Blogger Widget

tirsdag den 1. september 2015

Kasper Fjord fra Copenhagen Psych Fest 2015 i Mod Strømmen


Programmet ved Copenhagen Psych Fest 2014 var overvældende. Tro det eller ej. Musikudbuddet bliver endnu større i år. Scenerne bliver flere og genredefinitionen er bredere. Alt det ved primusmotor og arrangør Kasper Fjord meget mere om, så tag at lyt med på torsdag, d. 3. september.

Af en eller anden årsag, som jeg ikke engang selv fatter, har jeg i flere af de seneste udsendelser, stillet Mod Strømmens gæster dumme og anstrengende spørgsmål, som eksempelvis at nævne de tre vigtigste inspirationer til dét og dét nummer. Nærmest umulige spørgsmål at besvare.

Jeg har ikke desto mindre stillet mig selv den samme opgave. Hvilke tre orkestre glæder jeg mig mest til at høre ved Copenhagen Psych Fest 2015? Torsdag er det helt klart Gøteborg-ensemblet Den Stora Vilan, der til oktober er aktuel med albummet, ’Utsikt Mot Havet’. Fredag og endnu et orkester fra Sveriges næststørste by. Hills nye plade ’Frid’, har jeg ikke hørt i fuld længde endnu, men de numre, jeg har lyttet til, tegner mere end lovende. Hvad angår det tredje orkester, så er jeg virkelig i vildrede. Det kan være De Underjordiske, som Mod Strømmen får besøg af d. 1. oktober. Men det kan lige såvel være Papir, Giobia, Dean Allen Foyd, Indian Jewelry, Causa Sui…

Anyway, stil ind, kl. 18.00 på torsdag, på enten 98.9 FM eller via netradioen.

Ingen kommentarer: