Selvom No Nose på det seneste har
spillet adskillige koncerter, er det endnu ikke lykkes mig at høre dem live. Men som Dan Turèll, her i en lettere omskrevet
version, har sagt, så ”lykkes alt i en
gasovn, og alt ender med en Lilly-model.”. Med andre ord, så har jeg til
alt held muligheden for det et par gange i den kommende måneds tid. Første gang er til Klub Luk Røven i Råhuset på
Onkel Dannys Plads, Kbh. V., lørdag d. 18. maj, hvor trioen spiller sammen med Chainsaw
Eaters. Og så har jeg såmænd ligeledes chancen, torsdag d. 13. juni, hvor de
varmer op for Gorilla Angreb i Underwerket på Valgårdsvej 2 i Valby.
No Nose spiller ”OUTERSPACESHITRAVEROCK!!!!!!!!!!!!!” eller
i den lange form "freaky deaky lance
dance sci fi punk rave rock from the outer regions of space roasted by the fire
of the center of the planet". Hvis det ellers giver mening?
Debutalbummet, der kort og ganske beskedent hedder ’No Nose’ har efterhånden
ligget et stykke tid på Bandcamp. Via Funeral Tapes får man imidlertid snart mulighed
for at anskaffe sig et båndeksemplar. Om dét når frem til én af de forestående
koncerter, ved jeg dog ikke.
Hvorom dette handler, så kommer
No Nose forbi Mod Strømmen, nu på torsdag, d. 9. maj. Stil ind kl. 18.00, på
enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar