Blogger Widget

fredag den 22. marts 2019

Collider. Playliste 21. marts 2019


1. Boards Of Canada - Iced Cooly (1995)
2. Palm - Forced Hand (2018)
3. Palm - Dog Milk (2018)
4. Mid-Air Thief - Curve And Light (2018)
5. Leadbelly - Rock Island Line (1944)
6. Michelle Gurevich - Woman Is Still A Woman (2014)
7. Yann Tiersen feat. Lisa Germano - Le Méridien (live) (2002)
8. Lisa Germano - Destroy The Flower (1993)
9. The Breeders - Invisible Man (1993)
10. Collider - Is There Anything? (demo) (2018)
11. Birthgiving Toad - Cock (2013)
12. Realism - Attitude (2015)
13. 10cc - The Worst Band In The World (1974)
14. Ivy - Thinking About You (2005)
15. The Corrs - Breathless (2000)
16. Still Corners - Black Lagoon (2018)
17. ML Buch - Can You Hear My Heart Leave (2018)
18. Yo La Tengo - Ashes (2018)
19. Clarissa Connelly - Faced Him And Gave In (2018)
20. Liturgy - Kel Valhaal (2015)
21. Hudson Mohawke - Cbat (2011)
22. Collider - Inept (2019)



Herunder kan man høre udsendelsen med Collider fra februar 2017.

tirsdag den 19. marts 2019

Collider i Mod Strømmen


”Collider spiller med et pop-melodisk tæft, der minder lytteren om slægtskabet mellem 90’ernes shoegaze og slut-80’ernes bølge af twee-bands, og Marie Nyhus Janssen og Troels Damsgaard-Christensens vokaler får tilsammen en charmerende og ungdommeligt naiv klang. Samtidig lader gruppen som udgangspunkt sine flygtigt sukkersøde vokalmelodier tale for sig selv, og teksterne forbliver hengemte bag produktionens slør. Men gruppen virker stadig stålsat hårdt-rockende på for eksempel den syv minutter lange “Inept”, når Thurston Moore-lydende skærebrænder-guitarer og melodiske støjfontæner rammer lytteren. Her spiller rytmesektionen, bestående af Mikkel Trøjborg Fink og Johan Polder på henholdsvis trommer og bas, aggressivt og vedholdende, som automatvåben, der kaotisk går af i alle retninger.”

- Undertoner, d. 8. februar 2019

i Undertoner arbejder man åbenbart ikke med overskrifter, når det gælder anmeldelser. Ordene herover er fra internetmediets fremragende recension af Colliders debutplade (hvis titel, jeg ikke kan skrive her, fordi så fucker det med HTML’en) der udkom i begyndelsen af februar. I Information står anmeldelsen under overskriften ’Se, vi glor ned i vores guitarpedaler – igen’. I Nordjyske hedder den ’Intenst og aldrig trygt: Collider leverede musikalsk kollision’, mens Passive/Aggressive bruger sætningen,’A debut that brings energy back to shoegaze’

Overskrifter sælger, er vist et udtryk man bruger i kommunikationsbranchen. Om ovenstående så har solgt Colliders debutplade, har jeg ingen anelse om.  Men det burde de gøre. Collider er nemlig det bedste bud på et dansk band med en nyskabende angrebsvinklen på shoegazen. En stil, mange grupper har taget til sig de senere år, dog i de fleste tilfælde, som noget, der minder om epigoneri.



D. 9. februar 2017 var Collider forbi Mod Strømmen med denne playliste til følge:

1. Collider - Bruno (2016)
2. Serena-Maneesh - I Just Want To See Your Face (2010)
3. Lush - Second Sight (1989)
4. Polvo - Fractured (Like Chandeliers) (1994)
5. Drop Nineteens - Astral (1991)
6. The Swirlies - Sounds Of Sebrings (1996)
7. Collider - Sniper (pre-mix) (2017)
8. Sonic Youth feat. Lydia Lunch - Death Valley '69 (1984)
9. Hudson Mohawke - Rising 5 (2009)
10. DJ Fukboi - Den Film (2015)
11. Hella - Headless (2011)
12. Tera Melos - Sunburn (2013)
13. Duster - Heading For The Door (1998)
14. Red House Painters - Japanese To English (1992)
15. Kirsten & Marie - Before Tonight (2012)
16. The Pastels - Crawl Babies (1987)
17. Collider - Axis (pre-mix) (2017)
18. Codeine - Cigarette Machine (1990)
19. My Bloody Valentine - Never Say Goodbye (1987)
20. Peter Gabriel - That Voice Again (1985)

Stil ind, kl. 18.00, nu på torsdag, d. 21. marts, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

søndag den 17. marts 2019

The Mountain Men. Playliste 14.marts 2019

1. The Mountain Men - I Need You More When You're Not Around (2019)
2. The Dubliners - Dainty Davie (1969)
3. The Velvet Underground - Lady Godiva's Operation (1968)
4. Hasse & William - Du Er Min Allerbedste Ven (1972)
5. Bob Dylan - Motorpsycho Nightmare (1964)
6. Herman - Morfar (1973)
7. Jørgen Ingmann ‎- El Condor Pasa (1970)
8. The Mountain Men - Life Is Only Bringing You Beauty (2019)
9. Mikis Theodorakis - Always Look For Trouble (1964)
10. The Pogues - Turkish Song Of The Damned (1988)
11. Herbert Von Karajan & Berliner Philharmoniker - Edvard Grieg: Peer Gynt Suiten - In Der Halle Des Bergkönigs (1983)
12. Red Simpson - Diesel Smoke, Dangerous Curves (1966)
13. Leonard Cohen - The Old Revolution (1969)
14. Them - Gloria (1964)
15. Lee Hazelwood - The Night Before (1970)
16. The Spotnicks - I'm Going Home (To See My Baby) (1962)
17. Iggy And The Stooges - Shake Appeal (1973)
18. The Mountain Men - Mountain Man Song (2019)


tirsdag den 12. marts 2019

The Mountain Men i Mod Strømmen


”Et country band, der ikke spiller country”. Denne rimelige klare udmelding fra The Mountain Men, tiltalte mig sporenstregs.  Et andet sted hedder det om kvartetten, at de ”er som en blanding af The Dubliners og Velvet Underground!”. Og hvis man så blander lidt folk ind i ligningen, er man måske ved at være der. 

I februar kom debutpladen ’Mountain Men In Lumsås'. Nu på torsdag, d. 14. marts, kigger et par medlemmer af gruppen forbi radiostudiet med en stak grammofonplader. Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

'Mountain Men in Lumsås':


fredag den 8. marts 2019

Fugleflugten. Playliste 7. marts 2019


1. The Clash - The Magnificent Seven (1980)
2. Fugleflugten - Morgenlysskær (2019)
3. Hibou - Above Us (2015)
4. George Clanton - Livin' Loose (2018)
5. King Krule - Dum Surfer (2017)
6. Slowdive - Souvlaki Space Station (1993)
7. Pinkshinyultrablast - Ravestar Supreme (2015)
8. Fugleflugten - Mod Bakkerne (2019)
9. The Cure - A Forest (1980)
10. The Smiths - Heaven Knows I'm Miserable Now (1984)
11. Tame Impala - Half Full Glass Of Wine (2008)
12. Crosby, Stills, Nash & Young ‎- Almost Cut My Hair (1970)
13. Metronomy - The Look (2011)
14. Fugleflugten - Syv Pelikaner (2016)


onsdag den 6. marts 2019

Fugleflugten i Mod Strømmen


Fugleflugten har fået masser af opmærksomhed. Debutpladen ’Morgenlysskær’, der kom i januar, er blevet fint anmeldt i Politiken. Før det har bandet ladet deres melankolske og sårbare materiale lyde ud over campingområdet på Roskilde Festval 2017. De har været på tour med Fribytterdrømme, de har været blandt Vegas udvalgte, spillet en udsolgt koncert i netop Vega, optrådt på branchefestivalen Spot, været forbi den yderste populære nordsjællandske festival Musik i Lejet, haft flere sange på rotation på P6 Beat, ligget femten uger på Barometerlisten på P3. Kvartetten, der har rødder i Østjylland, appellerer med andre ord ganske bredt.

For et par år siden, fortalte sanger og sangskriver Rasmus Yde, i et interview:

”Jeg er ikke så inspireret af dansk musik, men jeg er meget inspireret af dansk kultur. Danske sagn og alt det, der egentlig er eventyrligt ved Danmark. Alt fra H.C. Andersen til Ole Lund Kirkegaard og Jeppe Aakjær. Der bliver lavet nogle fede fortællinger, og så er der meget fedt ved det danske sprog også.”

Fugleflugten har ligeledes flere steder anført, at naturen spiller en central rolle som kilde til deres kunstneriske udfoldelse. Ikke én til én, men som et sted, der grænser op til virkeligheden. Et sted med sære skabninger og mystiske væsener.

Postpunken kommer i mange afskygninger i disse år. Indenfor de seneste tre uger, har The Foreign Resort og Melting Walkmen været på besøg i Mod Strømmen. De går begge under betegnelsen. Fugleflugten er ingen undtagelse, selvom jeg mener, at deres udtryk ligger langt væk fra ovennævntes. Som så igen ligger milevidt fra hinandens. Vi har altså med et mangefacetteret billede at gøre, hvis måske eneste sammenligningsgrundlag er, at det tager udgangspunkt i årene efter 1977. Hvor dub, funk, elektronisk musik, disko, støj, free jazz, verdensmusik, avantgarde med mere, blev en del af den såkaldte postpunks musikalske output.

Her ’Salamander’ fra ’Morgenlysskær’. Det er iøvigt Flammekaster Records, der har udgivet Fugleflugtens debut.


Lyt med I morgen, torsdag d. 7. marts, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

mandag den 4. marts 2019

Næste Klub Soja: OWMI + The Courettes


”OWMI

Københavnske OWMI er et navn, man bør holde øje med! Bandets bagmænd og sangskrivere er guitarist Jakob Miang og sanger Bashir Billow, som altid har prioriteret friheden til eksperimentet i deres musik. Nu efter næsten 10 år i musiklaboratoriet bliver resultaterne præsenteret for et større publikum.

Og hvilke resultater! Glæd dig til en moderne kantet soul/R&B lyd, som man sjældent oplever fra dansk side; lyden er dynamisk og trækker på inspiration fra Øst-Afrika og Brasilien med et lækkert flow, off-beat-rytmer og skæve rytmiske forskydninger. Associationerne flyder frit, men selvom Frank Ocean, Vampire Weekend, Kendrick Lamar kan nævnes her, er OWMI helt bestemt deres egne.

The Courettes

Duoen The Courettes består af brasilianske Flavia Couri på vokal og elektrisk guitar samt danske Martin Couri på trommer og percussion. Stilen er nedbarberet og heftig garagepunk, spillet så splitternøgent, at parret får tomandsorkesteret The Black Keys til at lyde som et poleret, radiovenligt og kalkuleret poprockband.

The Courettes spiller rå, minimalistisk og energisk rock’n’roll, der vækkede nostalgiske minder om 60’ernes garagerock og protopunkbands som The Kinks og The Sonics såvel som 2000’ernes ubestridte garagerock-ambassadører, The White Stripes.

Se dem live og oplev den voldsomme energiudladning i deres korte og primitive kompositioner, hvor alt fedt er skåret fra.”

 -  snuppet fra eventsiden på Facebook. Og det er altså på fredag, d. 8. marts, at 2019s første Klub Soja finder sted.

søndag den 3. marts 2019

I anledning af, at The Zeros kommer forbi Lygtens Kro.


“The hook-laden garage punk of The Zeros, with influences that ranged from the New York Dolls, Stooges, David Bowie, Velvet Underground, T-Rex, and Kiss to '60s proto-punk bands like the Seeds, Standells, and the Animals, earned them a recording deal with music-magazine publisher Greg Shaw's Bomp Records, which released the raucous single, "Wimp"/"Don't Push Me Around" in '77, followed a year later by "Beat Your Heart Out"/"Wild Weekend."

- New Yorker Magazine

På tourplakaten herover mangler The Zeros stadig et sted at spille i Danmark. Forleden meddelte Lygtens Kro så, at de har booket det gamle punkrockband til at spille d. 7. marts. Jeg har tidligere skrevet om dem og om frontmanden Javier Escovedos løbebane efter The Zeros, så hvorfor ikke bare gengive ordene tilbage fra 2012?

”Javier Escovedo kender jeg fortrinsvis fra punkrock/powerpop-bandet The Zeros fra Chula Vista uden for San Diego i det sydlige Californien. Gruppens første større gig spillede de sammen med The Germs og The Weirdos i Orpheum Theater i Los Angeles i 1977. En koncert, der var sat op af Peter Case fra The Nerves. På det tidspunk blev det til en lille håndfuld livgivende singler, plus et par lp’er. Der vistnok ikke er til at stampe op af jorden i dag. The Zeros er i øvrigt gendannet og spiller i øjeblikket en række sommerkoncerter.

I firserne flyttede Escovedo til Austin, Texas, hvor han dannede True Believers sammen med sin bror, Alejandro Escovedo. Et af de orkestre, som jeg burde tjekke ud, nuvel jeg har noget til gode. Familien Escovedo flyder i hele taget over med talent. De ældste brødre Pete og Coke har turneret og indspillet med Santana og Herbie Hancock, Alejandro begyndte i punkorkestret The Nuns, spillede senere i rootsbandet Rank & File og har nu en fornem solokarriere, lillebror Mario var med i mere hårdttæskende The Dragons, mens niecen Sheila E. ofte arbejder med Prince.

True Believers nåede kun at udgive et enkelt album. Pladeselskaberne troede ikke på dem. I tiden efter arbejdede Javier Escovedo med Will & the Kill. Sidenhen har han været sideman hos bl.a. John Doe. Simon Bonney og The Gourds. Allerede i The Zeros viste Javier et enormt sangskriverpotentiale. Svenske Sator fik en pænt hit og en anden plads med Zeros-sangen, ’Black and White’, i hjemlandet. The Nomads har indspillet et par af Escovedos numre. Hoodoo Gurus fra Australien, franske Calvin Russel, The Muffs og Patty Smyth (hende, der er gift med den pensionerede tennisstjerne, John McEnroe) tæller også blandt dem, der har nydt godt af hans færdigheder.

For mange har det da også været lidt af en gåde, hvorfor Escovedo først solodebuterede med, ’City Lights’, i 2008. Holdet bag vidner om, at han nyder stor anseelse i musikerkredse. På guitar møder man bl.a. Josh Schwartz fra Beachwood Sparks, bassen tager Joe Bass fra The Posies sig af, bag trommerne sidder Brian Young fra Fountains of Wayne og keyboardene er i gode hænder hos Brian Lebarton fra Beck og Matt Beck, der har spillet sammen med Rob Thomas.

Det er måske for meget at sige, at jeg kan genkende den unge Javier Escovedo, når jeg hører ’City Lights’. Der er trods alt sket noget siden The Zeros. Tæften for den begavede, skarptskårne og iørefaldende powerpop er ikke desto mindre stadig i rigtig god behold. Det er ligeud-rocksange, der damper af intensitet og spilleglæde. Sange, der altid vil være plads til på én af de første sider, i min lasede og efterhånden udrangerede notesbog om rock’n’roll.”

fredag den 1. marts 2019

Shoot From The Hip #1 (2019). Playliste 28. februar 2019


1. 0% - Lost In The Rain (demo) (2015)
2. Psychedelic Furs - Pretty In Pink (1981)
3. The Mekons - Hard To Be Human Again (1985)
4. Aphex Twin - Windowlicker (1999)
5. The Lemonheads - Things (2019)
6. Prince - Alphabet St. (1988)
7. Goatman - Hum Bebass Nahin (2018)
8. Cornelis Vreeswijk - Märk Hur Vår Skugga (1970)
9. Vilde Græs - Røde Flod (2018)
10. Robert Forster - I'm Gonna Tell It (2019)
11. The Flesh Eaters - Black Temptation (2019)
12. Mouse And The Traps - A Public Execution (1965)
13. Tom Robinson Band - I Shall Be Released (1977)
14. Bryan Ferry - Love Me Madly Again (1977)
15. Maurice Loucas Elephantine Band - One More For The Gutter (2019)
16. Talk Talk - Ascension Day (1991)
17. Pete Shelley - Better Off Without A Wife (1995)
18. Graham Parker ‎- Endless Night (1980)
19. Third World War - Working Class Man (1971)


torsdag den 28. februar 2019

onsdag den 27. februar 2019

Klub Soja. Et tilbageblik


Årets første koncertaften i Klub Soja finder sted fredag d. 8. marts. Klubben begyndte i foråret 2014. Forleden så Mod Strømmen tilbage på Sojas første fem år.

1. Bisse - Mareridt (2015)
2. Jomi Massage - High Heels Ascending (2005)
3. The Liquid - Belfast Athens Non-Stop (2013)
4. Halasan Bazar - Magic Clouds (2014)
5. Tidlige Armbånd - Morild (2018)
6. Valby Vokalgruppe - Efter Internettet (2012)
7. Yahowa - The Future Is Spacey And Cheap (2017)
8. Orcas - Kuldskær (2016)
9. Efter Festen - Jeg Lyver For Min Psykolog (2017)
10. Vilde Græs - Giv Mig Et Kald (2018)
11. Felines - Too Tight (2018)
12. Equis - Lanes (2015)
13. Spines - Fatal Outcome (2018)
14. The Love Coffin - Blind (2018)
15. Birds In Flight - Robbery Song (2018)
16. Collider - Axis (2019)
17. P.J. Bonneman - Mig Og Henriette (2017)
18. The Courettes - I’ve Been Walking (2015)


mandag den 25. februar 2019

“Hip to the grooviest sound of the ’60s but at the same time had been informed by punk rock.”


Da jeg sidste efterår læste om albummet,‘3 x 4: The Bangles, The Three O’Clock, The Dream Syndicate, Rain Parade’, første gang, tænkte jeg, at det skal jeg saftsuseme høre. Tiden gik. Som sådan glemte jeg ikke ønsket, men det røg i baggrunden til fordel for andre udgivelser. Indtil for et par dage siden, hvor jeg lyttede til en ny single fra en kommende The Dream Syndicate-udgivelse. Dén bragte mig atter på sporet.

Idéen til pladeprojektet blev undfanget tilbage i 2013, hvor de fire grupper spillede til en velgørenhedskoncert i Los Angeles. Danny Benar fra The Three O'Clock, Steve Wynn fra The Dream Syndicate og Vicki Peterson fra The Bangles begyndte så småt efterfølgende at tale om at lave en plade. En plade, der på en-eller-anden facon, skulle hylde deres fortid sammen på den såkaldte Paisley Underground-scene.

I dag betragter mange Paisley Underground, som en decideret musikgenre. Men som Steve Wynn betoner i noterne til albummet, så var Paisley Underground mest af alt en lille scene, hvor orkestrene ikke delte en særlig sound, men snarere fandt sammen om tilgangen til musikken. Med Wynns ord, var de: “Hip to the grooviest sound of the ’60s but at the same time had been informed by punk rock.”

Selvom udkastet med at lave coverversioner af hinandens sange hurtigt lå fast, så manglede de stadigvæk et pladeselskab, der gad at kaste penge efter dem. Og her måtte de åbenbart bruge nogle år før Yep Roc Records bed på.

The Bangles spiller ‘Jet Fighter’ af The Three O’Clock, ‘Talking In My Sleep’ af Rain Parade og ‘That’s What You Always Say’ af The Dream Syndicate.

The Dream Syndicate spiller ‘Hero Takes A Fall’ af The Bangles, ‘She Turns To Flowers’ af Salvation Army (The Three O’Clock hed oprindelig Salvation Army) og ‘You Are My Friend’ af Rain Parade

Rain Parade spiller ‘As Real As Real’ af The Three O’Clock, ‘Real World’ af The Bangles og ’When You Smile’ af The Dream Syndicate

The Three O’Clock spiller ‘Tell Me When It’s Over’ af The Dream Syndicate, ‘What She’s Done To Your Mind’ af The Rain Parade og ‘Getting Out Of Hand’ af The Bangles.


søndag den 24. februar 2019

’Suicaine Gratifaction’ fyldte tyve år i går.


Uden at sætte det alt for meget på spidsen, så har Paul Westerberg i de seneste tyve år opereret i et spændingsfelt, som minder en hel del om dét, der blev beskrevet i denne anmeldelse af ’Suicaine Gratifaction’ fra AV Music, d. 23. februar 1999:

"Paul Westerberg's solo career has found him in something of an impossible situation: If he were to make music that sounds too much like The Replacements, people would accuse him of repeating himself. On the other hand, everyone pretty much expects Westerberg to make music that sounds like The Replacements, and if he showed signs of mellowing into middle age, the wolves would show up at the door anyway. After two solo records that attempted to find a healthy compromise between the two extremes, Westerberg has returned with the cryptically titled Suicaine Gratifaction, an album of heartfelt material that seems to ignore the expectations of both camps. That's not to say you'll mistake it for anything but a Paul Westerberg album. "Looking Out Forever" and "Final Hurrah" both rock, in a mid-tempo kind of way, like Replacements tunes, and the album-opening "It's A Wonderful Lie" has the sort of title that only Westerberg could turn into a decent song. It's this song, with its demo-like qualities and ability to convey smoky back-porch intimacy, that also best indicates what the album is about. Sparsely co-produced by Westerberg and Don Was, much of the record finds Westerberg stripped down, sometimes because of its frequently raw sound and always because of its tone. It's the sound of the singer-songwriter succeeding on his own terms, and reason for anyone who's stopped paying attention to start all over again.”

Om pladens besynderlige titel, som anmelderen også undrer sig over, har Paul Westerberg senere sagt:  "I don't want to think about it too deeply other than the fact that it seems wrong, and therefore it's attractive to me.”

Her åbningssangen ‘It's A Wonderful Lie’:


lørdag den 23. februar 2019

Melting Walkmen. Playliste 21. februar 2019


1. Melting Walkmen - Time (2018)
2. Before - Sister Culture (1983)
3. Joy Division - No Love Lost (1978)
4. Chainsaw Eaters - Waiting (2018)
5. Melting Walkmen - All These Girls (2011)
6. Sonic Youth - Starpower (1986)
7. Hüsker Dü - I'll Never Forget You (1984)
8. Dinosaur Jr. - Forget The Swan (1985)
9. 0% - Original Man (2017)
10. My Bloody Valentine - I Only Said (1991)
11. Sods - Marble Station (1980)
12. New Order - Age Of Consent (1983)
13. Gorilla Angreb ‎- Bedre Tider (2006)
14. The City Kill - Leave This Place (2011)
15. Melting Walkmen - Skin (2018)