Blogger Widget

fredag den 27. marts 2020

Nødprogram 2 af ?. Playliste 26. marts 2020


1. Freddie Hubbard - Up Jump Spring (1967)
2. Lula Pena - O Ouro E A Madeira (2017)
3. Jeppe Zeeberg & The Absolute Pinnacle Of Human Achievement - Jesus On Bongos (2019)
4. Stan Kenton & His Orchestra - El Panzon (1956)
5. Tant Strul - Slicka Mig Ren (1984)
6. Lee 'Scratch' Perry with Peaking Lights & Ivan Lee - Life Of The Plants (2019)
7. Kenny Rogers & The First Edition - Ruby (Don't Take Your Love To Town) (1969)
8. The Cowboys - Take My Flower And Run (2019)
9. Dave Kusworth & The Tenderhooks - Depressed About Nothing (2001)
10. The Love Coffin - Mortalized (2020)
11. Tvivler - Vold (2020)
12. Nova Materia - Procession (2018)
13. Art Lown - Deep Blue Sea (1976)
14. Psychic Ills - I Get By (2013)
15. Game Theory - Friend Of The Family (1985)
16. Paul Collins - In And Out Of My Head (2018)
17. Velvet Crush - Kill Me Now (1999)
18. Orcas - Fuldtidsfakir (2019)
19. The Modern Lovers - Hospital (1976)
20. Nick Lowe & His Cowboy Outfit - Indoor Fireworks (1985)
21. Lower Plenty - Grass (2012)


lørdag den 21. marts 2020

Nordbrandt. 75 år i dag.


”Når nogen endelig holder kæft
bliver historien tilbage
så nye munde kan lære at gentage den
mellem måltid og kys.

Se, Kastanietræerne står i blomst!
siger nogen tankeløst
dagen før en ny generation
har gjort sætningen uforståelig

For at beskue sig selv
Opfandt døden alfabetet”

- fra ’Glemmesteder’ af Henrik Nordbrandt. Brøndum 1991.

fredag den 20. marts 2020

Nødprogram 1 af ?. Playliste 19. marts 2020


Radioprogrammet Mod Strømmen lever i høj grad af at have gæster i studiet. Da de ydre omstændigheder gør, at vi indtil videre skal holde os hjemme og undgå kontakt med flest muligt, har jeg valgt at skubbe de planlagte besøg frem i tiden. For nuværende er udsendelsesrækken så småt på plads indtil begyndelsen af juni. Stor tak til alle dem, der gider at være med. Hvornår jeg igen får besøg i studiet, ved jeg af gode grunde ikke. Indtil da, forsøger jeg selv at holde radioprogrammet kørende.

1. Gong Gong Gong - Some Kind Of Demon (2019)
2. Bruised - Exotic Backdrop (2019)
3. Tropical Fuck Storm - The Happiest Guy Around (2019)
4. R.E.M. - So. Central Rain (I'm Sorry) (1984)
5. Freakwater - Sway (2019)
6. Slowburn - Folketro (2020)
7. Peter Brötzmann - Lady Sings The Blues (2019)
8. Men And Health - Spiritual Jazz (2020)
9. Bush Tetras - A Sucker Is Born (2019)
10. Throbbing Gristle - Devil's Gateway (live) (1981)
11. Fremmed - Eldglæma (2019)
12. Erik Enocksson - The Joy Of D.H. Lawrence (2006)
13. A Certain Ratio - Forced Laugh (1981)
14. Grant McLennan - Simone & Perry (1994)
15. The Zeros - Nowhere To Run (2019)
16. Alex Chilton - All We Ever Got From Them Was Pain (1970/2012)
17. Jaimie Branch - Prayer For Amerikkka pt. 1 & 2 (2019)  
18. Nerve Beats - Berlin 1964 (2014)
19. Pugwash - Kicking And Screaming (2015)
20. Bakambi N'kela & The Black Devils - Kilimanjoro (1981)
21. Violent Femmes - Adam Was A Man (2019)


tirsdag den 17. marts 2020

“I gotta sweep this floor again”


Paul Westerbergs ‘Once Around the Weekend’ fra albummet ‘Eventually’ fra 1996, åbner med verslinjen “I stay in every night of the week”. Relevant i den kedelige situation, verden befinder sig i lige nu. Man skal dog et stykke ned i teksten for finde de ord, der har kværnet rundt i mit hoved hele morgenen. Måske fordi, at jeg har lovet at vaske køkkengulvet. Men hvor mange gange, kan jeg nå at vakse dét køkkengulv, før det igen er sikkert at bevæge sig uden for en dør?

“I watch myself fall apart
I watch the rabbits in my yard
There goes another round the bend
I gotta sweep this floor again”


søndag den 15. marts 2020

”Nyt” fra Lightships


Gerald Love har ikke ladet høre fra sig, siden han forlod Teenage Fanclub i efteråret 2018, på grund af en flyskræk, der er eskaleret med alderen. Eller det vil sige, der er ikke kommet nyt materiale. Han har genoplivet sideprojektet Lightships, der udsendte den blændende debutplade ’Electric Cables’ i 2012. Dét skete til en efterårsfestival i Glasgow. That’s it. Indtil slutningen af februar, men det giver velsagtnes sig selv, at det er præcis dét, jeg vil frem til. Love har nemlig lagt et nyt nummer ud. Nyt og nyt er nok så meget sagt. Sangen er en køkkenbordsversion af ’Summer Holiday’ af det tyske band Seaside Stars. Et band, som Teenage Fanclub turnerede med i midten af nullerne.


fredag den 13. marts 2020

Shoot From The Hip #1 (2020). Playliste 12. marts 2020

1. Steppeulvene - 0-0-0 (1967)
2. Men And Health - High (They Want To Get) (2020)
3. The Mountain Goats - The Best Ever Death Metal Band In Denton (2002)
4. Andy Human & The Reptoids - You Like Your Job (2019)
5. Thin White Rope - Take It Home (1987)
6. Crack Cloud - The Next Fix (2019)
7. Gang Of Four - Outside The Trains Don't Run On Time (1980)
8. Less Win - Root And Branch (2020)
9. Bryan Ferry - Tokyo Joe (1977)
10. James Brown - Hustle!!! (Dead On It) (1975)
11. Sons Of Kemet - My Queen Is Ada Eastman (2018)
12. Burning Brides - Arctic Snow (2001)
13. Ben Vaughn - The Apology Line (1987)
14. Bob Dylan - Simple Twist Of Fate (1975)
15. Prefab Sprout - When Love Breaks Down (1985)
16. Derrick Anderson - When I Was Your Man (2017)
17. Sebadoh - Careful (1994)
18. Tin Machine - I Can't Read (1989)
19. Maurice Loucas Elephantine Band - Al Khawaga (2019)

tirsdag den 10. marts 2020

En sang om Jack Parsons. Raketforsker og okkultist.


Udtrykket kender af omtale er ikke dækkende. Bekendt med kan jeg måske bruge, men i så fald er det ikke et bekendtskab, der stikker særligt dybt. Med andre ord, har jeg på ingen måde fulgt den engelsk musiker, sangskriver, forfatter og maler, Luke Haines. Jeg kender lidt til hans aktivitet i bands som The Auteurs, Baader Meinhof og Black Box Recorder. Solopladen ’New York In The '70s’, der efterhånden er seks år gammel, er nok den Haines-udgivelse, jeg kender mest til. Et konceptalbum, der med sangtitler som ’Alan Vegas Says’, ’Dolls Forever’, ’Lou Reed Lou Reed’ og ’Jim Carroll’, var født til at vække min interesse.

Forleden udkom et nyt samarbejde mellem R.E.M-guitaristen Peter Buck og Luke Haines. De mødte hinanden, da Buck købte et portræt, Luke Haines havde malet af Lou Reed. Mødet udviklede sig til et musikalske samarbejde, som de selv har kaldt prædestineret. Sidstnævnte lader jeg stå ubemærket hen.

Her åbningsnummeret fra ’Beat Poetry For The Survivalist’, som pladen hedder. Sangen handler om den amerikanske raketforsker og Aleister Crowley-inspirerede okkultist Jack Parsons:


søndag den 8. marts 2020

Fire vigtige linier


”tag fra i morgen
giv til i dag
gør dette om i morgen
hold hus med dine satans dage”

- Morti Vizki fra debuten ’Digtsamling’, der kom i 1984.

fredag den 6. marts 2020

Writhe. Playliste 5. marts 2020


1. Writhe - Bedbug (2020)
2. Dolly Parton - Jolene (1973)
3. Sufjan Stevens - Tonya Harding (2017)
4. Issue - Spit Mask (2019)
5. Metallica - Sweet Amber (2003)
6. Cattle Decapitation - Kingdom Of Tyrants (2012)
7. Interpol - PDA (2002)
8. Writhe - More Than Arms Contain (2020)
9. Lost Dogs Street Band - September Doves (2016)
10. Agent Fresco - Dark Water (2014)
11. Bruce Springsteen - Adam Raised A Cain (1978)


tirsdag den 3. marts 2020

Writhe i Mod Strømmen


Postpunk kommer i mange afskygninger for tiden. Jeg tør ikke sige, om dét er et nyt modelune på linje med dén heavy metal-bølge, der dukkede op for fire-fem år siden, og som kulminerer i disse år. Men postpunk-betegnelsen bliver flittigt brugt. Muligvis så meget, at den grænser til at blive udvandet? Når selv anmeldere bruger termen om københavnske Joyce, der for mig at høre er pæn og appetitlig popmusik med visse elementer af postpunk, lader det til, at genren er ved at gå lidt op i sømmene. Måske forveksler visse postpunk med synthpop? Jeg ved det ikke. Dét er måske også uvæsentlig.

Sidste fredag udkom Writhes debut-ep. Københavner-trioen lægger sig i mine ører op af, hvad jeg forstod/forstår som postpunk. En energisk, intens og hårdtslående musik med bassen i centrum:

Stil ind, nu på torsdag, d. 5. marts, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream eller TuneIn.

fredag den 28. februar 2020

Spillestedet Stengade. Forår 2020. Playliste 27. februar 2020


1. Box & The Twins - The First Dream (2019) (29. februar)
2. Stonefield - Sleep (2019) (5. marts)
3. Truckfighters - Desert Cruiser (2005) (12. marts)
4. Buzz Kull - Into The Void (2017) (14. marts)
5. King Dude - Jesus In The Courtyard (2012) (17. marts)
6. Tempers - Capital Pains (2019) (26. marts)
7. Tue Track - Two Park (2005) (27. marts)
8. Monkey3 - Birth Of Venus (2013) (3. april)
9. Dusin - Ilden Leger Med Os (2020) (11. april)
10. Misþyrming - Söngue Hefter (2015) (12. april)
11. Darkher - Moths (2016) (16. april)
12. The Devil And The Universe - Kali´s Tongue (2019) (14.-15. august)
13. Khemmis - Isolation (2018) (25. april)
14. Jambinai - In The Woods (2019) (27. maj)
15. Anna Von Hauswolff (BADA) - The Mysterious Vanishing Of Electra (2017) (26. april)
16. Bexey - Hot Steppa (2019) (2. maj)


onsdag den 26. februar 2020

“Like Big Star the Parade understand their guitars and how to use both electric 6 and 12 string guitars…”


“The Rain Parade are Will Glenn (keyboards/tambourine), David Roback (gtr/vocals/ tambourine), Matthew Piucci (gtr/vocals/sitar), Steven Roback (bass/vocals) and Eddie Kalwa (drums/percussion) who’s recently replaced Michael Murphy. Last year they released a debut single on their own Llama record label: “(look what) She´s done to your mind” / “Kaleidoscope”, anigh-perfect masterpiece to theses ears. The A-side succeeds in the same way that a song like “September girls” succeeds. Like Big Star the Parade understand their guitars and how to use both electric 6 and 12 string guitars - they take the L.A.  folk rock beat from 1965 and make it wholly their own. They also have a far better grasp mixing electric and acoustic guitars than any of the current glut of the UK folk poppers such as Aztec Camera and the Bluebells. Their songs come alive because they understand the dynamic of melody whilst Aztec Camera and co. remain introverted and brittle, almost boring…Flip the Llama 45 over for “Kaleidoscope” which is exactly as the title suggest, a shifting web of dreamy guitar/sitar/and keyboard motifs. I’m loathe to use that much maligned word but this really is one of the most natural, fresh sounding psychedelic to have been written in at least 15 years. Whereas you feel that sometimes the Soft Boys are straining contriving their sound a little (eg. Hitchcock’s ”Acid Bird”), this feels just right, even down the tension within the song: feedback guitar pilling against their gentle swirling synthesizer”

Omkring midnat, jeg så dét først i morges, kom en meddelelse om, at David Roback fra The Rain Parade, Rainy Days, Opal, Mazzy Star mv., var død. Kun 61 år gammel. Af alle Robacks musikprojekter, så er The Rain Parade klart det band, jeg har hørt mest. Til trods for, at Roback kun var med i gruppen i få år og forlod den efter den forrygende debutplade, ’Emergency Third Rail Power Trip’, fra 1983. Anmeldelsen herover gælder dog debutsinglen ’What She's Done to Your Mind’ b/w ’Kaleidoscope’ fra 1982. Den er nuppet fra det engelske fanzine Bucketfull Of Brains (#6 fra 1983). Bladet viste meget tidligt interesse for Paisley Underground-scenen og forblev trofast med at anmelde de forskellige bands i årene frem.

Her singleversionen af ’What She's Done To Your Mind’.
Sangen blev senere genindspillet til debut-lp’en:


tirsdag den 25. februar 2020

Spillestedet Stengade i de kommende måneder i Mod Strømmen

Når jeg løber henover, hvilke koncerter de københavnske spillesteder, har at byde på, har jeg normalvis en følelse af at være rimelig velorienteret. Jeg har en viden, somme vil nok kalde den overfladisk, men dog en-eller-anden form for kendskab til adskillige af de orkestre, der spiller. Stengades forårsprogram kniber det dog med. Jeg er ikke helt på bar bund. Dune Messiah, Rocky Top, King Dude, Redd Kross, Then Comes Silence, Tristan T og De Må Være Belgiere, kender jeg. Men hvem pokker er Box And The Twins, Nervosa, Stonefield, Truckfighters, Paluch, Fvnerals, Misþyrming, Tankcsapda, Spaceslug med mange flere?

Dét får jeg formentlig svar på nu på torsdag, d. 27. februar, når Mod Strømmen får besøg af et par bookere fra Stengade 30. Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream eller TuneIn.

søndag den 23. februar 2020

Løfterig debutkoncert med Men and Health mv.


Under præsentationen af gæsterne i radioprogrammet Julestue 2019, spurgte jeg, bassist/sanger Peter Larsen fra 0%, Monoliths og No Nose om, hvordan hans år var forløbet: ”Vi har lige indspillet en ny plade med Monoliths. Og så har jeg spillet en del med mit tredje band No Nose, som jeg har lagt rigtig meget energi i. Jeg har faktisk også startet et nyt band sammen med to fyre fra Spanien, som hedder Men and Health. Det vil I sikkert komme til at høre mere til i det nye år. Vi har lige indspillet fjorten sange”, lød svaret.

Elleve af de fjorten sange blev udsendt på ep’erne ’Jesus In A Pocket’ og ’ Devil In A Suitcase’ i slutningen af januar. I går livedebuterede Men and Health på Mayhem. Trioen beskriver sig selv som en afart af poppunk. Lad nu være med at tænke på den poppunk, der slog igennem i midten af 1990’erne og blev eksponeret på kommercielle radiostationer og MTV. Dét er slet ikke den vej, vi skal. Med to guitarer, bas og en rytmeboks er Men and Healths musik langt mere minimalistisk. Flere af deres numre er vel nærmest surf-prægede instrumentale vignetter, som fletter sig ind mellem de uimodståelige, åbne og ligefremme sange, der ofte er bygget op omkring en enkelt sanglinje. Til marts tager bandet på tour i Spanien. De har noget at glæde sig til dernede.





Birds In Flight er ikke en ukendt størrelse for læsere af denne blog.
I går var det dog en amputerede størrelse, der gik på. Dels var gruppen minimeret på grund af sygdom, dels var der en stand-in trommeslager med, som ikke havde spillet med gruppen tidligere. Det gik dem dog ikke på. Selvom de altid ligner nogen, der småkeder sig på scenen, så spiller de den fedeste, svajende, melodiøse guitarrock, København har at byde på for tiden. Sættet bestod mestendels af materiale fra en nyligt indspillet ep, som bandet er på udkig efter et pladeselskab til at udgive.

Her ’Robbery Song’ fra Birds In Flight debutplade ‘Get Real Big, der kom på Mastermind Records for et par år siden:


Det tredje og næstsidste band i går aftes var No Nose. Det var første gang, jeg hørte dem live, til trods for, at jeg har haft chancen adskillige gange før. Skønt, jeg holder meget af deres et par år gamle kassetteudgivelse, så vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg havde forestillet mig. I al fald ikke det greb de havde om publikum, der nærmeste sporenstregs begyndte at danse, da trioen gik på.


Albert Severin, Patrick Ringsborgs soloprojekt, gik først på efter, at jeg havde besluttet mig for at begive mig ud i vinden og vejret eller rettere sagt storm og modvind, for at køre hjem til Vesterbro på min tunge herrecykel. Min kasket blæste kun af en enkelt gang undervejs. Til gengæld havnede den i en mudret vandpyt.

No Nose sætlisten fra i går:


fredag den 21. februar 2020

Slowburn. Playliste 20. februar 2020


1. Slowburn - Skær (2020)
2. Nils Økland Band - Flukt (2017)
3. Sibylle Baier - I Lost Something In The Hills (2006)
4. Slowburn - Folketro (2020)
5. Khun Narin's Electric Phin Band - Lam Phu Thai #2 (2014)
6. Bobby Previte ft. Sō Percussion & Nels Cline - Terminal 3 (2014)
7. Slowburn - Diablo (2020)
8. Iggy Pop - Sonali (2019)
9. Kapela Maliszów - Zawiśloczek (2017)
10. Joe Maneri Quartet - Vignette #2 (1999)
11. Slowburn - Bezirk (2020)