Vampires & Failures (2003)

12. John Doe & Exene Cervenka  - Never Enough (2012)

13. Birds Of Maya - Killer In The Snow (2008)

14. The Setting Son - Terrible Town (2012)

15. The Little Killers - Something Special (2006)

16. Gene Clark - No Other (1974)

17. Country Teasers - Adam Wakes Up (1996)

18. J. Tex & The Volunteers - Look Up Look Down (2012)

19. Dead Moon - I’ll Follow You (2012)

20. Goat - Det Som Aldrig Forandras / Diarabi (2012)

21. John Cale - Cry (2012)

22. Griffin House - Cracking Up (2012)

23. Rocket From The Tombs – Romeo & Juliet (2011)

Shoot From The Hip #6 (2012) by Modstroemmen on Mixcloud

Aj! Aj! Aj! Av! Av! Av!

”The Same var ett punkband från Sundsvall. Medlemmar var bl.a. Magnus Holmén, Per Kraft, Peter Byström och Tomas Broman.De är kanske mest kända för låten "Kuken i styret" som gjorde att P3-programmet Ny våg fälldes i radionämnden efter att de spelat den”

Kilde: Wikipedia

Richelieu-trappen i Odessa

The Setting Son: ‘Before I Eat My Eyes & Ears’

Coveret er efter sigende et selvportræt af Sebastian T.W. Kristensen

I dag udsender Bad Afro The Setting Son’s tredje album, ’Before I Eat My Eyes & Ears’. En plade, jeg har set frem til, siden gruppen for et stykke tid tilbage meldt ud, at det sidste arbejde nu lå i hænderne på den amerikanske producer Kramer, ham med Galaxie 500, Half Japanese, Urge Overkill, Daniel Johnston m.v. Ikke fordi, jeg omgående kunne få øje på en indlysende forbindelse, men det lød som en spændsigt match. Undervejs gik der dog et-eller-andet galt mellem dem, så bandet har selv taget hånd om produktionen i Orangeriet i København.

Det er de sluppet godt fra. I forhold til ’The Setting Son’ fra 2007 og ’Spring Of Hate’ fra 2009, er udtrykket mere facetteret. I den ene anmeldelse, jeg har læst, bliver ’Before I Eat My Eyes & Ears’, sammenlignet med Emma Acs og The Inbred Family’s debutplade fra sidste år. Det er nok en uafværgelig konsekvens, når bandene er næsten identiske. Jeg ved ikke helt om det holder.

Sangskriver Sebastian T.W. Kristensens materiale læner sig op af en traditionel popstruktur. Umiddelbart befinder vi os i et lyst rum, med muntre og ligefremme upbeat-melodier, flerstemmige harmonier, jangleguitar og en smule Hank Marvin. Men kun umiddelbart, pladen emmer nemlig også af rastløs energi, der måske bliver brugt til at holde det mørke, der er hele tiden ligger på lur, i skak?

En ting, tør jeg dog slå fast med sikkerhed, The Setting Son har hjertet og hukommelsen på rette sted, når de med deres eget originale take på psych-pop, bevæger sig rundt mellem freakbeat, bubblegum og sunshine-pop.

Åbningsnummeret og anden singlen, ’Eat My Fear’:

’En gruppe ved navn Love’. København. Marts 1970

Der er tale om Love mk II, men det fortæller Arthur Lee mere om. Interview og liveoptræden fra Forum. I første del danser Birte Tove topløs rundt. Produceret af Edmont Jensen.

Soft Rock med Snake & Jet. Playliste 4. oktober 2012

Thomas Frederiksen og special-soft-rock-gæst Morten Richardt gemmer sig bag America, hvor der ikke var plads til Thor Rasmussen.

1. Crosby, Stills & Nash - Suite: Judy Blue Eyes (1969)

2. Barefoot Jerry - Come To Me Tonight (1971)

3. Seals & Croft - Summer Breeze (1972)

4. Dan England & John Ford Coley - I’ll Stay (1976)

5. America - Riverside (1971)

6. Bobby Charles - I Must Be In A Good Place Now (1972)

7. Carly Simon - You’re So Vain (1972)

8. Eagles - Desperado (1973)

9. Steely Dan - Dirty Work (1972)

10. Fleetwood Mac - The Chain (1977)

11. Fleetwood Mac - Dreams (1977)

12. Blood, Sweat & Tears - Roller Coaster (1973)

13. Colin Blunstone - I Want Some More (1972)

14. Bruce Springsteen - Incident On 57th Street (1973)

15. The Beach Boys - Long Promised Road (1971)

16. America - Sandman (1971)

17. Seals & Croft - Hummingbird (1972)

18. Firefall - Sweet & Sour (1978)

19. Snake & Jet's Amazing Bullit Band - Questions (2012)

Soft Rock med Snake & Jet. by Modstroemmen on Mixcloud

Kvartersløft

Tim Burgess har været et smut i Nashville

Jeg har et svagt punkt for The Charlatans–frontmanden, Tim Burgess. Jeg er ikke klar over, hvor det stammer fra. Mit bedste bud er fra engang, jeg så et foto af ham, hvor han havde en The Flying Burrito Brothers t-shirt på. Mere skal der under tiden ikke til.

I disse dage er Burgess aktuel med sit andet soloalbum, ’Oh No I Love You’. En udgivelse, som tog de første spæde skridt, da han bar Kurt Wagners guitar ud til en ventende vogn efter et show i Manchester for snart ti år siden. Undervejs tog han mod til sig og spurgte Lambchop-sangeren om han ville skrive en sang til ham. Den ene sang, blev til flere, helt konkret til en hel plade, der nu er blevet indspillet i Nashville.   

Udover Wagner, medvirker My Morning Jacket, Clem Snide, R. Stevie Moore, et gospelkor, en strygergruppe, plus et hav af messingblæsere. Allerede her vil den nærværende læser nok stoppe op og tænke: ”Hov, det ligner jo opskriften på en Lambchop-plade”. Og, ja, den fornemmelse er korrekt. Hør blot balladen, ’A Case Of Vinyl’, som Burgess til Rolling Stone, har fortalt handler om:

"'A Case for Vinyl' kind of looks at a relationship like a record collection – whatever happens, the records are kind of there as you left them but the order they're in can give away what's happening emotionally"

Det kan jeg godt skrive under på. 

'En ny tid skal begynde'. Dylan på dansk. I anledning af dagen

Gnawa-psych og mine utrænede ører

1. oktober og jeg er så småt begyndt at tænke på årets plader. Men hvorom dette er, så kan det album, der har overrumplet mig mest den seneste måned, ikke komme i betragtning, da det blev udsendt sidste år. På den anden side, så ved jeg ærligt talt heller ikke, hvordan jeg skal beskrive marokkanskfødte Aziz Sahmaoui og hans orkester University of Gnawa, der hovedsagelig består af senegalesere.

Gnawa er en sammensmeltning af afrikanske, arabiske og berbiske rytmer med et religiøst overaspekt. Det er lovsang, men bestemt også en cadeau til det dennesidige. Selvom genren oprindelig stammer fra egne syd for Sahara, så nyder den i disse år størst popularitet i det nordlige Afrika, hvor især Marokko og Algeriet går forrest.

Dækker det så Aziz Sahmaoui & University of Gnawa? Nope. Så vidt jeg kan høre er der flere ting på spil. Jeg er novice, husk det nu. Men jeg hører psych og trance (det ligger måske latent i det religiøse?), samtidig er rytmen kompleks med mange overlapninger. Der er chanting og lir på besynderlige instrumenter. Kort sagt, mange af de elementer, der har trukket mig ind i verdensmusikken.  

Her ’Ana Hayou’, som jeg faldt for, da booker Peter Hvalkof præsenterede mig for det i Mod Strømmen, d. 30. august. Aziz Sahmaoui & University of Gnawa optræder i Global på Nørre Allé, nu på fredag, d. 5. oktober.