Blogger Widget

søndag den 10. december 2017

’Laughing At The System’


I et stykke tid, har det kun været åbningsnummeret ’Laughing At The System 1’, fra Total Controls nye plade af næsten samme navn, der har været tilgængelig via Bandcamp. Nu ligger hele albummet der. Uden at overdrive kan man vist roligt sige, at australierne endnu engang arbejder med meget varierede udtryksmidler.  

“'Laughing At The System' is bookended by a title track in two parts. The scattered mania of the opener is an unsettling beginning, with cascading madhouse-riffs somehow finding a ricocheting unison. The closing part has the familiar head-charge of Total Control's most gnashing moments, with the guitars balancing the equation between running-too-fast and drinking-too-fast in one queasy commitment. With a brilliantly acerbic wit, we're implored to gather that there's some equivalences here. And it's this kind of impulse that's kept up throughout the 12".

Drizzled with Vinciguerra's fraught fills, which have the rare quality of being unmistakably his in both electronic and acoustic form, this punctuation comes in and out of focus between elegiac moments and breezy experimentation, the latter including the elated instrumental 'Cathie and Marg.' Throughout, Stewart scripts a tumultuous wake for a flatlining reality, forever nudging the listener to second-guess themselves about the sincerity and intent. Far from cynical, but earnestly neurotic, the potency of the atmosphere that Total Control has mustered across 'Laughing At The System' registers as a deeply commanding, though bleak, psychedelicism for the future.”


fredag den 8. december 2017

Lotus Krokus. Playliste 7. december 2017


1. Lotus Krokus - Havblik (2017)
2. Joni Mitchell - Song To A Seagull (1968)
3. Skousen & Ingemann - Kaptajnen (1971)
4. Niss Stricker - Frøet Og Spiren (live i studiet) (2017)
5. Lotus Krokus - Rejsesangen (2017) 
6. Pentangle - Once I Had A Sweetheart (1969)
7. The Incredible String Band - Vishangro (1970)
8. Spirit - Space Child (1970)
9. Lotus Krokus - Efterår (2017)
10. Robin Williamson - Passing By The Signs For Which Our Fathers Died (2012)
11. Maria Stenz - Første Juledag Sankte Martin Mig Gav (1979)
12. Niss Stricker - Hvilken Sang Skal Jeg Nu Synge (live i studiet) (2017)
13. Robin Williamson - Pastime With Good Company (1986)
14. The Gospel Harmonettes - Let's Come In The House (1961)
15. Lotus Krokus - Lykken Er En Underlig Fugl (2017)
16. Three Dog Night - Shambala (1973)
17. Himmelvand - Midnatsvals (2016)
18. Lotus Krokus - Lillain (2017)


torsdag den 7. december 2017

Pop-genistreg: 'In Love With Scott Walker'


Martin Newell har en stor plads i mit hjerte. Om det er soloudgivelser eller The Cleaners From Venus er sådan set uden betydning. Hans skæve, humoristiske avantgardepop er for det meste blevet distribueret via selvudgivne kassettebånd. For fem år siden kom der et par box-sæt, der samlede de første udgivelser med The Cleaners From Venus op.

Det ærinde har Newell været ude i før. I 1996 udkom ’Please Don't Step On My Rainbow’, der var tænkt som en form for ‘Best Of’, i 500 eksemplarer. Om man kan kalde udgivelsen en ’Best Of’ i gængs forstand, kan man altid sætte spørgsmålstegn ved. Den består af fire ep’er, postkort, et lille bog med billeder, tekster og en diskografi, samt et linoleumstryk. Musikken er hovedsagligt fra bandets tidlige kassettebånd, men der er også nogle live- og radiooptagelser. Dertil kommer to sange, der ikke havde været ude før. ’The Dark Lovely Daughter Of The Trashman’ og ‘In Love With Scott Walker’. Sidstnævnte følger her:


onsdag den 6. december 2017

tirsdag den 5. december 2017

Lotus Krokus i Mod Strømmen


Lotus Krokus har vist på intet tidspunkt været en konstant størrelse. Det er gruppen heller ikke på de to udgivelser, der endelig ser dagens lys, efter at være indspillet tilbage i 2009. Orpheus Records udsendte i henholdsvis i 2005 og 2006 pladerne ’Drømmenes Formløse Have’ og ’Deva’, der langsomt, men nogenlunde sikkert har fundet fodfæste blandt yndere af psychfolk. ’Om At Rejse Ud For At Finde Hjem Igen’ og ’Søer Du Skal Sejle’, som de nye udgivelser hedder, er dels et værk indspillet med fuldt band, dels et firespors-båndoptager projekt, der blev optaget over nogle enkelte dage. At de har været så længe undervejs, var selvfølgelig ikke hensigten. Hvad gik der egentlig galt? Det spørgsmål og meget andet får vi forhåbentlig svar på nu på torsdag.



Stil ind, kl. 18.00, torsdag d. 7. december, på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Øverst: Coveret til ’Om At Rejse Ud For At Finde Hjem Igen’

mandag den 4. december 2017

Bliver støtteplader anmeldt?


Overskriften er ikke et retorisk spørgsmål. Jeg sidder ikke inde med det store overblik, end ikke et velbegrundet, for ikke at sige velartikuleret svar, kan jeg komme op med. Det overrasker mig bare, at jeg ikke kan finde nogen anmeldelser af den tidligere trommeslager i The Replacements Chris Mars’ første udgivelse i eget navn i mere end tyve år. Nu er det efterhånden fjorten dage siden, at albummet udkom. Hans fire soloplader fra halvfemserne blev immervæk godt modtaget. Om det første ’Horseshoes & Hand Grenades’ fra 1992 lød det endog, at Mars’ i forhold til Westerbergs og Stinsons første plader efter The Replacements opløsning; “nailed the angst and sullen energy of the early 'Mats best with his debut solo album”.

’Popular Creeps’ fra ’Horseshoes & Hand Grenades’


All right, det nye album ’Note To Self’ er udsendt til fordel for velgørenhedsorganisationen Second Harvest Heartland, der uddeler mad til trængende i Minneapolis. Et arbejde, der ligger Mars nær, da ikke kun fattigdom, men også folk med sindslidelser kan have meget vanskeligt ved at klare sig selv. Og netop psykisk sygdom har Mars haft tæt inde på livet, siden han var dreng, hvor hans ældste bror, de var syv børn, blev anbragt på en institution, fordi han var skizofren. Den skam, det bragte over familien og det omkringliggendes samfunds fordomme, har ifølge Mars været med til at danne hans kreative virke. I dag ernærer han sig som billedkunstner, hvor brorens sygdom afspejler sig i de mareridtslandskaber og i de groteske, forvrængede figurer, han maler.

Herunder kan man anskaffe sig ’Note To Self’ ved at donere et beløb til Second Harvest Heartland. Jeg skal hilse at sige, at det er én af de bedste rockplader, jeg hørt i anden halvdel af 2017. 

fredag den 1. december 2017

Angry Skeletons. Playliste 30. november 2017


1. Angry Skeletons - The Future (2017)
2. Nirvana - Smells Like Teen Spirit (1991)
3. Mudhoney - Touch Me I'm Sick (1988)
4. Dead Moon - Parchment Farm (1988)
5. Bikini Kill - New Radio (1993)
6. L7 - Questioning My Sanity (1994)
7. Sheer Mag - Fan The Flames (2015)
8. The Men - Gun (2016)
9. Angry Skeletons - T.V. Freak (2017)
10. Tj & The Reasons To Live - Follow You (2016)
11. Pissed Jeans - False Jesii Part 2 (2009)
12. King Gizzard & The Lizard Wizard - Gamma Knife (2016)
13. The Boomtown Rats - Rat Trap (1978)
14. Iggy And The Stooges ‎- Search And Destroy (1973)
15. Angry Skeletons - Floating Awkwardly (2017)
16. Fang - The Money Will Roll Right In (1983)
17. Townes Van Zandt - Nothin' (1971)
18. Pixies - Debaser (1989)
19. Sonic Youth - Kool Thing (1990)
20. Nirvana - Blew (live) (1992)


torsdag den 30. november 2017

Angry Skeletons i Mod Strømmen


Bas, guitar og trommer. Klassisk garagerock line-up. Det lever Angry Skeletons forbilledligt op til, men de er mere end det. Disse få ord griflede jeg ned på et stykke papir for flere dage siden. Længere kom jeg ikke, fordi jeg måtte krybe ned under dynen for at pleje en influenzalignede tilstand. Feberdrømme og kold sved. Jeg er stadig mat i koderne, men mon ikke et par panodiler kan tage det værste. Jeg forsætter i al fald fra, hvor jeg slap. Angry Skeletons er nemlig mere end et tresser-ekko af garagerocken. De bærer på fornem vis faklen videre, og leder ind i nogle garagepunkcirkler, der har været der siden, men for alvor blev synlige igen med Jay Reatard og Ty Segall. Bare for at nævne et par stykker.

For knap en måned siden, kom trioens første ep, ’Slightly Hostile/Real Friendly’:


Stil ind i aften, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Angry Skeletons spiller i øvrigt opvarmning til italienske New Candys, når de rammer landet i næste uge. Det sker i København og Aalborg.

søndag den 26. november 2017

Spinning Coin albumdebuterer


Jeg har virkelig set frem til Spinning Coins debutplade.  Det er jeg åbenbart ikke den eneste, der har. ’Permo’, som albummet er navngivet, har været dagens plade hos BBC6, Bandcamp har fremhævet det, ja, det er blevet omtalt utallige steder. Behøver jeg at sige mere? Jeg stiftede bekendtskab med det unge Glasgow-orkester for nogle år siden, hvor jeg hørte deres selvudgivne første kassette. Båndet indeholdt blandt andet sangen, ’Albany’, som senere kom på 7”er på The Pastels pladeselskab, Geographic Music.

Udover at Spinning Coins kommer på The Pastels label, så deler begge bands ligeledes mange af de samme musikalske træk. Det er utilpasset, catchy popmusik med jangle-guitar, der både er introspektiv og søgende. Giver det mening? Hvis ikke, så lad mig prøve med en anden sammenligning. Det er the sound of young Scotland, sloganet for pladeselskabet Postcard Records, filteret gennem amerikansk alternativ rock fra begyndelsen af halvfemserne. Bag mixerpulten har de haft ingen ringere end Edwin Collins fra Orange Juice, et af de toneangivende orkestre på Postcard Records.

Her fire pragtfulde sange fra ’Permo’:






fredag den 24. november 2017

Big Mess. Playliste 23. november 2017


1. Big Mess - Double-Edged (2017)
2. Jonathan Richman & The Modern Lovers - Abominable Snowman In The Market (1976)
3. Peggy Seeger - Whistle, Daughter, Whistle (1955)
4. Meat Puppets - Paradise (1987)
5. Dead Moon - Can't Help Falling In Love (1988)
6. Fairport Convention - Percy's Song (1969)
7. Thin Lizzy - Do Anything You Want To (1979)
8. Big Mess - 2 Of U (2017)
9. Morbid Angel - Immortal Rites (1989)
10. Helloween - Eagle Fly Free (1988)
11. Creedence Clearwater Revival - Lookin' Out My Back Door (1970)
12. Tiger Trap - Puzzle Pieces (1993)
13. Dolly Collins & Shirley Collins - Rambleaway (1969)
14. Cigaretteman - Stay (1998)
15. Crass - Systematic Death (1981)
16. Big Mess - Montage Feeling (2017)
17. Djeli Moussa Diawara - Fote Mogoban (1983)
18. Creedence Clearwater Revival - Effigy (1969)
19. Jean Martin - Save The Last Dance For Me (1964)


torsdag den 23. november 2017

Gene Clark


Promotion-foto til ’Two Sides To Every Story’, 1977.

onsdag den 22. november 2017

’Nedspildt spruttende af syre’


På en eller anden måde, har jeg bildt mig selv ind, at dette digt af Johannes L. Madsen, for længst har været at finde her på siden. Det burde det have været, men det har det ikke…  

”nedspildt spruttende af syre
og med alle tanker antændt fægtende
i delte mandariner

skilt og fuldmoden laprende
i grønt lys og flugt
med ligegyldige anslag
suget gennem minuttet
sydende af saft og nedspildt
fra hinkesten og mandariner

hoppende på blomsten
i kejtede kredse over
spejlblanke vandpytter ind
i et ansigt af røg og ingen

ild antændt spruttende
af mandariner men et ansigt
rygende af syre blink
og ætsende i nogens hornhinder”

- fra digtsamlingen ’Nedspildt spruttende af syre, 1969.

tirsdag den 21. november 2017

Big Mess i Mod Strømmen


På torsdag bliver det anden gang indenfor omtrent et år, at Big Mess sætter sig til rette i vort spartansk indrettede radiostudie. Senest var de forbi med pladen ’You Know I Care’. Om et par dage, tager de det nye album ’Try To Enjoy It’, der udkom på Indisciplinarian Records i september, under armen. Deres første rigtige udgivelse var drønhamrende god, men tro det eller ej, den anden er faktisk endnu bedre. Jeg ved ikke hvorfor, men når mine tanker strejfer Big Mess, kommer jeg uvilkårligt til at tænke på et arbejdsraseri af en anden verden. Dét er nok ikke sådan. Der er trods alt næsten to år mellem pladerne, men bandet spiller utrolig mange koncerter. Flest i København, men landets næststørste by er også kommet med. Måske bliver Norge det næste? Musikmagasinet The Wilhelmsens fremhæver i al fald Big Mess som særligt interessante i en anmeldelse, hvor kvartetten figurerer blandt etablerede navne som Sort Sol, Bisse og Uffe Lorenzen:

”Årets største overraskelse fra Danmark kommer fra inntil nå ukjente Big Mess. Kvartetten fra København spiller punk med melodiøst anslag, og det gjør de så kult og heftig at jeg lett kårer dette til en av årets fineste lytteropplevelser. Punk ligger hjertet mitt nærme, og klassisk UK-punk type Clash, Jam, Buzzcocks og tidlig Stranglers kan aldri bli feil. Melodiene er ikke kompliserte, dette er ikke musikk for konservatorieutdannende feinschmeckere, men lekre, sing-along-rakkere som hadde blitt vorspielfavoritter hadde jeg bare fortsatt holdt på med sånn.Lyrikken, derimot, framføres av frontmann Tobias Bendixenpå et vis som får meg til å tenke på en pur ung Robert Smith (The Cure), og det funker usedvanlig bra.”

Jeg ville nok selv have fokuseret på nogle andre inspirationskilder, men hvad pokker. Her er den nye plade:


Og her playlisten fra gruppens seneste besøg i 2016.

1. Big Mess - Perfect (2016)
2. Big Star - September Gurls (1974)
3. Talulah Gosh - Steaming Train (1987)
4. Heavenly - C Is The Heavenly Option (1992)
5. The Replacements - Favorite Thing (1984)
6. Jawbreaker - Chemistry (1995)
7. Big Mess - Twenties (2016)
8. Leonard Cohen - Jazz Police (1988)
9. Minutemen - History Lesson - Part II (1984)
10. Cock Sparrer - I Got Your Number (1982)
11. Sori Choi - Seoljanggu (live) (2014)
12. Huastecan Aztec Ritual Dancers, Violinist & Guitarist - Xochipitsauak (19??)
13. Thomas Helmig & Anne Linnet - Venner (1985)
14. G.L.O.S.S. - Give Violence A Chance (2016)
15. Metallica - Whiplash (1983)
16. Milk Music - Beyond Living (2010)
17. Torpedo Zombies - Lemmer Over Alt (2012)
18. Abba - The Winner Takes It All (1980)
19. Green Day - Basket Case (1994)
20. Television Personalities - Look Back In Anger (1981)
21. Big Mess - One More Year (2016)

Hør udsendelsen herunder. Og stil ind nu på torsdag, 23. november, kl. 18, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

mandag den 20. november 2017

“Ed Sullivan said that I was one of the first colored boys to ever double-cross him”


I dag er det 62 år siden, at den amerikanske tv-vært, Ed Sullivan, fortalte Bo Diddley, at han var en døgnflue, at hans karriere allerhøjest ville vare et halvt år. Udtalelse kom efter, at Sullivan havde hørt Diddley gå rundt at synge Tennessee Ernie Fords ’Sixteen Tons’, i et afslappet øjeblik i omklædningsrummet før det uhyre, populære tv-show. Sullivan dikterede nu, at den ene af de to sange som Diddley skulle optræde med skulle være giganthittet. Bo Diddley foretrak dog i stedet at spille ’Bo Diddley’. Dét fik Ed Sullivan til at fare i flint og nægte Diddley videre adgang til at optræde den aften. Efter udsendelsen fik Bo Diddley yderligere at vide, at han var bandlyst fra alle fremtidige besøg på det folkekære underholdningsprogram, fordi som Bo Diddley senere hen huskede det: ”I was one of the first colored boys to ever double-cross him”