”I 1976 var det kun lige tredive år siden, at Anden Verdenskrig
sluttede, men for en person, der kun lige havde levet i tyve år, var dette
tidsrum så abstrakt, og krigens begivenheder så fjerne og eksotiske, at vi lige
så godt kunne have talt om Første Verdenskrig. Eller om 1864. men eftersom jeg
i dag udmærket kan huske, hvordan verden så ud, hvem jeg kendte, og hvad jeg
tænkte i 1976, er tredive - ja, faktisk - år mig ikke længere et ufatteligt
tidsspand. Men netop fordi Besættelsen dengang forekom mig så fjern, så tænke
jeg heller aldrig på, at jeg hver eneste dag på gaden mødte mennesker, som
virkelig havde oplevet krigen, og for hvem den altid var nærværende i
bevidstheden. Stemninger, ordvekslinger, ansigter huskede de hen over årene
lige så tydeligt, som jeg i dag husker min ungdomskærestes fregner og plakaten
fra filmen Ilse - hunulven fra SS, der kunne ses i en hvilken som helst dansk
og europæisk provinsbiograf i 1976.
Hvis jeg nu forsøger at forestille mig, at jeg i 1976 ikke er tyve, men
en mand på min nuværende alder, som ganske godt kan huske tredive og fyrre år
tilbage i tiden, ja, så ville denne mand i sin lille ternede hat og nye
hyttesko sikkert ligne hvem som helst på gaden, men kunne også udmærket have
siddet i koncentrationslejr og være blevet pint i de medicinske eksperimenter
eller af en de kvindelige torturbødler, som filmen bygger på. Og jeg tænker på,
hvilke tanker denne midaldrende mand har gjort sig, når han er standset foran
plakaten i biografens udhængsskab. Fordi det leder tanken hen på så uskyldige
fænomener som amagerhylder og Katy Bødtger-sange, vil jeg slet ikke bruge et
ord som smagsløshed om en film, der appellerede til sadistisk og masochistisk
liderlighed, som om krigsforbrydere som Ilse Koch og Hermine Braumsteiner
aldrig havde eksisteret i virkeligheden. De seksuelle fantasier går deres egne
veje og lader sig ikke standse af moralske signalflag, men når jeg tænker på,
hvordan fantasi og virkelighed kunne møde hinanden på gaden i 70´erne, når jeg
grænsen for, hvad jeg forstår, på samme måde som jeg faktisk allerede dengang
gjorde, da jeg midt under vietnamkrigen i jernbanekiosken i Store Heddinge fik
øje på et stort, flot tegneserieblad ved navn ”Napalm””
- fra ’En hårnål klemt inde bag panelet. Noter fra eftertiden’, af Søren Ulrik Thomsen. Gyldendal, 2016.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar