Det var ep’en ’Forest Moon’ fra
2015, der for alvor fik mig sporet ind på københavnske Yahowa. Bandet, det kan
man godt kalde det nu, hvor der er seks medlemmer med live, tog sin begyndelse i 2013,
hvor Per Gerhard og Simon Soul, der på det tidspunkt kaldte sig ’The Road To
Yahowa’, indspillede ’Space And Me Drinking Tea’, i et lille lokale uden dagslys
og kontakt til omverdenen. En udgivelse, der emmer af indesluttet, jordslået
spacepunk, der nok strakte sig opefter, men aldrig rigtig forlod det trygge mikrokosmos.
Siden er der åbnet mere op. På
’Staring At The Sun Backwards’ fra 2014, der blev udsendt i hundrede eks på cdr
med et medfølgende nøgenfoto, fornemmer jeg et fordringsløst ønske, om at nå ud
til flere. Sagt på en anden måde, for at sprede budskabet. Bandet hedder jo ikke Yahowa for ingenting, Udtrykket er stadig punket, men der er
begyndt at snige sig mere repetitive forløb ind.
På ’Forrest Moon’ tog de så skridtet
helt ud. Som Per Gerhard fortalte i udsendelsen med 0%, som han spiller trommer
i, så ”har de fået keyboard med og
musikken er blevet sådan lidt mere new age svævende og halvreligiøs med korte
tekster, der bliver til en form for mantraer.”.
Men tag ikke fejl. Yahowa missionærer
ikke. Eller gør de? Lyt med i morgen, torsdag, d. 10. marts, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.
Yahowa har deres nye 7”er med.
Yahowa har deres nye 7”er med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar