På fredag, d. 28. september, udsender
Of The Valley debutpladen med samme titel på det tyske selskab Backseat. Of The
Valley er lig med sangskriveren Brian Della Valle, der kom til Danmark fra
Canada i 2005. At det netop blev Danmark var mere eller mindre tilfældigt. Men
hvis Della Valle skal pege på en årsag, så spillede den amerikanske forfatter Lois
Lowrys historiske børnebog, ’Number The Stars’, fra 1989, en vis rolle. Bogen
handler om en jødisk families flugt fra København til Sverige i oktober 1943. I
dag forsker Della Valle i neuroscience, men han har også haft tid til at
indspille debutalbummet:
”For mig er det at skrive musik og tekster ikke meget anderledes end at
være forsker. I forskningen står vi på kanten og på skuldrene af giganter og
forsøger at indfange den objektive sandhed.
Den kunstneriske bedrift er ikke så anderledes: man står på klippeafsatsen
og kaster sin snøre ud i det ukendte og håber, at man fanger noget. En
subjektiv sandhed. Noget der bevæger, noget der kræver et mod at læse højt. At
jagte naturens sandheder er magen til den proces at jagte dine sandheder."
Men hvad er det så Della Valle
får fat i, når han kaster snøren ud. Det er måske lidt mere udefinerlige stemninger
og refleksioner, som han jo også beskriver i citatet ovenfor. Det er spleen,
fragmenter af livet i al dets beskaffenhed, vrede og frustration, intimitet og
brud. Dualisme, som i indre-ydre, godt-ondt, lys-mørke, kærlighed-had.
Den 5. oktober kan man opleve Of
The Valley og band i Ideal Bar i København. Før det kigger Brian Della Valle
forbi Mod Strømmen. Stil ind, nu på torsdag, d. 27. september, kl. 18.00, på
enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.
Her en smagsprøve. Of The Valleys
nye videosingle ’The Tides’, der blev offentliggjort i går Med andre ord, ebbe-flod, hvis vi bliver i det dualistiske tankesæt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar