Blogger Widget

torsdag den 25. juli 2013

The Damned i Skælskør Lystskov (1)

For et par år tilbage, hørte jeg et foredrag med forfatteren Jan Poulsen på Sorø Kunstmuseum. Det var kort tid efter, at han havde udgivet pionerværket, ’Something Rotten! Punk i Danmark - maleri, musik, litteratur’. Hen mod slutningen, spurgte han forsamlingen - nu hvor han alligevel var i området - om der var nogen til stede, der havde hørt det engelske punkorkester The Damned i Skælskør Lystskov, d. 6. maj 1977? I så fald, ville han gerne tale med dem bagefter, eftersom de så havde overværet den første punkkoncert i Danmark. Sex Pistols spillede først deres ikonografiske koncerter i Daddy’s Dancehall, d. 13. og 14. juli, altså to måneder senere. Desværre var der ingen, der havde været i Skælskør Lystskov, hin Store Bededag 1977.

Da jeg kom hjem, fik jeg lyst til grave lidt mere i historien. Jeg kontaktede et par venner, der stammer fra Skælskør og omegn, for at høre om de evt. kunne stampe nogen op, der havde set The Damned. Det var de friske på. Nu foreligger det første kildemateriale fra Skælskør Avis, d. 2. maj 1977. Fortsættelse følger:


Skælskør Lystskov brændte i øvrigt ned til jorden, lørdag d. 25. oktober 1980. Mulige pilgrimsrejser er altså ude af billedet. 

1 kommentar:

Stephen Skriver sagde ...

jeg var til den koncert i 1977 - jeg boede i Skælskør og hørte punk og heavy