Blogger Widget

torsdag den 16. januar 2020

De nøgne og de døde 2019 (4 af 4)


Prøv at forstil dig at vokse op i de amerikanske sydstater i 1940’erne og 1950’erne og være transkønnet. Og ikke nok med det. Soulsangerinden Jackie Shane var ovenikøbet sort. Det har jeg svært ved at se for mig, når man ved med hvilken ildhu Jim Crow-lovgivningen, der håndhævede raceadskillelsen i det sydlige USA, blev praktiseret. Jackie Shane blev født i 1940 i Nashville, Tennessee, og har helt fra barnsben vidst, at hun var en pige. Som seksten-sytten årige, begyndte hun, at optræde med paryk, make-up og smykker. For at slippe for den rigide og intolerante lovgivning, stak hun i slutningen af 1950’erne af med et omrejsende cirkus, der i 1959 bragte hende til Cornwall, Ontario. I et senere interview, fortale Shane, at det var, da hun ankom til Canada, at hun følte sig fri for første gang.

Et år senere flyttede Shane til Montreal, hvor hun begyndte at synge med det populære orkester Frank Motley and his Motley Crew. Efter et par singler, fik hun i 1962 et stort lokalt hit med ’Any Other Way’, som William Bell havde indspillet tidligere samme år. I forhold til Bells version, så gav Jackie Shanes udgave en helt anden mening til sætningen "Tell her that I'm happy/tell her that I'm gay". Shane spillede i den grad på dobbeltbetydningen af ordet gay, som endnu ikke var i almindelig sprogbrug dengang. I de følgende år kom der flere singler, ’Any Other Way’ blev tilmed genudgivet, men det blev aldrig til det store gennembrud for Jackie Shane. Omkring 1970 flyttede hun til Los Angeles, hvor hun efter sigende fik et tilbud om at være med i Funkadelic, hvilket hun dog afslog.


Dette var den fjerde og sidste optakt til De nøgne og de døde 2019. Eller dét vil sige, der er faktisk fem indlæg, hvis man regner stykket om ’Art Lover’ med The Kinks med, idet keyboardmanden Ian Gibbons, der døde 1. august 2019, spillede på en del The Kinks-plader fra 1979 og frem.

Lyt med, kl. 18.00, i aften, på enten FM 98.9 eller via et af disse link (den direkte livestream / TuneIn)

Ingen kommentarer: