Land der Horizonte. Slesvig-Holstein på slump. Onsdag

Udsigt. Hotel Hohenzollern.

En stærk tysk kop morgenkaffe kan sætte gang i det meste. Skyerne hang dog stadig tunge og gråmelerede over Slien, da vi forlod Hotel Hohenzollern for at fordrive en time til halvanden i Slesvig by før Gottorp Slot åbnede. I radioen blev en eksalteret radiovært på NDR ved med at fortælle, at temperaturen ville stige til 22° sidst på ugen. Ellers havde han ikke meget at byde på. Vi nåede at høre brudstykker af The Hollies, Suzanna Vega og Udo Lindenberg, afbrudt af trafikmeldinger, før vi parkerede bilen ved Holm.  

Holm er en gammel fiskerbydel i Slesvig, der minder lidt om Dragør, bare i mindre målestok. Små sammenbyggede huse, der vender ryggen til vandet og front mod en central plads, hvor man måske vil forvente, at der er et idyllisk torv, men her ligger en kirkegård, hvor Holms fiskere er blevet begravet i århundrede. Begiver man sig ned til vandet og ser stik hen over fjorden, har man Haddebyer Noor lige overfor. Mere om det om lidt. Vi var også kort forbi St. Johanniskloster, der har en mindre have med planter og vækster, der er nævnt i Biblen.

Gottorp Slot var overvældende. Turistføreren fortalte godt nok, at det er en god idé at tage madpakke med og sætte det meste af én dag af. Gennem årene er slottet blevet brugt til lidt af hvert. Slesvigbispen har haft hovedsæde der, det har været residens for Gottorpfyrsterne, det er blevet brugt af kongens statholdere i hertugdømmerne, det har været både dansk og tysk kaserne. Efter 2. verdenskrig var det flygtningelejr, senere blev Kiels bomberamte regionalmuseer flyttet dertil.

Som jeg har været inde på tidligere, så kom der i krigens sidste tid ca. en million flygtninge til Slesvig-Holstein. SS-Reichsführer Heinrich Himmler og hans personel, på omkring 150 mennesker, tog tilflugt i Flensborg. Mange almindelige og muligvis lidt for pligtopfyldende, nazistiske embedsmænd tog samme rute og fik senere arbejde i eksempelvis uddannelsesinstitutioner og ved delstatsregeringen i Kiel. I 1950’erne var andelen af offentlig ansatte med en nazi-fortid langt større i Slesvig-Holstein, end i nogen anden delstat i Vesttyskland. 

Vandkunst i barokhaven ved Gottorp Slot

Tilbage til Gottorp. Nydambåden fra begyndelsen af 300-tallet, og de tilhørende artefakter, skulle vi se. Det var ikke kun fordi, at båden efter krigen i 1864 blev en brik i det politiske spil mellem dansk og tysk, og kredse i Danmark, både efter 1. verdenskrig og 2. verdenskrig, forsøgte at få den tilbageleveret. Krigsbåden indtager en hædersplads blandt danske jernalderfund, da det er det ældste kendte rofartøj i Nordeuropa. Det ledte os gennem udstillingsrum med fund fra ældre stenalders rensdyrjægere og samisk kultur, romersk jernalder og tidlig folkevandringstid. Kun en brøkdel af, hvad den arkæologiske del af museet har at byde på. Mine nye vinterstøvler, som jeg havde købt dagen før i Bad Segeberg, var allerede begyndt at gnave. Vi ville også gerne se den enestående Jugendsamling og, ikke mindst, afdelingen med moderne kunst af centraleuropæisk betydning.

Fire timer senere stolperede jeg ud på ømme fødder. Rettelig skal jeg nævne, at vi også lige rundede slottets barokhave, nu vi var der alligevel. Nu manglede bare det obligatoriske besøg i museumsbutikken. Her gik jagten ind på en bog om Berliner-ekspressionisten, Georg Tappert, der er rigt repræsenteret i museets malerisamling. Uden held. Men man kan få St. Pauli merchandise en masse. Sorte T-shirts, sorte badeænder og sorte brødristere, alle med supporternes uofficielle symbol, dødningehovedet. 

Dannevirke ved landsbyen Danewerk

Et stykke øst på ad Bundesstraße 76, syd for Slien, ligger Haddebyer Noor. Ved den vestlige bred lå vikingestedet Hedeby. Knudepunkt for den nordeuropæiske handel. Man finder også et museum, der giver indblik i byens historie. Gottorp Slot var museum nok for den dag. Og, da det var topografien jeg havde lyst til at orientere mig om, passede det glimrende. Altså landskabets naturlige form, placeringen i forhold til verdenshjørnerne, skrænter, vandløb osv. Terrænet, kort sagt. Da det kom til stykket, koncentrerede jeg mig nu mest om de kunstige landemærker. Hvordan Hedeby havde ligget beskyttet inde i noret omgivet af en halvkredsvold, der fortsætter i Dannevirkebefæstningen, som strækker sig femten kilometer ind i landet til marskområderne omkring floderne Trenen og Ejderen. Den naturlige forlængelse af den gamle grænsedragning.  

Hvis jeg ikke havde følt mig forfulgt af sen-navne før, så gjorde jeg det på turen syd om Dannevirke, gennem marsk og småbyer, på vej mod Husum, hovedbyen i Nordfriesland. Her var der firmaer med navne som Auto Clausen, Elektro Thomsen og Stauden Hansen. Hvad ingen af os vidste på det tidspunkt, var, at vi var på vej mod et fint lille hotel og rødspætte og chili-schnitzel på Dragseths Gasthof. Byens ældste restaurant, omtalt første gang i stadsarkivet i 1582, hvor vi arriverede, mens Otis Redding var ved at fløjte de sidste toner af ’(Sittin' On) The Dock Of The Bay’ og som vi forlod mætte, fornøjede og forkælede til ’That’s Amore’ af Dean Martin.

Udpluk af dagens iPod-shuffle.

Kazuya Kosaka & The Wagon Masters - Wagon Master