Østjydsk Musikforvirring hed
orkestret ikke. Men hvis det havde været tilfældet, har det vist fået en
nordjysk pendant. Ingen sammenligning mellem de to ensembler i øvrigt. I august
udsendte aalborgensiske Kogekunst debutpladen, ’Sexede’, på det nyetablerede
selskab Musikkens Beskyttelse. Der er selvfølgelig en grund til, at jeg
forveksler musikforvirring med musikforsyning. Kogekunst tilgang til moderne popmusik,
kan man jævnføre med ruskomsnusk eller pærevælling. Det lidt finere ord fusionskøkken
går også an. Altså en musikalsk sammensætning, som man for få år siden aldrig
ville have troet muligt. Og det er absolut positivt ment. Det er en leg med
popkonventioner. Det lyder af én ting, men så ikke alligevel…
I forbindelse med, at Kogekunst
spillede til Op I Røg-festivalen i Albertslund for et par uger siden, kiggede
de forbi radiostudiet. Uden at løfte sløret for meget, kan jeg røbe, at
Kogekunst kommer vidt omkring. Stil ind nu på torsdag, d. 20. september, kl.
18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar