
I den norske avis Dagbladet spår man allerede trioen inter-national bevågenhed. ”Dette er fuzzbelagt kraftpop, shoegazing og psykedelisk indierock på oppsiktsvekkende nivå, med en så voldsom meloditeft og en nesten uhørt kredibilitet i støtte-apparatet at det vil vekke internasjonal oppsikt”. På albummet, der også bare hedder ’I Was A King’, er der kun et nummer, der sniger sig over tre minutter. Af mulige inspirationer, kan man ikke komme uden om Dinosaur Jr. og det tidlige Teenage Fanclub, som bandet da også gør honnør for på førstesinglen 'Norman Bleik'. Andre har nævnt Fountains Of Wayne, Apples In Stereo, Neutral Milk Hotel og My Bloody Valentine.
Der har været flere prominente fingre i spil under arbejdet med pladen. Gary Olson fra The Ladybug Transistor og Daniel Smith fra Danielson har produceret og giver en hånd med på musikken her og der. Det samme gør Emil Nikolaisen fra Serena Maneesh og Sufjan Stevens. Det hele er senere mixet af Nick Terry, der blandt meget andet kan skrive samarbejde med Primal Scream og The Libertines på cv’et.
I Was A King spiller i Voxhall i Århus og i Lades Kælder i København, henholdsvis d. 10. og 12. april.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar