Blogger Widget

søndag den 27. februar 2011

Suze Rotolo 1943-2011

’Tomorrow Is A Long Time’, skrev Bob Dylan kort tid efter, at hans daværende kæreste Suze Rotolo i juni 1962, forlod New York for at læse på universitetet i Perugia i Italien. ’Don’t Think Twice, It’s Alright’ er en anden af hans kærlighedssange inspireret af hende. Rotolo, der i sin selvbiografi ’A Freewheelin' Time’ med undertitlen ’A Memoir of Greenwich Village in the Sixties’, kaldte Dylan "the elephant in the room of my life", døde fredag, efter lang tids sygdom. Hvil i fred. Herren med rullekravesweateren er folksangeren Dave Van Ronk, også kendt som 'The Mayor of MacDougal Street'.

Her Phosphorescent's perleversion af ’Tomorrow Is A Long Time’ fra Lille Vega, september 2010.

2 kommentarer:

Morten sagde ...

Ah, dejligt at blive mindet om den pragtfulde Phosphorescent-koncert. Hvis man ser bort fra det let umotiverede woohoo-råb et minut inde i klippet, så forbløffedes jeg allerede under koncerten og nu ved gensynet/lyttet over hvor stille publikum var under denne sang. Det var et meget fint og rørende øjeblik.

Jeg har desværre ikke noget klogt at sige om Suze Rotolo, men forhåbentlig får hun lov at hvile i fred.

HHS sagde ...

Jeg var ikke tilstede ved koncerten i Vega, hvilket jeg har fortrudt.

Optagelsen af ‘Tomorrow Is A Long Time’ har gennem et stykke tid, ligget og ventet på en grund til at blive postet på bloggen. Desværre blev det en trist anledning. Jeg mener nu stadig, at blandt de forbandede gode sange, som Dylan skrev med Rotolo i tankerne, så er ’Tomorrow…’ nok den bedste . Og således også en meget fin måde at sætte et minde over hende på.