Blogger Widget

søndag den 24. maj 2020

’Looks Like Science Fiction’

Ifølge op til flere opslag på de sociale medier, var det i går fyrre år siden, at Stanley Kubricks skrækindjagende, psykologiske horrorfilm ’The Shinning’ fik biografpremiere i USA. Efter at have afsluttet filmen kontaktede Kubrick den grafiske designer Saul Bass, så de i fælleskab kunne nå frem til en filmplakat, der med en enkelt formgivning ville give filmpublikummet en forsmag på, hvad der ventede dem i biografmørket. Bass, der tidligere havde arbejdet sammen med Alfred Hitchcock om plakaterne til ’Vertigo’ og ’Psycho’, sendte Kubrick fem forslag med ordene; “I am excited about all of them, an I could give you many reasons why I think they would be strong and effective identifiers for the film”.

Her følger forslagene med Stanley Kubricks håndskrevne kommentarer:







fredag den 22. maj 2020

Forår med Don Stener. Playliste 21. maj 2020


1. Emil Gilels, Amadeus Quartet - Franz Schubert: Piano Quintet In A, D.667. Forellenquintett . 2. Andante (1976)
2. Marconi Notaro - Sinfonia Em Re (1973)
3. Alrune Rod - Bjergsangen (1969)
4. Terry Callier - I'd Rather Be With You (1973)
5. Batteaux ‎- Tell Her She's Lovely (1973)
6. Olesen-Olesen - Ikke Kun I Nordvest (2000)
7. C.V Jørgensen - I Skyggen Som Jeg Plejer (1975)
8. Vilde Græs - Ildeset (2020)
9. The Devil And The Almighty Blues - Never Darken My Door (2015)
10. Psyched Up Janis - Where The Lights Won't Shine (1996)
11. Tim Maia - O Caminho Do Bem (1975)
12. Beefeaters - It Ain't Necessarily So (1967)
13. Steppeulvene - Flip (1967)
14. Creedence Clearwater Revival - Fortunate Son (1969)
15. Heron - Lord And Master (1970)
16. Steppeulvene - Til Nashet (1967)


tirsdag den 19. maj 2020

Forår med Don Stener i Mod Strømmen


De fire årstider ifølge Don Stener aka. Mikael Cygan Hansen synger så småt på sidste vers. Kristi himmelfartsdag skal det handle om forår. Nu er det allerede sent forår. Den første sommermåned juni står lige for døren. Det er med andre ord, på et hængende hår, at vi når denne herlige årstid, hvor vinden gerne skulle være blød og mild. Hvilket den så sandelig ikke har været i de seneste dage, jeg bruger stadigvæk vanter og halstørklæde, når jeg er ude at cykle. I juli 2017 lavede vi en sommerudsendelse, derfra gik vi til efterår i 2018, vinter i 2019, og nu er vi altså nået frem til forår. Et forår, der ret beset skulle vise sig at blive meget underlig, hvis ikke ligefrem surrealistisk.

Lyt med nu på torsdag, d. 21. maj, kl. 18.00, på enten 98.9FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

fredag den 15. maj 2020

Less Win. Playliste 14. maj 2020


1. Less Win - Tunnel (2020)
2. R.L. Burnside - Old Black Mattie (1994)
3. Venom P. Stinger - 26 Milligrams (1988)
4. Restless - Who Do You Think You Are?(2019)
5. James 'Blood' Ulmer - Jazz Is The Teacher (Funk Is The Preacher) (1980)
6. Stelios Kazantzidis - Bleed Bleed (1952)
7. Less Win - The Wild Desires (2020)
8. UT - Evangelist (1987)
9. Culture - I'm Alone In The Wilderness (1977)
10. Los Chunguitos - Carmen (1985)
11. Eddie Noack - Psycho (1957)
12. Nikki Sudden & The Jacobites - Jangle Town (1986)
13. Patty Pravo - Morire Tra Le Viole (1973)
14. Less Win - A Thought To Be More (2016)
15. Less Win - Truths, Like Roses (2020)
16. Paul Westerberg ‎- Dyslexic Heart (1992)
17. Bo Diddley - Elephant Man (1970)
18. Less Win - Passion's Puppet (2020)


tirsdag den 12. maj 2020

Less Win i Mod Strømmen


“Their post-punk influences are clear to see and they are channeling some of the best. On Putting In The Hours and closing song, Wild Desire, they call to mind the best of Punishment of Luxury’s Laughing Academy in the way they twist the guitars around the tight rhythm section of Moller and bassist Patrick Kociszewski. Throughout the whole record, it seems as though the three musicians, all of whom take turns on lead vocal duties, are holding onto a writhing adrenalin in an attempt to avoid an explosion. It’s in that balance on a knife’s edge, the taming of mayhem and reigning of spontaneity, that the band find the energy that results in a powerful record from start to finish.”

- uddrag af Louder Than War’s anmeldelse af Less Wins nye plade, ’Given Light’.

Det er fire år siden, at Less Win udsendte deres andet album, ’Trust’. Og fire år siden, de var på besøg i Mod Strømmen seneste. Trioens nye plade 'Given Light' blev indspillet i hedebølgesommeren 2018, men ser dog først dagens lys nu. Eller gør den? Albummet har haft en del udgivelsesdatoer, men nu er den vist god nok. Den kommer senere i maj.

Hvorfor er der gået fire år siden sidste plade? Hvorfor har gruppen ventet to år på at udgive den nye skive? Dele af svarene, tror jeg, jeg kender. Ydermere er dér tilgange til sangskrivningen, der har ændret sig? Hvordan har det været at have så megen tid uden for Less Win? Og hvad er dén tid så gået med?

Lyt med nu på torsdag, d. 14. maj, kl. 18.00, på enten 98.9FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Her playlisten fra oktober 2016, hvor d’herrer var samlet sidst i radiostudiet:

1. Less Win - Bury The Heart (2016)
2. El Niño Miguel - Vals Flamenco (2006)
3. The Laughing Clowns - Holy Joe (1980)
4. Equis - Bolas (2015)
5. Less Win - Haunted Skin (2016)
6. Lounge Lizards - Do The Wrong Thing (1981)
7. Robert Forster - Baby Stones (1990)
8. Jim O'Rourke - Friends With Benefits (2015)
9. Less Win - A Thought To Be More (2016)
10. Camaron De La Isla - Potro De Rabia Y Miel (1991)
11. This Kind Of Punishment ‎- Don't Go (1987)
12. The Bodies - Desperate (2015)
13. Less Win - When You Lay Your Hands (2016)
14. The Blue Orchids - Bad Education (1982)
15. The Drones - You Really Don't Care (2005)
16. Aya RL - Ulica (1985)

fredag den 8. maj 2020

Tvivler. Playliste 7. maj 2020


1. Tvivler - kandidat (2020)
2. Tragedy - Conflicting Ideas (2002)
3. Svin - Maharaja (2014)
4. Tvivler - barn (2020)
5. Kowloon Walled City - The Grift (2015)
6. Daughters - The Reason They Hate Me (2018)
7. Grindermann - No Pussy Blues (2007)
8. The Meters - Cissy Strut (1969)
9. Fugazi - Cashout (2001)
10. Breach - Deadhead (1997)
11. Refused - The Deadly Rhythm (1998)
12. Liturgy - Hajj (2019)
13. Career Suicide - Break Away (2017)
14. Tvivler - vold (2020)


onsdag den 6. maj 2020

”…hvor han halvt i trods, halvt i stimulanspåvirket trance skaber en række spøgelsagtige, skært perforerede og sortrandede sange…”


Jeg har endnu engang været forbi Infomedia. Her en recension af to uundværlige plader, plus ”et kuriosum for samlere”, som anmelderen solidarisk siger om udgivelsen.

Big Star: ‘Third/Sister Lovers’, Big Star: ‘Live’, samt Chris Bell: ‘I Am The Cosmos’.

Anmeldt under overskriften ’Alene på den synkende skude’. Anders Rou Jensen. Politiken, 9. juni 1992. For at undgå unødvendige misforståelser, så er der tale om Ryko cd-udgivelser. 

”Som en underlig, rockhistorisk fællesreference for på den ene side traditionsbundne, amerikanske guitarrock-enegængere som R. E. M. og The Replacements og på denne anden hippe britiske sidelinjenavne som Primal Scream, Teenage Fanclub og This Mortail Coil (der alle tre takkes i covernoterne på ovennævnte udgivelser) finder man gang på gang den kuldsejlede, stærkt kritikerombejlede Memphisgruppe Big Star og dennes dominerende skikkelse, sangeren, guitaristen og sangskriveren Alex Chilton.

Med disse tre udgivelser - den sidste en hidtil uudgiven solo-lp med Big Star s anden drivkraft, Chris Bell, der blev trafikdræbt i 1978 - er der nu mulighed for at forny kendskabet til Big Stars indflydelsesrige appel og rock-sagnomspundne karriere. Big Star s ry hviler nok især på gruppens to første lp er, No. 1 Record (1972) og Radio City (1974), der som følge af koks med distribution og lancering floppede kommercielt. Her var der ellers via en kraftig og begejstret kritikeropbakning lagt op til en storstilet triumf for gruppens helt tids-atypiske, kraftfyldte pop i en kombination af Beatles melodiske linjeføring og en kantet, stødende eller flyvsk dynamisk guitarfriktion. Kendetegn, der næsten er helt forsvundet på Third/Sister Lovers. Her er Chilton nærmest alene tilbage på den synkende skude, hvor han halvt i trods, halvt i stimulanspåvirket trance skaber en række spøgelsagtige, skært perforerede og sortrandede sange, som alligevel både kan være cool som hos Lou Reed, ømt klagende som hos Neil Young og depressivt skønhedssøgende som hos Tim Buckley, Nick Drake og Mark Eitzel. Bidrag som Big Black Car, Kangaroo, Holocaust, Nightime og Take Care er segnefærdige af bitterhed og lede, men via Chilton's sangforedrag, hans akustiske guitar, en serie minimale, men stærkt fordrejede lydeffekter eller underjordiske strygerarrangementer vokser de frem som mørke musikalske blomster gennem sindets sorte huller.

Det er en musik og plade, der aldrig finder et sikkert leje, men som haltende, falmende og krakelerende efterlader sig et spor af en vidunderlig melodisk sans og nerve, der indefra er nedbrudt af alt for mange dårlige trips. Sammenlignet hermed er live-pladen mere et kuriosum for samlere. Atter med Chilton som enerådende personlighed, og atter indspillet på et tidspunkt, hvor løbet var kørt for Big Star som håbefuld gruppe. Det er en ujævn og adspredt musiceren, hvis højdepunkt er Chilton's solo-spot med akustisk guitar foran et desorienteret publikum.

Mere tyngde og substans er der i Chris Bell's efterladte sangkatalog på I Am The Cosmos, der atter viser, hvorledes han, Chilton og Big Star kunne hente ny energi frem af Beatles' på en gang ligefremme og uefterlignelige alkymi. Hos Bell drejet mod en mere traditionel popsangskrivning, der giver efterklange af både Raspberries, Badfinger og tidlig Todd Rundgren.

Men hele tiden med en dunkel, nervøs undertone, der både sætter sig igennem i de mudrede rockbidrag, de prøvende singer/songwriter-indslag og i alle de konfliktfyldte stiløvelser, der lyder som excentrisk popmusik på et langtfra gennemarbejdet demobånd.”

tirsdag den 5. maj 2020

Tvivler i Mod Strømmen


En tvivler er ifølge dansk sprogbrug en ”person der er mistroisk eller usikker, især angående religiøse eller dogmatiske forhold”. Men det er også et dansksproget punk/hardcore band fra København. Kvartetten har udsendt tre ep’ere. I begyndelsen af april kom debutpladen ’Ego’, og derfra begyndte det at gå skævt for gruppen. Allerførst blev deres releasekoncert aflyst, så røg Roskilde-jobbet, og de koncerter de ellers havde aftalt at spille i kølvandet på udgivelsen. Nu tror jeg, de går rundt og tvivler på om den nye släppfest, der er sat til 16. maj i Basement på Enghavevej, overhovedet bliver til noget?

Selvom den fordømte virus har kastet grus i maskineriet, så er ’Ego’ blevet anmeldt en del gange. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor mange pladen er sendt ud til herhjemme og i udlandet. Men det sker efterhånden meget sjældent, at jeg læser en så grundig gennemgang af en dansk punkplade, som Passive/Aggressive har frembragt:

”Det, Tvivler særligt excellerer i, er den her konstante vekslen mellem hardcore punk-bralrende sekvenser, der skralder derudaf, og breaks, hvor melodiske guitarstykker, feedback eller freejazzede rytme-indspil tager tempoet ud, for så straks at vende og blæse i en anden retning. Der sker hele tiden noget nyt, en ny retning, en ny detalje. Konstant aktivitet, men alligevel perfekt afbalanceret mellem det energiske og besindige.”

Anmeldelsen kan man læse i sin helhed herunder.

Her Tvivlers seneste video. Nummeret hedder ‘Forkert’, og sanger Thomas Burø siger til Devilution, at ”Det handler om skyggesiden af den mandlige seksualitet”:


Stil ind nu på torsdag, d. 7. maj, kl. 18.00, på 98.9 FM eller via TuneIn eller den direkte livestream.

fredag den 1. maj 2020

Orpheus Records. Playliste 30. april 2020


1. Vilde Græs - Tørre Blomster (2020)
2. Elmira - Lady Of The Mountain (2000)
3. Spids Nøgenhat - Det Psykedeliske Tapet (2001)
4. Freed - The End (2003)
5. Morten Barfoed - Active Rain (2009)
6. The Walking Owl - In The Land Of Answers (2003)
7. Aron - Lonely Road To Haunted Ground (2003)
8. Bobb Trimble - Deep Inside My Heart (1986/2002)
9. De Sydfynske Alpedrenge - Your Body Is A Castle (2005)
10. Vilde Græs - Døden Fejer Sin Gang (2020)


tirsdag den 28. april 2020

Orpheus Records i Mod Strømmen


Allerførst et stort tillykke med de tyve år til Orpheus Records. Dét er én af dagene i denne uge, at pladeselskabet runder en snes år. Selv fejrer de mærkedagen med udgivelsen af Vilde Græs’ anden lp, ’Vestenvind’, der officielt udkommer 1. maj. Umiddelbart vil jeg kalde Orpheus for er et retro-pladelabel, eller sådan, tror jeg, selskabet var tænkt fra Sune Skafte, Nick Hasselby og Morten Larsen side.

I begyndelsen opsøgte d’herrer selv medlemmer af forlængst opløste danske orkestre, for at høre om de lå inde med gamle spolebånd med demo-indspilninger, optagelser fra øvelokalet eller liveoptrædener, som Orpheus kunne få lov at udgive. De gik mest af alt efter syrerock, gerne indenfor den term, de selv kalder ’real people music’. Den betegnelse, har jeg set beskrevet som ”svært kategoriserbar musik, der er lavet af velmenende mennesker med et stort behov for at udtrykke sig og en vis musikalsk kunnen, men uden flair for at levere den kommercielt”. Orpheus begyndte hurtigt at udgive ny musik. Orph 002 er således med Uffe Lorenzen projektet Pandemonica, mens Orph 004 såmænd er ’En Mærkelig Kop Te’, Spids Nøgenhats debutplade.

Men én ting er, hvad jeg forestiller mig. Én anden, hvilke muligheder selskabet reelt har og har haft for at udgive den musik, det brænder for. Dette og meget andet, kommer vi formentlig en helt del  nærmere nu på torsdag, d. 30. april. Stil ind kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via TuneIn eller den direkte livestream. Tak.

søndag den 26. april 2020

'ALPHABETLAND'


“While everyone is social distancing, closing ranks and donning masks while they shop, life can seem somewhat surreal to the senses. Yet, through all of the chaos, one thing is constant, music brings us together. Now, on the 40th Anniversary of the landmark, Los Angeles, and 35 years since the original band have released an album – X, one of the greatest Punk Rock bands in music history, releases ALPHABETLAND today via Bandcamp. The original foursome - Exene Cervenka, John Doe, Billy Zoom, and DJ Bonebrake have now made the album available for fans to purchase and by adapting to this moment, X continues to embody the same spirit they did when they began in 1977.”


lørdag den 25. april 2020

Fransk visit


- af Jan Damage Petersen

”Jeg har igen fået lov til at skrive et indlæg til Mod Strømmen-bloggen. Dét sker i forlængelse af ét af mine ønsker i de fabelagtige nødprogrammer. Teksten bliver ikke så lang denne gang, jeg vil blot anbefale fem franske punkrock-favoritter fra før 1980.

Der er et hav af franske punkbands. Adskillige af dem lød lidt ligesom belgiske Plastic Bertrand og havde en dansevenlig og poporienteret tilgang. Selvom de fleste orkestre inden for denne kategori, ikke siger mig det store, så er der dog en undtagelse. Fatsy Wataire indspillede en enkelt 7”er i 1978. Her får I A-siden ’Chimène Hovelicot’:



Marie Et Les Garcons fra Lyon var til syvende og sidst et new wave-orkester. Men deres debutsingle fra 1977 berettiger dem til denne liste. Senere fik bandet en del opmærksomhed og spillede i New York med blandt andet X-Ray Spex, Talking Heads og Patti Smith. Deres anden single blev tilmed produceret af John Cale. Vi skal dog høre det første af de to numre, der ligger på B-siden på 7”eren fra 1977, ’Rien En Dire’. Sangen hedder ’A Bout Et Souffle’:



Warm Gun, ikke at forveksle med Lars Muhls Warm Guns, nåede også kun at udgive en enkelt single. For mit vedkommende var det ét af den slags køb, jeg skød penge i udelukkende på grund af coveret. Det er sort/hvidt med mænd i læderjakker og med tekststumper som "Chinese Gangster", "Broken Windows" og "Crappy Hands". I begyndelsen tænkte jeg lidt over, om jeg måske ville fortryde nyanskaffelsen. Singlen er dog senere blevet en personlig favorit:



Dogs fra Rouen blev dannet i 1973. Deres første single kom imidlertid først i 1977. Bandet udgav rundtregnet ti plader i forskellige konstellationer. Det var dog på de første 7”ere fra 1977-78, at Dogs virkelig udmærkede sig som et af Frankrigs allerbedste punkrock bands. Jeg har valgt titelsangen på debutsinglen, som i dette tilfælde er B-siden:



Jeg må blankt indrømme, at jeg ikke kender noget særligt til Calcinator. Jeg ved ikke engang, hvor de kommer fra i Frankrig. Calcinator lavede en enkelt single i 1979, som heldigvis blev genudgivet i 2013. Og gudskelov for dét, originalen er nemlig svinedyr. B-siden, ’Electrifié’, er ét af de fedeste punknumre Frankrig har fostret:



Tak fordi du endnu engang nåede så langt.

Jan Damage Petersen”